Luk

bold.snak

Klubsnak | Esbjerg fB - Hovsa!

1 2 3 ... 3620 3621 3622 ... 4957 4958 4959 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
EFBstøvlen
bruger
3. nov. 2019 13:25
svar
anmeld

Sv: Esbjerg fB - Nedrykningsfavoritter

Hvis det passer, alt det I skriver om NES,så er det da ufatteligt, han stadig er i EFB.
Det lyder jo som om, han tynger klubben ned ned og ned.
Fish
bruger
4. nov. 2019 06:49
svar
anmeld

Sv: Esbjerg fB - Nedrykningsfavoritter

Ja. Men så hænger det også bedre sammen med, hvorfor vi ikke avler nogle af de "dyre" drenge. Tænker mange af vores konkurrenter avler samme kvalitet for omkring det halve af, hvad vi investerer i det... men er ikke sikker.
GGMU
Blåvand melder storm
bruger
4. nov. 2019 10:36
svar
anmeld

Sv: Esbjerg fB - Nedrykningsfavoritter

I sommerens transfervindue hentede Nagel fem spillere ind. Hvis man kigger her mere end halvvejs inde i grundspillet, synes jeg langt fra, at han kan være tilfreds med det arbejde, han gjorde i løbet af sommeren. Læg dertil, at han heller ikke har fået nogle transferkroner i kassen endnu, begynder pilen i min optik for alvor at pege nedad for Nagel.
Ved godt, at der ikke er meget at rutte med ude på Gl. Vardevej, men de fem spillere, der blev hentet ind, har dybest set ikke tilført holdet noget som helst endnu:

Nicklas Røjkjær - 00
Har i sine fem Superligakampe leveret meget få aktioner, der har skabt chancer eller tilløb til farlige situationer. Virker ikke til at have selvtillid og tro nok på tingene til at turde udfordre og skabe noget. Har blot skabt tre chancer og ingen åbne chancer i løbet af 225 minutters spilletid. 42 procent af hans afleveringer er bagudrettede, hvilket placerer ham i den absolutte top/bund blandt Superligaens offensive spillere, og blot 15 procent af afleveringerne er fremadrettede. Kan som 21-årig ikke blive ved med at gemme sig bag et prædikat som talent. Det er nu, han skal vise, at han rent faktisk kan levere på topplan i seniorfodbold. Virker som en overflødig tilføjelse til truppen, især når vi har en Egelund, der står klar i kulissen for at få chancen.

Pyry Soiri - 00
Blev hentet ind som forstærkning til start-elleveren og med mange rosende velkomstord. Sportschefen havde - igen igen - fulgt ham længe og haft ham øverst på indkøbssedlen. Spørgsmålet er egentlig, hvorfor han stod der? Ud over en enkelt fornuftig sæson i den finske liga tilbage i 2016 og et par fine indsatser for det finske landshold, er Soiri i de seneste år blevet vraget hos først et hviderussisk hold og dernæst et østrigsk bundhold. I Esbjerg har han i dén grad fået chancen, da han har fået spilletid i samtlige sæsonens kampe. I de 1.081 minutter har han scoret et mål og lavet en assist. Han har i alt skabt seks chancer (til sammenligning har Jesper Lauridsen skabt 17) og har stort set samme statistik som Røjkjær ift. fremad- og bagudrettede afleveringer. Ligner ikke en spiller med samme kvalitet som Holse eller Tighadouini.

Mohammed Dauda - 02
Der har været enkelte tilløb til, at han med sin hurtighed får skabt lidt ravage i modstanderens felt, men foreløbig har der ikke været noget slutprodukt fra Dauda. På den led minder han lidt om en anden hurtig ghaneser, Oti, han lige nåede at møde i svingdøren på vej ind i klubben. Hurtige fødder gør det ikke alene, hvis spilintelligens og overblik ikke følger med. Mangler indtil videre at vise, at han har sidstnævnte kvaliteter. Henter man en lånespiller ind fra Anderlecht, skal det være en spiller, der kan gøre en forskel her og nu. Det har Dauda langt fra gjort endnu.

Viktor Tranberg - UB
Blev i sin tid i FCN anset som et talent, man ville satse på og regnede med ville blive fast mand i midterforsvaret. Fik dog aldrig rigtig bidt sig fast og blev siden overhalet af yngre spillere som Victor Nelsson og Mumin. Efter et fint lejeophold i Sverige i slutningen af 2018, blev det blot til 86 minutters Superligafodbold i foråret for FCN, hvorfor det måske ikke ligefrem var en Tranberg i kampform, der landede i Esbjerg. Dog er det alligevel bemærkelsesværdigt, at Brinch blev foretrukket frem for Tranberg, da Halsti var ude mod Randers, ligesom Brinch også stod foran i køen, da Austin var ude mod FCK og Brøndby. Bør han ikke efter to-tre måneder være klar til en vikartjans?

Mathias Rosenørn - UB
Er helt åbenlyst købt ind som reservekeeper og matchet ser umiddelbart fornuftigt ud, da det er en Esbjerg-dreng med pæn divisionserfaring, som vil affinde sig med reservetjansen og ikke tynger lønbudgettet synderligt. Men er niveauet højt nok til, at han er et reelt alternativt, hvis Højbjerg - som tilfældet har været på det seneste - ikke er i form og skal aflastes i en periode? Har man i så fald stor nok tiltro til ham?

