Luk

bold.snak

Klubsnak | AC Milan - Tilbage i Europa!

1 2 3 ... 3748 3749 3750 ... 3942 3943 3944 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Milanisti
bruger
6. nov. 2020 15:09
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Tilbage i Europa!

https://sempremilan.com/video-analysis-shows-romagnolis-shortcomings-since-milan-switched-to-a-high-line

Der er noget om snakken. Romagnoli skal oppe sig. Der forventes mere af ham som kaptajn, og som styrmand. Det er meningen at unge spillere bliver bedre jo ældre de bliver - ikke dårligere.

Jeg ved ikke om vi kan stole på Gabbia, men konkurrence i midterforsvaret ville komme Romanogli(og Kjær) til gavn.
Fox@Mulder
bruger
6. nov. 2020 15:09
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Tilbage i Europa!

https://sempremilan.com/video-analysis-shows-romagnolis-shortcomings-since-milan-switched-to-a-high-line

Jeg kan rigtig godt lide Romagnoli, men denne artikel synes jeg highlighter hans svagheder meget godt.

Udfordringen er vel egentlig at hverken Kjær eller Romagnoli får nogle fartbøder og så bliver vi altså udfordret af et hold som Lille med masser af pace.

Personligt så jeg gerne vil hentede en CB som har masser af fart - så vi har et modsvar mod hold med hurtige angribere.
Rossonere siden 1988.
Forza Milan per sempre!
Fox@Mulder
bruger
6. nov. 2020 15:10
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Tilbage i Europa!

@Milanisti

Sygt nok vi poster hvert vores indlæg med samme link og budskab på præcis samme tidspunkt.....
Rossonere siden 1988.
Forza Milan per sempre!
Milanisti
bruger
6. nov. 2020 15:26
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Tilbage i Europa!

Hahaha, det er virkelig weird.

Men i hvert fald - jeg mener godt nok at vi kan styrke bredden endnu mere. Vi mangler mere kvalitet i bredden for at kunne være med i flere turneringer. Uden at der går for meget FM/FIFA/whatever i den, så mangler vi 1 CB, 1 LB, 1 CM, 1 HW & 1 CF.

CB = Kvalitetsspiller som kan udfordre Romagnoli, ikke Gabbia.

LB = En som kan aflaste Theo. Han har ikke set skarp ud længe.

CM = Glem Krunic. Han skal sælges. Han har intet overblik og er elendig teknisk. En Renato Sánches ville i min optik være glimrende. I så fald vil vil have en konkurrencedygtig bredde på midten.

HW = Castillejo skal videre. Jeg forstod aldrig at vi lagde €25m for ham, men han er knap €10m værd nu. Kan vi få solgt ham, og hentet Thauvin ind for €5-7m til vinter(kontraktsituationen in mente), ville det være en klar opgradering. Vi har en backup i belgieren.

CF = Jeg synes ikke, at det fungere med Rebic på toppen. Der skal en anden type ind, som kan aflaste svenskeren. En som både kan agerer targetman, og som ikke er teknisk svag. Colombo må ikke være god nok siden at Pioli ikke benytter ham.


Ift RB, så kan jeg godt forstå hvorfor United ikke bruger Dalot. Han er en fin spiller, men bundniveauet har ingen grænser. Igår var han decideret rædselsfuld. Jeg ser at vi er godt dækket ind med Calabria, og så burde vi måske se mere til Kalulu. Han har spiller fint de få gange han har fået chancen. Måske han kunne blive andenviolin på RB, og dermed vil vores breddeproblem være løst.

Jeg ser også at vi bør strække os langt for at beholde Brahim. Han kan dække flere pladser, og kan aflaste Hakan.
Rossoneri
bruger
6. nov. 2020 15:50
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Tilbage i Europa!

Jeg synes man skal passe lidt på med at melde Romagnoli ude (her henviser jeg ikke til jeres indlæg, men nogle af de kommentarer man hører "rundt omkring").
Den generelle præmis synes jeg i øvrigt heller ikke helt holder.

