Luk

bold.snak

Klubsnak | AC Milan - Silly season

1 2 3 ... 4021 4022 4023 ... 4247 4248 4249 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Mr. Pink
bruger
11. marts 21:53
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Savner 2020!

"Jeg tilslutter mig koret: Kessie var absolut i topklasse. Han er bare vanvittig, og må aldrig sælges."

United kunne virkelig godt bruge ham
Hvor er verdens bedste rygtebonanza? Savner den. Elsker transferrygter
Milanisti
bruger
11. marts 21:53
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Savner 2020!

https://sempremilan.com/pioli-reveals-kessies-adamant-stance-on-controversial-disallowed-goal-against-man-utd
Rossoneri
bruger
12. marts 08:54
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Savner 2020!

I øvrigt synes jeg Dalot spillede en ganske fin kamp i går, men der er næppe tvivl om at hans forcer ligger i det offensive. jeg begriber kort og godt ikke, at Pioli ikke prøver ham på Saelemaekers plads.
Fox@Mulder
bruger
12. marts 12:08
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Savner 2020!

Helt enig Rossoneri - det ville være oplagt, specielt set i lyset af Samus svage præstationer.
Rossonere siden 1988.
Forza Milan per sempre!
Old Bull Lee
bruger
12. marts 12:10
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Savner 2020!

@Rosso

Lige for at følge op på dit indlæg omkring systemsskifte til sommer, for det er en meget interessant og væsentlig diskussion. Selvom dine betragtninger giver god mening, mener jeg ikke at vi bør skifte system. Ikke placering og spil taget i betragtning. Dog hylder jeg taktisk fleksibilitet, men ikke et skifte som sådan.

Sådan som jeg læser dit indlæg addresserer du "kun" bredden, hvilket i sig selv må siges at være et argument for at a-kæden virker - også i nuværende system - men en bredde der på sigt kan presse a-kæden.

Den helt centrale problemstilling du identificerer i dit indlæg vedrører vores manglende scoringer, hvor Leao og Rebic som oftest har ligget alene og været for uproduktive. Jeg tror ikke løsningen er at skubbe Hakans plads et nøk op, og placere Leao eller Rebic i den rolle.

Vores angrebsspil, som jeg ser det, har to væsentlige karakteristika: Højt presspil (og genpres) og overtalssituationer. Det ene er Rebic, Hakan, Saelemaekers virkelig dygtige til (særligt i første pres) og overtalssituationerne skabes ved flydende positionering, således at modstanderens forsvar i løbet af en kamp også står overfor Theo, Calabria, Kessie og Bennacer. Vi så fx mod Verona hvordan Dalot skabte total forvirring ved lige pludselig at være deroppe. Vi har også set det gentagne gange ved Rebic der trækker ind, Tonali der kommer drønende ind i feltet osv.

Selvom dit foreslåede systemskifte er en forholdsvis lille justering for at frigøre særligt Leaos potentiale, så kan jeg være bange for at hæmmer den sidste del af vores spil. Jeg ser derudover stadig Leao som venstre wing end central angriber. Dog med væsensforskellige kompetencer end Rebic.

Næste sæson er vi blevet en sæsons erfaring rigere - vigtig erfaring vel at mærke - og vi har ikke længere mange positioner vi skal handle ind til.

Jeg håber på at Meite bliver (for en billige penge) samt at vi ser Gabbia tilbage som 3. valg og evt. en billigere løsning som 4. valg. Så "mangler" vi en målscorer, og dækning for venstre back og højre kant.
When you invent the ship, you also invent the shipwreck.

Fox@Mulder
bruger
12. marts 13:13
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Savner 2020!

@Old Bull Lee

200% enig.

Vi har oplevet kolossal fremgang siden marts 2020 - hvorfor så risikere alt det vi har bygget op ved at begynde at ændre formation?

Som alternativ i visse kampe eller under kampe, fair nok, men 4-2-3-1 skal være vores udgangspunkt i næste sæson også.

- vi har omsider fået en rigtig god balance på holdet

- Kessie og Bennacer passer suverænt som tandem i vores nuværende formation

- vi spiller jo reelt med 5 midtbanespillere når vi ikke har bolden og det gør vi sjældent er i undertal centralt på banen

- vores nuværende formation er essentiel ift. vores genpres, i mine øjne.

- Hakan passer perfekt i vores nuværende formation, jeg håber virkelig han bliver!

Jeg tror faktisk ikke på Leao kommer til at tage et kæmpe skridt fremad rent niveau-/præstationsmæssigt. Han har nogle gode spidskompetencer, men han mangler slutprodukt og fremfor alt er den helt gal mentalt. Han bliver en fin rotationsspiller, men mit bud er han er solgt indenfor 2 år, simpelthen fordi han ikke leverer mere end han gør nu.


Rossonere siden 1988.
Forza Milan per sempre!
Rossoneri
bruger
12. marts 13:21
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Savner 2020!

@old bull
Sådan som jeg læser dit indlæg addresserer du "kun" bredden...

Så skal jeg være lidt bedre til at formulere mig...

Jeg vil egentlig hellere vende den på hovedet og sige, at vores nuværende system kræver Zlatan (læs: en stor og stærk angriber, der kan falde ned i banen, modtage bolden, vinde hovedstødsdueller og ikke mindst trække en forsvarer væk).

Rebic og Leao har, efter min bedste overbevisning, der største force når de angriber et forsvar fra en dybere / bredere position. Og der skal gerne være et rum at løbe i.
Det kræver, at der er en anden angriber der skaber de rum.

