Luk

bold.snak

Klubsnak | SERIE A

1 2 3 ... 697 698 699 ... 809 810 811 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Flying Dutchman
bruger
26. feb. 20:36
svar
anmeld

Sv: SERIE A

Jeg synes ikke, at Werge var udtalt pro-Barcelona og anti-Napoli. Jeg "fangede" ham flere gange i at rose Napoli. Demme, Mertens, Zielinski, Rui og især Di Lorenzo fik ofte pæne ord med på vejen - mener endda at han nævnte, at han mente Di Lorenzo var bedste mand på banen. I den modsatte grøft fik Rakitic, De Jong og Vidal temmelig meget kritik.

Desuden var der, udover enkelte individuelle præstationer vel ikke pokkers meget positivt at sige om Napoli i går? Efter min mening lod de en kæmpe mulighed for en komfortabel sejr ligge, ved at have en næsten catenaccio-agtig tilgang til kampen, mod et ikke just imponerende Barcelona hold. Medmindre der sker mirakler, så har Napoli skudt sig selv i foden ved at forsøge at fedte et resultat hjem på hjemmebane. Jeg synes ikke, der var meget at råbe hurra for, og det er vel at mærke med pro-Napoli brillerne trykket godt og grundigt på næsen. At neutrale Werge og - indrømmet - Barcelona-glade Frimann så heller ikke kan, finder jeg ikke odiøst. Napoli gjorde i al fald heller ikke noget, for at fjerne det billede, mange ikke-calcio fans har af italiensk fodbold. NB! Jeg bemærkede i øvrigt flere gange i går, at Frimann (af alle!) undrede sig over, at normalt noget mere offensive Napoli stod så dybt.

Og mens jeg er i gang med mit mindre rant; rødt til Busquets? Come on... Forstå mig ret, der findes vel næppe større Busquets hadere på bold.dk, end netop mig - men rødt? Det er Mertens der sparker ind under foden på Busquets, efter sidstnævnte når at prikke til bolden.

Dermed ikke skrevet, det ikke fryder mig gevaldigt, at Busquets er i karantæne næste gang.

EDIT: Duck formulerer det noget mere firkantet, end min holdning er - men jeg sad da et par gange i går og klukkede over, hvor stramt folk havde det med Viaplay´s dækning.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza

Triplete Solo Noi

Dette indlæg er blevet rettet 26. feb. 20:42 af Flying Dutchman
Lentini17
bruger
26. feb. 21:54
svar
anmeld

Sv: SERIE A

Virkelig slap første halvleg af Juventus. Uinspirerende er den milde betegnelse.

Aouar spiller formentlig snart på en af de store adresser.
Janus
bruger
26. feb. 22:40
svar
anmeld

Sv: SERIE A

Lyon er heller ikke skræmmende. Juve ordner dem på hjemmebane.
Lentini17
bruger
26. feb. 22:45
svar
anmeld

Sv: SERIE A

Nej, de har været dødtrætte i en halv time nu.
Janus
bruger
26. feb. 22:47
svar
anmeld

Sv: SERIE A

Ja, lidt vildt at brænde alt krudtet af på en time og håbe de kan parkere bussen resten af tiden.
Lentini17
bruger
26. feb. 22:48
svar
anmeld

Sv: SERIE A

Haha, Peter Graulund stanger lige gult ud for film til Dybala.
Lentini17
bruger
26. feb. 22:50
svar
anmeld

Sv: SERIE A

Lyon er så trætte at ingen har styr på organisationen. De løber forvildet rundt og slipper konstant markeringer.
Lentini17
bruger
26. feb. 22:56
svar
anmeld

Sv: SERIE A

Tja, Lyon får det svært i Torino.

Betvivler også deres mentalitet, når de løber rundt og fejrer sejren som vandt de hele turneringen.
Magnifico
bruger
26. feb. 23:31
svar
anmeld

Sv: SERIE A

@ FD

Jeg skal ikke kunne sige, om du har set - og især hørt - den samme kamp som mig.

I mine ører var der tale om en generelt uvidende, nedladende, fordomsfuld og partisk behandling af italiensk fodbold – og det kan dine eksemplificerende undtagelser ikke rette op på. De adskillige opstød her i tråden vidner også om, at flere end jeg havde dén oplevelse.