Sagen er jo den, at vi først og fremmest ikke spiller med en specielt høj backlinje (fx sammenlignet med et hold som RB Leipzig).
Samtidig var Romagnoli outstanding i foråret og jeg ser umiddelbart ikke, at vi skulle have ændret konceptet fra dengang.

Det handler også om hvordan Pioli strukturerer sit restforsvar. Når man spiller mod angreb med meget fart, er det essentielt, at de to pivot´er skiftes til at spille lidt dybere (med Kessíe som den der har det primære ansvar).

Den rolle synes jeg ikke sidstnævnte udførte særligt godt i går.

Det er simpel matematik, at Kjær og Romagnoli taber mere eller mindre alle løbedueller hvor de skal halse efter en angriber i fart. Generelt vil det i øvrigt også være sådan, at mange angribere er hurtigere end forsvarere.

Derfor må det ultimativt også være Piolis job, at strukturere defensiven så man gør op for dette.
Det synes jeg sådan set også han har gjort med ret stor succes.
Pioli er pragmatikker først og fremmest og han har, indtil videre, bygget sin strategi efter spillernes styrker og svagheder - ikke efter er koncept. Jeg oplever ikke, at Pioli søger at spille med en meget høj backkæde, hvilket vores centrale forsvar ikke pt er til. Ser man på de generelle heat maps, er dette da også billedet.

Pilen peger på Romagnoli fordi han nu har stået i den forkerte ende af to (mildest talt) tynde straffespark. Og som skrevet ovenfor, er der næppe noget odiøst i at en raket som Jonathan David er hurtigere end vores kære kaptajn.

For mig ligner det lidt, at man i høj grad er ude på at finde huller i osten - og fred være med det. Det er en del af gamet, når man er førerhold.

Tager man hele 2020, har vi ligaens bedste forsvar, med 27 mål indlkasseret i lige så mange kampe. Det er vel at mærke med Romagnoli i kart størstedelen af disse.

Har vi en udfordring mod meget hurtige angribere? Ja da, det har de fleste jo. Det er derfor, at offensive med masser af fart er i så høj kurs. Se bare når Leao stikker af fra den ene forsvarer efter den anden.

Jeg mener klart det kan løses med et taktisk oplæg, der tager højde for netop den trussel.
Og så kan vi naturligvis godt se på en forsvarer med masser af fart, der kan være ekstra brugbar i den slags kampe. Men mon så ikke, at en hurtig angriber blot søger rummene hvor den anden forsvarer typisk er?

Long story short, min puls er rimelig rolig.
Rossoneri
bruger
6. nov. 2020 16:28
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Tilbage i Europa!

CB = Kvalitetsspiller som kan udfordre Romagnoli, ikke Gabbia.

Jeg tror helt klart vi skal forvente, at der satses på Gabbias udvikling. Alt tyder da også på, at vi snarere søger en backup til Kjær.

LB = En som kan aflaste Theo. Han har ikke set skarp ud længe.

Så længe vi har Dalot på lån, sker der næppe noget her.

Det er alt for tidligt, at kaste dom over portugiseren, men gårsdagens præstation (endda på hans foretrukne plads) efterlader godt nok en del at ønske sig. Og koster han +€20m peger pilen pt stik syd for mit vedkommende pt.

CM = Glem Krunic. Han skal sælges. Han har intet overblik og er elendig teknisk. En Renato Sánches ville i min optik være glimrende. I så fald vil vil have en konkurrencedygtig bredde på midten.

Jeg synes du er meget hård ved Krunic. Han spillede ikke nogen stor kamp i går, men han har vist sig utroligt brugbar i mange andre kampe.

Glem i øvrigt alt som Renato Sanches. Han koster på den helt forkerte side af €30m (hvis ikke noget mere). Og han tager næppe til en klub uden garantier om fast spilletid.

Men jeg synes også vi lidt sammenligner pærer og bananer her. Krunic har primært været brugt som wing og 10er på det seneste. Sanches er balancespiller (altså først og fremmest Kessíes position). Jeg er ganske enig i at portugiseren er en rigtig dygtig spiller, men jeg ser bare ikke rigtigt "tegningen".

