Luk

Luk

bold.snak

Klubsnak | SERIE A

1 2 3 ... 341 342 343 ... 1623 1624 1625 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Rossoneri
bruger
12. aug. 2019 12:02
svar
anmeld

Sv: SERIE A

@sule
Puha, det er en svær størrelse - ny træner, mange nye spillere.

Jeg synes dog der er kommet nogle interessante tilføjelser, ikke mindst Schøne. Derudover kunne Barreca og Saponara godt gå hen og blive meget fornuftige handler.

I Zapata har I fĂĄet en stabil og erfaren stopper. Han skal ikke orkestrere et forsvar, men han er en glimrende duelspiller.

Pinamonti er en rigtig spændende spiller - jeg er faktisk enormt overrasket over at de har ladet ham gå. Ikke mindst sommerens slutrunde viste at han har potentialet til noget stort.

Antager man at Andreazzoli spiller 3-5-2, tror jeg godt det kan blive frugtbart makkerskab med Sanabria.

Personligt synes jeg egentlig I har en OK trup. Men det havde I også sidste sæson og her blev det til overlevelse med mindst mulig margin.

For mig kan det blive alt fra EL-kval til nedrykningskamp.
Magnifico
bruger
12. aug. 2019 12:09
svar
anmeld

Sv: SERIE A

Tak for gennemgangen, Lentini. Interessante betragtninger.

Jeg hæfter mig selvsagt ved Viola-delen. Og efter at have set kampen mod Galatassaray i går aftes, synes jeg ikke, at man mangler så meget endnu. Flere af de unge talenter har vitterligt trådt i karakter og vist et højt niveau.

Især Sottil kan vise sig at blive den nye sæsons åbenbaring i violet. Han minder om Chiesa, er også kant, men har faktisk et lidt bedre slutprodukt. Ellers virker de andre indkøb fornuftige. Lirola tror jeg bliver et hit på den højre back. som vi ikke har haft siden Soldatino. Badelj og Pulgar udfylder roller, der i sidste sæson var Violas store hæmsko. Boateng viser erfaring og tyngde lige bag de unge offensive kræfter.

Personligt kan jeg ikke se idéen i en gammel mand som Ribery, når vi har de fløje, vi har nu. Suso kunne være interessant, hvis han er tiltænkt en rolle som seconda punta. Men bryder mig ikke om hans store selviskhed, tangerende til primadonna-nykker. Og så er der Balo. Ak ja, hvis manden ellers kan koncentrere sig om at spille fodbold - og ikke alt det andet gejl - kunne det være en joker i front. Men jeg tvivler.
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Magnifico
bruger
12. aug. 2019 12:29
svar
anmeld

Sv: SERIE A

Ganske enig, Rosso.

Genoa har imø købt fornuftigt ind. Bliver fx spændende at se konstellationen Schöne/Saponara. Sidstnævnte har et meget højt topniveau. Desværre også et tilsvarende bundniveau. Ville være dejligt at se ham forløst. Kan godt lide ham. Desuden er Pinamonti et scoop.

Tror ikke at Genoa kommer helt op i EL-kampen, men de kommer ikke i nedrykningsfare.

Personligt anser jeg Torino som værende sæsonens (potentielt) positive overraskelse, hvis de fortsætter opturen fra sidste sæsons forår og de pokkers gode takter i denne sæsons indledende EL-kampe.
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Sule12
bruger
12. aug. 2019 12:39
svar
anmeld

Sv: SERIE A

Lyder godt med Zapata. Klubben har brændt nallerne lidt på det seneste med køb som Favilli, Sanabria og til dels Sturaro, som har kostet mange penge uden for alvor at levere. Jeg er dog stadig bekymret for, at de største mangler i truppen endnu ikke er er blevet adresseret. Højre back og kanterne trænger til en væsentlig opgradering i mine øjne. Pinamonti og Saponara er kommet til på lån, men jeg går ud fra at der er med købsklausul indbygget.
Lentini d.2.
bruger
12. aug. 2019 21:42
svar
anmeld

Sv: SERIE A

Vi kan godt tage et smut forbi Genoas transferfront, som det næste fordi der har i vanlig Preziosi-stil været godt gang i svingdøren. I år synes jeg dog det har været mere ambitiøst og profilerne en del mere skræddersyet ift. træneren, end sidste sommer.

