Luk

bold.snak

Klubsnak | SERIE A

1 2 3 ... 342 343 344 ... 1527 1528 1529 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Rossoneri
bruger
13. aug. 2019 11:56
svar
anmeld

Sv: SERIE A

Jeg tror ikke på at strategien har ændret sig til noget a la ”fordi vi kan” – snarere virker det til at Agnelli bevæger sig ud af en ”Galacticos-kurs”...

Galacticos-analogien er rigtig fin og med kig til Reals resultater, er det selvfølgelig også svært at påstå at det nødvendigvis vil være en fejl at gå i den retning.

Men det er i hvert fald en væsentlig ændring i kursen (som du skriver) og det stiller enormt store krav til en kommerciel udvidelse - i hvert fald hvis man har tænkt sig at fortsætte stilen fra de seneste vinduer.

Spørgsmålet er så hvad det betyder for spillet på banen.

Lentini d.2.
bruger
16. aug. 2019 10:29
svar
anmeld

Sv: SERIE A

NĂĄ Foggy, du ville omkring hhv. Roma, Lazio og Milan.

Roma har vi været forbi, så tænker vi springer let og elegant over dem i denne sektion selvom der er kul på kedlerne omkring Trigoria.

Modsat storvasken i Roma, har der været ret stille i den modsatte bydel. Man rykkede hurtigt på hhv. Lazzari (klassekøb) og Vavro. Så har man fornøjet sig med et tydeligt plusvalenza forløb sammen med Jorge Mendes omhandlende Jordao og Neto, der igen blev sendt videre som et pakkekøb til ”astronomiske” beløb ift. deres påvirkning af Lazios seneste sæson. Denne gang til en af Mendes’ rugekubber, Wolves.

Lazio bevæger sig altid, igennem Igli Tare, ganske intelligent på markedet. Det synes jeg stadigvæk han gør trods at fx Riza Durmisi og Valon Berisha ikke fik den håbede indflydelse på sidste sæson i Lazio, mest af alt pga. skader.

Umiddelbart tror jeg også man har stået i et vakuum, fordi Lotito denne sommer har åbnet for salget af Milinkovic-Savic. Naturligvis stadigvæk til voldsomt beløb, men åbningen har været der, og videre virker det til at de især har ventet på at Manchester United skulle rykke på sig. Det gjorde de aldrig, nok fordi Paul Pogba blev i Manchester. Men jeg føler mig overbevist om at Tare har haft indkøbssedlen klar såfremt det havde materialiseret sig. Nu snakker man i stedet forlængelse med en frikøbsklausul i kontrakten til Milinkovic-Savic. Og cadeau til spilleren selv, for ikke at te sig tosset i et håb om et skifte, som man desværre for ofte ser i denne fodboldverden.

Et kritikpunkt omkring Lazios ageren på markedet, synes jeg at de altid står i en situation hvor de har alt for mange spillere. Lige nu kan jeg også tælle det til et lille stykke over 30 spillere. Det er uholdbart. Der skal ryddes ud i diverse Durmisi’er, Anderson 1&2’er, Kishna’er etc.

På indgående side synes Lazio at lede efter endnu et alternativ til angriberposten. Ikke noget der udelukker hverken Immobile eller Caicedo, men gør dem bredere forankret i en sæson med 3 turneringer. Profilen er ret tydelig, når Tare har listet rundt omkring Andrea Petagna, Fernando Llorente og senest Gents Roman Yaremchuk. Alle store brød. De leder efter et ordentlig skur med tyngde. Hvorvidt det bliver nogen af de nævnte, handler lidt om hvad Simone Inzaghi har tænkt. Fordi er det et alternativ til når Lazio skal jagte et resultat i det sidste kvarter? Eller har han planlagt at lægge stilen en smule om nu hvor Lazzari er kommet til ? Er det førstnævnte alternativ vil det nok være lidt rigeligt at spæde 15-20mio€ ud på Petagna, eller lidt rigeligt at hælde ca. 5-6mio€ bruttoløn + signon fee til Llorente.

