Luk

Luk

bold.snak

Klubsnak | SERIE A

1 2 3 ... 785 786 787 ... 1627 1628 1629 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Interforlivet
bruger
15. marts 2020 18:28
svar
anmeld

Sv: SERIE A

@Rosso: Jeg respekterer selvf√łlgelig fuldt ud at du ikke har lyst til at afgive nogle som helst informationer om hvad du render og laver til hverdag samt hvad dit politiske st√•sted er. Og jeg beklager endnu engang at jeg italesatte det (flere gange).

Det er nok fordi jeg ikke selv har det på samme måde.

Og apropos d√©t, s√• bekender jeg lige kul√łr med det samme. Det med betydningsdannelse er mere eller mindre det som jeg lever af at besk√¶ftige mig med. S√• her har jeg (medmindre du selvf√łlgelig laver det samme som mig) en helt naturlig dybere indsigt i emnet end du har.

Og det er og bliver alts√• et faktum at sandheden omkring betydningen af fx et givet begreb ikke findes et sted derude. Betydningen af en hvilken som helst sproglig st√łrrelse beror p√• sociale konventioner, og sociale konventioner er af natur dynamiske. Derfor findes der ikke √©n betydning i hele verden der nogensinde kan fastholdes. Vi fors√łger med strukturalisternes yndlingsv√¶rkt√łj, nemlig ordbogen. Men selv den m√• l√łbende opdateres da den ogs√• m√• give fortabt for den altoverskyggende betydningskraft som er og bliver sprogbrugernes kontinuerlige brug af sproglige st√łrrelser.

Inden for sociolingvistisk sprogteori vil man s√• p√•pege at der ligger et v√¶sentligt hegemonisk aspekt i disse betydningsskabende processer som g√•r ud p√• at nogle stemmer vejer tungere end andre. Dvs at lokale betydningsdannelser som fx blandt urbane unge som begynder at omarbejde betydningen af adverbiet ordentligt (i udtryk som "han er ordentligt stor ham der") ikke oplever samme gennemslagskraft som n√•r eksempelvis politikere, forskere og meningsdannere omarbejder betydningen af den sproglige st√łrrelse "tosprogede". Det begreb blev introduceret i 1996 af to forskere som √łnskede at s√¶tte fokus p√• de elever med ikke dansk-baggrund som der efterh√•nden var ret mange af i det danske skolesystem, og det p√• en m√•de hvor det blev fremh√¶vet af det at kunne to sprog er en resurse snarere end en h√¶msko.

De grundprincipper findes slet ikke i dag. I dag bruges "tosproget" primært til at beskrive de problematiske elever med ikke-vestlig baggrund i det danske skolesystem.

S√• nej, de grundl√¶ggende principper i et begreb st√•r ikke skrevet i sten, og de kan sagtens omarbejdes gennem brug - s√¶rlig hvis dem med dominerende stemmer (af den ene eller den anden grund) v√¶lger at g√łre det.

Og grunden til at det her er s√• centralt for vores debat er s√•dan set ret simpel. Neoliberalisme er b√•de et meget omdiskuteret og anvendt begreb (hvilket alts√• g√łr det ekstra disponibelt over for betydningsomarbejdelse) og et begreb der er pakket med ideologi. Derfor er en l√¶sning og anvendelse af det naturligvis formet af ens eget ideologiske st√•sted. Og derfor har det i min optik en k√¶mpe relevans for vores diskussion.

Man kan slet og ret ikke diskutere betydningen af neoliberalisme fra et objektivt synspunkt.

PS: Jeg ved godt det var en lang (og m√•ske og irriterende sm√łre). Det er Coronaens skyld:)
Dette indlæg er blevet rettet 15. marts 2020 18:29 af Interforlivet
Slettet(042125212608)
bruger
15. marts 2020 19:01
svar
anmeld

Sv: SERIE A

Jeg siger kun at det er en af de b√¶rende ideologier. Hvilket √łget konkurrenceuds√¶ttelse, form√•lsparagraffer, politisk kommunikation om end noget ogs√• bevidner. Jeg tror du till√¶gger det ene citat lige lovligt meget tolkning.

