Luk

bold.snak

Klubsnak | 1. Divisionstråden - Hundeslagsmål!

1 2 3 ... 92 93 94 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
repos
Moderator
27. aug. 2013 09:21
svar
anmeld

1. Divisionstråden - Hundeslagsmål!

Jeg har forgæves ledt efter en gammel tråd, så nu tillader jeg mig at lave en ny.

1. Division er blevet rigtig interessant efter den er skåret ned til 12 hold, så den matcher Superligaen.

Jeg følger med med på sidelinjen uden at være i nærheden er ekspert på 1. division, så håber andre vil byde kvalificeret ind.

Lige nu er de helt vildt, hvad Hobro har gang i. Samlet 10-2 over de to nedrykkere, og 15 points efter fem kampe.
AC Horsens havde inden søndagens kamp ellers set tilpas solide ud, men blev splittet ad af Hobros kontraer.

Spørgsmålet er selvfølgelig, om Hobro kan holde distancen. Jeg har stadig AC Horsens som den umiddelbare favorit til den ene af de to oprykningspladser, ligesom SIF har setuppet til at snuppe den anden.

Desværre for VB, så betyder den sportslige nedjustering, at de ikke kommer i spil i år, og gamle kendinge som HB Køge og Lyngby virker heller ikke til at have kvalitet til at spille med om oprykningen. Sidstnævnte skal snarere se sig over skulderen, hvor nedykning hurtigt kan blive et tema for Johan Langes tropper.

Ellers så er 1. division et herligt mix af traditionsklubber og opkomlinge. Hovedstadsområdet er fint repræsenteret ved Hvidovre, AB, Lyngby og Brønshøj, men oprykning bliver det selvfølgelig ikke til for nogle af disses vedkommende.
I den anden af spektret finder vi opkomlinge som Marienlyst og Vendsyssel IF, der især for fynboernes vedkommende bliver en hård sæson.

Fredricia er det sidste hold, jeg ikke har nævnt, og de har efterhånden indtaget en rolle som rækkens grå mus. Det virker som om, de har været i 1. division i en evighed uden virkelig at være tæt på hverken op- eller nedrykning. Dog har de vist oftest befundet sig i den bedste halvdel. I følge deres vision, så skal de dog rykke op i Suppen senest i denne sæson, men det tvivler jeg dog på.

Jeg erkender på forhånd, at gennemgangen var temmelig overfladisk, men håber på, der kommer nogen med mere insideviden på banen. Synes rækken fortjener mere opmærksomhed.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.

Dette indlæg er blevet rettet 5. juli 2016 11:59 af repos
hjst
bruger
27. aug. 2013 10:45
svar
anmeld

Sv: 1. Divisionstråden (Nordic Bet Ligaen)

Nu vil jeg ikke ødelægge den gode stemning, men meget rart at se dette indlæg fra dig,repos.

Jeg synes det er en fin og sober gennemgang du har opstillet og kan næsten ikke være uenig med dig.

Som sædvanlig er nedrykkerne oprykningsfavoritter – sådan er det bare og det vil være en sensation af de større hvis ikke Horsens klarer den. Og Silkeborg burde over 33 kampe kunne holde Hobro/Fredericia bag sig.

Hobro har jo givet sig selv en usædvanlig flot start som de skal roses for. Fredericia er jo ”seje” men plejer at få en down-periode af de værre.

Vejle har tre trediepladser i træk og mere bliver det nok ikke til denne sæson, hvilket ikke gør mig så meget når bare retningen/fokus holdes på at udvikle hold/spillere til det rigtige tidspunkt (men der er jo ingen garanti for at dette tidspunkt opstår.)

Nogle hold vil føle de kan komme i oprykningsfare og så må vi se hvordan de tackler det.

Dit eget hold – FCK – har jo på egen krop mærket hvordan det er at spille mod Slagelse, det har vi andre så øvet os på i flere sæsoner uden helt at lære det. Og selvom der kun er spillet 5-6 kampe, må man sige at Viborg/Vestsjælland gør god reklame for 1.division (ligesom EfB og Randers gjorde det i seneste sæson og delvis fortsætter med det nu).