En central angriber synes dog at være den klare førsteprioritet. Var jeg Lazio og Lotito/Tare kiggede jeg mig også en smule om efter endnu et alternativ til den centrale midtbane.

Og nu har jeg selv, i et tidligere indlæg åbnet for Inters interesse i Milinkovic-Savic, så vil ikke helt afvise det. Store hurdler dog. Jeg kan ikke se for mig Lazio lave et deadline-salg, som vil svække dem betydeligt uden mulighed for at hente en/nogle erstatninger ind. Videre er der det personlige fact, at er der en som Claudio Lotito hader, så er det Beppe Marotta.


I Milan er man i en western-duel med Atlético de Madrid. Hvem blinker først ? Og hvem er mest John Wayne ? Det har efterhånden udviklet sig til en marathon-dyst. Atlético Madrid vil rigtig gerne have fingrene i Valencias Rodrigo, og virker til at være nået til enighed omkring transfersum samt de personlige vilkår med Rodrigo. Deres problem er at de skal have nogle transfersummer ind den anden vej, for at kunne hente Rodrigo. Og det er så dér Milan kommer ind i billedet med deres meget velkendte interesse i Angel Correa. Vurderingen af Correas værdi har dog en vis afstand mellem sig.

Atlético Madrid har naturligvis en interesse i at sælge Correa så dyrt som muligt, for at få finansiering til så meget som muligt for købet af Rodrigo. Modsat står Milan i en situation hvor købet af Correa ikke er ekstremt presserende. Videre har Bobans meget omhyggelige arbejde gjort at Correa har afvist andre bejlere og kun vil til Milan. Det er en fjer i hatten til Milan i den henseende at få beløbet nærmere deres vurdering af spilleren.

Det der ikke er en fjer, men snarere en tungtvejende krage på solhatten er André Silva. Milan skal have flyttet ham ud af budgettet for at kunne virkeliggøre anstrengelserne omkring Correa. De har ikke råd til at hente Correa ind, medmindre de får en anden ud, og André Silva står først for, fordi han mellem løn og afskrivninger belaster Milans budget med mere end 10mio€ årligt. Alt havde været fryd og gammen havde Monaco ikke opført sig bizart i en situation, hvor jeg tror de fleste stadigvæk klør sig i nakken – hvad fanden skete der lige der? Det virker absurd at bede en mand tage flyveren fra Boston til Monaco, hvis ikke handlen var 99% gået igennem. I hvert fald når Jorge Mendes er involveret. Og det er formentlig selvsamme Jorge Mendes som Maldini & Co., sætter deres lid til ift. at få afsat André Silva for et beløb omkring de 25mio€ som fast sum med bonusser der gerne skal strække sig op til 30mio€. Pt. virker det til at Mendes forsøger at gøre sin indflydelse gældende hos hhv. Espanyol og naturligvis også Valencia, nu hvor Rodrigo synes på vej ud.

På afgangssiden skal Milan have løst venstre back problematikken. Rodriguez virker ikke til at ville skifte væk, selvom han ligger inde med en del tilbud fra Bundesligaen, hvorfor pilen derimod peger på hhv. Laxalt og Strinic. Finten er ikke at afsætte disse spillere, fordi de skal nok have et marked. Finten er at afsætte dem uden at det koster Milan noget. Strinic hæver 4mio€ brutto årligt – det kan/vil ingen klubber i midt-bund regionen honorere. Laxalt hæver ca. 3,4mio€ i bruttoløn, og har derudover en kontrakt som stadigvæk er værd lidt over 10mio€. Dermed skal Milan finde en klub, der vil bruge min. 11mio€ på Laxalt alt imens at de overtager hans løn. Det er en meget svær øvelse.