Man kan ikke bare kigge p√• kr. og √łre, det er forvr√¶ngning hvis man ikke korrigere for inflation. Dette er n√łdvendigt for at kunne vise om hvorvidt der er en v√¶kst. Samtidigt b√łr man ogs√• kigge p√• kr. pr. patient/barn, hvilket ogs√• her skal korrigeret for inflation. G√łr man det bliver billedet et ganske andet.

Selvom visse dele er arbejdsopgaven kun varetaget af det offentlige er det er ikke det samme som et De facto monopol. Din tolkning er endnu et tydelig bevis p√• at visse ideologier har haft en fremmarch i sproget, her en markedsg√łrelse af sociale ydelser. Men hvis man ikke ser det offentlige som en virksomhed er det dermed ikke et monopol, eftersom der ikke skal dannes profit.

Verdens st√łrste offentlige sektor, har du rygd√¶kning p√• det, eller slynger du blot om dig med p√•stande som alle andre.

Kan du bevise sverige, norge og Schweiz har et bedre og hvordan g√łres det op, er det repeterbar osv. Ps. jeg har set rigeligt og allerede her kan man se det variere voldsomt alt efter v√¶gtning, hvad der m√•les p√• etc. Jeg har til dato at se en m√•ling der giver bare nogenlunde trov√¶rdigt resultat.

Ja det var en fantastisk beslutning at sælge essentiel infrastruktur til underpris.

Ja og hvordan er det nu lige gået med alle de udliciterings opgaver? Ofte helt a pommern til. Det offentlige skal ikke drive virksomhed det skal yde en theneste, der hvor det gik galt var da man begyndte at drive visse dele som en virksomhed.
Rossoneri
bruger
15. marts 2020 19:08
svar
anmeld

Sv: SERIE A

Jeg respekterer selvf√łlgelig fuldt ud at du ikke har lyst til at afgive nogle som helst informationer om hvad du render og laver til hverdag samt hvad dit politiske st√•sted er.

Jeg har nu ikke noget problem med at fortælle hvad jeg laver. Jeg har bare ofte svært ved at se relevansen i det (i en bold.dk sammenhæng).

Som jeg ser det, b√łr enhver debat bero p√• de "n√łgne" argumenter. Ikke grunden til at man siger eller har dem.

S√• her har jeg (medmindre du selvf√łlgelig laver det samme som mig) en helt naturlig dybere indsigt i emnet end du har.

Det er jeg s√•dan set ikke et √łjeblik i tvivl om - og din "lange sm√łre" er helt cool. Jeg s√¶tter stor pris p√• "n√łrderi" og emnefordybelse.

Det √¶ndrer dog ikke p√•, at jeg fastholder min grundliggende p√•stand; ethvert begreb kr√¶ver en "sandhed" for at kunne eksistere som begreb. Der er selvf√łlgelig altid rum for fortolkninger og udvikling til en vis grad, men begrebet "hest" (for at forts√¶tte et tidligere eksempel) bygger jo p√• en r√¶kke sandheder. En kanin kan ikke pludselig v√¶re en hest - for nu at s√¶tte tingene p√• spidsen.

Alternativt har det pågældende begreb ingen værdi.

Og til syvende og sidst, er det egentlig også emnet ubetydeligt - eller i hvert fald sekundært.

Uanfægtet hvordan man måtte tolke et begreb som neoliberalisme (med mindre altså det pludselig er at sidestille med socialisme, nationalsocialisme og andre meget modsatrettede ideologer), holder den oprindelige påstand ikke vand.

Man kan sagtens argumentere for at der har været en bevægelse henimod mere neoliberalisme, men at det skulle være nogen form for bærende ideologi, er regulært usandt.

Man kan slet og ret ikke diskutere betydningen af neoliberalisme fra et objektivt synspunkt.

