Luk

bold.snak

Klubsnak | AC Milan - Trænerkabalen slår igen fejl

1 2 3 ... 654 655 656 ... 3380 3381 3382 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Lentini
bruger
12. jan. 2015 12:21
svar
anmeld

Sv: AC Milan-tråden

Roma er ikke eksemplet at følge - de er jo netop under skarp bevågenhed af UEFA grundet FFP.

Sabatini er dygtig, men forretningen Roma er ingenlunde et eksempel at følge.
Foggy
bruger
12. jan. 2015 14:11
svar
anmeld

Sv: AC Milan-tråden

Men de kommer i Champions League, og på sigt skal de nok få styr på økonomien med tanke på alle de penge, der er i den turnering. Som det ser ud nu, er de garanteret en plads i den turnering de kommende sæsoner, fordi de og Juventus er så meget bedre end de andre klubber.
*******
Viola 4 Ever
bruger
12. jan. 2015 14:24
svar
anmeld

Sv: AC Milan-tråden

Selvfølgelig har man et projekt. Man vender bare ikke skuden på en sæson, når økonomien er som den er. Det er så også økonomien der har skabt behovet for et "projekt".
Det er selvfølgelig en omvæltning for Milanistas, at man pludselig skal vænne sig til at Milan ikke har den samme "naturlige" position, som man har været vant til de sidste mange år. Man har et kæmpe underskud og stadig en masse meget dyre kontrakter og faldende indtægter, i et land med store økonomiske udfordringer.
Man kan sige meget om Galliani, hvilket der også bliver, men det er ikke noget let job han har i disse tider. Der er i bund og grund ikke nogen penge til at købe spillere for, så han skal prøve at strikke en masse studehandler sammen med nogle andre midler, som låneaftaler og betaling via nogle af delejerskaber man har. Sidstnævnte skal afvikles til sommer, hvilket gør det endnu mere vanskeligt. Der kommer så også en masse uønskede spillere retur fra låneaftaler, som man skal finde en løsning til. Alligevel lykkedes det Galliani at lande Menez og Diego Lopez gratis i sommervinduet, Honda gratis sidste januar og udnytte at salget af Valencia trak så meget ud at de ikke havde noget andet valg end at sælge Rami til langt under markedsprisen. Handlen med Bonaventura var ogå ganske godt arbejde. Så på et år har man altså fået ejerskab på fem dygtige spillere for meget små midler. Det er godt arbejde, uanset hvordan man vender og drejer det.

At man så har været nødsaget til at forsøge at skrue en masse låneaftaler sammen, med blandet held, skyldes den økonomiske virkelighed. Man har i det mindste sørget for at få sparet lidt på lønkronerne ved at sørge for at Robinho ikke render rundt og danser på natklubberne til en fyrstelig løn og at Matri får spilletid i Genoa. Der er så over 20 andre spillere man også har på græs andre steder.

Galliani er bestemt ikke ufejlbarlig, men verden, og hans arbejde, er ikke sort/hvidt. Han skal forsøge at holde Milan tæt på toppen, måske endda så tæt at man med lidt held kan snuppe en tredjeplads, i en organisation der har en blodrød bundlinje, der ikke kan spares sort på spillerlønningerne. Der skal øgede indtægter til, i et meget betydeligt omfang. Det er så der hvor den kommercielle afdeling og Barbara kommer ind i billedet. Det er i den afdeling af AC Milan der for alvor er behov for udvikling og øget aktivitet. Uden markant øgede indtægter, så vil Galliani være bundet på hænder og fødder.

Jeg er i øvrigt enig med Lentini. Det er nu lettere at være Sabatini, når man har masser af midler at bruge løs af. Men det er ikke en langtidsholdbar vej Roma er på i øjeblikket. Der skal altså være sammenhæng mellem pengestrømmene. Det er mere hensigtsmæssigt hvad der foregår i Udinese og Fiorentina på den front, ligesom Juventus også har set lyset og har foretaget fornuftige tiltag.

