Luk

Luk

bold.snak

Klubsnak | SERIE A

1 2 3 ... 1115 1116 1117 ... 1627 1628 1629 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Magnifico
bruger
21. marts 2021 12:04
svar
anmeld

Sv: SERIE A

Der er stor forskel på en privatlærer 1:1 og gruppekurser/aftenskoler. Du lærer klart mere, men det er også hårdt, da du er på hele tiden. Hvis du kan afsætte 2 dage a 2 lektioner pr. uge vil du relativt hurtigt komme godt i gang, især i starten. Jeg har lykkeligt fortrængt, hvad det samlet set kostede mig i sin tid, da starten ligger 15 år tilbage og løb over nogle år.

I4L´s forslag lyder som en rigtig god mulighed. Og det ville faktisk ikke være så tosset at være to. Dels fordeles omkostningen, og dels spredes opmærksomheden på to, så man også lige kan nå at tænke og samle sig undervejs. Når det er 1:1 og på italiensk hele tiden fra første lektion, er det vitterligt sindsygt hårdt for hjernen.

Bliver spændende at høre, hvad I finder ud af. Det kunne være, at I4L´s mor kunne få et godt pensionsliv med italiensklektioner for folk, der gerne vil lære sproget :-) Jeg får i hvert fald løbende forespørgsler, som jeg kunne sende hendes vej, hvis det var.

Fammi sapere.

ACF Fiorentina & Leeds United FC

Dette indlæg er blevet rettet 21. marts 2021 12:06 af Magnifico
ilpolpopogba
bruger
21. marts 2021 12:11
svar
anmeld

Sv: SERIE A

Interforlivet: Det må du da gerne høre hende om. Så længe vi ikke skal diskutere fodbold så er det fint ;)

Mag: ja du har ret, jeg tror også “sparring” imellem to nybegyndere er smart, og så følges man ad, uden at have en italiensk lærer der kun har fokus på én. Dog tror jeg ikke omkostningerne deles, da jeg ikke forestiller mig at InterFL skal have kalvelæderet op, når nu det er hans mor :)

- ja se, der kommer jeg allerede til kort og må Google mig frem til hvad du skrev
la vecchia signora

Dette indlæg er blevet rettet 21. marts 2021 12:15 af ilpolpopogba
Magnifico
bruger
21. marts 2021 12:28
svar
anmeld

Sv: SERIE A

Fammi sapere.
Normalt betyder det "Lad mig (det) vide". I denne sammenhæng specifikt "Hold mig underrettet".
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Magnifico
bruger
21. marts 2021 12:44
svar
anmeld

Sv: SERIE A

Har I problemer med at streame Verona-Atalanta på TV2 Play lige nu?

EDIT: Nå, blev løst lidt inde i kampen.
ACF Fiorentina & Leeds United FC

Dette indlæg er blevet rettet 21. marts 2021 13:45 af Magnifico
Interforlivet
bruger
21. marts 2021 12:48
svar
anmeld

Sv: SERIE A

@ilpolpopogba:
Det må du da gerne høre hende om. Så længe vi ikke skal diskutere fodbold så er det fint ;)
Hahaha. Good point. Om ikke andet kan vi aftale at vi gemmer fodbolddiskussionerne til vi har lært at udføre dem som "rigtige" italienere;)

Jeg spørger hende og vender tilbage.

@Mag: Det er noteret:)
Barbuti
Cultura Tungen
21. marts 2021 12:53
svar
anmeld

Sv: SERIE A

Alt afhænger naturligvis også af hvor godt man vil være i stand til at tale det og i hvilket omfang man vil bruge det.

Jeg fik det italienske lidt foræret fordi jeg som teenager blev hevet med til Italien ifm. en udstationering over 2 år. Jeg gik i EU skole og blev undervist på engelsk, men alt andet foregik på italiensk. Tilbage i DK valgte jeg så rent faktisk at arbejde på at forbedre det og få det grammatiske helt på plads, for det lærer man aldrig i skolegården eller på gaden.
Jeg nåede at blive - efter danske forhold - ret skarp, og scorede et par 12 tallet undervejs i mit cand.ling.merc forløb, som i øvrigt forlænget er nedlagt.
På arbejdsmarkedet blev jeg så fra dag et eksponeret til det spanske, og har siden boet ialt 5 år i Mexico og Panama. Jeg betragter mig selv som flydende både mundtligt og skriftligt i italiensk og spansk, og kan føre både forhandlinger og diskutere komplekse juridiske problemstillinger på begge sprog.
Jeg går ikke ud fra at det er så ekstremt, du vil drive det :-)
Det sjove ved italienere er at de ELSKER når udlændige taler deres sprog, og især hvis de er gode til det. Forretningsmæssigt giver det respekt og skaber grobund for dybe personlige relationer, som er helt uundværlige i Italien. Sådan er det bare.
"Figa, il Gasba solo 2,8 mln...anche se è uno stronzo ne vale almeno il doppio."
Magnifico
bruger
21. marts 2021 14:54
svar
anmeld