Jeg håber du som trådejer/starter vil holde denne tråd i live, så vil bl.a. jeg gerne bidrage.

//hjst

"Engang Danmarks fodboldby nummer 1"
"Klubånd i solskin, troskab i regn"
repos
Moderator
27. aug. 2013 12:32
svar
anmeld

Sv: 1. Divisionstråden (Nordic Bet Ligaen)

Super med respons. Jamen, jeg vil gerne holde tråden ved lige, men håber andre byder ind med jævne mellemrum.

Jeg ser i hvert fald frem til en spændende sæson, og der er jo en række interessante lokalopgør rundt omkring. I trekantsområdet er jo grobund for flere gode opgør, ligesom det er de traditionsrige hovedstadsklubber.

Jeg er mere sikker på AC Horsens end SIF, men jeg må sgu tilstå, jeg er begyndt at få fidus til Hobro. Især efter, de har fået andre end Justesen, der kan score mål. Paradoksalt nok har forsvarsspilleren været topscorer de to seneste sæsoner.

Desuden så er det jo altid spændende at følge trænerne i 1. division, da der her som oftest går en god blanding af ældre rutinerede og spirende talenter rundt.
Til førstnævnte hører Søren Kusk i FC Vendsyssel, medens der til gengæld er masser af unge fremadstormende trænernavne, som Jonas Dahl, Per Nielsen, Johan Lange, Per Frandsen mf.l.

Bo Henriksen var manden i vælten sidste år, men virker til at være gået lidt i stå, og skulle måske have været videre i sommerferien.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
buzzo
bruger
27. aug. 2013 15:55
svar
anmeld

Sv: 1. Divisionstråden (Nordic Bet Ligaen)

Har Horsens som klar oprykker.

Det virker lovende med Hobro lige nu, men Silkeborgs point lader til at komme i de sidste 30 minutter af deres kampe på en - for 1. div. - overlegen fysik. Jeg så kampen mod Lyngby i tv (0-2 vendt til 3-2), og der lignede SIF et hold på et højere niveau end de fleste andre hold. Og historien så ud til at være gentaget i søndags mod Hvidovre. Silkeborg skal dog helst klokke i det på søndag mod AB, tak!

Om Hobro kan holde resten af sæsonen er nok tvivlsomt. Kan se de har nogle spillere med superligaerfaring (Anders Egholm, Jonas Damborg og Dennis Høegh?).

Ang. Bo Henriksen, så har mandens eneste aktiv vel været at han gladeligt står og råber og skriger til sine spillere gennem samtlige 90+ minutter af hver eneste kamp. Hvis man er i stand til at lægge et taktisk oplæg efter modstanderen, så er dette vel ikke næppe nødvendigt mere en halvdelen af tiden. Men måske spillerne ikke magter at udføre nogle instrukser...
Kramer
lille-flemming
27. aug. 2013 17:56
svar
anmeld

Sv: 1. Divisionstråden (Nordic Bet Ligaen)

Hobro-træner Jonas Dal har for længst fundet ud af, hvad der virker, og giver resultater i den næstbedste række: Et meget solidt defensivt fundament. Der var tegn på et hold i fremgang i foråret, og det indtryk er kun blevet forstærket med Anders Egholms ankomst.

Det minder på mange måder om det centerforsvar, som VFF havde/har i sidste sæson (Rask/Egeris). Samtidig har Hobro formået at holde fast i Kasper Fisker - en mand der er så vigtig for holdets offensiv. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at holdets imponerende start langt fra er nogen tilfældighed.

Når man har set tilstrækkelig mange 1. divisionskampe, ved man hvor taktisk fastlåste holdene er på hinanden, og hvor lidt plads, holdenes offensiv generelt får i løbet af kampene. Det betyder, at standardsituationer har langt større betydning for kampenes udfald, og det kunne egentlig være interessant at se, hvor mange kampe i 1. div., der bliver afgjort på dødbolde.

