Luk

bold.snak

Klubsnak | Esbjerg fB - Hovsa!

1 2 3 ... 3628 3629 3630 ... 4955 4956 4957 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
puting kuneho
bruger
10. nov. 2019 21:04
svar
anmeld

Sv: Esbjerg fB - Nedrykningsfavoritter

Ked af at pyri var så ideforladt når han kom frem på kanterne. Det plejer han faktisk at gøre bare en smule bedre
SuperEfB
bruger
10. nov. 2019 21:39
svar
anmeld

Sv: Esbjerg fB - Nedrykningsfavoritter

Anyembe skal ha en pause og så ind med Brinch der faktisk gør det hæderligt på backen.
Esbjerg fB
Dr. Hansen
bruger
10. nov. 2019 21:51
svar
anmeld

Sv: Esbjerg fB - Nedrykningsfavoritter

Pyry er jo stinkende elendig. Han har fået ufatteligt meget spilletid set i forhold til, hvor ringe han er.

Alle Nagels indkøb er jo elendige. Desuden er det et stort problem, at vi skal spille med Halsti.
efb-boldtossen
bruger
11. nov. 2019 09:21
svar
anmeld

Sv: Esbjerg fB - Nedrykningsfavoritter

Ja, indsatsen var egentlig ok i går, men der er godt nok en række spillere som ser meget blege ud i forhold til sidste sæson:

Kauko: Manden er jo en skygge af sig selv? At han ikke er i gear, er i mine øjne en af hovedårsagerne til at vi ikke fungerer.
Anyembe: Han er virkelig i et formdyk, som har varet måneder. Hans eksplosive ryk og kreative egenskaber fra sidste sæson, har vi kun set meget lidt til.
Halsti: Ved ikke om det er et formdyk, eller det reelt er alderen der har indhentet ham, men har ser skidt ud, i forhold til sidste sæson. Endnu mindre fart, og mistimer mange indgreb.
Højbjerg: Kan man sige han er ringere end sidst? Mnjah, han fortsætter hvertfald med at koste point.
Parunashvili - min favorit fra sidste sæson: Han mangler lige de sidste 10%, som gjorde ham så fantastisk god sidst.

Og så er der vore indkøb. Man må sige de er faldet igennem, alle som en. Soiri har fået meget spilletid, men har slet ikke grebet chancen, og virker rystende usikker og ideforladt. De andre, primært Tranberg og Røjkjær. ligner deciderede fiaskoer.

Og så hjælper det altså ikke at alle råber om at fyre bestyrelsen, fyre klubben spark dem alle ud .. for hvem skulle lige komme i stedet? Simpelt spørgsmål - HVEM SKULLE KOMME I STEDETFOR den nuværende bestyrelse?
Husk lige, at efter sidste sæson var alle åhh-så begejstrede for træneren, sportschefen bestyrelsen, for de indkøb der blev gjort, og de kontraktforlængelser der blev lavet. Nu er det - set i bakspejlets ulideligt klare lys - noget lort de har lavet, det hele. Tror sgu ikke de er let at være i den branche :)
puting kuneho
bruger
11. nov. 2019 11:31
svar
anmeld

Sv: Esbjerg fB - Nedrykningsfavoritter

Efb bold tossen. Det træneren og sports chefen lavede sidste sæson var også flot. Det kan man bare ikke bruge til noget hvis Man rykker ned i år. Tough business.

Ang bestyrelsen. Så har ingen hvis nogensinde de sidste mange sæsoner, rigtig været tilfreds med bestyrelsen, selv på trods af en god sæson sidste år

Blåvand melder storm
bruger
11. nov. 2019 13:44
svar
anmeld

Sv: Esbjerg fB - Nedrykningsfavoritter

Så, nu har jeg planen klar til Jimmi Nagel til januars transfervindue, hvis vi skal have rettet op på den synkende kutter:

Målmandsposten
Sælg Højbjerg. Der er ikke mere potentiale i ham. Han bliver aldrig en sikker sidste skanse, som forsvaret kan have fuld tillid til og som skaber ro i bageste geled. Hent i stedet Jakob Busk - evt. på lejeaftale med option på forlængelse, hvis vi overlever. Efter et par fine sæsoner er han nu helt nede som 3. målmand i Union Berlin, men evnerne er til meget mere. En dygtig shot-stopper med gode reflekser, som samtidig er stærkere i luften og ved indlæg end Højbjerg. Et samarbejde med Winde samt vores tidligere keeperes senere transferhistorik kunne måske lokke Busk til, selvom han helst vil blive i udlandet.