Sv: SERIE A

få det grammatiske helt på plads, for det lærer man aldrig i skolegården eller på gaden.
Vigtig pointe. Og den italienske grammatik er hård for en dansker.

Det gælder især verberne, da grundledet er indbygget i udsagnsledet, modsat på dansk hvor vi siger begge led eksplicit og verbet skifter derfor ikke iht grundledet. Ergo, er italiensk bøjning af et verbum seksfold forskelligt i de 6 personer. Samtidig kan verberne på italiensk optræde i flere tider end på dansk.

Summa-summarum... en masse grå hår. Men også forløsende, når man først har fået knækket koden.
ACF Fiorentina & Leeds United FC

Dette indlæg er blevet rettet 21. marts 2021 15:01 af Magnifico
ilpolpopogba
bruger
21. marts 2021 15:27
svar
anmeld

Sv: SERIE A

InterFL:
Når vi kan “flydende” italiensk, er jeg med på at åbne Pandoras æske ;).


Barbuti:
Jeg vil drive det italienske så langt, at jeg kan snakke med den lokale slagter og restauratører vi benytter ved sommerhuset, samt at forstå og reagere på diverse bank- og el-regninger der løbende kommer. Jeg tvivler på jeg bliver skarp nok til at sætte alle kommaer og endelser rigtigt, og særligt ikke at kunne begå mig som advokat.

Men med tanke på at bosætte sig i Italien om 10-15 år, så er der alverden til forskel på at snakke engelsk og bare gebrokken italiensk - og så skal finpudsningerne nok komme når man er der dagligt.

Og man forstå jo godt de elsker når man prøver/anstrenger sig for at tilegne sig deres sprog. Ligesom da de syriske flygtninge blev interviewet her i landet og kunne godt dansk efter 2-3 uger. Det vandt de også mange hjerter på hos den almene dansker :).

Mag.: jeg bliver allerede træt :)


Man kunne måske starte her: https://sprogbasen.dk/italiano-lezione-1/
jeg tvivler dog på at man lærer særlig meget andet end ‘reglerne’ for det italienske sprog
la vecchia signora

Dette indlæg er blevet rettet 21. marts 2021 15:34 af ilpolpopogba
Magnifico
bruger
21. marts 2021 15:47
svar
anmeld

Sv: SERIE A

Jeg vil ikke tage modet fra dig. På ingen måde. Det er blot for at understrege, at det er vigtigt at lære grammatikken ordentligt fra start. Det er sværere at lære senere. Men det vil en god lærer sørge for.

Mens du/I venter på Godot - i skikkelse af I4L´s kære mor - kan du da godt starte med lidt selvstudie. I så fald vil jeg anbefale dig at finde gode råd hos Acheron, som har tilegnet sig en vis portion italiensk på egen hånd.
ACF Fiorentina & Leeds United FC

Dette indlæg er blevet rettet 21. marts 2021 15:49 af Magnifico
ilpolpopogba
bruger
21. marts 2021 16:13
svar
anmeld

Sv: SERIE A

Mag.: nej i know, men gradbøjninger, latinske betegnelser osv. jeg bliver træt. Og det gjorde jeg også, når man havde det i Dansk og Engelsk.
Jeg vil kigge på det og se om Acheron vil konkretisere hvor han har samlet sin viden :).

Og hvis vi så lige vender retur til fodbolden. Er der et menneske herinde, der kan forklare mig hvorfor keeperen ikke fik kort for at have bolden i hænderne udenfor feltet mod juve?
la vecchia signora

Klubsnak | SERIE A

1 2 3 ... 1115 1116 1117 ... 1627 1628 1629 Vis alle sider