Luk

Luk

bold.snak

Klubsnak | SERIE A

1 2 3 ... 1479 1480 1481 ... 1627 1628 1629 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Old Bull Lee
bruger
7. dec. 2021 11:21
svar
anmeld

Sv: SERIE A

Og beklager hvis det er lidt rodet. Indlæggende er løbet lidt løbsk. Hvis der er noget du gerne vil have uddybet eller afklaret, så må du lige sige til.
"Old Lull Bee"

Rossoneri
bruger
7. dec. 2021 11:57
svar
anmeld

Sv: SERIE A

ESL er et forsøg på at ændre en, i forvejen rådden struktur, men til fordel for en endnu mere elitær struktur. Det mener jeg ikke kommer til at gaven #calcio på den længere bane. Så havde vi nok ikke haft en Atalanta, som vi ser dem i dag.

Du hænger dig meget i det med den "lukkede fest". Det er naturligvis hovedløst EDIT: formatet er hovedløst) , men ChL er jo allerede, langt henad vejen, en lukket fest.

Venezia, Wigan og Reims kan ikke bare deltage hvis de har lyst. Og de kommer aldrig til det - med mindre altså det bliver backet af en pengestærk investor. Og så har de solgt deres sjæl til djævlen, må man forstå.

I et lidt større perspektiv er ChL og ESL fuldstændig ens. En prædefineret gruppe af klubber bliver rigere og rigere.

Personligt har jeg det fint med ChL - FFP gør "bare" at det de facto er blevet det ESL kritiseres for. Der er et glasloft.

Men jeg er interesseret i, hvad ser du så som det primære?

Det tror jeg er forskelligt fra klub til klub.

Ift de italienske klubber er jeg dog ikke et sekund i tvivl om, at fraværet af FFP står øverst på listen. Det er i hvert fald det Scaroni har udtalt.

Jeg tænker på en mere balanceret struktur, og ikke enten det ene eller det andet.

Sorry, men det er jo floskler. Det er som at høre Peder Hvelplund tale om økonomi.

Hvis du mener der er et alternativ til en fortsat øget markedsgørelse af sporten, hører jeg da gerne hvad dine tanker er.

Lige nu ser jeg "bare" et system der spænder ben for nogle i markedet og giver et skub i ryggen til andre.

Skulle jeg sammenligne det med noget, ville det være kapitalismen i Rusland i tiden umiddelbart efter kommunismens fald.

Jeg mener konkret at et tværinstitutionelt organ som UEFA og FIFA er dem som skal sætte dagsordenen.

Men det gør UEFA og FIFA jo netop ikke - tværtimod. Derfor er et initiativ som ESL en naturlig konsekvens. At formatet (i denne omgang) blev hældt ned af brættet, er, i mine øjne, en fodnote.

Lad os antage at man køber ind på en præmis der hedder at man ikke vælger klubben, men klubben vælger dig.

Hvor kommer den præmis fra? Det er da i hvert fald ikke én jeg har fremsat.

Jeg konstaterer blot, at jeg selv blev fan af et hold pga de fantastiske spillere og den underholdende stil.

Men det kunne jo udelukkende lade sig gøre, fordi Berlusconi postede milliarder af lire i klubben hvert eneste år.

Ergo er præmissen for min oprindelige betagelse af Milan, født på basis af det vi ser fra PSG, City og andre i dag. Derfor stiller jeg mig heller ikke op i koret af dem der kalder det for plastik-klubber osv.

Og at gøre det, er, i mine øjne, udtryk for en falsk selvfedhed for 99% af alle fans tilfælde.

Jeg kender ikke din baggrund for at være Milan-fan. Jeg konstarer blot, at det Milan du blev fan af, er "skyldige" i præcis det du kalder for "falskt" hos PSG, City m.fl.

Derfor lugter det, formig, også ret voldsomt af dobbeltstandarder, når du kalder andre hold for "falske".

Hvis du var die hard fan af dit lokale hold, hvor du var bolddreng som knægt, mener jeg klart, at præmissen var anderledes.

At skulle udgyde et eller andet dementi, for en som engang var?

Nej, jeg undrer mig blot over det åbenlyse paradoks der ligger i, at du på den ene side kalder PSG og City for "falske", mens du samtidig er blevet fan af et hold der er skyldige i de selvsamme "synder".

Du behøver naturligvis ikke forklare noget for mig - jeg er bare nysgerrig efter hvordan det kan ko-eksistere.

Men jeg mener stadig ikke at det fratager nogen som helst at være kritisk overfor det der foregår.

Nej - og så er det vel meget heldigt, at ingen udfordrer din ret til at ytre dig kritisk (?)

Den der med den halvkiksede fyr og det der. Udover det er temmelig groft og usjovt, så handler det jo ikke om det. Men ok, med dine termer: at indgå i en (i dette tilfælde) hvad han tilsyneladende mener er en usund relation, har en konsekvens. Måske overvejer din halvkiksede ven hvorvidt kødet eller ånden er ønskværdig?

Hvorfor groft?