Jeg kan lave et preview – hvis tiden er til det – på hver enkelt klub, når markedet lukker i og Europa Cup-kvalkampe er afgjort, og gøre mig sårbar for hån og latter, med diverse spådomme.

Genoa har ikke nogen synderlig imponerende økonomi – nærmere et solidt gældsbo, men har lavet nogle ganske solide og til tider flotte capital gains ved først salget på Krzystzof Piatek i vinters til Milan, og nu senest ved Cristian Romero(som man så for lov at beholde en sæson ovenikøbet) til Juventus, sekundært Eddy Salcedo, permanent til Inter. Det har givet en anelse råderum til svingdørspolitiken i Genoa.

Der er dog noget fuss omkring Kouamé, hvor både italienske, tyske og franske klubber pønser på et bud. Han blev hentet for lidt over 5mio€ i Cittadella, som er en ret høj pris for en relativ ukendt Serie B-spiller på det tidspunkt, så Preziosi vil nok have minimum 20mio€ for at slippe ham. Seneste bud på en eventuel erstatning for Kouamé er ligeledes bevægelige Defrel som Roma meget gerne slipper videre i teksten.

Højre wingback @Sule forventer jeg ingen erhvervelse til fordi Romulo og Ghiglione er tilbage i klubben igen efter lejemål i hhv. Lazio samt Frosinone. Snarere virker Marko Pajac at blive hentet til venstre wingback efter han imponerede Andreazzoli på lån i Empoli i foråret, og er i overskud hos Cagliari. Pinamonti er i øvrigt erhvervet på lån med købsobligation, og en gentlemanaftale omkring tilbagekøb af Inter. Lidt i lighed med den ordning Juventus indgik med Everton omkring Moise Kean.

Som yderligere tilføjelse til midtbanen afsøger de også muligheden for at hente Thiago Maia, som virker en del mere konkret end Lucas Silva der også har været oppe at vende. Maia røg af holdet i Lille sidste sæson, men har ellers et ganske stort talent. Spørgsmålet er dog om ikke Lasse Schöne burde blokere for det indkøb, medmindre erhvervelsen af Maia vil koste Genoa peanuts. Som sidenotits er jeg en smule overrasket over hvor forventningsfulde Genoas fans er omkring lige præcis Lasse Schöne.

Modsat har Genoa nu en horde af centrale midtbanespillere, som de skal have ryddet ud i og hvad skal man egentlig gøre ved Andrea Favilli, som man hentede ret så dyrt i Juventus i en af disse halvbizarre dyre deals, hvor Juventus ofte er deltager. Det er lidt typisk Preziosi at havne i en sådan situation, fordi han er typen der skal have fingrene med i alt og sjældent overlader særlig megen tanke eller tiltro til sin sportsdirektør, der nu hedder bedstefar Stefano Capozucca. Og indkøb virker sjovere end salg.


Tilbage til toppen, og en anden klub jeg undrer mig en smule over i deres ageren: Napoli. Flot fra land med Manolas som ny makker til Koulibaly, talentfulde Elmas, og så ellers videre til deres marquee signing.. eller den lader så vente på sig. Intentionelt virker Napoli klar til at lave et splash, som skaber lidt bølger omkring dem og skaber lidt overskrifter, som skal gøre dem til seriøse udfordrere.

Men de handler provinsielt ad helveds til, og det virker en anelse desperat når Giuntoli siger de søger en offensiv transitionsspiller, der kan vende spiller hurtigt til en kontra/omstilling. Det er jo fair nok i sig selv – men selve positionen virker næsten ligegyldig, når man nu har været forbi havelågen hos James, Lozano, Pepe og senest Everton. Det er spillere der har 3 forskellige favorit udgangspunkter – hvorfor kigger man ikke specifikt positionelt efter denne transitionsspiller, så man ikke uforvarende kommer til at mase på sine bedste spillere? Det virker tilfældigt og en smule desperat.

Slåskampene omkring image-rettigheder er som altid et drænende emne for Napoli. I casen Chuky Lozano har han sponsorkontrakter til en værdi af 4-5mio€ årligt (meget stort navn i Mexico), og det synes at være et fair krav agent Raiola stiller, når han siger at Napoli så må øge hyren til Lozano hvis han skal afgive disse rettigheder fra sig, noget som De Laurentiis pt. stejler over.