I så fald giver det velsagtens ingen mening at bruge det som centralt begreb i en diskussion...(?)
Rossoneri
bruger
15. marts 2020 19:50
svar
anmeld

Sv: SERIE A

Jeg siger kun at det er en af de bærende ideologier.

Det er fortsat forkert - vi er et helt igennem socialdemokratisk fors√łgersamfund. Det simple faktum at en stigende del af befolkningen fors√łrges af staten, er bevis p√• dette.

Hvilket √łget konkurrenceuds√¶ttelse...

Jeg tror egentlig ordet "√łget" danner hele pr√¶missen her. En √łgninger ikke lig med at det skulle v√¶re b√¶rende eller delvist b√¶rende. Det betyder blot, at det er mere end f√łr.

Hvis man taler om at "gennemsyre" m√• man n√łdvendigvis sammenligne med andre samfund. Her antager jeg ikke du vil argumentere for, at Danmark skulle v√¶re et mere neoliberalt samfund (?)

Man kan ikke bare kigge p√• kr. og √łre, det er forvr√¶ngning hvis man ikke korrigere for inflation. Dette er n√łdvendigt for at kunne vise om hvorvidt der er en v√¶kst.

Korrigeret for inflation bruger vi flere penge på det offentlige og vi bruger også flere penge som andel af vores BNP. Dermed kan man med rette tale om en voksende offentlig sektor.

Du har dog ret i, at der teoretisk er det s√•kaldte demografiske tr√¶k at tage hensyn til. Der er dog en lang r√¶kke aspekter i dette der skal tages h√łjde for.

Eksempelvis er det problematisk at den offentlige sektor ikke tilnærmelsesvis formår at effektivisere i samme tempo som det private erhvervsliv.

Dette handler selvf√łlgelig ikke om, at de ansatte skal "l√łbe hurtigere" som det ret s√• fjollet er udlagt som. Det handler om, at det offentlige ikke er gode til at implementere effektiviserende teknologi.

Og hvorfor skulle man ogs√• det? Med den fuldst√¶ndig h√•bl√łse bevillingstankegang vi arbejder ud fra, er der absolut intet incitament for forbedring.

Det hårdtarbejde sundhedspersonale er desværre de helt store tabere i dette.

Selvom visse dele er arbejdsopgaven kun varetaget af det offentlige er det er ikke det samme som et De facto monopol.

På sundhedsområdet er det jo. Eller, jeg kan naturligvis vælge at tage på privathospital for egen regning, men det er sagen uvedkommende.

F√łrst i det tilf√¶lde, at det offentlige ikke kan leve op til sine forpligtelser, kan man v√¶lge et privat alternativ p√• statens (vores egen) regning.

Men hvis man ikke ser det offentlige som en virksomhed er det dermed ikke et monopol, eftersom der ikke skal dannes profit.

Hvad har profit med sagen at g√łre? Der findes da flere virksomhedstyper der ikke har profit som m√•l fx a.m.b.a.

Et monopol er (teknisk set) defineret ved at der kun findes √©n udbyder. I praksis taler man selvf√łlgelig ogs√• om monopoler ifm virksomheder der har en altdominerende markedsandel.

Du er vel ikke uenig i, at den beskrivelse passer på det danske sundhedsvæsen (?)

Det er jo rent og skær en politisk beslutning, at sundhedsopgaver (som udgangspunkt) skal varetages i offentlig regi.
Schweiz og Luxembourg er eksempler på lande, hvor der er stor frihed hos den enkelte borger og hvor der stadig er sikret ret til behandling.

Verdens st√łrste offentlige sektor, har du rygd√¶kning p√• det, eller slynger du blot om dig med p√•stande som alle andre.

Du har faktisk ret - der er lidt forskellige m√•der at opg√łre det p√•. Og det varierer ogs√• lidt fra √•r til √•r - pr√¶cis som at vi sl√•s med franskm√¶ndende om den tvivlsomme √¶re, at have verdens h√łjeste skattetryk.

Ja det var en fantastisk beslutning at sælge essentiel infrastruktur til underpris.

