Luk

bold.snak

Klubsnak | AC Milan - Lusede amatører, elendige klamphuggere

1 2 3 ... 755 756 757 ... 3352 3353 3354 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Fossa dei Leoni
bruger
26. marts 2015 22:03
svar
anmeld

Sv: AC Milan-tråden - Pippo RAUS!!!

Well hvis han ikke spiller Serie A kampe, hvornår skulle han så ellers bevise sig?
Viola 4 Ever
bruger
26. marts 2015 22:11
svar
anmeld

Sv: AC Milan-tråden - Pippo RAUS!!!

Til den daglige træning eksempelvis. Lidt ligesom alle de andre spillere i truppen.
I think religion should be treated with ridicule, hatred and contempt, and I claim that right.
- Christopher Hitchens

I will try anything once, except incest and folk dance.
- Oscar Wilde

Il mio cuore sarà sempre viola
Lentini
bruger
27. marts 2015 12:03
svar
anmeld

Sv: AC Milan-tråden - Pippo RAUS!!!

Jeg er nu ikke helt overbevist om at kampen imod Reggiana er total betydningsløs for Susos chancer for spilletid. Han var en af flere på banen, som gerne skulle vise at de er berettiget til spilletid – det gjorde han til ug og slange, og når Cerci tilsyneladende har problemer med at finde sit spil og Honda er urimeligt ringe for tiden, så kan det være Susos chance. Så totalt ubetydeligt er det ikke. Hvorom alting er håber jeg bare det ikke er Honda som starter kampen på Renzo Barbera – han er en katastrofe pt., og mere en hæmsko for Milan end alt andet.

Som Fossa skriver, så er nærmest hele trænerbesætningen i Serie A blevet sat i forbindelse med Milan. Jeg tror rygterne omkring Eusebio Di Francesco og Giampiero Ventura er blevet plantet i medierne af Milan, for at ligge et røgslør ud og dermed gøre medierne diffuse i deres søgning på en eventuel ny træner – Pippo er trods alt ikke fyret endnu.

Min tro er at Mihajlovic er førsteprioritet, og det er der flere grunde til. Først og fremmest har han skabt et ganske tydeligt spillekoncept i Sampdoria. Han er en type som tager den respekt han mener han er berettiget til. Han tillader ikke krukkede spillere, og ikke desto mindre er han fri af kontrakt til sommer. Outsideren er Sarri, fordi det er en mand som ligesom Mihajlovic har et tydeligt spilkoncept, god til at arbejde med yngre spillere og desuden er blevet anbefalet af Arrigo Sacchi, og det er en mand hvis mening stadigvæk vægtes meget højt både hos Galliani og Berlusconi.

Calciomercato melder at Milan lægger et bud på 5mio€ for den brasilianske forsvarsspiller, Dória, som er ejet af Marseille men pt. er udlejet til Sao Paolo. Den vil jeg meget gerne se effektueret – der er nogle ganske fine fremtidselementer i den blot 20-årige Dória, som også var en af mine kandidater i selskab med Dedé, Schär, Mori og Balanta. Bliver købet af Dória en realitet, så mangler man i min optik bare at gøre Bocchetti permanent, og så er forsvarskæden mere eller mindre overstået til den nye sæson på den anden side af sommeren.

Medierne bruger også en masse blæk på at skrive omkring Destro, og som skrevet tidligere har jeg mine forbehold omkring Destro. Han er en dygtig afslutter, men kræver at få serveret chancerne. Pt. virker han ikke specielt skarp, og samtidig bliver han syltet at særligt højrekanten, navnligt Honda, som ødelægger samtlige angreb – etableret spil som omstillinger. Galliani har haft en samtale med Immobiles agent, og i min optik synes jeg lighederne Destro og Immobile er slående, med den forskel at Immobile er en tand hurtigere end Destro.

Hvis man skal have spillere som Destro og Immobile til at fungere, skal hele holdet fungere fordi de skal serviceres. Og med den midtbane vi har, er det svært for sådanne angribere at stråle. Det er egentlig meget lig den situation vi havde med Alessandro Matri. Jeg synes alle tre er bedst når de har en decideret makker i angrebet.
Lentini
bruger
27. marts 2015 12:15
svar
anmeld

Sv: AC Milan-tråden - Pippo RAUS!!!