Og omend Zlatan trodser fysikkens love, så står vi altså med en spiller der realistisk spiller halvdelen af kampene - også selvom han, som forventet, forlænger en sæson mere.

Så det handler egentlig mere om at se på en virkelighed, hvor vi skal have Leao og Rebic til at fungere sammen.

Jeg tror ikke løsningen er at skubbe Hakans plads et nøk op, og placere Leao eller Rebic i den rolle.

Det er egentlig heller ikke tanken.

Gårsdagens kamp var egentlig et glimrende eksempel.

Som Pioli mange gage har sagt, er vores venstre wing, reelt en angriber (deraf årsagen til at Leao og Rebic bliver brugt der).

Men igår, var det Hakans rolle (i form af Krunic) der var lagt ud til venstre, mens Brahim var angriber (og mange gange den forreste angriber).

Det giver nogle andre spilsituationer.

Når Zlatan ikke er der til at skabe noget plads i feltet, ender vores venstre wing ofte med at stå meget bredt. Det gør det hele mindre dynamisk, fordi vores wing ofte skal angribe med bold fra kanten (snarere end at løbe i huller uden bold).

Det bevirker også, at Theo ikke får det åbne rum han er så vant til at udnytte.

Når man spiller med en playmakertype derude, der trækker centralt i banen (med eller uden bold) og ind i rummet foran modstanderens forsvar, kræver det ofte, at modstanderens back følger med. Det skaber netop rummet på ydersiden, som fx set med Dalot i går.
Og hvis backen ikke følger med, kan man skabe et overtal centralt i banen. Her er fx Hakan jo virkelig god til at tage trækket på kanten af feltet og få en afslutning afsted.

Så tilbage til præmissen; det handler om at rykke vores venstre wing mere centralt i banen, mens 10eren får nyt udgangspunkt på venstre midt (med løb ind om rummet foran modstanderens forsvar når vi angriber).

Vores angrebsspil, som jeg ser det, har to væsentlige karakteristika: Højt presspil (og genpres) og overtalssituationer.

Enig. Men det ser jeg ikke dårligere mulighed for med en 4-4-2. Vi presser jo reelt i en 4-4-2 i dag, hvor 10eren (Hakan) skubber op på siden af 9eren (Leao), mens wingen (Rebic) falder lidt ned i banen.

I et nyt scenarie, vil det blot være Rebic der presser som makker til Leao, mens det er Hakan der falder.

Jeg ser derudover stadig Leao som venstre wing end central angriber.

Jeg vil fortsat mene, at vores wing reelt er angriber (hvilket jo også er Piolis udsagn).

Men jeg er enig i at Leao (og Rebic for den sags skyld) er bedre med en anden angriber.

Hvis de spiller sammen i front, vil der dog være fin mulighed for at falde ned i banen og søge lidt væk - noget som begge trives med.

Jeg har nedenfor prøvet at skitsere, hvordan jeg mener formationen vil se på "tavlen" (med de løbemønstre man normalt vil se) og så en typisk angrebssituation.

Sidstnævnte vil egentlig ikke være meget forskellig fra en 4-2-3-1 - det handler snarere om dynamikkerne.

4-4-2 udgangspunkt
https://lineupbuilder.com/football/?sk=30d

4-4-2 i angreb
https://lineupbuilder.com/football/?sk=30c
Old Bull Lee
bruger
12. marts 14:04
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Savner 2020!

Jeg tror også formationssnak 442, 4231 osv gør tingene lidt mere firkantet end de i virkeligheden er.

Når jeg snakker om Leao/Rebic som værende venstre wing, mener jeg også at han er venstre wingangriber/angriber så jeg tror vi er enige så langt.

Jeg mener ikke at Rebic og Leao bør ligge så tæt op ad hinanden, dertil ligner de hinanden alt for meget og vil søge samme rum. Tilføj en Hakan som skal trække ind i banen for at give plads til Theo, så har vi cirka tre spillere som mer eller mindre står og træder hinanden i hælene. Det kan selvfølgelig løses med dynamiske flydende roller, som vi ser det nu og det kan åbne en del op.

Jeg vil holde fast i, og tror også vi er enige i, at vi er et bedre hold med en Zlatan/Lukaku type uanset om vi spiller din variant eller den formation vi spiller nu - med den indvending - at vi så ofrer en Hakan der, indtil sin skade i efteråret - måske var den absolut vigtigste spiller på holdet.

Min grundlæggende pointe er vel at jeg ser en (skadesfri) angriber som løsningen på vores forholdsvist uproduktive angreb. Fleksibilitet er helt klart værdsat, særligt når vi spiller mod hold som lægger dårligt til os (Jeg kigger på jer, Spezia) men hvis vi henter en der kan garantere +15 mål (hvornår har vi sidst haft sådan én?) så står vi langt bedre.
When you invent the ship, you also invent the shipwreck.

Old Bull Lee
bruger
12. marts 14:05
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Savner 2020!

Kom egentlig til at tænke på om André Silva ville være god som venstre wing i vores system?
When you invent the ship, you also invent the shipwreck.

Fox@Mulder
bruger
12. marts 14:26
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Savner 2020!

Det mener jeg ikke han ville - han har ikke speed eller driblinger til at kunne, i mine øjne.
Rossonere siden 1988.
Forza Milan per sempre!

Klubsnak | AC Milan - Silly season

1 2 3 ... 4021 4022 4023 ... 4247 4248 4249 Vis alle sider