Luk

bold.snak

Klubsnak | Esbjerg fB - Hovsa!

1 2 3 ... 4745 4746 4747 ... 4894 4895 4896 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
SofaEFB
bruger
18. sep. 18:15
svar
anmeld

Sv: Esbjerg fB - Sejr!

bode
hvis kontrakt? (sin kontrakt

Hvordan skal det forstås, når du implicit skriver, at han ikke vil klubben?

Du har din holdning, og jeg har min. De er Ikke engang tæt på at være ens. Og fred med det.

Jeg er stoppet med at sætte spørgsmålstegn ved din holdning om at al balladen skyldtes Hyballa og den uduelige ledelse som du skrev i en anden tråd i dag.

Men lad mig da bare igen fastslå at min holdning er diamentralt modsat din. Ankersen ville forlade klubben før balladen da han ikke ville spille 1 division, men måtte ikke. Conboy var i JV før balladen og pive over at han ikke kunne se sig selv i de nye ejeres projekt med genpres. Alt deres piv beskrevet i det famøse brev har jo været en storm i et glas vand. Hvilket jo slutteligt endte med at AT ikke havde noget alvorligt at udsætte.

Mht min holdning om Conboy specifikt så var han skyld i eller stærkt medvirkende til at der gik et mål ind mod os i de 2 sidste kampe han deltog i. Han spiller totalt uden glæde, han kan ikke engang juble når holdkammerater scorer.
Sådan en indstilling behøves ikke at spille for mit hold. Så hellere spille med nogle yngre der rent faktisk vil klubben og kan finde ud af at vise begejstring eller vrede.

Da min holdning nu er kendt og da den ikke ændres uanset hvor mange gange du stiller spørgsmål til det.
Kan vi så ikke blive enige om at vi er uenige og bare ignorere hinanden?

Til info så tror jeg faktisk også at vi har en fornuftig chance for at rykke op i indeværende sæson
Brugernes gæt på EFB´s placering i sæsonen 21/22 sidst set på side 4890
Dmode
bruger
18. sep. 18:56
svar
anmeld

Sv: Esbjerg fB - Sejr!

SofaEfb
Til info så tror jeg faktisk også at vi har en fornuftig chance for at rykke op i indeværende sæson

Hvordan forestiller du dig det skal ske?
SofaEFB
bruger
18. sep. 19:24
svar
anmeld

Sv: Esbjerg fB - Sejr!

Det burde vel være indlysende
Ved at være 1 af de 2 hold med flest point når sæsonen er slut
Jeg syntes at der er masser af kvalitet i de nye spillere. Og er sikker på at holdet bare bliver bedre og bedre jo mere spillerne lærer hinanden at kende, og nu er de også begyndt at vinde, hvilket uden tvivl på sigt vil øge deres selvtillid og mod.
Vi har økonomi til at forstærke yderligere i næste vindue.
Træneren er så småt ved at få styr på strategi og truppen.
Der er masser af kampe endnu til at hente ind på toppen
Så ja jeg er positiv
Brugernes gæt på EFB´s placering i sæsonen 21/22 sidst set på side 4890
bode
bruger
18. sep. 19:33
svar
anmeld

Sv: Esbjerg fB - Sejr!

Kan vi så ikke blive enige om at vi er uenige og bare ignorere hinanden?


Vi kan sagtens blive enige om, at vi er uenige. I alle tilfælde hvis du - på baggrund at en tvivlsom tolkning af en artikel i JV og en arbitrær vurdering af attitude i forbindelse med scoringer - kan fastslå, at Conboy spiller mod klubben.

Jeg savner evidens for at Conboy og Ankersen initierede opstanden mod Hyballa, hvorfor jeg ikke synes det er rimeligt, at denne ammestuehistorie via uimodsagte gentagelser stille og roligt ophøjes til sandhed. Derfor reagerer jeg.

Lige så reagerer jeg, når man konkluderer, at alt var fryd og gammen i EfB, fordi AT ikke - i det alment kendte - forholder sig til de problemer, der var med det psykiske arbejdsmiljø mens den tysk-hollandske galning var på lønningslisten i EfB.

Jeg vil gerne ignorere dig. Men jeg vil ikke ignorere usandheder.
Efb, Standard Liège, Werder Bremen, Spurs, FC Metz
Landshold: België/Belgique/Belgien
SofaEFB
bruger
18. sep. 19:49
svar
anmeld

Sv: Esbjerg fB - Sejr!

