Luk

bold.snak

Klubsnak | AC Milan - Lusede amatører, elendige klamphuggere

1 2 3 ... 722 723 724 ... 3351 3352 3353 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Lentini
bruger
23. feb. 2015 00:16
svar
anmeld

Sv: AC Milan-tråden - Pippo RAUS!

Nå da da, Jack fik lige vist at man IKKE skal sige, at han ikke skal spille trequartista-positionen efter dagens kamp. Jeg fik ikke set kampen, fordi babyting åbenbart er vigtigere herhjemme for tiden, og min mening er tilsyneladende også pludselig blevet vigtig.

I øvrigt et lidt fesent straffe, og ligeså fesent sparket af Pazzo. Jeg fatter ikke hvordan Leali ikke kunne undgå at snuppe den. Det var virkelig en præstation i sig selv. Men en sejr, en god første halvleg og videre herfra. To Verona-kampe venter, og 6 point er magtpåliggende. Kan man hente 6 point i de to kampe, er nedrykningen i hvert fald fuldstændig udelukket.

Interessant nok at Marco van Ginkel blev sendt på banen fremfor ghaneserne. Man kan da håbe at det er et vink med en vognstang til ikke bare Essien, men også Muntari.

Apropos fesne ting, så skaber Cercis kæreste sig fordi han først kom på banen kort før tid. Jeg anede ikke han havde den italienske udgave af Ibi Makienok, som kæreste. Hvor belastende! Først Pazzos kone, som spiller klog, og nu Cerci. Vorherre bevares! Kvinder aner ikke en skid om fodbold, så luk dog skuffen, for helvede.
Tjasper
bruger
23. feb. 2015 00:49
svar
anmeld

Sv: AC Milan-tråden - Pippo RAUS!

Er der noget der kunne tyde på at min gamle ven, Suso, skulle få noget spilletid snart, eller skal han også bare sidde og være en flot fyr på bænken i Milan?
Dette indlæg er blevet rettet 23. feb. 2015 00:51 af Tjasper
Lentini
bruger
23. feb. 2015 10:06
svar
anmeld

Sv: AC Milan-tråden - Pippo RAUS!

@ Tjasper

Jeg tror umiddelbart at Suso skal bestræbe sig på at være en flot fyr på bænken. Jeg tror mange i fangrupperingen ikke kender til den unge spanier, og samtidig ser det som en lidt underlig nyerhvervelse, fordi spilletiden står ikke lige for. Personligt kender jeg ikke så meget til ham, udover at han er en offensiv spiller som kan spille alle positioner bagved angriberne.

Med 2-0 sejren imod Cesena, hvor et 4-4-2 diamant system blev anvendt, står han i min optik efter Jack, Honda og Ménez til 10’positionen, og i et 4-3-3 system er han bagved Honda og Cerci i køen på højre wing.

Suso er heller ikke et krav fra Pippo, men en erhvervelse foretaget 100 % på foranledning af vores sportslige ansvarlige, Galliani. Galliani nævnte ifbm offentliggørelse af Suso, at han forsøgte at få ham førhen, men Liverpool vandt det kapløb.

Hvis han skal have spilletid, synes jeg en udlejning vil være at foretrække, fordi umiddelbart har han langt til spilletid i Milan.
Tjasper
bruger
23. feb. 2015 18:39
svar
anmeld

Sv: AC Milan-tråden - Pippo RAUS!

Ja, så giver det jo umiddelbart ikke ret meget mening, hvis han er længere fra at få spilletid i Milan end han var i Liverpool. Går ud fra at spilletid var hans primære grund til at skifte til Milan, går ikke ud fra han har fået nogen super kontrakt, økonomisk set.

Det ærgrer mig, havde ellers håbet på at han ville få chancen i Milan for at vise sig frem, men jeg kan godt se at der er en del om buddet på de positioner han skal spille, så det ikke er helt så ligetil for ham.
Old Bull Lee
bruger
25. feb. 2015 09:36
svar
anmeld

Sv: AC Milan-tråden - Pippo RAUS!

