Luk

bold.snak

Klubsnak | AC Milan - Med ønske om bedre tider..

1 2 3 ... 431 432 433 ... 3395 3396 3397 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Rossoneri
bruger
27. maj 2014 14:31
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Same, same

Flere italienske medier melder at Inzaghi snarest muligt vil bliver præsenteret.

Nu kommer der så en interessant snak om hvordan pladserne i 4-3-1-2 eller 4-3-2-1 skal fordeles.

Backpladserne vil naturligvis fortsat være til diskussion. Hvad er fx Abates situation? Han er jo i sagens natur en god spiller og en backkæde bestående af ham på højre og De Sciglio på venstre, ville jeg være ganske tilfreds med. Det afhænger dog naturligvis af hvordan han selv ser sin situation.

I midterforsvaret ville Alex bestemt klæde truppen. Personligt så jeg også gerne Astori komme til så vi havde en spiller der kan føre bolden frem.

På midten er i hvert fald to spillere selvskrevne. Monty i midten som kreativt omdrejningspunkt og De Jong ved siden af ham i en Gattuso-rolle. Så mangler vi blot en "ny" Ambrosini. Her ser jeg gerne at vi satser på Poli.

Foran de tre har vi jo en hel del at vælge fra. Et bud kunne være at spille Honda der og rykke Kaká længere frem.

Hvis det er tilfældet ville de to forreste så hedde Kaká og Pazzini.

Umiddelbart et ganske hæderligt hold.

Man kunne forestille sig at det også betød at man ikke benyttede sig af optionen på Taarabt. Samtidig formentlig også et farvel til SES da han hidtil har vist sig uanvendelig i det system.
Lentini
bruger
27. maj 2014 14:53
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Same, same

Ift. systemer synes jeg ikke en 4-3-2-1 diskvalificerer Faraoen – i stedet vil jeg igen pege fingre af indkøbspolitikken. Fordi El Shaarawy vil stadigvæk kunne tage sit yderligere udgangspunkt i venstre, hvis han makker som den anden af de to er en spiller med et mere centralt ønske – som fx Honda eller Kaká. Balotelli er ligeså skyldig i usammenhængen mellem ham og Faraoen, fordi han gerne vil alt og til tider forlader sin position som spydspids helt fremme – for ofte til min smag.

Udover det kræver det også at man har centrale midtbanespillere der tager dybe løb ind i feltet. Der vil uanset om vi spiller 4-3-1-2 eller 4-3-2-1 mangle den centrale tekniske midtbanespiller med offensive kompetencer – og gerne hidsige løb ind i feltet – i truppen. Poli kan være svaret, men han har dæleme været en pose blandede bolsjer denne sæson. En kamp god, dernæst en kamp helt væk. Hans bundniveau skal simpelthen hæves.

Desværre tvivler jeg meget stærk på at vi skulle få tilført en midtbanespiller til en flad 3’er der har offensive kompetencer, og jeg har ovenud svært ved at pege på en der vil kunne bidrage med noget som vi ikke har – og altså med et vist niveau. Måske Bonaventura, men det er nok et long shot…

Jeg er dog enig i at Taarabt godt kan blive truet på sin Milan-eksistens i tilfælde af trænerskiftet.
Lentini
bruger
27. maj 2014 15:50
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Same, same

I øvrigt fin kommentar fra Rino i dag, hvori han siger at man skal stoppe med at fylde fansene med løgn. Man skal jo ikke kæmpe om mesterskabet, alene fordi man hedder Milan, men fordi man også har kvaliteten til det. Rino oplever at fansene egentlig bare gerne vil have ærlighed frem for at få stukket fine ord uden substans i hovedet. Der kan man så tænke hvem den kommentar er myndet på…

Men ift. truppen som skal sammensættes, så er der flere problemstillinger at tage hensyn til.