Lige ift. Honda er det faktisk en ret interessant statistik der ligger på ham. Godt nok skal man ikke danne alle sine meninger ud, men den her er alligevel slående. I de første 10 kampe af sæsonen leverer han 6 mål og 3 assists, som er ganske flot og han spillede også stærkt i denne periode af sæsonen.

Efter det sker der intet fra hans hånd, og han går helt i stå det restende efterår. Forskellen fra sæsonindledningen til nu, er at i kampen mod Palermo i tiende spillerunde bliver en in-form Abate skadet.

Godt nok har de startet de seneste to kampe imod hhv. Fiorentina og Cagliari sammen, men det er altså ikke med Abate i den flyvende form som han havde i starten af sæsonen. Hans kontinuerlige hidsige overlap, har han endnu ikke formen til, og det har i den grad sin effekt på Hondas spil.
Fossa dei Leoni
bruger
27. marts 2015 13:48
svar
anmeld

Sv: AC Milan-tråden - Pippo RAUS!!!

Lentini, spot on. Honda startede som lyn og torden, men er bare gået ned. Et farvel til sommer vil passe mig fint.

Men hvilke spillekoncepter spiller Sinsa og Sarri med?
Og det bliver interessant og se hvem af Immobile og Destro som ender med at blive i Milan, personligt har jeg en tiltro til at Destro kan banke kasser ind, når først han bliver serviceret ordentligt. Omvendt kan man sige at jeg synes at Roma mangler en decideret angriber og med de kanter de har og med Tottis alder taget i betragtning, så vil det faktisk også give mening fra deres side af at Desto vil indgå i deres fremtidsplaner. Men personligt vil jeg fortrække Destro fremfor Immobile, der ikke rigtig har slået til i Dortmund.
Dette indlæg er blevet rettet 27. marts 2015 13:48 af Fossa dei Leoni
Lentini
bruger
30. marts 2015 10:56
svar
anmeld

Sv: AC Milan-tråden - Pippo RAUS!!!

Det er ved at blive en smule triviel læsning i de italienske medier, hvor de gang på gang skriver om angribernes uformåen i Milan, uden hensynstagen at det er hele angrebsspilet som slet ikke fungerer – jo, når Ménez beslutter sig for at afdrible tre mand eller noget lignende. Det hele er mere eller mindre lagt an på de individuelle kvaliteter for tre forreste, for de får ingen nævneværdig hjælp af det resterende mandskab, og det er mig utrolig at Pippo ikke anvender bare de mest simple angrebsåbninger. Jeg mener også det er det som er udslagsgivende for at spillerne kommer til at se dårligere ud end de reelt set, fordi der er ingen gameplan og nok instrukser. Det burde være mindstekravet at træneren serverer lette simple instrukser for et hold, som har det svært.

Derfor giver jeg heller ikke meget for den forundring aviserne har over Hondas uformåen i Milan, mens han storspiller for Japan. Det er et helt andet klart setup, hvor han fra sin offensive midtbaneplads er omdrejningspunktet for hele holdets offensiv. I Milan er han placeret på en position, hvor han skal benytte den fart han ikke har. Og når der så desuden er meget stationære midtbanespillere, foruden van Ginkel, så bliver det svært. Specielt når Abate har været skadet, og han har været efterladt med en meget defensiv Bonera på højre back.

Galliani skulle i øvrigt lave en plan med Genoa, at vi henter Niang hjem til sommer for at de så kan leje Il Faraone. Det er for mig fint nok, fordi Genoa spiller noget fodbold som kan gavne El Shaarawy.

Så vrøvler medierne om at Bee Taechaubol vil hente Zlatan Ibrahimovic hjem til Milan, og at Galliani og Raiola allerede er i gang i det skjulte. Men det er nok lige at være en tand for hurtig på aftrækkeren, da der endnu ikke er kommet nogen konklusion på Taechaubols interesse i Milan – i den virtuelle verden ville sådan en manøvre dog nok sikre at Nigel de Jong bliver i Milan, fordi sådan som han udtaler sig så lyder det for mig som om han savner noget ambition i Milan. Og det er klart han som 30-årig ikke kan vente flere år på at Milan får nosset sig færdig.