Simone Verdi må også efterhånden været lidt træt af Napolis fejlen i markedet, så han kan blive sluppet videre til Torino, der virker til at have en forhåndsaftale med både spiller og De Laurentiis, så snart at Napoli har fået hentet den marque signing de nu har snakket om en rum tid.

Trods det skulle lykkedes Napoli at hente en stor offensiv profil, og lader Verdi gĂĄ virker de stadig en anelse smalle omkring midtbanen.

Videre har de Tonelli og Hysaj som yderst marginaliserede spiller. Hysaj virkede til at have et marked, men hidtil har ingen rigtig ville honorer Napoli den pris de forlanger for ham, mens Tonelli formentlig ryger på lån endnu engang. Sassuolo missede Ömer Toprak og er på udkig efter et alternativ hvor Tonelli kan være svaret.


Videre til Roma og et stort anlagt oprydningsarbejde efter Monchi, som Gianluca Petrachi er blevet sat i spidsen for. Og der er ellers rigeligt at tage fat på. Man har egentlig skaffet sig ganske pæn capital gain i salgene af Manolas, Pellegrini og El Shaarawy, der indbringer Roma omkring 65mio€ - dertil kommer en samling småtterier på ca. 10-15mio€ oveni hatten.

Alene salget af Luca Pellegrini til Juventus har muliggjort at sørge for første afskrivningsår på Spinazzola, Pau Lopez, Cristante(obligatorisk køb effektueret denne sommer), Diawara og Veretout.

Problemet for Roma er at de bliver nødt til at kigge lidt længere ud i fremtiden, da de ikke har CL-indtjeningen at falde tilbage på i det kommende regnskabår 19-20. Der var en ret signifikant forskel på indtjeningen da de nåede CL-semifinalerne i 17-18. Omsætningen på 257mio€ imod 183,3mio€ året forinden, hvor det var tv-indtægterne på ekstra 55mio€ der udgjorde langt størstedelen af fremskridtet, alligevel sluttede man i rødt og skulle have plusvalenza salg for ikke at overskride sine FFP-parametre. 18-19 regnskabet forventer jeg ikke med bliver med samme omsætning, da man røg ud relativt tidligt til FC Porto i Champions League.

Der er en del rygter florerende rundt Trigoria, idet man står med nogle ret tydelige mangler og derudover fordi man står med en række spillere, som man egentlig gerne vil tage afsked med. Senest i går lød der et trist suk, da Montpellier i elvte time valgte at hente argentinske Rulli, fremfor katastrofen og evigt fornærmede, Robin Olsen. Ganske forståelig aktion af Montpellier, i øvrigt.

På midtbanen har man to franskmænd i form af N’Zonzi og Gonalons, som ej heller er ønsket i Rom. N’Zonzi er lidt af et problem fordi han er et dyrt indkøb fra Monchi-tiden – hurtigt regnet er han den dyreste spiller i Roma-truppen målt mellem løn og afskrivninger. Rent fodboldmæssigt forstår jeg ikke helt hvorfor de ikke forsøger at rette op på N’Zonzi fremfor at hente diverse Veretout’er, men Pallotta har formentlig travlt med at vaske hele Trigoria ren for Monchi-sygen.

Patrik Schick er endnu en erhvervelse som de meget gerne vil slippe i Rom. Edin Dzeko, har som nævnt tidligere, gjort det klart for Roma at han gerne vil forlade Roma, men opfører sig trods alt professionelt så længe. Roma vil skulle ud og erstatte begge, hvilket ligner en svær mission; Higuaín virker ikke helt vildt varm på tanken og alene økonomien er svær at få til at hænge sammen. Kluntede men lynhurtige Mariano Diaz, som tjener kassen som træningskegle i Real Madrid har også været nævnt som et bud, men det lyder helveds dyrt ift. hvad man får.

