Luk

Luk

bold.snak

Klubsnak | SERIE A

1 2 3 ... 786 787 788 ... 1627 1628 1629 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Acheron 3
bruger
17. marts 2020 20:26
svar
anmeld

Sv: SERIE A

En fin idé. Gå tilbage i tiden og lær noget om jeres klubs historie og tidligere spillere.
Br√łndby
Fiorentina
Portsmouth
Rossoneri
bruger
17. marts 2020 20:30
svar
anmeld

Sv: SERIE A

Fedt!
Interforlivet
bruger
18. marts 2020 07:35
svar
anmeld

Sv: SERIE A

@Rosso: Jeg synes nu stadig vi har bevæget tættere på hinanden end som så.

Selvom du sk√łjter henover det, s√• er der jo alts√• tale om at du bl√łder op i forhold til p√•standene om at der "ikke findes neoliberale politikkere i Folketinget" og at der "absolut intet (neo)liberalt tankegods [findes] bag udviklingen i det danske statssamfund."

Vi er s√• slet ikke enige om hvor stor en indflydelse de neoliberalistiske str√łmninger har og har haft. Jeg mener vi har rykket os fra et udgangspunkt som ligner det du har redegjort for med en velf√¶rdsstat i verdensklasse (og ja, jeg er med p√• at du vil betegne den p√• en anden m√•de) til mere og mere neoliberal strukturering. Jeg har allerede givet eksempler p√• dette, men jeg kan samtidig tilf√łje hvordan min egen offentlige arbejdsplads lider markant under det ogs√•. Her er alle medarbejdere efterh√•nden reduceret til et kryds p√• bemandingsskemaet og selve den overordnede vidensfabrik lavet godt og grundigt om til en p√łlsefabrik.

Men hele vores sprog bygger jo netop på, at vi har en fælles begrebsforståelse. Ellers mister sproget sin værdi som koncept.
Det g√łr den nemlig. Men det er samtidig ikke ensbetydende med at den f√¶lles begrebsforst√•else ikke i bund og grund beror p√• en socio-kulturel konstruktion som dermed l√łbende omarbejdes hver gang vi bruger de p√•g√¶ldende begreber.

Som jeg har n√¶vnt f√łr, s√• illustrerer diskussionen i Information netop dette. √ėkonomer og humanister bruger begge begrebet flittigt men p√• forskellige m√•der.

PS: Jeg har i √łvrigt aldrig skrevet at vores samfund er "gennemsyret af neoliberalistisk tankegods". Jeg har p√•st√•et at der er blevet indf√łrt neoliberalistiske tilstande gennem de seneste to √•rtier. Det er naturligvis ikke ensbetydende med at jeg mener man har afviklet velf√¶rdsstaten eller fuldst√¶ndig glemt dens v√¶rdi. Det er trods alt en grundpille i vores samfund som man ikke s√•dan lige g√łr op med - heldigvis hvis du sp√łrger mig.
Dette indlæg er blevet rettet 18. marts 2020 07:41 af Interforlivet
Rossoneri
bruger
18. marts 2020 08:53
svar
anmeld

Sv: SERIE A

Selvom du sk√łjter henover det, s√• er der jo alts√• tale om at du bl√łder op i forhold til p√•standene om...

Nej, jeg står 100% ved de holdninger - også selv om der i minimalt omfang kan findes elementer af en sådan ideologi.
Men det g√łr der ogs√• af kommunisme og andre ekstremistiske holdninger.

Vi kan da sagtens diskutere semantik - hvis det fremmer forståelsen, kan jeg omformulere min holdning til at en sådan indflydelse findes i ekstremt lille grad.

Jeg mener vi har rykket os fra et udgangspunkt som ligner det du har redegjort for med en velfærdsstat i verdensklasse (og ja, jeg er med på at du vil betegne den på en anden måde) til mere og mere neoliberal strukturering.

Jeg mener omvendt at kvalitetsfaldet i altoverskyggende grad skyldes √łget bureaukrati og formynderi.