Det er en misforst√•else at fx DONG blev solgt til underpris. At de nye ejere form√•ede at banke prisen op, er helt og holdent et bevis p√•, hvor talentl√łst det tidligere var drevet.

Den danske stat (alts√• du og jeg) har i √łvrigt tjent masser af penge (ansl√•et over 100 mia.!) p√• v√¶rdifor√łgelsen, da vi fortsat ejer 50% af DONG (nu √ėrsted).

Ja og hvordan er det nu lige gået med alle de udliciterings opgaver?

Hvilke udliciteringsopgaver er det lige du henviser til?

Det offentlige skal ikke drive virksomhed det skal yde en theneste, der hvor det gik galt var da man begyndte at drive visse dele som en virksomhed.

Person ligt mener jeg, at det er den helt forkerte vinkel. Vi burde snarere fokusere på at få den bedste service til færrest muligt penge.

Her er der meget der tyder p√•, at staten ikke er den optimale arbejdsgiver. Igen, her skyder jeg p√• ingen m√•de p√• de offentligt ansatte, som jeg oplever g√łr et kanon stykke arbejde. Jeg har selv lige v√¶ret ifm sundhedsv√¶senet og er helt igennem taknemmelig for den behandling jeg fik af de mennesker jeg m√łdte.

Men jeg har ogs√• pr√łvet at v√¶re patient i Norge og min gamle nabo var overl√¶ge p√• Rikshospitalet i Oslo. Jeg kan garantere for, at b√•de serviceniveau og arbejdsgl√¶de blandt de ansatte er minimum √©t niveau over deroppe.
Martinovic
bruger
15. marts 2020 20:42
svar
anmeld

Sv: SERIE A

Serie A-tråden må være en de tråde på bold.dk med flest quote - svar - quote - svar etc.
Mojn do!
Flying Dutchman
bruger
15. marts 2020 20:47
svar
anmeld

Sv: SERIE A

Serie A-tråden må være en de tråde på bold.dk med flest quote

Enig

- svar - quote

Helt enig.

- svar etc.

Det ved jeg nu ikke...
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza

Triplete Solo Noi
La Mir!!
bruger
15. marts 2020 22:46
svar
anmeld

Sv: SERIE A

Man skulle tro Kongen & BIF var vendt tiltage, denne gang som Milano klubber sympatis√łrer.
Daje!
Interforlivet
bruger
17. marts 2020 09:11
svar
anmeld

Sv: SERIE A

@Rosso: Nu er vi trods alt også nået fra et punkt hvor du skriver:
Men fakta er, at der ikke findes neoliberale politikkere i Folketinget.
og
Der findes absolut intet (neo)liberalt tankegods bag udviklingen i det danske statssamfund. Det b√łr v√¶re √•benlyst evident.
til et hvor du skriver:
Det kan meget vel v√¶re, at man mener, at der har v√¶ret et vist skred i en retning. Det ben√¶gter jeg i √łvrigt ingenlunde.
og
Man kan sagtens argumentere for at der har været en bevægelse henimod mere neoliberalisme, men at det skulle være nogen form for bærende ideologi, er regulært usandt.
Og s√• er vi jo lige pludseligt slet ikke s√• langt fra hinanden. Om Z4E og jeg har ret i at den neoliberale dagsorden har v√¶ret b√¶rende eller om du har ret i at den blot har spillet en sekund√¶r/perifer rolle, skal jeg ikke g√łre mig til herre over. Jeg tror som sagt vi er farvede af vores politiske st√•steder i den debat.

Der er selvf√łlgelig altid rum for fortolkninger og udvikling til en vis grad, men begrebet "hest" (for at forts√¶tte et tidligere eksempel) bygger jo p√• en r√¶kke sandheder. En kanin kan ikke pludselig v√¶re en hest - for nu at s√¶tte tingene p√• spidsen.