Hvad angår nyt stadion. Det skal selvfølgelig til. Jeg er ligesom Foggy nok lidt skeptisk omkring tidsrammerne. Ikke kun i Milano, men også i Rom, hvor Roma gerne vil bygge nyt stadion, og i Firenze. Med vanlig sans for italiensk ineffektivitet og bureaukrati, så har man snakket om et nyt stadion i Firenze i årevis, lavet feasibility studier, undersøgt borgernes holdninger, talt med arkitekter, byplanlæggere og hvad ved jeg. I årevis. Faktum er at der stadig ikke er nogen byggetilladelse og at selv når der foreligger færdige rapporter af den ene eller anden karakter, så varer det stadig mere end et halvt år inden de rette myndigheder overhovedet begynder at studere rapporterne, hvorefter de så skal reflektere over dem inden de så finder ud af hvad de vil have undersøgt næste gang. Hvor kunne jeg dog godt tænke mig en lille smule tysk effktivitet og grundighed engang imellem.
I think religion should be treated with ridicule, hatred and contempt, and I claim that right.
- Christopher Hitchens

I will try anything once, except incest and folk dance.
- Oscar Wilde

Il mio cuore sarà sempre viola
Foggy
bruger
12. jan. 2015 15:06
svar
anmeld

Sv: AC Milan-tråden

Godt indlæg, Viola, og jeg er enig i nogle punkter og mindre enig i andre.

Galliani er bundet på hænder og fødder. Det er en omstilling for ham, men også en omstilling han kunne have gjort noget ved, hvis han var mere fremtidstænkende. Mange af de ting, der skal ske nu, skulle være sket for år tilbage.

Galliani har gjort gode handler for få penge, men også mange handler, hvor man kun kan ryste på hovedet. Bl.a. Essien, Zaccardo, Armero, Matri og Torres. Det er spillere, der har kostet klubben kassen og intet bidraget med.

I stedet for at få en venstre back ind kigger klubben tilsyneladende på Destro. En spiller, der skal være velkommen, men bestemt ikke på bekostning af en venstre back.

Galliani virker for mig som en, der søger lykken i hver eneste spiller, han henter. Det skal han også med tanke på klubbens økonomi, men ovenstående er tåbelige handler, og Milan kan ikke skille sig af med dem igen pga. den løn, de får. Det er skruen uden ende.

Milan har 4-5 klassespillere, og resten burde rende rundt i klubber som Atalanta, Torino osv. Den slags spillere sikrer i hvert fald ikke klubben en plads i top3. Slet ikke med en grøn træner som Pippo, der igen er et kæmpe sats, som ikke giver pote.
*******
Sheriffen
bruger
12. jan. 2015 15:47
svar
anmeld

Sv: AC Milan-tråden

Jeg er enig med Foggy i, at der ikke rigtigt er et projekt at spore - i hvert fald ikke for førsteholdstruppen.

Det er åbenlyst, at Zio Fester giver alt, alt for høje lønninger til tåber, tosser og andet godtfolk.
Så længe lønningerne ikke kommer under kontrol, så er der intet, der ændrer sig.

Jeg vil langt hellere tage en røvfuld unge spillere ind og blive nummer 10 i ligaen, fremfor at have en række overbetalte cunts, der alligevel ikke formår at sende os i CL.

Vi er formodentlig det hold i Italien, der får mindst værdi for vores lænkroner.
____________________________

Now, we must all fear evil men. But there is another kind of evil which we must fear most, and that is the indifference of good men.

Dette indlæg er blevet rettet 12. jan. 2015 15:49 af Sheriffen
Rossoneri
bruger
12. jan. 2015 21:09
svar
anmeld

Sv: AC Milan-tråden

Jeg er enig med Foggy i, at der ikke rigtigt er et projekt at spore - i hvert fald ikke for førsteholdstruppen.

@Foggy og Sheriffen
Hvilket projekt og ændringer havde I forventet?