Dette forbinder jeg på ingen måde med hverken liberalisme eller neoliberalisme (uanfægtet hvordan man måtte tolke det). Det forbinder jeg med socialistiske regimer.

Du illustrerer det jo selv helt perfekt; Her er alle medarbejdere efterh√•nden reduceret til et kryds p√• bemandingsskemaet og selve den overordnede vidensfabrik lavet godt og grundigt om til en p√łlsefabrik.
Dette har vel absolut intet med konkurrenceuds√¶ttelse at g√łre (hvis man √łnsker at tolke neoliberalisme i den retning).

Jeg har i √łvrigt aldrig skrevet at vores samfund er "gennemsyret af neoliberalistisk tankegods".

Korrekt - og det har jeg fortsat ikke citeret dig for. Jeg regerede på det udsagn og du blandede dig i den diskussion (hvilket du selvsagt er velkommen til).
Interforlivet
bruger
18. marts 2020 09:56
svar
anmeld

Sv: SERIE A

@Rosso:
Nej, jeg står 100% ved de holdninger - også selv om der i minimalt omfang kan findes elementer af en sådan ideologi.
Men det g√łr der ogs√• af kommunisme og andre ekstremistiske holdninger.

Vi kan da sagtens diskutere semantik - hvis det fremmer forståelsen, kan jeg omformulere min holdning til at en sådan indflydelse findes i ekstremt lille grad.
Helt fint. Og det er som sagt også bare det jeg mener med at vi har rykket os tættere på hinanden.

Jeg mener omvendt at kvalitetsfaldet i altoverskyggende grad skyldes √łget bureaukrati og formynderi.

Dette forbinder jeg på ingen måde med hverken liberalisme eller neoliberalisme (uanfægtet hvordan man måtte tolke det). Det forbinder jeg med socialistiske regimer.
Og jeg har allerede erkl√¶ret mig enig i ovenst√•ende. Det voksende bureaukrati er absolut ogs√• medvirkende til at offentlige arbejdspladser lider. Og nej, lige den del er da absolut ikke s√¶rlig oplagt at koble sammen med neoliberalisme. Der er desv√¶rre en tendens til at oml√¶gge politikker baseret p√• de f√• der snyder frem for de mange som opf√łrer sig ordentligt. Ude hos mig var det fx ikke s√¶rlig sv√¶rt at fornemme en voldsom og meget markant √¶ndring i mange arbejdspraksisser i k√łlvandet p√• Penkowa-sagen.

Du illustrerer det jo selv helt perfekt; Her er alle medarbejdere efterh√•nden reduceret til et kryds p√• bemandingsskemaet og selve den overordnede vidensfabrik lavet godt og grundigt om til en p√łlsefabrik.
Dette har vel absolut intet med konkurrenceuds√¶ttelse at g√łre (hvis man √łnsker at tolke neoliberalisme i den retning).
Jo, det har det skam i h√łj grad. Det handler netop om markedsg√łrelse af alt fra udvalg af studieretninger til de studerendes optjening af ECTS-point til forskningsartikler. Fremdriftsreformen er jo ogs√• i h√łj grad et eksempel p√• et neoliberalistisk v√¶rkt√łj.

Korrekt - og det har jeg fortsat ikke citeret dig for. Jeg regerede på det udsagn og du blandede dig i den diskussion (hvilket du selvsagt er velkommen til).
Jeg er med. Det var også bare for god ordens skyld at jeg nævnte det.
Interforlivet
bruger
18. marts 2020 10:24
svar
anmeld

Sv: SERIE A

Tak for link, LeleAdani!
Rossoneri
bruger
18. marts 2020 11:42
svar
anmeld

Sv: SERIE A

Der er desv√¶rre en tendens til at oml√¶gge politikker baseret p√• de f√• der snyder frem for de mange som opf√łrer sig ordentligt.

For ikke at n√¶vne nulfjelskultur, som jeg personligt anser som det absolut st√łrste problem.

Den såkaldte Svendborg-sag har skabt helt vanvittige dokumentationskrav, som selvsagt koster helt ekstremt mange penge. Derudover er overvågning og dokumentation også den absolut bedste måde at fjerne enhver form for initiativ, ejerskab og selvledelse fra medarbejdere.

