Luk

bold.snak

Klubsnak | AC Milan - Igen lige ved og næsten...

1 2 3 ... 639 640 641 ... 4091 4092 4093 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Martinovic
bruger
4. jan. 2015 00:17
svar
anmeld

Sv: AC Milan-tråden

Der er en kroatisk Milan-fan på MTD, det skriver, at Milan bør holde sig fra Brozovic. Han skulle være middelmådig og ikke være pengene værd (10 mio. euro).
Mojn do!
Lentini
Banned
4. jan. 2015 00:27
svar
anmeld

Sv: AC Milan-tråden

Tja, nu er Brozovic ingen Zvonimir Boban, men alligevel. Prisen på 10mio€ finder jeg dog også lidt pebret - de 7mio€ som Milan bød synes jeg faktisk er en fin pris.

Jeg vil dog ikke kalde Brozovic for middelmådig. Han har et højt topniveau med internationalt snit, og er teknisk mere velbegavet end fx Poli og Muntari(der skal så heller ikke så meget til, i know). Selvfølgelig er der udsving, fordi han er en yngre spiller, men det er jo netop Milans opgave at optimere ham som spiller rent teknisk, taktisk og mentalt, så han kontinuerligt viser det topniveau man ved han har. Det er jo forskellen på Milan idag, og Milan for ti år siden, hvor man bare smed en blankocheck i Firenze og nuppede Rui Costa.

Yngre spillere modnes også væsentlig mere ved daglig højt træningsniveau med bedre spillere, hvilket Brozovic ihvertfald vil komme til i Milan fremfor Dinamo Zagreb.

Spørgsmålet er jo så om Milan vil finde den nødvendige kapital, evt. finansieret igennem en Niang-afgang, eller om man vurderer det for stor en risiko at smide 10mio€ efter Brozovic - målt på hans talent.
Lentini
Banned
4. jan. 2015 00:29
svar
anmeld

Sv: AC Milan-tråden

Personligt ville jeg sætte min lid til Brozovic fremfor eksempelvis Baselli i Atalanta, som der før har været snak om.

Og når Sky Sports melder om interesse i den hårde tackler-hund, Mario Suarez, fra Atlético Madrid bliver jeg en anelse gråhåret. Fordi muskler har vi mere end nok af på den centrale midtbane.
Lentini
Banned
4. jan. 2015 02:49
svar
anmeld

Sv: AC Milan-tråden

Ift. de unge spillere vi har udlejet synes jeg at Gabriel og Rodrigo Ely har størst succes i hhv. Carpi og Avellino i Serie B. Gabriel har formået at holde buret rent i halvdelen af 18 kampe – Ely er jeg egentlig ikke klar over om vi ejer længere, eller vi solgte ham fuldt ud til Avellino i sommers. Men han er blandt andet en af dem, som holder vores colombianer Jherson Vergara ude af holdet i Avellino. Vergara har dog spillet et okay antal af kampe i Avellino. Sidste mand i Avellino er Comi, som stadigvæk brillerer med at lave uhørt få mål.

Lejemålene med Nocerino(Torino), Petagna(Latina Calcio) og Krisztian Tamas(Varese) formodes at ende før tid her til vinter. Petagna har ikke kunnet ramme noget i sine 11 optrædener i Latina, mens Tamas er langt fra holdet i Varese. Nocerino, som blev hentet til Torino, fordi Ventura var stor fan, er kommet i bad standing fordi han er røget i unåde som følge af et skænderi med selvsamme Ventura, som så gerne ville have ham til Torino. Parma står på spring for at få Nocerino ind, og lurer ligeledes på Saponara.

Marco Fossati i Perugia ryger lidt ind og ud af holdet, ligesom han gjorde det sidste år i Bari. I Perugia konkurrerer han med tudsegamle spillere som Rodrigo Taddei og Giacomazzi. Dídac er igen skadet og har ikke spillet et eneste minut for oprykkerne i La Liga, Eíbar.

Så er der alle rygterne op til og i starten af dette transfervindue, som omhandler fire positioner på banen, efter Cerci er blevet hentet og Torres skippet videre til Atlético Madrid.

Den mest overraskende er stadigvæk centerforsvaret, hvor Di Marzio bragte historien om vores forespørgsel på Nastasic, alt imens hele Italien har fundet ud af at vi har interesse i Palermos, Munoz. Særligt efter Zamparinis ”gribbe-udtalelse”. Jeg undres over det, fordi vi antalmæssigt er godt besat med 6 mand, der kan spille derinde. Og man har ikke kunnet klage over Aléx, Rami og senest Mexés’ præstationer. Den eneste som har pebet en smule er Zapata, og det ville være mit bedste bud på en mand der forlader Milan af vores samling af centerforsvarere – Mexés lønning kan også blive et problem.