Som Lentini skriver, har Lady B sat sig i spidsen for at skabe et nyt selvejet stadion indenfor en nær fremtid - ombitionen hedder til sæsonen 18/19.
Indkomst for TV rettigheder er 2. højst i Europe (og dermed også i verden vil jeg antage), kun overgået af Premier League. La Liga ligger næste 20% efter mens rettighederne til Bundesligaen indbringer næsten 50% mindre.

Det største problem for de italienske klubber (med få undtagelser) er at de ikke ejer egne stadions og derefter har problemer med at tjene penge.

Ledelsen i Juventus var fremsynede for år tilbage, og har nu skabt dem en økonomisk platform der er de andre Serie A klubber overlegen.

Det er netop denne del vi kan lære en hel del af og her kan vi lære rigtigt meget af tyskerne.
I min optik virker dette som det helt rigtige at gøre hvis vi skal tilbage til toppen af europæisk fodbold igen.
Kan det gøres over natten? Nej desværre ikke.

Det er åbenlyst, at Zio Fester giver alt, alt for høje lønninger til tåber, tosser og andet godtfolk.
Så længe lønningerne ikke kommer under kontrol, så er der intet, der ændrer sig.

Der er da ingen tvivl om at vi har en historik med en ødsel lønpolitik. Dette er jo netop noget man begyndte at gøre op med for nogle år siden - primært ifm salget af Zlatan, der på daværende tidspunkt var den højst betalte spiller i Serie A.

Siden 2011 har Milan skåret lønbudgettet fra 160 mio. euro til 90 mio. (efter afgangen af Torres). Det overgås af Juve med 118 mio. og Roma med 98 mio. Vi har naturligvis stadig nogle overbetalte spillere - først og fremmest Mexes og Muntari - men det er jo spillere med kontrakter som man må acceptere.
Det forekommer mig at mange af de kontrakter der er skrevet de seneste år er langt mere fornuftige.
Hvis Mexes, Essien, Muntari, Pazzini og Abbiati er fortid til sommer, vil det frigøre 13,5 mio euro i lønbudgettet. Der skal naturligvis erstatninger til, men mon ikke det kan gøres for et mindre beløb.

Jeg vil langt hellere tage en røvfuld unge spillere ind og blive nummer 10 i ligaen, fremfor at have en række overbetalte cunts, der alligevel ikke formår at sende os i CL.

Jeg er selv fortaler for at satse endnu mere på talentarbejdet. Og er stadig bitter over at vi sendte Cristante til Benfica.
Men hvem er det lige de her talenter er? I skrivende stund er de tre mest lysende talenter Mastour, Locatelli og Cutrone - men alle tre er 16 år. De kan vel ikke forventes at skulle spille en rolle på 1. holdet. Personligt har jeg stadig fidus til Saponara (måske mere en forhåbning) såfremt Pippo vælger at spille med en 10´er. Men man kan jo ikke bare have en stamme af talenter - de skal spilles ind sammen med mere etablerede spillere som de kan lære af.
Dette indlæg er blevet rettet 12. jan. 2015 21:15 af Rossoneri
Lentini
bruger
12. jan. 2015 21:27
svar
anmeld

Sv: AC Milan-tråden

Det er meget vel, Sherif. Men det blev hævdet, der intet projekt var i klubben. Hvilket er forkert. Lady B har trods alt lidt af et es i ærmet(Emirates) mht. stadion. Modsat Galliani er Ladyen væsentlig mere driftig, og ved hvad hun laver indenfor det kommercielle spor. Hvis Milan gider anstrenge sig, så er der mange millioner euro at hente rent kommercielt – det ser det ud til Ladyen gider, hvilket er ganske prisværdigt. I hvert fald lidt af en ændring af Gallianis sædvanlige floskler.

Så er der Galliani. Han har en masse markeds-knowhow, men er samtidig også skyldig i det massive overbrug. Særlig anden gang pissede mig voldsomt af, fordi det viser han manglede rettidig omhu, og havde gerne set ham få sparket sidste vinter. Jeg mener heller ikke at han er den rette mand fremtidigt. Men det er sand for dyden også en svær opgave og lidt et minefelt at manøvrere rundt i. Særligt når man ingen penge har. Cristante røg, og midlerne blev anvendt på Jack – Jack får kun 1mio€ netto. Det er da klart flere af den slags vi skal have – men der er jo ingen penge. Det er jo derfor Galliani søger free-bees, og det kommer han nok til at gøre igen… Silvio strør jo ikke om sig med penge, medmindre han kan lide spilleren.