Niang spillede igen en god kamp igår mod Sampdoria. Han bliver guld værd, især hvis vi begynder at spille fast med 2 angribere.

Fuck Matri, Niang positionerer sig godt, er hurtig og generelt farlig i de kampe jeg har set ham.


When you invent the ship, you also invent the shipwreck.

Lentini
bruger
25. feb. 2015 15:46
svar
anmeld

Sv: AC Milan-tråden - Pippo RAUS!

Ja, man må sige at Niang gør det rigtig godt i Genoa. Én scoring, assister og tilkæmpet straffe hidtil i sin færd. Det er noget, som må blive noteret i Milan. Det kan være de skal have Il Faraone til næste sæson?

Studsede over en historie, som jeg ikke aner er rigtig eller forkert. Men den kommer i kølvandet på Cesena-kampen, hvor Pippo introducerede Cerci kort før tid. Det skulle Cerci have været så utilfreds med at han efterfølgende skulle have råbt af Pippo, at det skulle han aldrig nogensinde gøre imod ham igen. Næste dag kunne Pippo selv gå på banen i så fald. Pippo svarede at hvis Cerci følte sådan, skulle han ikke engang vise sig på Milanello, men bare blive væk. Galliani skulle så have forsøgt at dæmpe gemytterne – ikke så skide gunstigt, at man efter en sejr får den vendt til det negative. At Cerci og hans kæreste kommer med sådanne udfald betyde vel bare at de to tilsammen passer godt. Om Cerci og hans mentalitet så passer til Milan, er lettere tvivlsomt – særligt i en tid, hvor der synes at vibrere egoistiske motiver fra Milanello.

Calciomercato skrev sidste dag at Nigel de Jong er så godt som sikker på at være Manchester United-spiller. Udsigten til europæisk bold næste sæson, samt det facts at han ikke vil vente til sidste på sæsonen til at snakke forlængelse, skulle være grundlag nok for skiftet. Samtidig har Milan hidtil ikke villet honorere ham de lønkrav, han har fremstillet. Så der bliver nok en større omvæltning på midtbanen til sommer – om det så kvalitativt bliver bedre, står hen i det uvisse.

Jordy Clasies navn går igen flere gange, hvilket behager mig. Derimod går Valdifioris navn også igen flere gange, hvilket føles som en mindre straf.

Defrel fra Cesena er også havnet på tapetet.

Wang Jianlin skulle have en oprigtig interesse i at investere i Milan, navnlig omkring stadion. Hans virksomhed hedder Wanda Group, og er ustyrligt rige. Wang Jianlin har en formue der er knap dobbelt så stor som Silvio Berlusconi. Samtidig har de just opkøbt rettighederne til Serie A, mens Wanda Group tidligere har investeret i Atlético Madrid. Det der kunne friste Silvio Berlusconi her, er at Wanda Group ingen interesse har i majoriteten, hvilket heller ikke er tilfældet i Altético Madrid.

Læste en historie tidligere, hvor det forlød at Wanda Group ville investere 200mio€ i Milan, hvilket ville give dem 20 % af aktierne. Men lad os se, hvad der sker. Barbara har i hvert fald gjort et godt stykke arbejde med at finde alle disse mennesker frem. Sidste dag blev rygter om investeringer fra Singapore benægtet.
Viola 4 Ever
bruger
25. feb. 2015 16:38
svar
anmeld

Sv: AC Milan-tråden - Pippo RAUS!

Defrel fra Cesena er også havnet på tapetet.


Det er han overalt, også udenfor Italien. Hvilket man sagtens kan forstå.
Jeg mener i øvrigt at Parma stadig ejer halvdelen af hans transferrettigheder.

