Luk
LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

bold.snak

Andet | NBA-tråden

1 2 3 ... 276 277 278 ... 752 753 754 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Narildsen
bruger
7. okt. 2014 16:43
svar
anmeld

Sv: NBA-tråden - Offseason

Det var lukrativt og fedt at være i NBA-spiller i forvejen - nu bli´r det endnu vildere!


Til gengæld er det tilsvarende nederen at være high school- og collegespiller.

Nowitzki
bruger
10. okt. 2014 15:35
svar
anmeld

Sv: NBA-tråden - Offseason

Især hvis du ikke formår at tage skridtet op i prof. sport. Jeg mener ikke at highschool spillere skal ha´ penge for det da de ikke er voksne. Men college... Det er uhyrlige summer universiteterne skraber sammen på de unge sportsfolk. Men langt de fleste får vel college betalt af uni ? Er jo egentlig en kæmpe udgift de sparer der...
Nowitzki
bruger
10. okt. 2014 15:38
svar
anmeld

Sv: NBA-tråden - Offseason

Fx koster Harvard kr. 390.000 om året hvilket jo er absolut SYGT. Så får man et athletic scolarship der så får du foræret kr. 1,6 mio. Også pænt jo...
ConCort
bruger
10. okt. 2014 20:16
svar
anmeld

Sv: NBA-tråden - Offseason

Det ser ud af mere end det er. Jo, hvis man faar en BA fra Harvard er det bestemt vaerd at tage med men 1) athletic scholarships daekker ikke full cost of attendance

http://espn.go.com/colle…ng-traction

2) hvis man er en big time atlet i D1 er der ikke tid til skole, saa vaerdien af uddannelsen selv hvis man bestaar (hvilket er undtagelsen) er til at overse. Som underviser paa et af de stoerre sports universiteter kan jeg forsikre for at fokus fra de stoerre atleter er 100% paa sporten og det er universitetet helt ok med.
Nowitzki
bruger
11. okt. 2014 15:45
svar
anmeld

Sv: NBA-tråden - Offseason

Ok. Jeg vil stadig gætte på at de skal bestå de forskellige eksamener imens de går på college. Ellers burde de jo ikke gå i skole, men kun træne football fx.
Ser ud til at retningen går i retning af full scholarships hvilket kun er rimeligt.

Lyder da ellers som et fedt job - kan du afsløre staten du arbejder i ?
ConCort
bruger
11. okt. 2014 17:53
svar
anmeld

Sv: NBA-tråden - Offseason

Se f.eks. her:

http://espn.go.com/colle…th-carolina

Der bliver snydt saa vandet driver, og universitet ved godt hvor mange penge der er paa spil. Folk der spiller vandpolo eller tennis faar sikkert en fin uddannelse samtidig med, men hvad angaar amerikansk fodbold og basketball er det 100% en forretning hvor atleterne er professionelle uden penge og uddannelsesdelen forfalskes.

Jeg bor i Californien.
Nowitzki
bruger
13. okt. 2014 18:06
svar
anmeld

Sv: NBA-tråden - Offseason

NCAA og NFL er herlige institutioner. Står egentlig kun til ansvar overfor dem selv. Nu er Goodell så kommet i modvind, og det vil sandsynligvis føre til ændringer, men i fyrre år har "the commisioner" egentlig bare været en slags sportsdiktator. Der er stadig noget wild west/no rules mentalitet over de der amerikanere.

Cali! Slet ikke dårligt. Du får din d-vitamin så.
M139
bruger
21. okt. 2014 20:40
svar
anmeld

Sv: NBA-tråden - Offseason

Et af de bedste tidspunkter på året ligger for døren. Om blot en uge starter NBA sæsonen og det med et brag af en kamp. San Antonio Spurs tager imod Dallas Mavericks. Førstedagen byder på to yderligere kampe og dagen efter hele 13 kampe.

NBA landskabet har ændret drastisk karakter i Eastern Conference. Lebron er rykket fra South Beach til Cleveland, Ohio. The Big Three i Miami er ikke længere, det blev til fire finaler og to titler. Ikke et dårligt udbytte. Lebron indtager rollen som den hjemvendte søn, han er tilbage i hjemstaten og hos holdet hans karriere startede, Cleveland Cavaliers. The decision, trøjeafbrændinger og Dan Gilberts brev er fortid. Eastern Conference har fået et nyt storhold. Et nyt Big Three er samlet; Lebron, Love og Kyrie. Og med et udmærket supporting cast omkring dem indtager de den helt store favoritrolle i Eastern Conference.