Hvad tænker I andre? Er det for hårdt/tidligt bedømt?
Dette indlæg er blevet rettet 4. nov. 2019 10:37 af Blåvand melder storm
Lilina
bruger
4. nov. 2019 12:03
svar
anmeld

Sv: Esbjerg fB - Nedrykningsfavoritter

Blåvand melder storm. Kunne ikke have skrevet det bedre. Helt enig i dine betragtninger og aben ligger efter min mening på vores sportschef. Bedre trup nu end sidste år. Ja den hænger han på.
Fl@skebøf
bruger
4. nov. 2019 12:09
svar
anmeld

Sv: Esbjerg fB - Nedrykningsfavoritter

Tænk hvis bestyrelsen i EfB havde ambitioner som dem i Randers.

https://www.bold.dk/fodbold/nyheder/randers-direktoer-om-salg-vi-har-ambitioner/

Men det ville jo betyde de skulle afgive magt, det kan vi ikke have.
VoldeMorten
bruger
4. nov. 2019 19:24
svar
anmeld

Sv: Esbjerg fB - Nedrykningsfavoritter

Siden den nye superligastruktur blev opført, så er der tre hold, der efter 15 kampe har haft 10 eller færre point.

Det er Silkeborg og Esbjerg i denne sæson, og så er det Esbjerg den sæson, vi rykkede ned sidst i 16/17.

Sjovt nok, så har alle 11.pladser (hvilket er væsentligt, da det nok kun er dem, der kan have en reel chance for at avancere sig i nedrykningsslutspillet) haft 28 point efter 26 kampe.

Det vil sige, at hvis det er det, vi skal bestræbe os efter på nuværende tidspunkt, så skal vi have 18 point i 11 kampe. Det vil sige, hvad der svarer til 6 sejr i 11 kampe.

I samme periode i sidste sæson fik vi til sammenligning kun 13 point.

Fra et pointgennemsnit på 0,66 i de første 15 kampe, så skal vi have et pointgennemsnit på 1,63.

--------------------------------------

Det jeg prøver at sige er, at det ser svært ud.
Dette indlæg er blevet rettet 4. nov. 2019 19:25 af VoldeMorten
VoldeMorten
bruger
4. nov. 2019 19:52
svar
anmeld

Sv: Esbjerg fB - Nedrykningsfavoritter

Blåvand melder storm


Enig med hensyn til Soiri og Røjkjær. Soiri kan ikke tæmme en bold, og Røjkjær bidrager ikke med noget som helst.

Det er dog for tidligt med hensyn til Dauda, og jeg ved ikke, om jeg er enig. Udover at være fra fra samme land, så synes jeg ikke, at Oti og Dauda minder om hinanden. Jeg synes Soiri minder mere om Oti, hvis endeligt der er en af dem, som skal sammenlignes med Oti.

Oti vil helst bare løbe og helst ned imod baglinjen. Dauda prøver at trække mere ind i banen og prøver at skabe noget. Han har dog været mindre heldig men dog kun i 6 kampe/292 minutter. Oti virkede noget hurtigere, men til gengæld virker Dauda til at have noget bedre fysik, nærkampsstyrke og springstyrke. Jeg tror han kommer til at bidrage til meget mere målfarlighed end Oti gjorde. Ydermere ville det også være for hårdt at give Oti 02 for sin tid i Esbjerg, og jeg tror, at Dauda kan blive endnu bedre.

Måske får du ret, men det er stadig for tidligt at give ham 02, synes jeg. Lad os se, hvad der sker, når han lærer holdet og ligaen bedre at kende.

Facer
bruger
5. nov. 2019 11:12
svar
anmeld

Sv: Esbjerg fB - Nedrykningsfavoritter

Er der nogen der ved om man har prøvet at finde midlerne til at kunne hente Adnane helt gratis eller? Vi er begyndt at score mål igen, men vi kunne virkelig godt bruge den kreativitet som Adnane kom med i slutspillet sidste sæson. Han viste der at han var et par niveauer over resten af dem vi har på kanten.
efb-boldtossen
bruger
5. nov. 2019 13:11
svar
anmeld

Sv: Esbjerg fB - Nedrykningsfavoritter

Facer:

Adnane fik efter sigende på den anden side af 3 mill i årsløn, det er vi slet ikke i nærheden af at kunne tilbyde nogen som helst. Austin får omkring 1,5 mill som den højestlønnede i EfB.

Det er fint nok at Adnane er kontraktfri, men en ting er at spare en overgangssum, en anden er at skulle give en spiller så meget i løn, at det ville kunne betale 3-4 andre faste spillere. Det har EfB simpelthen ikke råd til.
Dette indlæg er blevet rettet 5. nov. 2019 13:11 af efb-boldtossen
Dr. Hansen
bruger
5. nov. 2019 13:40
svar
anmeld

Sv: Esbjerg fB - Nedrykningsfavoritter

Vi har heller ikke råd til at rykke ned

Klubsnak | Esbjerg fB - Hovsa!

1 2 3 ... 3620 3621 3622 ... 4957 4958 4959 Vis alle sider