Luk

bold.snak

Klubsnak | AC Milan - Lusede amatører, elendige klamphuggere

1 2 3 ... 752 753 754 ... 3350 3351 3352 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Lentini
bruger
24. marts 2015 14:27
svar
anmeld

Sv: AC Milan-tråden - Pippo RAUS!!!

Ja okay, det må siges at være en særdeles offensiv udmelding, tangerende til det vanvittige. Man kan, hvis man skal tage Poes briller på, så også konstatere at der ligger nogle muligheder i den resterende del af verdenen, fordi det er vel næppe kun amerikanerne som drikker energidrikke.

Der er kommet et ekstra navn frem i dag omkring den gruppe kinesere som også ser på muligheden for at købe sig ind i Milan. Xiao Wunan hedder han, og hvad han kan aner jeg ikke. Det hævdes at gruppen med kinesere også har underskrevet et pre-agreement som Bee Taechaubol. Om man må det, eller aviserne digter skal jeg lade være usagt indtil en økonomisk kynding i tråden, gider kaste sig i kast med det.
Viola 4 Ever
bruger
24. marts 2015 15:43
svar
anmeld

Sv: AC Milan-tråden - Pippo RAUS!!!

I øvrigt, lige mht. Mr. Pink drikken, den er pt. kun til salg i Californien.
De oplysninger jeg kan finde frem til mht. Poe Qui Ying Wangsuo, så er han i øvrigt ikke i nærheden af at være lige så formuende som Papa Berlusconi.
Han har ganske rigtigt tjent mange penge i Kinas ejendoms-eldorado, men vi befinder os i et samlet leje omkring 2,5 - 3 mia. US$ i samlet formue.

Det mest interessante, er i den sammenhæng hvad er midlerne (formuen) bundet i. Som alle andre mennesker med en formue, er det jo næppe blot penge på en bankkonto.

De "pre-agreements", handler formentlig blot om at man har lov til at foretage sin due dilligence og dermed får adgang til relevant materiale.

Mht. Bee Taechaubol:
Hans familie styrer Country Group, der har flere datterselskaber. Blandt andet indenfor ejendomsudvikling og byggeri, hoteller og den finansielle sektor. Country Group styres af farmand, Sadawut Taechaubol. Brormand Ben styrer Country Group Development der har gang i nogle ambitøse byggeprojekter, bl.a. i Bangkok.
Det er svært at gennemskue hvad Bee er værd, men efter hvad jeg har kunne finde frem til, virker det som om at han er mere interesseret i rampelyset end resten af familien. Han har tidligere haft nogle problemer i Thailand, hvor der hang en sigtelse for underslæb over ham. Myndighederne manglede dog beviser, så sagen blev droppet.
I think religion should be treated with ridicule, hatred and contempt, and I claim that right.
- Christopher Hitchens

I will try anything once, except incest and folk dance.
- Oscar Wilde

Il mio cuore sarà sempre viola
Lentini
bruger
24. marts 2015 21:58
svar
anmeld

Sv: AC Milan-tråden - Pippo RAUS!!!

Viola, det er ikke kun Mr.Pink – det skulle være en gruppe af kinesere. I hvert fald er det dét som aviserne skriver, hvor navnet Xiao kom frem i dag, som er en eller anden buddhist. Jeg kan levende forskellige mig de tibetanske munke udsmykket i en rød/sort morgenkåbe med #7 Ménez på ryggen. Men hvor mange kinesere man har gemt i posen, aner jeg vitterligt ikke og det gør medierne heller ikke. Men det menes at det var Poe/Mr. Pink der i starten af marts skrev under på pre-agreement med Berlusconi i Arcore, så jeg går da ud fra at han er den fremtrædende i gruppen af kinesere.

Bee er formentlig en mand med en formue a la Thohir. At han skulle være mistænkt for underslæb, gør bare at jeg tror han er den der løber med klubben. Ham og Silvio må have nogle frugtbare udvekslinger af meninger.

Edit: Wanda Group skulle i øvrigt være primært interesseret i stadionbyggeriet.
Dette indlæg er blevet rettet 24. marts 2015 22:01 af Lentini
Viola 4 Ever
bruger
24. marts 2015 22:20
svar
anmeld

Sv: AC Milan-tråden - Pippo RAUS!!!

Wanda Group er i hvert fald en pænt stor biks, med en omsætning omkring 40 mia. US$ og aktiver for omkring 85 mia. US$.
Det er verdens største biografvirksomhed, de er kæmpestore indenfor ejendomssektoren og ekspanderer voldsomt på dette marked både i Australien og UK.
På den baggrund ville det give mening, hvis de gerne ville være en del af planerne for et nyt stadion.