Alternativt har det pågældende begreb ingen værdi.
Det er sjovt du lige n√¶vner s√•dan et eksempel da det netop var et s√•dan eksempel som en af grundl√¶ggerne af den moderne sprogvidenskab, Saussure, brugte i sin udvikling af strukturalismen (som p√• mange m√•der var det f√łrste sprogvidenskabelige paradigme inden for sprogvidenskaben). En af de teoretiske grundpiller l√łd s√•dan her: Ethvert sprogligt tegn er arbitr√¶rt. En hest er ikke en hest. En kanin er ikke en kanin. Osv. osv. Hest og kanin er blot tegn som vi er blevet enige om skal referere til nogle s√¶rlige st√łrrelser i verden. S√• hest og kanin har alts√• ingen sandhedsv√¶rdig, de har blot en referentiel v√¶rdi.

Så du finder altså ikke én sprogforsker i hele verden som vil mene at der findes en sandhed bag et sprogligt tegn.

Derfor kan ethvert sprogligt tegns betydning eller stavemåde eller udtale i teorien også sagtens omarbejdes hvilket da også (som jeg allerede har påpeget) sker hele tiden. Sådan har det altid været, og sådan vil det altid være. For det er sådan sprog fungerer.

D√©t sagt s√• er det klart at der vil v√¶re nogle sproglige tegn som er mere robuste i forhold til betydnings√¶ndringer end andre. Hest og kanin er ret robuste da de begge repr√¶senterer en forholdsvis simpel forbindelse mellem tegn og reference. Med begreber som neoliberalisme er forbindelsen mellem tegn og reference dog af en helt anden karakter. S√•dan helt groft sagt kan man sige at jo mere kompleks forbindelsen mellem tegn og betydning er jo mere tilb√łjeligt vil det p√•g√¶ldende tegn ogs√• v√¶re til at f√• tilf√łrt nye betydninger. Og med et begreb som neoliberalisme hvor referencen ikke g√•r til en konkret st√łrrelse i verden man kan pege p√• og r√łre ved, s√• er og bliver det alts√• langt sv√¶rere at fastholde √©n betydning sammenlignet med fx eksemplerne hest og kanin.

Samtidig skal det n√¶vnes at den manglende sandhedsv√¶rdi alts√• ikke udg√łr et problem. Vi er som mennesker sociale individer hvilket vil sige at vi har en indbygget lyst til at forst√• hinanden. Derfor vil vi altid arbejde henimod f√¶lles forst√•elser af vores sprog. Og derfor er den arbitr√¶re forbindelse mellem tegn og det som det betegner, p√• ingen m√•de noget som skulle forhindre os i fx at forst√• hinanden eller at finde p√•, bruge og diskutere begreber - tv√¶rtimod faktisk.

Og til syvende og sidst, er det egentlig også emnet ubetydeligt - eller i hvert fald sekundært.
Jeg vil mene at det er en alvorlig fejlslutning at tro det. Det netop helt centralt for diskussionen hvad du og jeg og Z4E l√¶gger i begrebet neoliberalisme n√•r vi diskuterer om der er blevet udf√łrt neoliberalistisk politik i DK gennem de senere √•rtier.

I så fald giver det velsagtens ingen mening at bruge det som centralt begreb i en diskussion...(?)
Det giver alt den mening det overhovedet kan give. Begrebet neoliberalisme er som sagt helt central for vores diskussion. Det man blot skal huske (og som Z4E og jeg ogs√• g√łr flere steder) er at praktisere kildehenvisning s√•ledes at dem man diskuterer med ved hvilken l√¶sning/fortolkning af begrebet man l√¶gger til grund for sine p√•stande.
Dette indlæg er blevet rettet 17. marts 2020 14:12 af Interforlivet
Rossoneri
bruger
17. marts 2020 16:34
svar
anmeld

Sv: SERIE A

Og så er vi jo lige pludseligt slet ikke så langt fra hinanden.

Jeg anser sådan set ikke at jeg har rykket mit standpunkt.

Jeg siger fortsat, at der ikke findes en neoliberal dagsorden i noget som helst parti. Det skulle lige være hos NB (afhængigt af hvordan begrebet fortolkes).
Men eftersom de er helt nye p√• tinge, har de oplagt ikke haft indflydelse p√• den historisk f√łrte politik.

