Luk

bold.snak

Klubsnak | AC Milan - Med ønske om bedre tider..

1 2 3 ... 873 874 875 ... 3396 3397 3398 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
GunnerSoren
bruger
14. juni 2015 22:21
svar
anmeld

Sv: AC Milan-tråden - Nu skal der spenderes

Arsenal: De har endnu ikke købt en mand i stedet for Podolski (om han vender tilbage og får meget spilletid tvivler jeg stærkt på). Spørger du mig, så kan Martinez slå både Giroud, Welbeck og Walcott af holdet. Så hvorfor de ikke skulle være interesseret i at købe Martinez, kan jeg ikke se. Med mindre de igen blot er tilfreds med en CL plads og ikke har ambitioner om at vinde PL.


Har du nogensinde hørt om Wenger? Hvis ja, så burde du vide, det ikke den slags handel, han typisk laver.

Mht. Poldi - Har du set trupsammensætningen i Arsenal? Der er absurd mange offensive spillere. Så mange at man kan slippe både Podolski og Campbell uden at erstatte dem.
Fossa dei Leoni
bruger
14. juni 2015 22:24
svar
anmeld

Sv: AC Milan-tråden - Nu skal der spenderes

http://www.tipsbladet.dk…ster-united


Men, siden Doyen Sports kommer indeover Milan, ville du så tro at de eksempelvis at de vil være med til at bestemme om Kongdogbia ville skulle sælges til en anden storklub, selvom det er imod selve klubbens ønske? Hvis vi altså får ham.


Når okay, jeg troede netop at Milan ikke vil have nogen former for indflydelse, hvis vi signet Doyen Sports spillere. Så er min værste frygt jo væk?

Og er der noget nyt om forsvarsspillere? Mener at Hummels ville være mere vigtig at signe fremfor Zlatan, selvom det ser urealistisk ud. Han er stadig 26 år og har mange år endnu. Maksimovic fra Torino ser også spændende ud. Men har dog stadig en drøm om Romanogli* staves? Fra Sampdoria.
Great Milan
bruger
14. juni 2015 22:27
svar
anmeld

Sv: AC Milan-tråden - Nu skal der spenderes

2 kasser af Zlatan idag!
Grande Milan!
Lentini
bruger
14. juni 2015 22:30
svar
anmeld

Sv: AC Milan-tråden - Nu skal der spenderes

@GM

Valencia og Atlético er jo længe ude af billedet, fordi Porto stod fast på frikøbsklausulen på 35mio€. Det efterlader den påståede interesse fra de engelske klubber tilbage, og med 99.9 % sikkerhed, så er der ingen engelsk interesse pt. i Jackson.

Så nævner du at Dzeko og Jovetic er på vej væk. Dzeko har vel nærmest været rygtet væk i hvert transfervindue, siden han trådte ind på Etihad. I forhold til Jovetic er det korrekt, at han meget vel kan være på vej videre. Men nu har City fået en på lampen af FFP, hvorfor de også skal have en køber til Jovetic. Det har de ikke. Slet ikke til den pris City gerne skulle have, for ikke at lide for stort tab på ham. Der er kun Inter, og de vil leje ham.

Derfor afventer City naturligvis markedet, hvor der muligvis kan opstå en mulighed hvori de kan afsætte Jovetic. Den tror jeg ikke på kommer, fordi han er ”injury-prone” – derfor kan han meget vel havne i Inter senere på sommeren, men ikke nu hvor vinduet slet ikke er åbnet op endnu.

Nu har jeg også tidligere skrevet at 35mio€ er overpris for Jackson. Fordi det er det. Det er en meget pebret pris for en snart 29-årig colombianer, som ”kun” har bevist sig i Portugal. Det ville være et meget stort sats at hente Jackson ind, fordi fodbolden fra Portugal til England er markant anderledes.

Podolskis rolle i Arsenal har været på kanten, og kan derfor ikke smides ind i ligningen til Jackson, da han ville skulle afdække et andet behov. Arsenal har desuden så mange velkvalificerede spillere til kanten, at de sagtens kan smide Podolski til helvede uden nødvendigvis at hente en erstatning – det tror jeg heller ikke de gør. Så bliver det en med fremtidsperspektiv, og ikke en der skal ind og forstærke truppen her nu – det ville være fråds. Måske jeg husker dårligt, men Arsenal hentede vel heller ikke en ind da Podolski røg på leje i Inter?
Old Bull Lee
bruger
14. juni 2015 22:39
svar
anmeld

Sv: AC Milan-tråden - Nu skal der spenderes

Der er en del forsvarsspillere som vil styrke vores hold lige nu.

Hummels er, som Lentini er inde på, ikke min favoritspiller at hente. Bevares, han er dygtig men jeg syntes sagtens man kan få bedre for pengene. Hvis hans prisskilt er på de 30-35 mil, så syntes jeg klart man hellere skal prøve at hente Silva tilbage.

