Luk

bold.snak

Klubsnak | AC Milan - Silly season

1 2 3 ... 3969 3970 3971 ... 4247 4248 4249 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Rossoneri
bruger
8. feb. 11:50
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Tilbage i Europa!

Thauvin vil give en anden offensiv dimension, men det vil også kræve mere af backen, som så skal sikre bredden (som Saelemaekers gør nu).

Problemet med det er, at vi mister den defensive balance (som Pioli endelig har fået styr på).

De (Saelemaekers og Thauvin) spiller meget vel, på papiret, samme position, men der er meget stor forskel på hvordan du udfylder rollen.

Problemet med en spiller som Thauvin (og Castillejo for den sags skyld) er i øvrigt, at de trækker ind i banen og i det rum både Zlatan og Hakan oftest løber i (for Salemaekers trækker bredt og skaber rummet).

I offensiven bliver Piolis system mest til en 3-2-3-2 - det vil en spiller som Thauvin ændre markant.

Som jeg ser det, er Castillejo ikke en dårlig spiller. Hans egenskaber passer bare ikke ind i systemet. Det samme, tror jeg, vil ske med Thauvin - uanfægtet, at han måtte have et højere generelt niveau end vores spanier.
Dette indlæg er blevet rettet 8. feb. 11:53 af Rossoneri
Martinovic
bruger
8. feb. 12:04
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Tilbage i Europa!

Hvad er din tanke om den anden side?

Er det ikke det, Rebic også gør, og som han er god til - at trække ind i banen og særligt med ind i feltet? Det gør også, at Theo kan lave de offensive løb.

Callejon havde samme funktion som Saelemaekers, da han spillede i Napoli. Jeg er begejstret for vores belgiers arbejdsradius, men jeg kunne godt ønske, at han var lidt mere målfarlig. Mest så vores modstander ikke kun skal koncentrere sig om vores venstre side.


Mojn do!
Fox@Mulder
bruger
8. feb. 12:10
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Tilbage i Europa!

Vi er helt enige om at Pioli har skabt en super fin balance på holdet - noget vi ikke har haft i mange år.

Jeg er også helt med på at Thauvin er en HELT anden type end Saelemaekers - og at det vil stille flere krav til blandt andet Calabria, Kessie og Bennacer, simpelthen fordi han slet ikke arbejder så stenhårdt defensivt som Saelemaekers gør.

Jeg synes Samu desværre har udviklet sig til en ny Suso, blot med dårligere slutprodukt og jeg ønsker heller ikke en nummer 3 i rækken. Jeg mener blot at Thauvin er klasser over Suso og Samu, hans topniveau er langt højere og han er, af det jeg har set til ham (senest kampen igår) også bedre til at holde bredden.

Mod små hold på hjemmebane mener jeg godt der kan være plads til Rebic/Leao, Hakan, Thauvin bagved en angriber.

Flere kilder melder os jo tæt på ham og jeg er sikker på Maldinis arbejde er afstemt med Pioli, så henter vi ham må det jo være fordi, Pioli mener han kan passe ind i vores hold og taktiske setup. Derudover spiller det selvfølgelig ind at han er gratis, hvilket gør det til en low-risk mulighed - vi kan altid sælge ham igen uden tab.


Rossonere siden 1988.
Forza Milan per sempre!
Milanistar
bruger
8. feb. 12:41
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Tilbage i Europa!

Thauvin er en nobrainer hvis han ikke skal have en uhyrlig sum for at spille for os, og hvis et par andre kriterier går i opfyldelse;
1. Vi skipper Samu afsted, og dette skal være på en permanent aftale eller lån med hele hans løn dækket af lejer.
2. Pioli/holdet formår at tilpasse systemet til Thauvin, og at franskmanden formår at variere sit spil således at han som udgangspunkt holder bredden medmindre der er pivåbent til at gå ind og udfordre mellem modstanderens venstreback og midterforsvarer. Om han har overblik og taktisk snilde til at variere sit spil så meget kender jeg ham ikke godt nok til. Vi kan også risikere at få en spiller ind som gør Hakan og vores spidsangriber dårligere. Og så står vi pludselig med et problem snarere end en forstærkning.
Sempre Milan.
Milanistar
bruger
8. feb. 12:45
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Tilbage i Europa!

Ellers ville den perfekte spiller til positionen med en real-life FM data editor være Betis´ Joaquín i en 10-15 år yngre udgave :-D
Sempre Milan.
Rossoneri
bruger
8. feb. 13:23
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Tilbage i Europa!

Er det ikke det, Rebic også gør, og som han er god til - at trække ind i banen og særligt med ind i feltet? Det gør også, at Theo kan lave de offensive løb.

Jo, lige præcis.

Men der er, som jeg ser det, to væsentlig udfordringer ved en formation der beror på to wings der trækker ind i banen.

Dels mister vi balancen ift restforsvaret. Noget vi har lidt under i mange sæsoner.
Når Theo trækker med frem, sikres balancen ved at enten Kessíe eller Romagnoli dækker det område han efterlader.
Det kræver så samtidig, at Calabria også har en position, hvor han ikke bliver fanget på modstanderens halvdel.

Man kunne argumentere for at det kunne fungere med to wings der trak ind i banen og backs der angreb på ydersiden, hvis man formåede at lade backs (og wings) agere modsat af hinanden - altså, angriber man i den en side, falder man lidt i den anden og vice versa.
Men, Theo er bare så udpræget offensiv, at det ikke giver mening.