Midterforsvaret
Med både Austin og Halsti i midterforsvaret bliver vi simpelthen for langsomme. Der skal yngre og hurtigere kræfter til. Ophæv med Halsti. Ser desværre ud til, at alderen har indhentet finnen, som efterhånden er blevet for langsom i både tanke og handling. Hent Søren Reese. Spilleren vil gerne udlejes, FCM vil gerne udleje. Han spillede en rigtig fin sæson i Horsens sidste år, og både Horsens og Silkeborg forsøgte at leje ham i sommerens vindue. I øjeblikket er han end ikke med i FCM´s trup til kampene. Han er en rigtig kriger og ledertype, som er duelstærk og dygtig i hovedspillet.

Kanterne
Soiri kan vi nok ikke slippe af med igen, men han bør degraderes til andetvalg på kanten. Vi bør forsøge at udleje Røjkjær til en 1. divisionsklub, hans niveau er ikke til mere pt. Måske kan han udvikle sig til en fornuftigt superligaspiller, men det er på nuværende tidspunkt svært at se tegn derpå.

Forsøg at strikke en lejeaftale sammen med en af de FCK-kanter, der er i overskud - som vi gjorde det sidste år med Holse. Det kunne enten være ham eller Nicolaj Thomsen. Sidstnævnte har selv udtalt, at han har brug for kontinuerlig spilletid for at få rytme i sit spil. Ståle har vist opgivet projektet med at genoplive Thomsens karriere, hvorfor en forårssæson i Esbjerg kunne være et fint udstillingsvindue for en spiller, der kun i glimt har vist prøver på de kvaliteter, man så i AaB i sin tid. Ville kunne slå nogle gode indlæg fra en kant med sin gode pasningsfod.

Derudover sidder Anders Dreyer og triller tommelfingre nede i Holland. Brighton-skiftet har jo vist sig at være det helt forkerte valg for Dreyer, som aldrig kommer til at slå igennem i England. Han lever en nomadetilværelse med udlejning til først Skotland og nu Holland, hvor han blot har spillet sammenlagt 81 minutter som indskifter i denne sæson. Måske en tur hjem forbi mors kødgryder i Bramming kunne give lidt selvtillid og spilleglæde igen, så han kunne spille sig til et sommerskifte. I mellemtiden kunne vores angribere nyde godt af hans gyldne venstrefod, som kunne smække en masse gode indlæg ind fra kanten.

Angrebet
Sælg Petre. Vi får aldrig fedet den guldkalv op, som vi havde håbet på, og han virker som om, at motivationen for længst er forsvundet. Derfor må vi bare afskibe ham til højest bydende og bruge de lønkroner på en spiller, der passer bedre ind i klubben og som er motiveret for at vise sit værd. Anders K. Jacobsen har haft det svært siden sin flotte 17/18-sæson, hvor han scorede 15 ligakasser og er nu fjerdevalg i OB´s angreb. Fynboerne vil af med ham, men kunne ikke finde en aftager i sommer. SønderjyskE fandt ham for løntung. Hvis vi kan lave en lejeaftale med OB, hvor vi deler regningen, kunne vi få en angriber, der i topform ville være ideel makker til Yakovenko i en 4-4-2-opstilling.
efb-boldtossen
bruger
11. nov. 2019 14:44
svar
anmeld

Sv: Esbjerg fB - Nedrykningsfavoritter

Blåvandmelder storm:

Det er simpelthen for nemt at sige: "Køb den og sælg den" ....

Hvem siger der er nogen der vil købe Højbjerg, Petre osv? Vi har en kontrakt med dem, og den binder altså begge veje, vi er forpligtede til at betale dem løn kontrakten ud, hvis ike der kommer "nogen" ..