Og hvorfor er jeg så (næsten) oppe i det røde felt lige her?

Jo, nu har jeg rejst Italien tyndt i de sidste 30 år, arbejdet ad hoc dernede, lært italiensk for 15 år siden og haft toskansk bolig i snart 10 år – så jeg har efterhånden fået Italien ind under huden og mener at forstå nationens dybere mekanismer, på godt og ondt.

Derfor er jeg grundlæggende pissetræt af, at Italien fodboldmæssigt set behandles på en så stereotyp måde, når vi taler om et kæmpestort, passioneret fodboldland i positiv udvikling, hvor bl.a.:

- et ungt landshold gik gennem kvalen med maksimumpoints og en score på 37-4
- fem ud af syv hold fortsat er med i Europa og præsterer godt
- målgennemsnittet i Serie A er 2,90 (- højere end både La Liga og Premier League)
- topscoreren i Serie A med 27 mål pt. fører European Golden Boot
- det nationale tilskuersnit er stigende og det højeste i de sidste 20 år

Italiensk fodbold har flyttet sig meget i de senere år, og resultaterne beviser det. Det afkræver en vis respekt – for nu at bruge et ærkeitaliensk begreb – for calcio, dens udvikling og status.

Det sker generelt ikke i danske medier. Og så længe jeg fortsat oplever den uretfærdige behandling, vil jeg forbeholde mig retten til ufortrødent at påpege og anfægte de løbende unoder.

Hvis nogen er/bliver træt af mit lille italienske korstog, kan de jo bare springe mine indlæg over.

A presto.

Italia. Storia. Cultura. Calcio. Viola.
LeleAdani
bruger
27. feb. 00:24
svar
anmeld

Sv: SERIE A

Mag:

Synes, du er alt for hård ved dig selv og lader deres ord komme til dig, når der er flere, der er med dig end mod dig. (TR, JuveFella, Janus, Lentini, I4L og undertegnede).

Først og fremmest slettede jeg mit oprindelige indlæg, fordi jeg ikke ville lave et for langt rant mod Premier League og komme ind på dét, jeg nu vil skrive kort om.

Og helt ærligt... tjek lige kommentarerne...

TR: "Hvorfor siger Carsten Werge at Diego Demme er hentet i Dortmund? Stram op." Ret til grin at få det forkert... det er lidt dét, som der er blevet skrevet om tidligere, at der ofte er faktuelle fejl. Det er pænt irriterende. Eller må jeg ikke synes det? Er det en "offerrolle"?

JF: "Er Carsten Werge efterhånden ikke færdig som kommentar? Eller er det bare mig."

Janus: "Lækker, lækker scoring... Nu bliver kommentatorerne snart bitre som sædvanlig når italienske hold er foran." Har jeg også oplevet følelsen af utallige gange. Særligt hos Viasat.

Lent: "Jesus, Frimann. Skal love for manden er begejstret for ter Stegen." Barca-bias hos Frimann? Ikke overraskende.

Mag: "Højdepunkter efter kampen. Ikke et eneste klip med de to Napoli-chancer, hvor ter Stegen redder flot. Det er efterhånden pinligt den ensidige fokusering på spanske og engelske hold." Er det ikke lidt underligt? Eller er det bare en offerrolle?

Det er ikke, fordi jeg er ude på at skabe splid i tråden, men jeg synes ganske enkelt, at det er for ekstremt at anvende udtrykket "offerrolle" i denne her kontekst. Har vedkommende, der skrev det, oplevet, hvad det vil sige at være sammen med folk, der påtager sig en offerrolle? Det er typerne, der klynker for at få medlidenhed.

Vil Mag og andre have medlidenhed? Du kan kalde det brok, fint nok, men ikke "offerrolle." Der er så mange konkrete eksempler på, at mange af "kommentatorerne" aktivt i deres handlinger viser, at de ikke giver særlig meget for Serie A.