Så du er manden med den absolutte sandhed? Og kan deraf udlede hvem der taler usandt?

Og har derfor uindskrænket krav på at reagere med dine sandheder når andre er af en anden overbevisning?

Jeg vil meget høfligt undlade at skrive her hvad jeg mener om den type mennesker, kun sige at nu behøves vi ikke at være enige om at ignorere hinanden. Det sker helt automatisk fra min side


Brugernes gæt på EFB´s placering i sæsonen 21/22 sidst set på side 4890
bode
bruger
18. sep. 20:01
svar
anmeld

Sv: Esbjerg fB - Sejr!

Det sker helt automatisk fra min side


Fint nok.
Jeg reagerer ikke på afsenderen, men på budskabet.
Jeg kender ikke den fulde sandhed, thi jeg har ikke været der.
Måske netop derfor synes jeg, at det er urimeligt, at man tillægger Ankersen og Conboy motiver og handlinger, som man ret beset ikke aner, om de har haft og gjort sig skyldige i. Men du ved måske mere, end vi andre gør?
Ligeledes ved jeg ikke præcist, hvad der foregik, mens Hyballa var træner i EfB. Men jeg har dog så meget tillid til Anyembe og Kasper P. samt 21 spilleres underskrift, at jeg tror, at de havde en sag. Det kan det forhold, at AT ikke nævner det i deres afrapportering, ikke ændre på.
Efb, Standard Liège, Werder Bremen, Spurs, FC Metz
Landshold: België/Belgique/Belgien

Dette indlæg er blevet rettet 18. sep. 20:02 af bode
Lurepasseren
bruger
18. sep. 20:31
svar
anmeld

Sv: Esbjerg fB - Sejr!

Stop da for h...... Med og snakke om hvad der er sket og hvis skyld det var og kig fremad. Vi har lige set efb spille den bedste halveg i mands minde. Fokuser på det og hvad det ikke kan blive til hvis vi kan præstere det i to halvlege.. For hvis vi pludselig kan det så er oprykning ikke umuligt
Dr. Hansen
bruger
18. sep. 20:35
svar
anmeld

Sv: Esbjerg fB - Sejr!

@Bode - undskyld, men du er vel enig i, at der er to sider af sagen?

Jeg føler mig 100 pct sikker på, at der ikke havde været et oprør mod træneren, hvis ikke spillerne højest i hierarkiet var gået forrest. Skulle en håndfuld u19 spillere eller ungseniorer have taget initiativ til det, efter få dages træning og fået Conboy og Ankersen med på galejen, som tavse, men samtykkende figurer?

Næppe.

Jeg tror simpelthen ikke, at det var et karaktermord, at de blev smidt ud af truppen.

Det mest sandsynlige scenarie er i min optik, at træneren, som givetvist var et fejlcast af rang, er kommet ind i EfB, som en elefant i glasbutik. Kombinerer vi med en gruppe etablerede, højtbetalte (og underpræsenterende) spillere, som har været vant til at kunne sætte dagsordenen, og som måske har følt sig truet, ja, så har vi en konflikt. Hvem der har gjort hvad helt præcist derefter, står hen i det uvisse - og derfor er det heller ikke superrelevant at blive ved med at forlange evidens og beviser. For ingen kan levere det. At Ankersen og Conboy har spillet en væsentlig rolle mener jeg dog, at der er er masser af indicier på, herunder mærkelige udtalelser i pressen, Ankersen der i hvert fald ville væk, at de blev smidt ud af truppen osv.

Jeg må dog sige, at det i min bog virker forhastet, uforståeligt og et eller andet sted lidt umodent, når spillere meget hurtigt konkluderer - dur ikke, væk - og at nogle så vil væk fra klubben for enhver pris. Måske skulle man lige have slået koldt vand i blodet og givet tingene bare lidt tid til at bedre sig, fremfor at skabe en kæmpe konflikt.

At Egelund og Kikkenborg forlod klubben til fordel for Lyngby og Fredericia har jeg lidt svært ved at forstå logikken i - begge klubber har på den lange bane ringere forudsætninger end EfB.