Rami skadet. Nogen meldinger om hvor galt det er?
I think religion should be treated with ridicule, hatred and contempt, and I claim that right.
- Christopher Hitchens

I will try anything once, except incest and folk dance.
- Oscar Wilde

Il mio cuore sarà sempre viola
Lentini
bruger
25. feb. 2015 20:52
svar
anmeld

Sv: AC Milan-tråden - Pippo RAUS!

Ja, Defrel er et spændende bekendtskab, men jeg kan dog ikke se hvad Milan skal med ham? Hvorfor ofre penge på Defrel, når man har Niang? Synes talentet minimum er det samme, og desuden er Niang 3-4 år yngre end Defrel. Så det ville være en håbløs transfer.

Det er en ny muskelskade, så vidt jeg kan forstå. Men det betyder jo bare endnu en rokade i forsvaret - dem har Pippo også selv sørget en del for selv uden skader. Mexés burde dog være med næste gang, så vidt jeg ved. Aléx ligeså. Men det er bare et irritationsmoment med alle de skader - særligt fordi der er et eller andet galt med alle de muskelskader man samler sig. Det tror jeg ikke på er en tilfældighed.
Fossa dei Leoni
bruger
25. feb. 2015 23:36
svar
anmeld

Sv: AC Milan-tråden - Pippo RAUS!

Niang gør det godt i Genoa og under de rette omstændigheder ville han sagtens kunne gøre det godt og endnu bedre i Milan talentet er der. Clasie ville være klasse at få til Milan, en dygtig 8´er så vidt jeg ved der fighter.
Lentini
bruger
26. feb. 2015 10:47
svar
anmeld

Sv: AC Milan-tråden - Pippo RAUS!

Både Niang og Clasie vil være nyttige indkøb. Men det er sand for dyden ikke let at være ”indkøber” i Milan. Godt nok vil jeg helst sparke Galliani ud, trods nogle fine to seneste vinduer, men de konstante skift i systemer gør det fandeme ikke let for ham. Så spiller vi 4-3-3, så er det 4-4-2, og så er vi ovre i 4-3-1-2. Hvordan søren skal man kunne manøvrere rundt i det minefelt, når træneren søger som lys og lygte efter et eller andet der fungerer? Det gør ikke omstændighederne for Galliani meget lettere.

Så må man finde en fleksibilitet der matcher hinanden, som fx Carlo havde det med diamanten og juletræet. Det er meget vanskeligt at sammensætte en trup, med de midler Milan har, hvis Pippo fx gør brug af diamant og et decideret 4-3-3 system, fordi de deciderede kantspillere bliver ubrugelige såfremt det er diamanten som fungerer for holdet. Så negligerer og diskvalificerer man trupmedlemmer, der bare gror støvet hen i et hjørne af Milanello.

Hvis man skulle gøre en status, og agerer ud fra det spinkle grundlag en grim hårdtkæmpet 2-0 sejr over bundproppen Cesena er, så kan man vel på sin vis klare indkøbene med 4 nye udefra – 2 hentet hjem fra lån(Gabriel & Niang) og 3 permanente kontrakter til nuværende lejede medlemmer(Bocchetti, Antonelli & Destro).

Men lægger man sig fast på ’The Carlo Way’, så er man også nødt til at foretage de nødvendige og ubehagelige beslutninger, og det er fx at skære Stephan El Shaarawy fra, fordi han passer ikke ind på den ene eller anden måde – det er en beslutning, som jeg ikke tror Galliani tør tage. Måske ikke fordi han ikke selv kan se nødvendigheden, men mest af alt, fordi jeg tror ganske enkelt ikke han tør, fordi Il Faraone er en af fanskarens yndlinge, og passer ind i Forza Italias-partiprogram – ung og italiensk.

Klubsnak | AC Milan - Lusede amatører, elendige klamphuggere

1 2 3 ... 722 723 724 ... 3351 3352 3353 Vis alle sider