Offerrolle-folket er typerne, der vil gøre alt for at få opmærksomhed. Græde for at få opmærksomhed. Påstå, de bliver mobbet for at få opmærksomhed. Sige, de er kede af det over, at deres far er død og lave FB-status om det, selvom vedkommende ikke havde et godt forhold til faren (kender en, der gjorde det, så nej, det er ikke et opstillet scenarie). Lave FB-status om, at de blev mobbet som barn og få opmærksomhed om det. Typerne, der vil råbe højt om, at de ikke har nogen penge, selvom de selv har brugt hele lortet på biler på Inkasso-lån. Intet af det er opfundet, men ting, jeg selv kender til fra andre...

Det er den forkælede snotunge, der råber og skriger over, at det ikke lige går hans/hendes vej og synes, det hele er så hårdt af den grund, selvom barnet får i hoved og røv. Skaber en scene over ingenting.

For mig er offerrollen en, der bruger alle mulige kneb for at få opmærksomhed. Offerrollen er noget, man gør af personlig gavn for at få noget ud af det.

Fint nok at sige, at man ikke er enig, og/eller at Mag burde lytte mere efter, når de blev rost, men hvis Magnifico, TR og andre synes, kommentatorerne er for langt ude i deres bias mod de italienske hold, sorry to say it, men så kan jeg ikke forstå, hvordan det kan betegnes som en "offerrolle".

Tro mig, når jeg siger, at Mag, TR, JuveFella, og hvem det nu ellers var, der skrev, at kommentatorerne var langt ude, ikke er de eneste, der er dødtrætte af danske kommentatorers markante disrespekt over for fodbolden i støvlelandet. Både IRL og på FB-sider som "Alt om italiensk fodbold" på Facebook er der gang på gang fodboldfans, der er irriterede over den manglende respekt, italiensk fodbold bliver mødt med.

Jeg har bevidst valgt ikke at se italienske kampe på dansk TV af flere grunde.

- Bovlamme kommentatorer, der snakker, mens røven går, og som ikke holder fokus... det er noget andet, når man ser kommentatorer fra Italien og særligt Argentina, hvor hver aktion kommenteres med passion. Glidende tacklinger, driblinger, hovedstødsdueller, afleveringer, fansenes sang med meget mere.

- Absurde ignoranter på et punkt, hvor jeg ikke gider at gå for dybt ind i det, da det irriterer mig at skulle genopfriske hukommelsen på den front.

- Som Mag skriver: fordomsfulde. De følger ikke længere med i, hvad der sker. Så sent som i går udtalte Werge, at det var "typisk italiensk", at de scorede på deres eneste chance, og at Napoli viste "italiensk kynisme." Han har vist ikke set Napoli under Benitez, Ancelotti og i særdeleshed ikke under Sarri, hvor der blev spillet flot. Samtidig var det ikke, fordi Barca ramte træværket tre gange forinden.

- Mangel på respekt. Helt grundlæggende. Ikke fra alle, men fra mange. Mølby og Werge er gode eksempler hos Viasat samt en person som Morten Bruun.

- En anden ting, der virkelig går mig på, er, at det nærmest føles som om, at nogle af kommentatorerne bliver irriteret, hvis et italiensk hold vinder ved at spille defensiv fodbold (som Janus skrev). Det skal de ikke blande sig i. Så må de få sig en bedre fodboldindlevelsesevne, hvis fodbold for dem udelukkende handler om offensive aktioner, for fodbold er også underholdende, når der er gode defensive aktioner... En flot glidende tackling eller vundet hovedstødsduel kan sagtens være lige så underholdende at se på som en lækker dribling, hvis du er blevet godt nok fodboldindoktrineret, hvilket de færreste hos fodboldmonopolkanalen er blevet...

- Generelt netop dét: Deres had mod defensiv fodbold. Jeg synes også at have bemærket, at der op til flere gange er blevet talt i negative vendinger om Atletico Madrid.

Derudover er der helt grundlæggende hos Viasat en fodbold"dækning", der er så åbenlyst bygget op omkring de mest overfladiske og intetsigende fodboldfans med reality TV-tilbøjeligheder. Netop derfor kan det godt gå (går jeg ud fra) en mand som Mag på, når der sløses så voldsomt, som der ofte gøres på Serie A-dækningen.

Anyway, der er mere end det, men jeg gider ikke at grave dybere i det...
Dette indlæg er blevet rettet 27. feb. 00:26 af LeleAdani

Klubsnak | SERIE A

1 2 3 ... 697 698 699 ... 809 810 811 Vis alle sider