Højre Back:
Trods at Real Madrid skulle være meget interesseret i Mattia De Sciglio, og skulle forberede et bud på 15mio€, forestiller jeg mig ikke at man sælger ham. Så skal buddet blive uhyrligt og på den anden side af de 20mio€. Derimod er der jo situationen omkring Abate, hvorpå hans muligheder begynder at indsnævres – hvilket heller ikke er optimalt for Milan i skrivende stund i og med, at de hverken kan eller skal honorere Abate med nogen absurd lønforhøjelse. Rygtet til klubben er også spillere fra lavere luftlag, såsom Matteo Darmian, Gino Peruzzi og Sime Vrsaljko. Fine spillere som backup til De Sciglio.

Venstre Back:
Vi har klaget i årevis over de mildest talt elendige spillere vi har haft på pågældende position, og nu ligner det da også at man forsøger at gøre noget ved det. Dialog med Newcastle via en byttehandel mellem Kevin Constant og Davide Santon, alt imens at man kigger på Nicola Murru som erstatning for Urby Emanuelson. Det er lidt speget med Santon og hans pris, fordi der har været givet forskellige bud på hans værdi fra 6mio€ - 10mio£. Der er immervæk en forskel. Skulle disse handler bliver realitet, er det ikke helt tosset og går i trit med Pippos ånd om flere italienske spillere.

Centerforsvar:
Adil Rami vil man stadigvæk forsøge hente på trods af et trænerskifte, og Bronzetti(jeg synes i øvrigt aldrig der kommer et udfald når vi benytter ham) skal lede de forhandlinger. Méxes, er lidt overraskende for mig, ikke en spiller man partout vil af med. Derimod forsøger man at komme af med Zapata. Og det er formentlig der Aléx kommer ind i billedet. Bonera bliver naturligvis, mens der også er stille omkring Cristian Zaccardo, hvilket er fint med mig.

Centrale Midtbane:
Der er snak om et bud fra Besiktas på Michael Essien. De vil have ham transferfrit og ellers overtage hans løn. Det kan give mulighed for Cristante, som Pippo jo kender ganske godt som Primavera træner. Cristante er en usleben diamant, men har vist evner til at søge med i boksen og et godt skud fra distancen samtidig med at han fylder en del via hans statur. Derimod skal hans taktiske positionering forbedres. Muntari har bejlere i England, men der foreligger ikke noget konkret. Nocerino kommer tilbage, men er også på ”must go” listen med Torino som største bejler.

Offensiv Midtbane/Hængede angribere:
Honda virker som den eneste sikre mand til næste sæson. Orlando prøver meget heftigt at overtale Kaká, Milan ligger i forhandlinger med Taarabt og QPR alt imens at Saponara meget vel kan havne i enten Parma, Empoli eller Torino i næste sæson. Birsa og Robinho er to spillere, som er på ”must go” listen.

Angreb:
Giampaolo Pazzini virker som eneste sikre mand. Alessandro Matri er også en spiller på ”must go”. Der hersker stor usikkerhed omkring Balotelli, hvor der forlyder at Raiola allerede er i gang med at sondere terrænet. M’Baye Niang ligner også en mand som spiller i West Ham næste sæson, mens Petagna kan være på vej på lejemål i Cesena. Indsættelsen af Pippo åbner naturligvis op for at Alberto Paloschi returnerer. Men trods hans afgang vil Milan skulle hente endnu en spidsangriber, skulle man slippe af med Matri og Balotelli.

Så alt i alt ligner det ud fra nuværende omstændigheder:
- Reserve til højre back.
- 2 startere til det centrale forsvar(umiddelbart Rami og Aléx)
- En starter og en reserve til venstre back(umiddelbart Santon og Murru)
- Afklaring omkring Essien(Cristante)
- Afklaring omkring Taarabt, Kaká og Saponara(Max to af dem kan blive)
- Afklaring omkring Matri, Robinho, Birsa, Niang og Balotelli (En ny spidsangriber foruden Paloschi)
Rossoneri
bruger
27. maj 2014 15:55
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Same, same

Det kan meget vel være at du har ret omkring SES.
Jeg anser et salg af Balotelli som 100% sikkert.
Derfor kan man håbe at en angriber med mere fast tilstedeværelse i boksen (såsom Pazzini og Paloschi) ville gå bedre i spænd med en mere bevægelig type som SES.