Det vil da være noget af en omgang crowdpleasing som Taechaubol i så fald vil kaste sig ud med i bestræbelserne på at gøre Paolo Maldini og Zlatan Ibrahimovic til en del af det ”nye” Milan. Men lad os se om han får held med noget som helst af det. Der er jo som altid mange ord, men ikke særlig mange vedholdende løfter…

Ift. Robinho vil Santos rigtig gerne beholde ham, og vil tilbyde optioner på Lucas Lima og Gabriel. Sidstnævnte er en som jeg har nævnt før i tråden. Meget spændende for at sige det mildt, og det er Lucas Lima faktisk også.
Fossa dei Leoni
bruger
30. marts 2015 12:58
svar
anmeld

Sv: AC Milan-tråden - Pippo RAUS!!!

Sådan var det altså også lidt under Allegri, vi er afhængige af enkeltmands performances, her tænker jeg at Montella vil være til gavn, da han har fået meget ros for sit angrebsspil.

Lentini, af Montella, Sinsa Mihaljovic og Emery fra Sevilla, hvem ville du så fortrække?
Dette indlæg er blevet rettet 30. marts 2015 17:53 af Fossa dei Leoni
Viola 4 Ever
bruger
30. marts 2015 16:00
svar
anmeld

Sv: AC Milan-tråden - Pippo RAUS!!!

Ift. Robinho vil Santos rigtig gerne beholde ham, og vil tilbyde optioner på Lucas Lima og Gabriel. Sidstnævnte er en som jeg har nævnt før i tråden. Meget spændende for at sige det mildt, og det er Lucas Lima faktisk også.


Bestemt interessante spillere begge to. Men Santos kan kun tilbyde optioner på dele af spillerne. Begge tilhører i bund og grund Doyen Sports, så det kommer til at koste nogle seriøse knapper at hive dem til Europa.
Neymar, Falcao, Rojo, Mangala og Falcao er transfers man skal studere grundigt, inden man hopper i kanen med Doyen Sports. Man kan jo evt. spørge i Sporting Lissabon, hvordan deres oplevelser har været med Doyen Sports.

De har i øvrigt en aftale med FIFA og en domstol i Paris d. 28. maj i år.
I think religion should be treated with ridicule, hatred and contempt, and I claim that right.
- Christopher Hitchens

I will try anything once, except incest and folk dance.
- Oscar Wilde

Il mio cuore sarà sempre viola
Lentini
bruger
30. marts 2015 22:49
svar
anmeld

Sv: AC Milan-tråden - Pippo RAUS!!!

Det er jo som sådan ikke nyt, da Doyen har sat sig hårdt på særligt Brasilien, Spanien og Portugal. Dygtige spillere, men jeg kan ikke se hvordan en option på en spiller skulle være videre interessant, når i fx Gabriels tilfælde er udstyret med en klausul på 50mio€.

Men som skrevet tidligere i tråden, er eksemplerne af Valencia og Atletico Madrid ikke et der burde følges, og jeg ville blive trist hvis Bee Taechaubol hiver Doyen Sports Group med ind i Milan såfremt han skulle købe sig ind i klubben.
Gustenv@rius
bruger
31. marts 2015 16:38
svar
anmeld

Sv: AC Milan-tråden - Pippo RAUS!!!

http://oi57.tinypic.com/w0l3xk.jpg

Milan gør det næsten for let at tage pis på klubben. Hello Kitty skulle i øvrigt være Berluscas foretrukne åbningsreplik blandt kvinder.
Non rispondo a quelli che odiano la Juve, perché il loro é solo un problema psicologico.

36 ★ ★ ★

Klubsnak | AC Milan - Lusede amatører, elendige klamphuggere

1 2 3 ... 755 756 757 ... 3352 3353 3354 Vis alle sider