Du forstår vel godt sammenligningen (?)

Du taler om en "bæredygtig" forretningsførelse i Milan, som om det var noget selvvalgt. Det er lige så lidt selvvalgt som den kiksede fyr i hjørnet, der, i eksemplet, ikke finder sammen med den smukke pige ude på dansegulvet.

Jeg er selvfølgelig glad for at Milan ikke lever over evne. Men jeg er ikke just imponeret over det, når det er noget vi er tvunget ud i.

Jeg flotter mig heller ikke med ytringer om, at jeg er miljøbevidst, fordi jeg ikke tager privatfly når jeg skal til Hamborg på weekendtur med fruen.

...men er da rimelig glad for at man trækker streg(er) i sandet.

Men tror du ikke det i langt højere grad handler om, at man er tvunget til at tegne streger i sandet?

Mit bedste bud er, at Milan, uden FFP, havde et lønbudget der var mindst 50% større og brugte dobbelt så mange penge på transfers.

Og ESL-forbundet kan da sagtens bidrage til en løsning når det kommer til at presse for en bedre struktur, men jeg tror bare ikke de klubber, herunder Juve, har det som primært motiv.

Nej, klubberne er selvfølgelig ikke med af filantropiske årsager.

Men når en klub som Milan har øjnet en mulighed for at komme ud af det dødsgreb FFP holder dem i, er beslutningen vel relativt simpel.

Ultimativt set forstår jeg ikke den relative glorificering af visse klubber over andre (i topfodbold).

Jeg ser meget få klubber der primært er baseret på andre værdier end økonomiske (Athletic Bilbao er den eneste jeg lige kan komme på) og ingen der slet ikke er baseret på det økonomiske.

Problemet med det nuværende system er, at nogle klubber har fået stækket vingerne.
Dette indlæg er blevet rettet 7. dec. 2021 11:58 af Rossoneri
Janus
bruger
7. dec. 2021 13:19
svar
anmeld

Sv: SERIE A

Deadlinen for at afgive bud på Salernitana er nu passeret og Lotito har modtaget 3 købstilbud.
Han har imidlertid meddelt FIGC at han ikke er tilfreds med tilbudene og derfor alligevel ikke ønsker at sælge.

Det kan betyde at Salarnitana ikke for lov til at fortsætte i Serie A efter nytår hvis der ikke findes et kompromis.
Rossoneri
bruger
7. dec. 2021 13:32
svar
anmeld

Sv: SERIE A

Shit et cirkus.

Man må også sige, at Lotito står i en dårlig forhandlingssituation.

Men hvad havde Lotito dog regnet med? Han må vel have forudset, at dette kunne ske...
Janus
bruger
7. dec. 2021 13:41
svar
anmeld

Sv: SERIE A

Tror Lotito tænker at det under en pandemi ikke er det bedste tidpunkt at sælge på og de nok alligevel rykker ned så hvorfor sælge for mindre end han selv han investeret i klubben? Og at der er økonomiske problemer nok at slås med i forvejen.

Vælger FIGC en hård kurs overfor Salernitana må der nødvendigvis også falde hårde straffe ovenpå plusvalenza-sagen og det vil være et kæmpe selvmål.
Ingen har nogen særlig interesse i at "straffe" i forvejen hårdt trængte klubber så det er nok Lotito´s gamble.
Og kender man lidt til Lotito ved man at det nok ikke er ham der kommer med indrømmelser men går planken ud.
Old Bull Lee
bruger
7. dec. 2021 20:32
svar
anmeld

Sv: SERIE A

Forskellen er jo præcis om man på forhånd er lukket eller den potentielt er lukket. For 5 år siden, kunne du have haft samme postulat og indsat Atalanta eller andre hold som ikke var så økonomisk stærke. I og med at man igennem forholdsvist elitære parametre prædefinererer deltagelse, eller måske du ved noget som vi andre ikke gør og at ESL formatet inkluderede en mere demokratisk inklusionsmekanisme? Og at Chl og ESL er fuldstændig ens er dagens tilsnigelse, uagtet hvilken skala man måtte betragte det på. Bare på baggrund af deltagelsesudvælgelse.

Den er feset ind på lystavlen at du har et problem med FFP, men det gør ikke ESL til et bedre alternativ.

Jeg ved ikke lige hvordan jeg skal forholde mig til den Peder Hvelplund analogi, men i henhold til mit første indlæg, ser jeg fodbolden bevæge sig i en retning som jeg mener er problematisk.

Jeg er ikke så blå-øjet at jeg næsegrus falder i svime overfor Berlusconi. Jeg er også godt klar over præcis hvilke udviklinger han var med til at starte. Jeg har heller ikke kaldt nogen klub for falsk. Eller, hvis jeg har gjort er Milan i lige så høj grad falsk og ulækker osv. Og om folk er ægte fans eller forkerte fans opererer jeg ikke med. Det må de da selv om. Det som jeg ville være ked af, som Milan fan, var at man undergik samme udvikling nogle andre klubber: et PSG, et Man City osv.