"Køb den, og lej den" - hvor skulle pengene komme fra, og hvem siger at AK eller Dreyer vil til EfB?

I det hele taget så er det mennesker med en egen mening du taler om. Ikke slaver.

Det er rene luftkaskeller, det du kommer med, og helt urealistisk. Vi har INGEN penge.
Jo, vi kunne sælge en række profiler, så har vi lidt småmønt at gøre med, meen ... det gør jo nok kun problemet større.

Vi har et kæmpe problem i, at de "forstærkninger" vi hentede i sommers, sikkert koster en del lønkroner, og de har desværre slet ikke slet til.
Udfordringen er at få det vi har til at virke. Bare at købe sig til succes, det virker kun hvis du har RIGTIG mange penge.

Vore unge talenter får slet ingen spilletid, og der er ikke rigtig nogle nye på vej, så det ser lidt sort ud.
Vi mangler held, medvind og tro på tingene - det er fandens svært at købe sig til, når man ingen penge har ..
Blåvand melder storm
bruger
11. nov. 2019 15:05
svar
anmeld

Sv: Esbjerg fB - Nedrykningsfavoritter

Det er der bestemt heller ingen, der siger. Altså hverken at vi kan komme af med dødvægten eller at kvalitetsspillere gider os. Derfor det er en også blot en plan - eller luftkastel om du vil - med et glimt i øjet til hr. Nagel. Tror bestemt heller ikke, at der kommer til at ske særlig meget desværre. Vi kan jo også bare lukke øjnene og håbe på det bedste - som vi plejer...
Gomes16.01
bruger
11. nov. 2019 15:37
svar
anmeld

Sv: Esbjerg fB - Nedrykningsfavoritter

efb-boldtossen
Du kommer med en mange rigtige bemærkninger. Men før man kan komme videre, må man finde synderne / fejlene og få rettet op, eller kommer man ikke ud af suppedasen.

Vi har et kæmpe problem i, at de "forstærkninger" vi hentede i sommers, sikkert koster en del lønkroner, og de har desværre slet ikke slet til.


Hvorfor har de ikke slået til ? hvem står tilbage med "aben" ?
Skal de ansvarlige evalueres og evt, fjernes ?

Vore unge talenter får slet ingen spilletid, og der er ikke rigtig nogle nye på vej, så det ser lidt sort ud.


Hvorfor får de ikke spilletid ? er det i overenstemmelse med EfBs overordnede politik ?
Hvis det strider imod den overordnede politik, skal de ansvarlige evalueres og evt fjernes ?

EfB har et slidt mantra : "som vi plejer"
Jeg synes tiden er inde til at vedtage: plejer er død, og komme videre.
efb-boldtossen
bruger
11. nov. 2019 16:42
svar
anmeld

Sv: Esbjerg fB - Nedrykningsfavoritter

Gomes .- ja, men hvem er ansvarlig for "stolpe ud" i en periode, hvem er skyld i at heldet ikke lige tilsmiler os?

Det er så nemt at sige at den er den og dens skyld - og så sparke nogen ud.
Hvad nu hvis det IKKE er nogens skyld, men det simpelthen bare er det der sker nogengange, at et hold mister selvtillid fordi stolpen står 3 cm forkert, og heldet, dommeren, knolden på banen ikke lige var som det skulle være.

Jeg er ikke sikker på at der ER nogen der har "skylden".

HVIS nu vi havde vundet den første kamp i Herning, som vi sagtens kunne have, og vi så havde fortsat derfra - mon ikke de "nye" havde haft en anden start, hvis holdet var fyldt med selvtillid?

Det er så små marginaler. Og hvis man bare fyrer dem der er involveret, så ville der ikke være mange tilbage, for så skulle man jo fyre alle sammen.

Vi har fyret træneren - og leder efter en vej ud, op og videre. Leder efter selvtillid. Spillerne KAN jo godt! Det så vi jo meget tydeligt i sidste sæson.

Hvad vi skal gøre? .. Ja, hvis jeg vidste de, var jeg nok ansat i et topklub til en styrtende hyre ...

Klubsnak | Esbjerg fB - Hovsa!

1 2 3 ... 3628 3629 3630 ... 4955 4956 4957 Vis alle sider