Det ville i så fald også betyde at han kunne bruges helt fremme hvis vi spillede med to angribere. Lidt på samme måde som Sheva også tog sine løb lidt dybere fra mens Pippo lå i feltet.
Dette indlæg er blevet rettet 27. maj 2014 16:12 af Rossoneri
Rossoneri
bruger
27. maj 2014 21:49
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Same, same

Sacchi tilbage som udviklingschef.

Svært at sige hvad han kan bringe - men det er i hvert fald en sværvægter vi byder "velkommen hjem".

Det må under alle omstændigheder ses som en anseelig investering i talentarbejdet. Christian Brocchi skulle i øvrigt være manden der skal afløse Pippo som træner for primavera-holdet.
Lentini
bruger
28. maj 2014 13:54
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Same, same

Filippo Inzaghi forventes at blive præsenteret indenfor de næste par dage, som Milans nye cheftræner. Pt. er agenten til Clarence Seedorf tilstede på Casa Milan for at forhandle en afskedigelsesordning med hollænderen, men indtil videre skulle parterne være en del fra hinanden. Assistenttræner, Mauro Tasotti, er havnet lidt klemt i udskiftningen af Seedorf. Egentlig havde han givet sit ord til Allegri, om at følge med ham videre til sin næste destination – Dinamo Moskva har lige givet ham et tilbud – men Tasotti vil gerne blive på sin post når nu Inzaghi bliver træner.

Overraskende ligner det et comeback til Arrigo Sacchi, som skal være leder for Milans Akademi. Sacchi var revolutionerende dengang tilbage i slut 80’erne start 90’erne for Milan, men blev fyret pga. et opgør med stjerneangriberen Marco van Basten, hvilket så kostede ham jobbet. Sacchi bliver indsat for at skabe en ny mere klar linje i talentarbejdet. Det er en noget speciel herre, som til tider er blevet kaldt ravende sindssyg, som Milan velkommer tilbage. Han er også en temperamentsfuld herre – og ved ikke om nogen kan huske det skænderi mellem ham og Zlatan på italiensk tv for nogle sæsoner siden.

Brocchi bliver Primavera-træner, mens jeg personligt stadigvæk venter med længsel på hvor Demetrio Albertini passer ind i dette sammensurium af reorganisering.

De unge italienere i form af Paloschi, Cristante og Saponara skulle vejre morgenluft ved Pippos ansættelse. Paloschi har altid haft en stor stjerne i Pippos øjne og Cristante har han arbejdet med på tæt hold i nogle år. Pippo foretrækker også en flad 3’er midtbane, hvilket vil give mere plads til en spiller som Cristante. Der spekuleres i at Pippo vil foretrække 4-3-1-2 med 4-3-3(4-3-2-1) som alternativ. Montolivo vil blive indsat i en rolle som regista, hvilket så efterlader spørgsmålet om hvor Nigel de Jong skal placeres? Kopierer Pippo Ancelottis arbejde i Milan, kunne det tænkes at Nigel er udset en Rino-rolle på HCM. Det efterlader så bare et nyt spørgsmål: Hvem er den kreative kraft på VCM? Vi har ingen. Det var problemet i perioden under Allegri – og jeg gætter på at det vil blive samme problematik under Pippo skulle vi som forventet ikke forstærke den position.

Ift. transferrygter kan det nævnes at Davide Santon er blevet forelagt en ny kontakt i Newcastle.