Det er i min verden ikke den pris jeg vil betale for "succes." Og her kan vi også inkludere Juve, fordi a) det er en #calcio-tråd, og b) Juve uden det Juve vi kender og CR7 hypen og deres sager det sidste halve år (ESL og nu at bliver undersøgt for økonomisk kriminalitet), potentielt kan bane vejen for en "bedre" #calcio.
"Old Lull Bee"

Acheron 3
bruger
7. dec. 2021 20:47
svar
anmeld

Sv: SERIE A

Hvis CL formatet er råddent så er det planlagte ESL ditto da ved at kompostere fuldstændigt. Som Old Bull Lee er inde på, så er der afgørende forskel på om man har mulighed for, på sportslig vis, at komme igennem nøglehullet til det gode selskab, eller om der er totalt lukket land. ESL, som jeg ser det, er designet til bevidst at holde andre klubber udover de særligt udvalgte væk fra krukken med guld. Kritikken af formatet har jo heller ikke været tilfældig, eller for sjov.
Brøndby
Fiorentina
Portsmouth
Rossoneri
bruger
7. dec. 2021 21:00
svar
anmeld

Sv: SERIE A

Forskellen er jo præcis om man på forhånd er lukket eller den potentielt er lukket.

Jamen vi er da også helt enige om, at det fremlagt format er en klar ommer.Det synes jeg efterhånden jeg har gentaget gang på gang.

Men det ændrer jo ikke på at ChL (navnlig knockoutfasen) de facto er for en lille udvalgt skare, og der er meget sjældent nye "ansigter" i det selskab.

Med andre ord er det jo hverken mere eller mindre elitært end tanken om ESL.

Skal man tale om solidaritet, så lå der i ESL en langt større "solidaritetsbetaling" end det man i dag ser i turneringerne i UEFA regi.

Og at Chl og ESL er fuldstændig ens er dagens tilsnigelse, uagtet hvilken skala man måtte betragte det på.

Det er jo heller ikke det jeg skriver. Lad os nu droppe stråmændende.

Den er feset ind på lystavlen at du har et problem med FFP, men det gør ikke ESL til et bedre alternativ.

Jo - det er jo lige præcis tilfældet. FFP eksisterer ifm UEFAs turneringer og ikke de nationale (omend flere ligaer, herunder de italienske) har regler der peger i samme retning.

Men i ESL vil der ikke være FFP. Derfor vil det naturligvis (i den specifikke sammenhæng) være et meget bedre alternativ.

Jeg ved ikke lige hvordan jeg skal forholde mig til den Peder Hvelplund analogi, men i henhold til mit første indlæg, ser jeg fodbolden bevæge sig i en retning som jeg mener er problematisk.

Du skal se det præcis som det er skrevet - det er en floskel.

Du taler om "balancerede strukturer". Det er sådan noget man siger, når man ikke har noget konkret. Og det bebrejder jeg dig ingenlunde - for jeg tror ikke på, at der findes et alternativ til kommercialisering.

At du mener det er problematisk, følger jeg dig i øvrigt 100% i. Men som sagt, hvad er alternativet?

At UEFA de facto har favoriseret nogle klubber/ligaer over andre, er for mig yderligere problematisk.

Det som jeg ville være ked af, som Milan fan, var at man undergik samme udvikling nogle andre klubber: et PSG, et Man City osv.

Og det jo så min pointe - baggrunden for Milan i nyere tid (fra Berlusconi-æraen og frem) er jo netop præcis den samme som PSG og Man City. En fordækt rigmand der brugte klubben som et PR-instrument.
Rossoneri
bruger
7. dec. 2021 23:49
svar
anmeld

Sv: SERIE A

@acheron
Men der er jo næppe mange der er uenige i, at formatet ikke holdt.

Men ChL er jo i lige så høj grad elitært. Fint nok at man løbende har udvidet formatet og dermed givet adgang til flere hold. Men det ændrer jo ikke på, at det altid er de samme hold der står tilbage.

Og når man sammenholder det med en økonomisk struktur der klart favoriserer nogle og holder andre tilbage, kan jeg ikke se, at UEFAs udgave er at foretrække.
Caroe
bruger
8. dec. 2021 11:50
svar
anmeld

Sv: SERIE A

Arh come on, CL er ikke nærheden af at være lige så elitært.

Sidste år var Porto og Dortmund i kvartfinalen.
Året før Lyon, Leipzig og Atalanta. Lyon kom endda i semifinalen.
I 18/19 kom Ajax og Porto i kvartfinalen, og Ajax var sekunder fra at komme i finalen.
I 17/18 var det Sevilla og Roma, hvor Roma kom i semifinalen.

Ovenstående klubber vil formentlig ende som slagtekvæg i ESL, hvis de skulle være så heldige at blive en af de 5 udvalgte klubber, der inviteres.

Forza Roma!

Continuate così, prossimo derby col Frosinone!

No Pizarro, No Party!

Klubsnak | SERIE A

1 2 3 ... 1479 1480 1481 ... 1627 1628 1629 Vis alle sider