Jeg tror i øvrigt, at Pioli har kigget lidt mod Allegris 4-2-3-1 fra Juventus-tiden. Eller i hvert fald hvordan den til tider var sat op.

Her hed højresiden fx Barzagli/Lichtsteiner med Cuadrado som wing, mens venstresiden bestod af Alex Sandro og Mandzukic.
Altså spillere med meget forskellige kompetencer og roller, men i et overordnet perspektiv gav det god mening.

I Milans tilfælde vil jeg dog påstå, at vi ville komme i problemer, hvis vi også angreb på samme måde i højresiden.

I parantes bemærket, synes jeg også man skal skæve mod at en spiller som Calabria har udviklet sig til en af de absolut bedste backs (hvis ikke dén bedste) i ligaen i netop den rolle han har fået.
Vil man virkelig ofre det for at få en spiller som Thauvin ind?

Personligt foretrækker jeg en spiller som Dalot eller Emerson any day.

Sekundært handler det også om de rum der skabes.

Ser man på heat maps, udnytter Zlatan og Hakan på skift, ofte de rum der bliver skabt ved at Saelemaekers angriber bredt og går mod baglinjen.

En wing der trækker ind i banen, vil dels betyde, at de de rum reelt ikke bliver skabt men han vil også søge et rum hvor der generelt ikke er meget plads.

Vores venstre wing bliver til en reel angriber (og ofte den forreste) i offensiven. Det rum skabes netop ved at Zlatan falder ned i banen og ikke mindst, at vi formår at strække modstandernes backkæde.

Derfor anser jeg, at vi har behov for en anden type spiller i venstresiden (edit) højresiden - altså én med nogenlunde samme profil som Saelemaekers.
Hvis vi skal lægge ekstra på i det offensive, har Calabria i øvrigt også vist, at han mestrer løbene ind i boksen (som fx i går) eller kan skyde fra kanten af feltet. Det rum skabes dog også først og fremmest, hvis wingen gør banen bred.

...men jeg kunne godt ønske, at han var lidt mere målfarlig. Mest så vores modstander ikke kun skal koncentrere sig om vores venstre side.

Jeg kan sagtens følge pointen.

Som jeg ser det, er Saelemaekers rolle dog netop, at skabe balencen, så andre spillere kan fokusere mere offensivt.
Hvor målene kommer fra, gør ikke så meget for mig.

Vi er i øvrigt det 3. mest scorende hold i ligaen, så vi har vel reelt ikke et problem her.
Dette indlæg er blevet rettet 8. feb. 13:31 af Rossoneri
Fox@Mulder
bruger
8. feb. 14:04
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Tilbage i Europa!

Det er selvfølgelig også værd at bemærke at Saelemaekers har udviklet sig enormt siden han kom til - kunne man bygge på ift. de offensive aspekter af hans spil ville det være super.

Øget kvalitet i hans indlæg og afslutninger ville gøre det sværere for modstanderne - som det er nu kan de jo reelt fokusere 90% af deres energi på venstresiden.

At Thauvin nævnes konstant herinde skyldes jo helt sikkert også han koster gratis og hans lønkrav ikke virker gigantiske ift. Samu. Man kan altså måske hente 15M for Samu som har bejlere i Spanien og næsten gratis opgradere til Thauvin, som er på et helt andet niveau. Derfor ser mange det som en no-brainer.


Rossonere siden 1988.
Forza Milan per sempre!
Fox@Mulder
bruger
8. feb. 14:13
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Tilbage i Europa!

Pioli har iøvrigt selv, så sent som i weekenden, åbnet op for at spille med 3 offensive spillere samtidigt, bagved Zlatan.

https://sempremilan.com/gds-idea-of-a-rebic-calhanoglu-leao-super-attack-fascinates-pioli-and-the-staff
Rossonere siden 1988.
Forza Milan per sempre!
Rossoneri
bruger
8. feb. 14:59
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Tilbage i Europa!

Pioli har iøvrigt selv, så sent som i weekenden, åbnet op for at spille med 3 offensive spillere samtidigt, bagved Zlatan.

Her skal man nok lige notere sig djævlen i detaljen.

Dels kan både Rebic og Leao (og Mandzukic) angribe bredt og dybt. Thauvin angriber ind i banen 90% af tiden - i hvert fald det jeg har set af ham og hans heat maps afslører også dette.

Dermed handler det ikke "bare" om hvor offensivt indstillet den enkelte spiller er, det er også et spørgsmål om hvilke situationer der skabes.

Desuden arbejde Rebic (og Mandzukic) stenhårdt begge veje og Leao har speed til at indhente en modstander.

Og så kræver det i øvrigt ikke, at Calabria tager en position langt længere fremme for at kunne udnytte de rum der skabes bredt.

Der er fortsat en meget stor forskel på at have Thauvin på kanten og Leao/Rebic/Mandzukic.
Martinovic
bruger
9. feb. 21:25
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Tilbage i Europa!

https://www.football-italia.net/166123/milan-ready-negotiate-dalot

Jeg håber, det falder til jorden, og Maldini i stedet går efter en venstre back. Calabria og Kalulu er fint til højre. Conti kommer måske retur, hvis Parma rykker ned.
Mojn do!

Klubsnak | AC Milan - Silly season

1 2 3 ... 3969 3970 3971 ... 4247 4248 4249 Vis alle sider