Ejendoms-delen er registreret på børsen i Hong Kong, og deres børsintroduktion er den største for et ejendomsselskab nogensinde i verden.
Det gav Wang Jianlin ca. 25 mia. US$ i personlig indtægt, hvilket gør ham til top 30 på listen over verdens mest velhavende. Hvordan man får det til at hænge sammen med at være en del af Den Nationale Folkekongres og vokset op med Maos den lille røde ved jeg ikke. Mon ikke der gives køb på et par af Maos principper? Det har næppe været nogen hæmsko for ham at være en del af inderkredsen i Den Nationale Folkekongres og have en far der kæmpede sammen med Mao. Sådan fungerer det jo på de kanter.

I think religion should be treated with ridicule, hatred and contempt, and I claim that right.
- Christopher Hitchens

I will try anything once, except incest and folk dance.
- Oscar Wilde

Il mio cuore sarà sempre viola
Lentini
bruger
24. marts 2015 22:33
svar
anmeld

Sv: AC Milan-tråden - Pippo RAUS!!!

Wanda er ekstremt stort – de var angiveligt ikke interesseret i at købe Milan, selvom de forespurgte, fordi de ikke ville give nær den milliard euro Silvio vil have for klubben. Forklaringen lød videre på at man netop havde købt tv-rettighederne til Serie A for omkring en milliard, og hvorfor skulle de så smide endnu en milliard efter bare én klub i Serie A, når man havde rettighederne til alle klubber i den bedste række.

De er rimeligt aktive indenfor at skabe sig et imperium for sport. Eller i hvert fald har de stukkket nallerne ned nogle steder for at få en vis form for indflydelse.

Kulturen i Kina er ganske givet meget anderledes fra det europæiske. Jeg har endnu(desværre) ikke været Kina, men jeg har trods alt været i arbejdssammenhæng i Cambodja, Thailand, Laos og Vietnam, hvorfor jeg forestiller mig at kulturen slægter sig meget på. Og i de pågældende lande er der stadigvæk meget korruption, diktatoriske ledere osv., som stadigvæk påvirker landene – nogle selvfølgelig mere end andre. Kina synes jeg på en og samme tid både er spændende og skræmmende.
Viola 4 Ever
bruger
24. marts 2015 22:57
svar
anmeld

Sv: AC Milan-tråden - Pippo RAUS!!!

Jeg synes i øvrigt at det er sødt at jeres ultras "forlanger" et møde med Pappa eller Barbara.

Get over yourself!
I think religion should be treated with ridicule, hatred and contempt, and I claim that right.
- Christopher Hitchens

I will try anything once, except incest and folk dance.
- Oscar Wilde

Il mio cuore sarà sempre viola
Lentini
bruger
24. marts 2015 23:04
svar
anmeld

Sv: AC Milan-tråden - Pippo RAUS!!!

Jeg synes det er tåbeligt for at sige det mildt! Hvad er det lige de vil have svar på? Milans ultras får jo intet ud af sådant et møde, fordi hverken Wanda Group, Bee Taechaubol, Kinesergruppen, Doyen Sports Group, Berlusconi osv osv osv., ikke har nogen interesse i at køre forhandlinger igennem medierne.

Og hvad hvis Berlusconi siger til dem, som der står skrevet vidt og bredt i medierne, at han søger en minoritetsaktionær til en beholdning omkring 25-30% - hvad vil de bruge det til? Sige ”Nå okay.” eller? Sådant noget her tager jo den tid det tager, fordi der er diverse advokater, investeringsbanker etc., som pt. er i gang med due dilligence, og det tager jo ikke en nat at dirigere sig rundt i budgetterne.

Som sådan har jeg sympati for fanprotester, men det skal i min verden være vel tilrettelagt, og det synes jeg ikke det her er på nogen måde. Det er bare idioti.
Sheriffen
bruger
24. marts 2015 23:21
svar
anmeld

Sv: AC Milan-tråden - Pippo RAUS!!!

Er ultras ikke per definition tåbelige?
____________________________

Now, we must all fear evil men. But there is another kind of evil which we must fear most, and that is the indifference of good men.
Lentini
bruger
25. marts 2015 00:15
svar
anmeld

Sv: AC Milan-tråden - Pippo RAUS!!!

Jo, du har nok en pointe der, Sherif.
Lentini
bruger
25. marts 2015 00:18
svar
anmeld

Sv: AC Milan-tråden - Pippo RAUS!!!

Nu driblede jeg mig fint udenom, med et alenlangt politikersvar, omkring Milans trup grundet de omstændigheder der berører Milan i høj grad i denne tid, og som gør det noget sløret om hvorvidt Milan har nogle muskler til sommer mercatoen eller igen er slappe Ivan.

Jeg kan godt komme ind på selve spillesystemet og konceptet, som jeg synes bør være den vare man tilbyder og leverer i Milan. Personligt har jeg altid været fan af juletræet, selvom jeg dog er af den klare opfattelse at man skal spille udfra de kompetencer og evner spilletruppen tilbyder.

Det mest signifikante i min ”plan” er at jeg vil af med Rami, Zapata, Honda og El Shaarawy. Jeg skal nok komme ind på hvorfor.

