Luk
LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

bold.snak

Klubsnak | ACF Fiorentina

1 2 3 ... 442 443 444 ... 452 453 454 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Magnifico
bruger
12. maj 17:23
svar
anmeld

Sv: ACF Fiorentina

Med vores nuværende form in mente kan det sagtens ende med to nederlag.

Vi har nu spillet de sidste 14 officielle kampe uden en sejr til følge. Det er blevet til sølle 6 uafgjorte. Og de sidste fem nederlag i træk er ikke sket siden 2005.

Heldigvis er der i nedrykningsstriden hele 7 hold involveret - matematisk set. Først med Sassuolo på 11. pladsen finder vi hold, der er sikre. Så der er en del resultater, der skal gå mod os, trods alt.

Lige nu håber man blot på én af vores mange uafgjorte fra tidligere i de sidste to kampe.

Som tidligere skrevet tror jeg ikke på, at vi rykker ned. Men at muligheden overhovedet eksisterer med kun to runder igen, er jo fuldstændig grotesk.

ACF Fiorentina

Leeds United FC
Mjohnsen
bruger
12. maj 17:50
svar
anmeld

Sv: ACF Fiorentina

Empoli har vundet i dag så pludselig er nedrykning en mulighed. Og ja, meget skal gå galt men der er vel andre herinde, der kan huske, hvad der skete i 93?
Forza Viola
Acheron 3
bruger
12. maj 17:55
svar
anmeld

Sv: ACF Fiorentina

Ja, Brian Laudrup blev nødt til at forlade stadion i bagagerummet på familiens bil. Det sker ikke denne gang.

Magnifico
bruger
12. maj 18:27
svar
anmeld

Sv: ACF Fiorentina

Ja, der er visse paralleller til mareridtsæsonen 1992/93.

I anden halvdel af turneringen blev det dengang kun til 3 sejre, 8 uafgjorte og 6 nederlag - og en sensationel nedrykning på sidste spilledag pga dårligere indbyrdes opgør med Brescia og Udinese.

Pioli var for øvrigt også i klubben dengang - som spiller.

Dårlige minder.
ACF Fiorentina

Leeds United FC
Firenzssss
bruger
12. maj 21:34
svar
anmeld

Sv: ACF Fiorentina

Bliver ikke overrasket hvis vi rykker ned. Er lige før jeg vil smide penge på det. Vi kan sagtens tabe til Parma. Uafgjort mod Genoa burde dog være muligt.
Through these old streets I wander dreamily; Around me Florence sweeps her busy tide of life - William Leighton
Acheron 3
bruger
12. maj 21:57
svar
anmeld

Sv: ACF Fiorentina

Lige så spændende som næste søndags kamp hos Parma bliver opgøret mellem Empoli og Torino. Il Toro kan heller ikke tåle at tabe den kamp, og er heldigvis i fin form. Med lidt held tager de mindst det ene point.


Dette indlæg er blevet rettet 12. maj 21:57 af Acheron 3
Acheron 3
bruger
13. maj 20:44
svar
anmeld

Sv: ACF Fiorentina

Søndagens modstander Parma virker ikke lige frem i hopla lige nu, og har også Bruno Alves i karantæne i den kamp. Bliver det ikke til mindst det ene livgivende point ser det godt nok sortere ud end jeg troede.

Magnifico
bruger
14. maj 11:20
svar
anmeld

Sv: ACF Fiorentina

Når man læser lidt på diverse italienske fanfora, kan man mærke, at alvoren har bredt sig. Folk er fandme bekymrede og usikre.

Vi skal have 1 point i de sidste to kampe. Det lyder overkommeligt. Problemet er bare, at vi er i en miserabel forfatning og at de to hold vi møder - Parma og Genoa - har om muligt endnu mere brug for point end os.

Parma fik en ordentlig én på kassen i går mod Bologna, men det kan omvendt tænde dem i den kommende hjemmekamp mod os.

Hvis vi taber i Parma og Empoli samtidig vinder hjemme mod Torino, så bliver det forbudt for børn i sidste runde.

Det skal dog lige - igen - gentages, at Empoli SKAL vinde deres sidste to kampe: Hjemme mod Torino og ude mod Inter. Det er i sig selv et bjerg at bestige for vores naboer. Men det er ikke umuligt. Især hvis de vinder hjemme og Inter samtidig sikrer sig CL i næstsidste runde. De skal dog møde Napoli ude og det bliver således ikke let.

Boy, der er mange hvis´er. Det betryggende er dog, at vi selv kan afgøre det og at ét skide point i de sidste kampe er nok.

Jeg tror ikke på nedrykning - no way - men det er godt nok lidt af en misere, vi har bragt os i.
ACF Fiorentina

Leeds United FC

Dette indlæg er blevet rettet 14. maj 11:21 af Magnifico
Flying Dutchman
bruger
14. maj 11:47
svar
anmeld

Sv: ACF Fiorentina

Genoa er måske lige pt, sammen med Chievo, det ringest præsterende hold i rækken, så mon ikke I mindst kan få et point mod dem?
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza

Triplete Solo Noi
Magnifico
bruger
14. maj 12:01
svar
anmeld

Sv: ACF Fiorentina

Fiorentina er faktisk pt. det ringest præsterende hold, når vi ser på pointhøst.

Vi har tabt de sidste 4 seriekampe. Det er dårligere end Genoa - og selv Chievo.

Så intet kan tages for givet. Grotesk, men (desværre) sandt.
ACF Fiorentina

Leeds United FC

Klubsnak | ACF Fiorentina

1 2 3 ... 442 443 444 ... 452 453 454 Vis alle sider