Icardi er også nævnt ifbm. Roma, og man kan levende forestille sig at Marotta langt hellere sender ham sydpå end vestpå. Videre kunne Roma og Inter i sammenspil inflatere priserne lidt på hhv. Icardi og Dzeko, hvorefter Marotta kunne gå efter en anden drømmespiller, som også befinder sig i Rom: Sergej Milinkovic-Savic i Lazio. Der er dog en del ”but” – alene Icardis lyst til at rykke sydpå synes lettere tvivlsomt pga. Wanda. Så skal Roma sprænge banken, fordi det vil formentlig kræve ca. 12-15mio€ årligt alene i bruttoløn. Dertil kommer afskrivningerne oveni, og spørgsmålet er om Roma kan klare det i FFP-perspektiv?

Videre på den indgående front virker Roma til at mangle en kantspiller(venstrekant) som erstatning for El Shaarawy hvis ikke man tør give Antonucci chancen i truppen. Roma har forsøgt sig med nogle skambud på Milans Suso, hvor Schick er blevet foreslået som en del af handlen. Uden held, i øvrigt.

Som nævnt i tidligere indlæg virker Roma opsat på at hente Daniele Rugani ind for at færdiggøre det centrale forsvar. De dyrere alternativer hedder hhv. Lovren og Pezzella.

Dette indlæg er blevet rettet 12. aug. 2019 22:14 af Lentini d.2.
Lentini d.2.
bruger
12. aug. 2019 23:06
svar
anmeld

Sv: SERIE A

@ Rosso

Jeg tror alle blev overraskede over Cristiano-handlen sidste sommer. Han havde som sædvanlig pebet lidt i pressen omkring manglende opmærksomhed, blablablabla hvor jeg tror størstedelen inklusive undertegnede tog det som det sædvanlige træk i ny-kontrakt-håndtaget. Det viste sig anderledes.

Jeg tror ikke på at strategien har ændret sig til noget a la ”fordi vi kan” – snarere virker det til at Agnelli bevæger sig ud af en ”Galacticos-kurs”, hvor Agnelli lader sig inspirere af fx Real Madrid og Manchester United, hvor den kommercielle værdi i spilleren får en langt større indflydelse end den fx fik under Marottas mere snusfornuftige tilgang. Derfor røg han også - der var/er brug for folk med større trang til større risici, som medbringer muligheden for større successer men også større fiaskoer.

Juventus afsøgede muligheden for at hente Paul Pogba tilbage fra Manchester United, og det er ikke alene fordi han er en dygtig spiller, men også fordi Pogba er et kommercielt enormt brand.

Og omkring samme tid linkede man Juventus sammen med Ndombele og Milinkovic-Savic. Bare på løn og afskrivininger ville disse to spillere kunne erhverves for omtrent det samme, formentlig med lavere lønpakke. Det gamle Juventus, under Marotta, havde sat sejlene ind på de to fordi der er merværdi at hente og de rent funktionelt ville passe godt ind i det allerede ret strømlinede setup. Det nye Juventus, går efter Pogba, fordi hans brand i sig selv kan skabe en del flere indtægter fremfor de andre nævnte.

Nu skal Juventus også pludselig til at spille attraktiv fodbold, og selvom de siger Maurizio Sarri var deres klare førstevalg (andet ville være dumt at sige), så er jeg 99,9% sikker på at de har været forbi bordet hos enten/eller begge to, Pep Guardiola og Maurizio Pochettino. Men det er en klar kursændring, i et forsøg på at gøre Juventus mere attraktiv at se på som neutral tilskuer og potentiel kommende fan. Allegri er en hamrende intelligent træner, men den store billetsælger ift. sprudlende offensiv fodbold har han aldrig kastet sig ind på, selvom han igennem sin karriere har vist at han sagtens kan slippe sit hold løs, men ofte plæderer balance, balance og så balance igen.

Jeg ser det som en ganske kraftig strategisk kursændring, hvor Juventus bevæger sig på en knivspids. Personligt har jeg det stramt med det, fordi jeg har en klar idé om hvad Juventus er, men jaja, globale tider og alt det jazz..

Ift. cool og afstemt markedsstrategi referer jeg til denne sommer, fordi de virkede ikke synderligt presset sidste sommer imo. Og med salg på ca. 110mio€ (langt størstedelen capital gain) på marginalspillere som Audero, Spinazzola, Sturaro, Rogério etc., havde jeg egentlig en forventning om at Juve og Paratici havde styr på shittet. Men nu virker det ikke sådan, når Paratici konstant forsøger at køre Dybala ud af Torino med fejemaskinen, samt at man fejler med at komme af med Mandzukic, Matuidi, Higuain etc. Det overrasker mig. Meget endda.