Samtidig skulle Milan have hævet budet på Adil Rami fra 3.5mio€ til svimlende 3.8mio€….. Det tyder på at blive en langstrakt forhandling, såfremt Valencia ikke mister tålmodigheden og lukker ned for forhandlingerne. I min optik er det en lige stram nok ”forbedring” af budet på franskmanden.
Bishop
bruger
28. maj 2014 14:30
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Same, same

Man skulle også have "tilbudt" en kontrakt forlængelse til Mexes, endnu et ekstra år, men med næste års løn fordelt på de to år. Det sammen gjorde man med Bonera sidste år. Umiddelbart en udmærket løsning, særligt sålænge både Alex og Rami kan risikere at glippe.

Mht opstillingen så mener man at vide at Pippo vil bruge Abate på højre back og de Sciglio på venstre. Hvilket ville være fint, da man jo har store problemer med at finde en ny venstre back der har et nogenlunde anstændigt niveau.
Nerazzurri
bruger
28. maj 2014 15:17
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Same, same

Mon kællingen Mexes er interesseret i det pt.? Umiddelbart ligner Milan ikke et hold, der skal kæmpe med om CL-pladserne, omend meget kan ske endnu.
Og hvor længe går der før Zio Fester annoncerer, at grunden til man ikke henter Rami er et tandproblem?
Solo non mai in B.


Altobelli-Baresi-Bergomi-Zanetti-X-Handanovic
Foggy
bruger
28. maj 2014 15:47
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Same, same

Juventus, Roma og Napoli bliver at finde i top3 igen sæson.

Målet bliver at komme i Europa.
Ondelyneme er et fedt ord!
Lentini
bruger
28. maj 2014 15:55
svar
anmeld

Sv: AC Milan - Same, same

Er den der tandjoke ikke ved at være overskredet udløbsdato?

Mht. Mexés handler det vel om hvilke alternativer han har på hånden. Umiddelbart tror jeg han vil afvise kontrakttilbuddet – det bygger jeg på at selv Monaco stejlede over hans lønkrav. Hvorfor skulle han så ikke lade sin kontrakt løbe ud, og finde sig en god, og formentlig sidste, sign-on fee samt ny kontrakt? Han kan i samme øjemed lade kontrakten løbe ud, og forlænge med Milan næste sommer ligeledes. Så for mig står Milan ikke just i en gunstig forhandlingssituation.

Rygterne tager også til efter at det forventes at Filippo tager over. La Repubblica mener at vide at Pippo har peget på Aléx, Davide Astori, Paulinho, Alberto Paloschi og Alessio Cerci som spillere han gerne ser i klubben. Nu svinger troværdigheden fra La Repubblica rimelig meget ift. Milan – så det er svært at sætte en konklusion på hvorvidt de har ret i deres betragtninger. Men interessant er at der er ingen Adil Rami eller Adel Taarabt, og man kan spekulere i om disse navne er yderligere oveni de to nævnte spillere, eller om de slet ikke figurerer som indkøb Pippo ønsker.
Davide Astori vil formentlig skulle finansieres af et evt. salg af Zapata. Aléx er gratis, mens Paloschi og Cerci ville skulle finansieres via et salg af Mario Balotelli. Jeg kan ikke finde penge til at erhverve Tottenhams Paulinho ved finansiering i truppen. Men det handler også om at finde klubber som vil være villige til at betale for de spillere, vi forsøger afsat. Der skal ikke være for mange ligegyldige lejemål a la det Nocerino kan havne på i Torino.

Mht. backsituationen med Abate og De Sciglio vil Ancelotti ikke gå efter italienske spillere i Serie A, hvilket så udelukker De Sciglio. Ift. Bishop er inde på, er det for mig en fin løsning spillemæssigt - selvom jeg gruer for forhandlingssituationen mod Mino Raiola. Jeg kan virkelig ikke se at Abate har bidraget til noget som helst, der bare indikerer en smule til en fortjeneste af lønforhøjelse fra 1.8mio€ - 3mio€.

Klubsnak | AC Milan - Med ønske om bedre tider..

1 2 3 ... 431 432 433 ... 3395 3396 3397 Vis alle sider