Den nuværende målmandsbesætning vil jeg beholde, hvilket kaster en forlængelse af Abbiati af sig. I forsvaret vil jeg af med Zaccardo, Mexés, Albertazzi og Armero uden en erstatning hentes ind. Mexés og Armero giver sig selv, da deres respektive kontrakter udløber mens Zaccardo og Albertazzi bare skal væk – så er jeg relativt ligeglad med om det er salg, leje eller fri transfer.

Jeg vil sælge Adil Rami og Cristian Zapata, og hente to erstatninger – grunden dertil er fordi jeg vil have enten en fremadstormende yngre spiller ind, evt. en leder eller en med specifikke kompetencer. Rodrigo Ely gør det godt på anden sæson i Serie B nu, og ligner en fremtidens mand selvom Raiolas ros skal tages med et gran salt. Derudover er jeg mest ”varm” på Cruzeiros Dedé, der er et stort lokum. Selvom Balante er gået lidt i stå, har en meget stor spidskompetence via sin hurtighed, som kunne være interessant da det åbner for at skubbe backkæden lidt længere frem. Andre spændende navne i puljen er Schär, Funes Mori og Dória. Lejesvendene Bocchetti og Antonelli skal forblive i Milan.

Det vil sige at min målmand- og forsvarsbesætning vil se således ud:

Målmænd: Diego Lopez, Abbiati og Agazzi.
Forsvar: Abate, De Sciglio, Bonera, Aléx, Dedé, Paletta, Ely, Bocchetti og Antonelli.
Ud: Zaccardo, Zapata, Mexés, Rami, Albertazzi og Armero.

Til midtbanen vil jeg helst spille med en dyb playmaker, regista, en mere holding balancerende mezzala samt en kreativ pasningsstærk mezzala-type på den anden side. Eftersom jeg ikke regner med at Nigel de Jong er i Milan næste sæson, ligger det naturligt for mig at flytte Montolivo ned på regista-positionen. Poli er der til den balancerende mezzala, mens Jack kan spille den kreative mezzala. Essien er væk, mens Muntari også skal ud af vagten. Salg eller leje, er på sin vis ligegyldig. Men det kræver stadigvæk én spiller til hver af de tre positioner på midtbanen. Marco van Ginkel begynder at vise, om end lidt sent, hvorfor jeg var så hyped på signingen af ham i sommers, og han kunne meget vel være svaret til den balancerende mezzala i konkurrence med Poli.

Til regista-positonen, og egentlig også i rollen til den balancerende mezzala, vil jeg hente Jordy Clasie ind. En boldsøgende spiller, der er taktisk klog, god pasningsspiller og ikke bange for at lave frispark. Til den kreative mezzala ville jeg gå efter Bertolacci i Genoa. Hurtige fødder med et fint overblik, gode pasninger og fint skud fra distancen. Man kan selvfølgelig også kigge på lidt andre typer, som noget a la Kevin Prince eller Granit Xhaka som mere har en force af at søge med i boksen snarere end kreativt spil. Og det synes jeg ikke rigtig midtbanen har behov for.

Yderligere kan man hive Mastalli op på seniorniveau og give ham ordentlig træning derigennem inden man sender ham ud på lejemål for at hente erfaring.

Midtbane: Montolivo, Clasie, Poli, van Ginkel, Mastalli, Bonaventura og Bertolacci.
Ud: De Jong, Essien og Muntari.

Til angrebet som de to hængende flakkende angribere, vil jeg gerne have noget fart og individualisme som kan gøre ondt på modstanderen, erobrer vi den højt. Honda passer ikke til den beskrivelse, og i den anden side vurderer jeg ganske enkelt Ménez meget højere end Il Faraone – dertil har man i Jack en alsidig mand som ville kunne agere substitut på denne position også. Det samme med Suso.

Pazzini smutter, mens jeg gerne vil sende Mastour ud på et lejemål efter han nu har trænet med førsteholdet i et år og skal have noget seniorerfaring. Tilbage kommer naturligvis Niang, fordi han har flere forcer og en dejlig alsidighed, der kan blive bevendt. Mht. Destro er jeg lidt ambivalent omkring ham. Optimalt set ville jeg gerne have en spidsangriber, som har lidt flere forcer end han har. Men jeg har reelt set ikke nogen navne at smide på bordet.

Angrebskollektionen: Suso, Cerci, Ménez, Niang og Destro.
Ud: Honda, El Shaarawy og Pazzini.

Stærkeste start-11’er: Diego Lopez; Abate, Aléx, Dedé, De Sciglio; van Ginkel, Montolivo, Bertolacci; Cerci, Ménez; Niang.

Ikke et Scudetto-mandskab, men i min verden et mere harmonisk sammensat mandskab, som nok også bærer præg af fortidens guldalder med hollændere og brasilianere.

Klubsnak | AC Milan - Lusede amatører, elendige klamphuggere

1 2 3 ... 752 753 754 ... 3350 3351 3352 Vis alle sider