Chicago Bulls må endnu en gang betragtes som den helt store udfordrer til Lebrons udvalgte. Ikke fordi det er en sikker ting, men i den lidet imponerende række af udfordrere i East, så virker et hold ledt an af Derrick Roses tvivlsomme knæ, stadig som det hold med størst mulighed fra at afholde Lebron fra den femte finaledeltagelse i træk. Der er dog en masse unge, uprøvede hold på vej frem. Toronto Raptors, Washington Wizards og Charlotte Bobcats med nytilkomne headcase Lance Stephenson ser alle spændende ud. Defensivt er de alle stærke og de er hver især i besiddelse af ungt talent, der måske kunne tage springet fra talent til superstjerne i den kommende sæson. Miami Heat, med Dwyane Wade og Chris Bosh, har heller ikke tænkt sig at opgive uden kamp, men deres fundament, Dwyane Wades knæ bl.a., ser meget skrøbeligt ud.

Som det var tilfældet med Miami de senere år, så er Cleveland store favoritter til at gå i NBA finalerne, men især Clevelands forsvar kan blive deres helt store udfordring.

Situationen er en lidt anden i West. På papiret er der hold der er blevet en smule stærkere og der er hold der er blevet en smule svagere. Conferencen var dog propfyldt med stærke mandskaber sidste år, så selv små ændringer kan føre drastiske omvæltninger med sig. San Antonio må dog igen i år påtage sig favoritrollen. Denne sæson markerer den femte gang i løbet af de sidste femten år at de forsøger at repeate. Det er endnu ikke lykkedes og endnu en gang bliver det alt andet end let. Umiddelbart ligner Oklahoma City Thunder og LA Clippers de største udfordrere til San Antonios trone i West. OKC har fået alt andet end en drømmeoptakt til den kommende sæson. MVP 2014, Kevin Durant, er skadet og det er forventet at han må se til fra sidelinjen de første 1-2 måneder af sæsonen. I en brutal Western Conference kan det sagtens betyde forskellen mellem et top seed og hjemmebanefordel hele vejen til finalerne, til at playoffs må påbegyndes på udebane. Det kan vise sig fatalt. Trods det, ligner de dog stadig den største udfordrer. LA Clippers har jeg ikke den store tiltro til. Chris Paul har spillet tre sæsoner hos LA´s ofte oversete hold og det har ikke ført overvældende resultater med sig, og var det ikke for Boguts fravær i førsterundemødet med Golden State i sidste sæsons første runde af playoffs, kunne det sagtens have været endnu et alt for tidligt exit for Doc´s tropper. Med til historien skal det dog nævnes, at Clippers i deres andenrunde opgør mod Thunder ikke havde dommerne med sig i kamp fem og i stedet for at kæmpe for at holde serien i live i kamp seks på hjemmebane kunne de meget vel have spillet for et Western Conference finalemøde med de eventuelle mestre.