Skulle man se på en Lille-spiller, skulle det i højere grad være Soumaré. Han ville nok snarere kunne indfinde sig med en mere sekundær rolle.

HW = Castillejo skal videre. Jeg forstod aldrig at vi lagde €25m for ham, men han er knap €10m værd nu. Kan vi få solgt ham, og hentet Thauvin ind for €5-7m til vinter(kontraktsituationen in mente), ville det være en klar opgradering. Vi har en backup i belgieren.

Ja, det ligner umiddelbart en oplagt konklusion. Jeg har selv stået på mål for Castillejo i en periode, men det er satme svært at bevare det synspunkt.

Om den rette løsning er Thauvin, er så en anden snak. Jeg synes Saelaemakers viser yderst spændende takter. Det kan naturligvis sagtens være, at den udvikling kan fortsætte selv med franskmanden i truppen. Jeg synes dog vi nu har set flere eksempler på, at unge spillere virkelig er steppet op, når de er blevet kastet ud på det dybe.

Men konklusionen at Samu og Milan må skilles, synes jeg bliver mere og mere uundgåelig.

CF = Jeg synes ikke, at det fungere med Rebic på toppen. Der skal en anden type ind, som kan aflaste svenskeren. En som både kan agerer targetman, og som ikke er teknisk svag. Colombo må ikke være god nok siden at Pioli ikke benytter ham.

Jeg synes den her er ret svær.

Jeg har faktisk ændret mening omkring Rebic som 9er. Det er klart, at Zlatan giver os nogle helt klare muligheder qua hans størrelse og fysik. Det så vi på smukkeste måde mod Udinese, hvor det klart var en nøgle til at lukke et ultra dybt forsvar op.

Men for mig, handler det først og fremmest om den support der kommer fra spillerne bag 9eren.

Spiller man med en type som Rebic, skal man i højere grad satse på bolde i de frie rum, hvilket jeg synes vi også har gode spillere til.

Sidst jeg kiggede på stats, er der i øvrigt ikke nævneværdig forskel på pointsnit med og uden Zlatan. Det er på INGEN måde, for at tage noget fra svenskeren, men snarere, at Pioli har været dygtig til at finde en alternativ gameplan.
Der er selvfølgelig også ting som modstander osv der ikke er taget højde for - det handler dog som sagt om at justere spillet til at passe til spillernes styrker (og svagheder).

...og så burde vi måske se mere til Kalulu.

Lige præcis. Jeg forestiller mig dog, at Conti er fortid til januar - enten salg eller lån. Det bør åbne noget plads til Kalulu, som så enormt spændende ud i pre-season.
Rossoneri
bruger
7. nov. 2020 18:59
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Tilbage i Europa!

Pobega igen på tavlen for Spezia. Han går en spændende fremtid i møde.
Fox@Mulder
bruger
8. nov. 2020 15:51
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Tilbage i Europa!

Fint med et X mellem Lazio og Juventus, nu må Atalanta vs Inter gerne få samme udfald så vi med en sejr i aften kan tage afstand til alle fire hold.

Roma ser overraskende gode ud - de er jo faktisk stadigvæk ubesejrede, med tanke på deres "nederlag" til Verona var en skrivebordssejr.
Rossonere siden 1988.
Forza Milan per sempre!
Rossoneri
bruger
8. nov. 2020 16:22
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Tilbage i Europa!

Ser faktisk gerne, at vores bysbørn vinder.

Jeg har på fornemmelsen, at Atalanta spiller sig ud sf Top4 i år - det gør Inter på ingen måde.
Martinovic
bruger
8. nov. 2020 17:01
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Tilbage i Europa!

Roma er rigtig godt kørende i både ligaen og EL. De andre resultater kan vi ikke klage over.

Nu skal vi nedbryde Veronas mur i aften.
Mojn do!

Klubsnak | AC Milan - Tilbage i Europa!

1 2 3 ... 3748 3749 3750 ... 3942 3943 3944 Vis alle sider