Desuden er det også forkert at erklære Seedorf for et flop. Han var den træner med tredjehøjst pointgennemsnit i ligaen. Problemet var jo at spillerne havde problemer med ham, og den sportslige ansvarlige, Galliani, ikke ønskede ham i jobbet.
Foggy
bruger
12. jan. 2015 21:43
svar
anmeld

Sv: AC Milan-tråden

Helt enig omkring Bonaventura. Jeg vil også langt hellere have typer som ham i klubben til den løn end Mexes, Muntari, Essien og hvad de ellers hedder til +2 mio. euro.

Det var et stort sats med Torres. Sportsligt håbede vi alle på succes, men den slags handler skal Galliani fremtidigt holde sig fra. Set i bakspejlet er det vanvittigt at kaste så mange lønkroner efter sådanne spillere.

I min drømmeverden håber jeg, at klubben til sommer skiller sig af med Armero, Albertazzi, Abbiati, Muntari, Mexes, Saponara, Pazzini, Essien, Zapata, Alex og Zaccardo.

Alle bortset fra Albertazzi og Saponara er 30+ og har ikke det store at bidrage med i klubben i forhold til lønkroner.

Det vil give os Lopez, Agazzi, Abate, De Sciglio, Rami, Poli, Montolivo, Bonera, Cerci (hvis han bliver), Honda, Bonaventura, De Jong (hvis han forlænger), Menez, Mastour og Niang.

Milans lønudgifter vil falde gevaldigt ligesom truppens aldersgennemsnit. Der skal en del spillere ind, men hellere satse ungt og billigt end satse på middelmådige spillere til en for høj løn. Ingen af de spillere jeg ønsker væk til sommer, vil alligevel ikke gøre en positiv forskel rent sportsligt.
*******
Viola 4 Ever
bruger
12. jan. 2015 23:43
svar
anmeld

Sv: AC Milan-tråden

Mange af kontrakterne er jo også indgået på et tidspunkt hvor tingene så anderledes ud. De skal selvfølgelig stadig rettes til, så den samlede lønsum falder og står bedre i forhold til indtægterne, som er det område hvor man først og fremmest skal have sat ind, for man kan ikke spare sig til plus på bundlinjen på lønomkostningerne. Det er sangen om gyngerne og karrusellen.

I det mindste har i en pæn fremgang på tilskuersiden i denne sæson, i forhold til sidste sæson. Det kan naturligvis nå at ændre sig både positivt og negativt inden sæsonen er omme, men holder det er da et skridt i den rigtige retning.

EDIT: Glæder i jer ikke til at Robinho kommer tilbage til sommer?
I think religion should be treated with ridicule, hatred and contempt, and I claim that right.
- Christopher Hitchens

I will try anything once, except incest and folk dance.
- Oscar Wilde

Il mio cuore sarà sempre viola

Dette indlæg er blevet rettet 12. jan. 2015 23:46 af Viola 4 Ever
Foggy
bruger
12. jan. 2015 23:47
svar
anmeld

Sv: AC Milan-tråden

I det mindste har i en pæn fremgang på tilskuersiden i denne sæson, i forhold til sidste sæson. Det kan naturligvis nå at ændre sig både positivt og negativt inden sæsonen er omme, men holder det er da et skridt i den rigtige retning.


Det hænger formentlig sammen med, at vi har haft Lazio, Fiorentina, Napoli, Inter og Juventus hjemme i første halvdel af sæsonen.
*******

Dette indlæg er blevet rettet 12. jan. 2015 23:48 af Foggy

Klubsnak | AC Milan - Trænerkabalen slår igen fejl

1 2 3 ... 654 655 656 ... 3380 3381 3382 Vis alle sider