Udover de tre åbenlyse favoritter, så har jeg især et godt øje til Golden State Warriors, Memphis Grizzlies og mine egne Dallas Mavericks. Ift. spillersammensætningen har Golden State ikke undergået de store ændringer. Shaun Livingston erstatter Steve Blake som backup PG hvilket må betegnes som en upgrade, men den helt store ændring er at finde på trænerposten. Ud er røget Rev. "hand down, man down" Marc Jackson og ind er kommet tidligere Bull Steve Kerr. Endnu en uprøvet træner for Oaklands udvalgte, men det virker stadig som en opgradering. De havde et fantastisk forsvar sidste år, men offensivt var det ikke imponerende. Især med tanke på det talent de besidder. Muligvis NBA´s bedste backcourt, Curry og Thompson, og en effektiv double-double maskine i David Lee. Indtil videre ser de ud til at være væsentligr forbedret offensivt og mere skal der ikke til. De er en seriøs udfordrer i West. Memphis Grizzlies. De har byttet Vince Carter med Mike Miller og Quincy Pondexter er tilbage fra skade. Ikke så meget at berette. De har endnu en gang et af de bedste forsvar i ligaen og havde de ikke været for Marc Gasols længerevarende skadesperiode i sidste sæson, så havde de højst sandsynligt sluttet sæsonen sidste år med et top fire seed. Sådan endte det ikke og de tabte i syv til Oklahoma i første runde. De er det hold ingen vil møde, men en del skal alligevel flaske sig for dem for at nå finalerne. Det er dog ikke umuligt. Det sidste hold af mine dark horse contenders er Dallas Mavericks. Mine Dallas Mavericks. Måske er jeg en smule farvet, men sky´s the limet for denne forsamling af Mavericks. De er nok det hold i West, der har opgraderet mest ift. sidste sæson. Væk er Jose Caleron (no D), haitianske Sam Dalembert, The Matrix og 6th man of the year udfordrer Vince Carter. Ind er derimod kommet PG´s Jameer Nelson og Raymond Felton, der dog begge har set bedre dage, alsidige Chandler Parsons, der blev overbetalt for at lure ham væk fra Houston, og sidst men ikke mindst Tyson Chandler. Og sidst han var hos Dallas, det har ligaen ikke glemt. Dallas bliver endnu en gang ført an af Dirk Nowitzki (der postede en 50-40-90 sæson sidste år), Monta "have-it-all" Ellis og NBA´s næstbedste træner, Rick Carlisle. Dallas kan både gå hele vejen i år og end ikke komme i playoffs. Ingen af delene ville chokere mig.

Uoveer ovennævnte seks hold, så har Portland Trail Blazers, Houston Rockets, Phoenix Suns, Denver Nuggets og New Orleans Pelicans alle berettigede forventninger om at kome i playoffs og vinde omkring de 50 kampe det formentlig kræver.

Portland er på ingen måder svækket og den kontinuitet de bringer med ind i den kommende sæson kunne nemt bringe et top fire seed med sig. De var dog meget forskånet for skader sidste år og i en forbedret Western Conference tror jeg de tager et skridt tilbage i år. Houston ser svækkede ud. Ud er røget Parsons, Lin og Asik. De besidder dog stadig to top 15 talenter i James Harden og Dwight Howard, og Trevor Ariza er en ok erstatning for Parsons. Det halter dog stadig på trænerpostionen. Houston er for mig et af de sværeste hold at vurdere. Phoenix har mistet big man Channing Frye, der var utroligt vigtig for deres penetrerende guards sidste år og "største" tilføjelse er Isaiah Thomas. De har en overflod af guards og kommer sikkert til at spille endnu hurtige end sidste år. Nuggets går ind imod den kommende sæson med væsentlig bedre udsigter på skadesfronten end sidste år og tilbagevendte Aaron Afflalo er en kæmpe opgradering på SG positionen. En two-way spiller og en af de bedste på positionen. New Orleans Pelicans. Et sandt skadeshelvede sidste sæson. Deres startere spillede ikke mere end ti-femten kampe sammen. Forbedrer situationen sig en smule på den front og tager Anthony Davis det forventede sidste skridt mod stjernestatus, så er de endnu en udfordrer til playoffs.

Sacramento Kings, Utah Jazz, Los Angeles Lakers og Minnesota Timberwolves med førstepicket Andrew Wiggins må forventes at udgøre bunden i West, men det var jo også forventet med Phoenix Suns sidste år.
Great players are just like death and taxes, sooner or later, they´re gonna get you.
M139
bruger
21. okt. 2014 20:53
svar
anmeld

Sv: NBA-tråden - Offseason

Forresten, er der nogen der har erfaringer med Ballstreams? Det virker til at være populært og er væsentligt billere end League Pass.
Great players are just like death and taxes, sooner or later, they´re gonna get you.
Nowitzki
bruger
22. okt. 2014 11:41
svar
anmeld

Sv: NBA-tråden - Offseason

Dejligt indlæg M139 - virkelig godt for den lidt mere "casual" NBA-fan der ikke lige tjekker alle nyheder omkring ligaen. Må håbe det kan trække lidt flere folk ind i tråden!
Jeg kender ikke til Ballstreams desværre.

Andet | NBA-tråden

1 2 3 ... 276 277 278 ... 752 753 754 Vis alle sider