Rygterne omkring venstre backen er stilnet en smule af, efter en lind strøm af navne: Vangioni(River Plate) Pasqual(Fiorentina) De Ceglie(Parma) og Antonelli(Genoa). Det hænger nok sammen med at prioriteten umiddelbart er skubbet over til den centrale midtbane. Der snakkes stadigvæk løst omkring van Ginkel, og en mulig retur til London i denne måned. Hidtil har det også været et særdeles skuffende ophold for van Ginkel. Illarramendi har været nævnt, Suarez blev nævnt i dag. Begge to spillere, som ikke typemæssigt er det som Milan leder efter og vil kunne give den efterspurgte fleksibilitet, som Pippo så gerne vil have. Det vil være et fejlcast. Derimod er Brozovic førsteprioritet, mens the usual prospect, Dzemaili, igen blev nævnt i dag. Schweizeren er efterhånden nået en alder, hvor jeg ikke ønsker at se ham i Milan.

Navnene i frontlinjen er mange. I dag så jeg et bytte med Klose-Pazzo – total perspektivløst. Tuttosport kalder os konkursbo, men lancerer alligevel historier om Destro, Martinez, Okaka… ja ja. Muriel har givet sit ord til Sampdoria, mens Spurs kun vil sælge Soldado, og ikke udleje ham. Luiz Adriano vil kun være aktuelt fra sommeren af.

Midtbanen ligner en prioritet, mens man kigger på mulighederne markedet byder i løbet af januar til hhv. venstre back og spidsangriberen.
Lentini
Banned
4. jan. 2015 23:10
svar
anmeld

Sv: AC Milan-tråden

Gabbiadinis skifte til Napoli kan måske forårsage en rokade i italiensk fodbold. Sky melder at Sampdoria henter Luis Muriel for 12mio€ i Udinese(et stort sats!) mens Udinese så vil hente Niang i Milan. Hidtil er klubberne ikke enige, fordi Milan kun vil leje ham ud mens Udinese gerne vil leje ham til sommer med frikøbsklausul.

Desuden kom der også en historie i dagens avis omkring Suso. Spanieren vil først ankomme til Milan til sommer. Medmindre vi skal spille 4-2-3-1/4-4-1-1, så forstår jeg ikke hvorfor vi også skal have ham i folden. Vi har jo et væld af offensive spillere, der har det bedst bag angriberen. Til sommer vil vi står med El Shaarawy, Bonaventura, Cerci, Honda, Niang og Suso til de to kantpladser. Det er saftsusme overkill i og med vi også ”kun” må have 25 mand i truppen til næste sæson.
Fossa dei Leoni
bruger
5. jan. 2015 00:35
svar
anmeld

Sv: AC Milan-tråden

Håber vi henter ham kroaten udelukkende pga alder. Inter henter en del store og unge talenter ind, der vil blomstre op i fremtiden med potentiale til at blive verdensklasse. Niang skal kun lejes ud og ikke sælges. Omvendt ser det ud til at vores talenter ikke har niveauet til evt at kunne gå ind på førsteholdet, så hvorfor henter man ikke talenter fra andre steder?
OC
bruger
5. jan. 2015 00:59
svar
anmeld

Sv: AC Milan-tråden

Inter henter en del store og unge talenter ind, der vil blomstre op i fremtiden med potentiale til at blive verdensklasse.


Hvem tænker du på her?
La prende Vecino.
Fossa dei Leoni
bruger
5. jan. 2015 15:07
svar
anmeld

Sv: AC Milan-tråden

Icardi, Kovacic, Dodo og nu Shaqiri. M
OC
bruger
5. jan. 2015 15:20
svar
anmeld

Sv: AC Milan-tråden

Ah, jeg troede du mente ´henter´ som i nutid.
La prende Vecino.
Lentini
Banned
5. jan. 2015 16:00
svar
anmeld

Sv: AC Milan-tråden

Så blev Cerci officiel og vil få nr.22. Pippo siger dog at Cerci max har 25-30 minutter i sig her og nu.

Så snakker Mottas agent om han ikke har haft direkte kontakt til Milan. Jeg kan ikke forestille mig det bliver aktuelt. Så beholder jeg meget hellere De Jong, som Pippo meget gerne vil beholde, hvilket han sagde idag på pressekonference.

Men sikke en uro i Paris. Spillere der ikke gider på træningslejr, klikedannelser og nu surhed fra Motta fordi PSG ikke har afvist rygter om et salg af Motta.

CDS hævder i øvrigt Milan vil byde 5mio€ for lån på Destro nu, med en købsklausul på 15mio€ fordelt ud på flere rater. Det lyder noget pebret for en reserve i Roma.

Ellers har det været en forholdsvis rolig dag. Rami, Abate, De Sciglio og Alex er allesammen klar til kamp mod Sassuolo. Boners bliver måske klar mens Mexes er skadet og i karantæne.
Dette indlæg er blevet rettet 5. jan. 2015 16:01 af Lentini

Klubsnak | AC Milan - Igen lige ved og næsten...

1 2 3 ... 639 640 641 ... 4091 4092 4093 Vis alle sider