Dermed mener jeg også der findes et enormt ledelsesproblem i det offentlige, fordi dygtige mennesker sjældent fungerer godt under disse forhold. Ser man på ledelsesformen i mange moderne succesrige virksomheder, handler det meget om enablement af den enkelte medarbejder og at realisere dennes potentiale.

Samlebåndstankegangen lever naturligvis stadig, men den er (heldigvis) på hastig tilbagemarch.

Det handler netop om markedsg√łrelse af alt fra udvalg af studieretninger til de studerendes optjening af ECTS-point til forskningsartikler.

Hvis jeg skulle krybe til korset og give dig ret i noget, skulle det helt klart være dette. Jeg synes bl.a. en de facto afskaffelse af grundforskning er et kæmpe problem.

Einstein, Bohr, Hawkins, Planck m.fl. var aldrig kommet med deres banebrydende opdagelser i nutidens forskningsmilj√ł. Her er helt klart et omr√•de hvor vi fejler i vores markedsg√łrelse. Eller sagt p√• en anden m√•de; "Fra forskning til faktura" er en fiasko.

Jeg fastholder dog stadig, at der findes forsvindende lidt markedsg√łrelse af fx vores sundhedsv√¶sen og det offentlige Danmark i al almindelighed. Ikke mindst i sammenligning med de lande vi normalt sammenligner os med.

Og vigtigst af alt, så ser jeg ingen kausalitet mellem dette og den deroute vi har oplevet i bl.a. sundhedsvæsenet.

Specifikt omkring studieretninger, mener jeg der er et paradoks. Som samfund har vi jo behov for at forvalte borgernes penge p√• en m√•de der er "forsvarlig". Vi kan selvsagt ikke acceptere, at uddanne en meget stor gruppe mennesker til arbejdsl√łshed.

Heri paradokset ift "gratis" uddannelse og SU.

Det kan naturligvis opleves som "markedsg√łrelse", men hvad er alternativet? Og er det reelt markedsg√łrelse, eller handler det om simpel ansvarlighed?

Fremdriftsreformen er jo ogs√• i h√łj grad et eksempel p√• et neoliberalistisk v√¶rkt√łj.

Det er jeg så ikke enig i.
Jeg mener det er et helt naturligt krav, n√•r man kan se, at det private erhvervsliv form√•r, at effektivisere i langt h√łjere grad end det offentlige system.

Vores sundhedsopgaver bliver jo fortsat kun udliciteret i meget lille grad.

Herunder er der naturligvis nogle enkelte omr√•der hvor det ikke giver mening. Her t√¶nker jeg f√łrst og fremmest p√• kulturomr√•det.

Men taler vi om sundhedsv√¶senet (som jo var udgangspunktet for diskussionen), mener jeg f√łrst og fremmest det beror p√• simpel logik.
Det handler, som sagt, ikke om, at den enkelte medarbejder skal "l√łbe hurtigere". Det handler om at optimere visse opgaver ved hj√¶lp af tilg√¶ngelig teknologi.

Det b√łr v√¶re et simpelt krav - b√•de for de ansattes vedkommende og fordi vi ved, at pengene skal r√¶kke l√¶ngere i fremtiden, pga stigende forventninger fra borgerne og ikke mindst det demografiske tr√¶k.

Jeg har svært ved at se, at der skulle være "neoliberalistisk tankegods" i det.
Magnifico
bruger
18. marts 2020 12:08
svar
anmeld

Sv: SERIE A

@ Rosso & IFL

Jeg er sikker p√•, at hvis vi slap jeres tvekamp l√łs ude i det virkelige liv, villle I kunne debattere den satans coronavirus ihjel.

Og nej, jeg har ingen evidens.
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Interforlivet
bruger
18. marts 2020 12:22
svar
anmeld

Sv: SERIE A

Specifikt omkring studieretninger, mener jeg der er et paradoks. Som samfund har vi jo behov for at forvalte borgernes penge p√• en m√•de der er "forsvarlig". Vi kan selvsagt ikke acceptere, at uddanne en meget stor gruppe mennesker til arbejdsl√łshed.