Derudover synes jeg Conboy har været en skuffelse, siden han skiftede hjem til EfB - og ærligt talt forstod jeg ikke det smarte i byttet med Jesper Lauridsen. Det er i det hele taget ganske få gange, at det har været en succes at hente aldrende, tidligere spillere tilbage til klubben.

Og så til det positive - dagens kamp.

Jeg var på stadion for en gangs skyld (bor et par timer væk, så det er svært at se mange hjemmekampe).

Der var god stemning på lægterne og første halvleg var rigtig god, så det var lidt ærgerligt, at der ikke var flere tilskuere.

Måske man også burde kigge bare lidt på billetpriserne. Som far til tre børn, synes jeg der med fordel kunne være en familiebillet eller lignende - for det handler om vel om at få skabt interesse og relationer til tilhængerne. Så er det lidt smådyrt, at man skal betale 70 kr. per barn + egen billet og forplejning.

Derudover er jeg i det store hele enig i, Ole Bruuns vurderinger af spillerne.

Højbjerg redder os - så vidt jeg kan se - fra at indkassere 2-2 målet, men han er en kilde til usikkerhed, og det virker ikke til, at det bliver bedre. Ved Amagers mål er han for passiv på stregen og han indgyder bare ikke ro.

De tre bagerste var ret solide, Con også god på bolden i dag - når det blev farligt var det som regel fordi Winfield ikke var god. Her er vi ikke så godt besat - og jeg mener vi burde satse mere helhjertet på Catovic, som har alle ingredienser til at blive en god førsteholdsspiller eller mere til. Fin kamp af Jonas.

På midten var Strunck virkelig god i dag. Han lignede sig selv fra sine bedste kampe sidste år - og det virker til, at han og Mads Larsen finder hinanden bedre.

Lasha med en af de bedste kampe længe. Mads Larsen aktiv, men der mangler lige de sidste, tvingende aktioner.

Simpson spiller en fin kamp og Elias var virkelig god, selvom det selvfølgelig trækker ned, at han brænder to store chancer. Virkelig god til også at gå ned i banen og han træffer også mange gode beslutninger.

Så var der gode indhop af Kempes og Montano, som har hver deres forcer. Jeg tror, de bliver markant bedre i takt med, at de kommer helt op i omdrejninger.

bode
bruger
18. sep. 20:43
svar
anmeld

Sv: Esbjerg fB - Sejr!

Stop da for h...... Med og snakke om hvad der er sket og hvis skyld det var og kig fremad.


Fint nok, men skal det så forbigås i tavshed, når man miskrediterer nuværende spillere på et - i bedste fald - tvivlsomt grundlag. Det synes jeg faktisk ikke, at Conboy eller nogen anden, for den sags skyld, fortjener.
Efb, Standard Liège, Werder Bremen, Spurs, FC Metz
Landshold: België/Belgique/Belgien
bode
bruger
18. sep. 21:08
svar
anmeld

Sv: Esbjerg fB - Sejr!

Jeg føler mig 100 pct sikker på, at der ikke havde været et oprør mod træneren, hvis ikke spillerne højest i hierarkiet var gået forrest. Skulle en håndfuld u19 spillere eller ungseniorer have taget initiativ til det, efter få dages træning og fået Conboy og Ankersen med på galejen, som tavse, men samtykkende figurer?


Nu skal vi jo se fremad....

Jeg tillader mig alligevel at svare, og det samtidig med, at jeg gerne vil understrege, at jeg ikke på nogen som helst måde påberåber mig, at jeg jeg ved mere end andre...

Og netop fordi jeg ikke gør det, så er jeg varsom med at (for)dømme navngivne spillere. Det burde andre måske også være...

Men hvis vi antager, hvad der er temmelig meget, der tyder på, at Hyballa var en sadistisk psykopat i sine træningmetoder og i sin mandskabspleje, ja så er det vel forståeligt, hvis spillerne gør oprør, og det er vel forventeligt, at de spillere, der er øverst i hierarkiet, går foran. Ellers ville de jo svigte deres yngre kollegaer.

Men at man tager det ansvar på sig, er vel ikke det samme om at være illoyal og hvad ellers Conboy og Ankersen er blevet skudt i skoene.
Efb, Standard Liège, Werder Bremen, Spurs, FC Metz
Landshold: België/Belgique/Belgien

Klubsnak | Esbjerg fB - Hovsa!

1 2 3 ... 4745 4746 4747 ... 4894 4895 4896 Vis alle sider