For eksempel kunne det være interessant at se hvordan situationen udvikler sig med Alderweireld og hans lejemål i Southampton. Han har spillet godt og stabilt og jeg kunne godt se ham udvikle sig til en rigtig general.

Romagnoli er også interessant men næppe en der ville komme ind fra dag et og gøre den store forskel.

Giv mig lige lidt tid og jeg vil lave en liste over emner jeg syntes kunne være interessante at hente..
When you invent the ship, you also invent the shipwreck.

GunnerSoren
bruger
14. juni 2015 22:43
svar
anmeld

Sv: AC Milan-tråden - Nu skal der spenderes

Måske jeg husker dårligt, men Arsenal hentede vel heller ikke en ind da Podolski røg på leje i Inter?


Du husker glimrende.

Ydermere sendte man endnu en kant, Campbell, på lån i Villarreal i samme vindue - ligeledes uden erstatning.
Great Milan
bruger
14. juni 2015 22:49
svar
anmeld

Sv: AC Milan-tråden - Nu skal der spenderes

Lentini

Jeg er fuldt ud uenig med dig i nærmest alt hvad du har skrevet i dit seneste indlæg. Vil ikke sidde og diskutere de berørte emner med dig nu. Vi kan tage det hele op, når transfervinduet lukker i. Så ser vi, hvor meget udskiftning der bliver rundt omkring i de italienske og engelske topklubber.

P.S.: Du sidder tydeligvis bittert fast i de seneste års dårlige Milan resultater. Synes måske du skulle prøve at komme videre fremfor at sidde og være så pessimist. Kan virkelig ikke se nogen grund til at være så negativ. Milan er en stor klub, og de vil altid formå at komme tilbage og blive verdens største igen. Dette burde du som milanista vide. Se fremad.


Grande Milan!
Great Milan
bruger
14. juni 2015 22:51
svar
anmeld

Sv: AC Milan-tråden - Nu skal der spenderes

"Ydermere sendte man endnu en kant, Campbell, på lån i Villarreal i samme vindue - ligeledes uden erstatning."

Lige nøjagtig! En kæmpe fejl af Wenger. Så det har han vel lært noget af nu, og vil købe en stabil angriber ind.
Grande Milan!
Lentini
bruger
14. juni 2015 22:51
svar
anmeld

Sv: AC Milan-tråden - Nu skal der spenderes

@ Fossa

På papiret: Nej, det kan de ikke. Doyen Sports er egentlig ”ansat” som sportslig rådgiver for Bee Taechaubol i Milan. Og som du nok er bekendt med så ejer Mr. Bee ”kun” 48 % af klubben, hvor majoriteten stadigvæk ligger i hænderne på Berlusconi-familien. Doyen ligger heller ikke penge i købene – de er finansieret igennem klubben.

Hvis vi laver et tænkt eksempel, hvor Kondogbia er Milan-spiller, og et astronomisk bud kom på bordet, og Doyen pressede på Bee for at sælge, ville det ikke nytte noget i og med Berlusconi ville kunne stikke dem fingeren, fordi han stadigvæk sidder med det sidste ord i Milan.

Men man kan så spørge sig af, hvad pokker Doyen så laver i Milan? Fordi det er da et spørgsmål, jeg selv har stillet mig, fordi Doyen er her ikke bare for at turnere rundt i Europa med Galliani, for at være flinke. De skal tjene penge på en eller anden facon, fordi man ikke skal glemme at Doyen er en forretning. Men jeg ved ærlig talt ikke hvordan de skal lave penge, men det kunne jo tænkes at de har nogle ejerskaber i Jackson og Kondogbia, som de nu får fortjeneste af. Det kunne også tænkes at de køber andele i spillere, for at få dem i kartoteket, og foreslår dem til Milan, hvor de så igen får en fortjeneste på salg til Milan.

Men tredjepartsejerskaber er ulovlige i Italien, og det er vigtigt at hæfte sig ved.

Der er ikke rigtig noget nyt på forsvarsfronten udover at man skriver emner op som kunne være interessante. Abdennour, Hummels, Danté, Godin, Miranda og Maksimovic er de navne som calciomercato mener at vide Milan har på listen.

Romagnoli bliver svær at hente, fordi han er Roma-ejet. Og selvom de har Manolas, Castan og Mbiwa, tror jeg han bliver fordi Roma nok er noget usikre på hvor de har Leandro Castan henne efter hans operation. Og umiddelbart er det også muligt for Romagnoli i hvert fald at komme foran Mbiwa i køen. Astori forestiller jeg mig ikke Roma benytter sin option på.
GunnerSoren
bruger
14. juni 2015 22:57
svar
anmeld

Sv: AC Milan-tråden - Nu skal der spenderes

Den eneste fejl, Wenger har begået med Campbell, er ikke at have solgt ham i sommeren ´14, da VM-hypen var på sit højeste.

Campbell er i øvrigt ikke et emne som spidsangriber i system som Arsenals.

Klubsnak | AC Milan - Med ønske om bedre tider..

1 2 3 ... 873 874 875 ... 3396 3397 3398 Vis alle sider