Det handler om relativitet.

At der er en bevægelse i en eller anden retning, siger, i sig selv, ikke noget om omfanget.

Jeg fastholder min holdning til at vores samfund og vores stat i altoverskyggende grad er baseret p√• en socialdemokratisk fors√łger-/formynderideologi.

Dette ikke for at eskalere en diskussion - blot for at præcisere mit synspunkt.

Den oprindelig påstand var jo at vores samfund var "gennemsyret". Det mener jeg fortsat er lodret forkert.

Så du finder altså ikke én sprogforsker i hele verden som vil mene at der findes en sandhed bag et sprogligt tegn.

Her bevæger du dig vel lidt ud af en tangent.

Det er muligvis mig der bruger "sandhed" i en lidt forkert kontekst, for selvf√łlgelig findes der ikke en universel sandhed i at en hest skal hedde netop det. Det er bare noget vi har fundet p√•.

Men hele vores sprog bygger jo netop på, at vi har en fælles begrebsforståelse. Ellers mister sproget sin værdi som koncept.

Jeg vil mene at det er en alvorlig fejlslutning at tro det. Det netop helt centralt for diskussionen hvad du og jeg og Z4E l√¶gger i begrebet neoliberalisme n√•r vi diskuterer om der er blevet udf√łrt neoliberalistisk politik i DK gennem de senere √•rtier.

Teoretisk set, ja.

Men tager man de to fortolkningsretninger der er tale om; minimalstat eller fuldstændig konkurrenceudsættelse, mener jeg, at udsagnet er forkert i begge tilfælde.
Jeg har fremsat mine argumenter for begge dele, så ingen grund til at gentage.

Til syvende og sidst reagerede jeg på en påstand om, at både vores sundhedsvæsen og samfundet generelt, var "gennemsyret" af neoliberalistisk tankegods.

Det mener jeg, som skrevet, er en gang vr√łvl (no offense) uanf√¶gtet fortolkning.

At det måske er en svagt stigende tendens har jeg sådan set ingen modsigelser imod. Det var dog heller ikke påstanden.

Men i det ekstremt ringe omfang det findes i vores samfund (og specifikt i sundhedsvæsenet), giver det ikke mening at tale om kausalitet.
Slettet(071156212702)
bruger
17. marts 2020 20:19
svar
anmeld

Sv: SERIE A

Savner I at se Serie A eller generelt bare italiensk fodbold?

Det kan I på denne her side. Footballia. I skal blot indtaste mail, og så kan I se kampene.

886 kampe fra Serie A siden 1964. https://footballia.net/competitions/serie-a

101 kampe fra Coppa Italia. https://footballia.net/competitions/coppa-italia

268 Azzurri-kampe. Siden viser alle slutrundekampe fra 1966. https://footballia.net/teams/italy + https://footballia.net/competitions/world-cup

21 Supercaoppa-kampe. https://footballia.net/competitions/supercoppa?page=1

1564 CL-kampe. https://footballia.net/competitions/champions-league

Etc etc. Der er en del mere.

I kan klikke på jeres respektive klubhold og se, hvilke kampe der kan ses på siden.

Sådan lige hurtigt ud fra trådene på bold:

120 Fiore-kampe. https://footballia.net/teams/acf-fiorentina

371 Inter-kampe. https://footballia.net/teams/fc-internazionale

395 Milan-kampe. https://footballia.net/teams/ac-milan

308 AS Roma-kampe. https://footballia.net/teams/as-roma

475 Juve-kampe. https://footballia.net/teams/juventus-fc

316 Napoli-kampe. https://footballia.net/teams/ssc-napoli

204 Lazio-kampe. https://footballia.net/teams/ss-lazio


Dette indlæg er blevet rettet 17. marts 2020 20:20 af Slettet(071156212702)

Klubsnak | SERIE A

1 2 3 ... 785 786 787 ... 1627 1628 1629 Vis alle sider