AC Horsens har helt sikkert størst spillemæssig kapacitet, men faren for dem (og SIF), er at de i løbet af efteråret uundgåeligt vil komme tættere på det spiltempo, som de fleste andre hold i ligaen har. Men det er en sjov række at følge, og man kan aldrig være sikker på, hvad der sker i løbet af kampene.

Fedt med en 1. div. tråd btw.
hjst
bruger
28. aug. 2013 14:19
svar
anmeld

Sv: 1. Divisionstråden (Nordic Bet Ligaen)

Den næste runde er jo som regel den mest interessante, og det passer da på 6.runde - de 4 tophold på udebaner hvor sejr ikke er helt givet:

Hobro i Lyngby,hjemmeholdet må vel kunne gøre det bedre end hidtil vist.

Horsens i Herfølge, var det den enlige svale for Horsens , eller ..

Fredericia i Brønshøj; hjemmeholdet fik første sæsonsejr - smag for mere ?

Og Silkeborg i Gladsaxe hvor hjemmeholdet henter de fleste af sine points og Silkeborg skal vel ikke lege med ilden og give et par mål forud igen.

Åbner mulighed for en endnu tættere topstrid hvis VB og Hvidovre kan vinde sine kampe, hvor VB er pæn stor favorit ude mod Marienlyst og Hvidovre lidt mindre favorit i Hjørring.
"Engang Danmarks fodboldby nummer 1"
"Klubånd i solskin, troskab i regn"
Aka101
bruger
28. aug. 2013 15:21
svar
anmeld

Sv: 1. Divisionstråden (Nordic Bet Ligaen)

Hvidovre kan ikke være favorit i Hjørring. Hvidovre er oprykker og Hjørring tabte kun 3 hjemmekampe sidste sæson.
´This world is about money, so when you are offered those millions you take them. Few people will ever earn so many. I am one of the few fortunates who do. I may be one of the worst buys in the history of the Premiership but I don´t care.´
hjst
bruger
28. aug. 2013 18:29
svar
anmeld

Sv: 1. Divisionstråden (Nordic Bet Ligaen)

jeppe,

Tekstfeltet burde være fortrykt med: " I mine øjne" eller "Min mening er" - hermed mener jeg at din mening vedr. Hvidovre i Hjørring er nøjagtig lige så god som min !
"Engang Danmarks fodboldby nummer 1"
"Klubånd i solskin, troskab i regn"
Aka101
bruger
29. aug. 2013 09:10
svar
anmeld

Sv: 1. Divisionstråden (Nordic Bet Ligaen)

Arh.. Jeg havde i det mindste en lille begrundelse.

Men hvis du mener favorit pga. Hvidovre har scoret ét point mere i denne sæson, så fair nok.

Ellers kan jeg ikke se en oprykker vinde ude mod et godt hjemmehold som Hjørring. Specielt ikke hvis de har en 5 timers bustur i benene.
´This world is about money, so when you are offered those millions you take them. Few people will ever earn so many. I am one of the few fortunates who do. I may be one of the worst buys in the history of the Premiership but I don´t care.´
hjst
bruger
29. aug. 2013 09:17
svar
anmeld

Sv: 1. Divisionstråden (Nordic Bet Ligaen)

Ja det havde du og det er fint nok. Min "fornemmelse" tilsat lidt sympati for den gamle storklub betød nok også noget for det jeg skrev. Nu kan Hjørring jo passende drille FCM i aften - som Hvidovre gjorde mod Brøndby - det vil nok værre en større overraskelse end Hvidovre-sejren i aftes.

//hjst
"Engang Danmarks fodboldby nummer 1"
"Klubånd i solskin, troskab i regn"

Dette indlæg er blevet rettet 29. aug. 2013 09:18 af hjst

Klubsnak | 1. Divisionstråden - Hundeslagsmål!

1 2 3 ... 92 93 94 Vis alle sider