Heri paradokset ift "gratis" uddannelse og SU.

Det kan naturligvis opleves som "markedsg√łrelse", men hvad er alternativet? Og er det reelt markedsg√łrelse, eller handler det om simpel ansvarlighed?
Problemet er ikke s√• meget selve initiativet (selvom jeg til stadighed vil mene at det er generelt problematisk). Det er snarere det analytiske grundlag for initiativet. Det forholder sig nemlig s√•dan at man eksempelvis baserer sit efterh√•nden udbredte narrativ om at humanister uddannes til arbejdsl√łshed p√• en fuldst√¶ndig arbitr√¶r skillelinje. Du m√• ikke h√¶nge mig op p√• det pr√¶cise antal m√•neder, men det var noget med at man ved at sk√¶re ved fire m√•neder efter opn√•et akademisk titel fik et tal der viste stor arbejdsl√łshed, hvorimod et skel efter seks m√•neder ville have vist noget helt, helt andet. Det er selvsagt enormt problematisk fordi man dermed baserer hvad der alt andet lige er drastiske tiltage p√• uddannelsesmarkedet p√• en meget simpel analysemodel som afh√¶ngig af hvor man lige s√¶tter sk√¶ringsdatoen viser to n√¶rmest diemetralt modsatte omst√¶ndigheder.

Men taler vi om sundhedsv√¶senet (som jo var udgangspunktet for diskussionen), mener jeg f√łrst og fremmest det beror p√• simpel logik.
Det handler, som sagt, ikke om, at den enkelte medarbejder skal "l√łbe hurtigere". Det handler om at optimere visse opgaver ved hj√¶lp af tilg√¶ngelig teknologi.

Det b√łr v√¶re et simpelt krav - b√•de for de ansattes vedkommende og fordi vi ved, at pengene skal r√¶kke l√¶ngere i fremtiden, pga stigende forventninger fra borgerne og ikke mindst det demografiske tr√¶k.

Jeg har svært ved at se, at der skulle være "neoliberalistisk tankegods" i det.
Jamen formuleret sådan lyder det da også ganske fornuftigt. Og nej, at optimere visse opgaver ved hjælp af tilgængelig teknologi er naturligvis ikke særlig oplagt at kalde neoliberalt tankegods. Det med hvor stor en grad af ulicitering der finder sted har jeg dog et lidt andet perspektiv på - dog uden at kende alt for mange konkrete tal.

Det er under alle omst√¶ndigheder interessant at h√łre fra folk som Nera og Z4E som arbejder inden for omr√•det at der i hvert fald er et eller andet rigtigt i at sundhedsv√¶senet ikke k√łrer p√• alle cylindre i disse dage.

Til syvende og sidst var det jo egentlig bare det jeg gerne ville frem til - omend jeg selvf√łlgelig erkender at jeg selv gjorde mig skyld i at starte en ideologisk diskussion med min ben√¶vnelse af de neolibalistiske tendenser i dansk politik.
Rossoneri
bruger
18. marts 2020 13:25
svar
anmeld

Sv: SERIE A

Det med hvor stor en grad af ulicitering der finder sted har jeg dog et lidt andet perspektiv på - dog uden at kende alt for mange konkrete tal.

Det seneste tal jeg har set er, at 25% af statslige og kommunale opgaver er sat i licitation.

Dermed forst√•et, at det ikke n√łdvendigvis er lig med omfanget af opgaver der l√łses i privat regi.

Af dem er det dog i klart overvejende grad opgaver som reng√łring p√• skoler, anl√¶gsaktiviteter og vedligehold. Med andre ord, ikke borgern√¶re opgaver.

Hvis jeg husker ret, indeholder tallet også de opgaver der sendes til private hospitaler, som resultat af at behandlingsgarantien ikke kan overholdes i offentligt regi.

Klubsnak | SERIE A

1 2 3 ... 786 787 788 ... 1627 1628 1629 Vis alle sider