Overordnet set har Conti, Calhanoglu, Rodriguez og Suso alle sammen et marked, men foruden at Milan ikke virker villige til at slække på deres krav, har ingen af disse 4 nævnte større rejselyst. Rodriguez og Calhanoglu har begge offentligt været kategoriske selv imod et skifte.

Skulle det lykkedes Milan at hente Angel Correa, skal der dog en ud af enten Castillejo eller Borini, hvor jeg forestiller mig at den letteste at komme af med i den henseende vil være førstnævnte som heller ikke har imponeret stort i preseason. Igen trænger sig dog spørgsmålet på om Milan kan afsætte Castilejo uden at skulle registrere et capital loss. Og låne-aftaler med option til hhv. Villarreal og Sevilla har ikke just kørt smidigt de seneste sæsoner (Bacca & Silva).

Så snakkes der en smule om at PSG returnerer efter de har fået løst(eller prøver at løse) Neymar-problematikken, for at sætte hårdt ind på Gigio Donnarumma. Jeg kan bare ikke rigtig forestille mig at det skulle materialisere sig. Tilbuddet skal være out of this world, når det kommer så sent i vinduet, førend Milan vil kigge på det. Momentummet omkring Gigios afgang virker til at være passeret tidligere i vinduet.
ilsemprelaziale
bruger
16. aug. 2019 14:49
svar
anmeld

Sv: SERIE A

Petagna ville være fantastisk at få ind, men han er nok for dyr. Uanset om Lotito efterhånden er blevet rigtigt gode venner med SPALs præsident og sikkert kan lukke en eller anden suspekt aftale.

Igli Tare har kig pĂĄ Dani Olmo som ny spiller pĂĄ midtbanen, men jeg ved ikke om det er konkret nu hvor Sergej formentligt bliver i klubben. Ham Dani Olmo er blevet scoutet af nogen store klubber sĂĄ jeg tvivler pĂĄ at han er billig.


Rossoneri
bruger
16. aug. 2019 14:54
svar
anmeld

Sv: SERIE A

Dani Olmo er næppe et alternativ til SMS. Han er udpræget 10er.
Rossoneri
bruger
16. aug. 2019 14:56
svar
anmeld

Sv: SERIE A

Men du mente måske af økonomiske årsager?
Rossoneri
bruger
16. aug. 2019 15:04
svar
anmeld

Sv: SERIE A

Men du mente måske af økonomiske årsager?
ilsemprelaziale
bruger
16. aug. 2019 17:55
svar
anmeld

Sv: SERIE A

Ja uanset om de ikke er samme spiller typer sĂĄ jeg ikke Lotito punger ud for Olmo medmindre Sergej bliver solgt.


Martinovic
bruger
17. aug. 2019 18:51
svar
anmeld

Sv: SERIE A

Igen en fin gennemgang, Lentini. Der kan ske en masse med mere end 14 dage tilbage.

Jeg har lige oprettet adgang til Strive og set Celta-Real. Det har kørt upåklageligt her i rigtig god kvalitet.
Mojn do!
Flying Dutchman
bruger
18. aug. 2019 20:05
svar
anmeld

Sv: SERIE A

Balotelli tilbage i Serie A - helt karakteristisk et valg med hjertet; han skal tørne ud for hjemmeegnens stolthed, Brescia.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza

Triplete Solo Noi
Stankovic
bruger
19. aug. 2019 05:57
svar
anmeld

Sv: SERIE A

Det er et rigtig spændende skifte, hvor det i den grad bliver interessant at følge ham, da det for alvor kan gå godt eller rigtig galt for ham.

Som et nyoprykket hold vil der være flere ups and downs i løbet af sæsonen og formentlig flest downs. Det kræver disciplin og at man formår at holde hovedet kold. Om han kan formå at være en holdspiller i de situationer er det store spørgsmål.

Men fedt at han er tilbage.

Klubsnak | SERIE A

1 2 3 ... 342 343 344 ... 1527 1528 1529 Vis alle sider