Calcio & Finanza bringer også en artikel i dag hvor de skriver at Juventus ”outcast” 6 spillere (Rugani, Higuaín, Mandzukic, Matuidi etc.) binder 100mio€ mellem løn og afskrivninger årligt.
Lentini d.2.
bruger
12. aug. 2019 23:17
svar
anmeld

Sv: SERIE A


Velbekomme, Magnifico.

Jeg glemte egentlig at Fiorentina havde været forbi Pedro fra Fluminense. En større angriber, som er ret spændende. Drøjde, fin teknik og egentlig ganske adræt også. Problematikken strandede ved det sædvanligt bureaukrati omkring ejerandele i spilleren. Fluminense ejer kun 50% af spillerens rettigheder, og præsident Bittencourt krævede 15mio€ for deres andel hvorfor prisen meget hurtigt røg ud af proportioner. Ellers en spændende spiller.

Fiorentina er også eneste lidt større klub, som virker til at have været i flere samtaler med Cellino omhandlende Sandro Tonali. Det siges på rygtebørsen at Pradé venter til sent i vinduet med at gøre et forsøg på Tonali, i et håb om at prisen sænkes fra de 30mio€. Jeg har dog unægtelig svært ved at se at den tese skulle holde vand, at tidsudtræk skulle blødgøre små-vanvittige, Cellino. Cellino har dog tidligere snakket om at sælge Tonali til en klub der vil lade Tonali blive i Brescia en sæson på leje, hvilket ville afstedkomme en sænkning af prisen, men jeg har svært ved at få det til at rime på Fiorentina. Der er kun en klub i Italien, der kan tillade sig sådanne aftaler pt.

Sky skriver også her til aften at Fiorentina og Inter er i dialog omkring et bytte med Dalbert-Biraghi. Den giver god mening, specielt for Inter, idet Biraghi er ungdomsspiller, udklækket fra Inter, og vil derfor tælle i homegrownregnskabet. Dalbert… Ja… Bob bob ik’..
Sule12
bruger
12. aug. 2019 23:54
svar
anmeld

Sv: SERIE A

Ja, hvad stiller man op med Favilli? Typen, der kører i den dyreste slæde af alle i truppen på trods af han næsten intet har vist. Jeg synes ofte man ser denne type handel i italiensk fodbold, hvor der betales relativt høje beløb for unge spillere. Jeg har lidt de forskellige klubbosser mistænkt for noget suspekt i den forbindelse, men jeg kan ikke lure fidusen.

Kouame er god og jeg tror næppe han ryger for 20 mio. euro. Det ville være en foræring.
Caroe
bruger
13. aug. 2019 11:09
svar
anmeld

Sv: SERIE A

SĂĄ vidt jeg har forstĂĄet angĂĄende Schick, sĂĄ skylder Roma 20 mio. per 1/2/2020. Hvis han bliver solgt inden, skal de have 50 % af transfersummen.

En eventuelt transfersum vil nok ikke være mere end 15-20 mio. lige nu, så hvis man ikke har tiltro til ham, skal han nok snart skydes afsted.

Kouame er god og jeg tror næppe han ryger for 20 mio. euro. Det ville være en foræring.


Helt enig. Hvis han skal erstattes ryger der nok 12-15 mio, og så er det meste af indtægten væk.
Forza Roma!

Continuate così, prossimo derby col Frosinone!

No Pizarro, No Party!

Dette indlæg er blevet rettet 13. aug. 2019 11:11 af Caroe
Rossoneri
bruger
13. aug. 2019 11:49
svar
anmeld

Sv: SERIE A

Kouame er god og jeg tror næppe han ryger for 20 mio. euro. Det ville være en foræring.

Tja, i lyset af at Piatek blev solgt for €35m, skal en klub som Genoa næppe forvente mere end €20m for Kouame.

Klubsnak | SERIE A

1 2 3 ... 341 342 343 ... 1623 1624 1625 Vis alle sider