Luk

Luk

bold.snak

Klubsnak | SERIE A

1 2 3 ... 788 789 790 ... 1627 1628 1629 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Magnifico
bruger
24. marts 2020 22:01
svar
anmeld

Sv: SERIE A

Helt enig. De fleste danskere fatter ikke helt den grumme alvor. Det er inferno dernede. Og så er Toscana ikke engang ramt så hårdt som primært Lombardiet, især Bergamo og Brescia. Og gud ske tak og lov for at DK kan høste af Italiens erfaringer, inkl. nedlukning. Frygter vitterligt, hvis det måtte sprede sig til Milano. Metropol med 5 mio mennesker.

Og også 100% enig i at ingen penge kan retfærdiggøre tab af menneskeliv. Punktum.

Jeg kan pt. ikke gøre så fandens meget for ham/dem. Jeg kan kun prøve at give mental opbakning, fortælle hvad der sker i verden som kan give håb og så kan jeg overføre penge, når han får behov for det - uden modydelse. Men de er sgu også stolte mennesker de italienere, selv i disse tider, og er ikke meget for at tage imod på dén front.

Men jeg kan ihvertfald love ham, at når det hele er overstået, skal der fanme investeres gode danske kroner i vores lille italienske bolig, som dermed indebærer håndværksarbejde (- han er jo også murer), og spenderes tungt hos alle de lokale - det er sket med lange køreture til de større supermarkeder, forretninger og restauranter for en rum tid.
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Magnifico
bruger
24. marts 2020 22:03
svar
anmeld

Sv: SERIE A

Atalanta-Valencia på San Siro/GM med 40.000+ ellevilde tilskuere var en fatal beslutning set i bagspejlet. Både ift Norditalien og Spanien. Fodbolden står generelt i et dårligt corona-lys mht i rettidig omhu at lukke ned. Money rules. Og nu går calcio tiggergang hos regeringen med en regning på 5,4 mia DKK i hånden. Tror at de ryger bagest i køen.
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Flying Dutchman
bruger
24. marts 2020 22:49
svar
anmeld

Sv: SERIE A

Du er et sympatisk menneske, Mag.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza

Triplete Solo Noi
Magnifico
bruger
24. marts 2020 23:00
svar
anmeld

Sv: SERIE A

Tak, jeg prøver såmænd bare at være et menneske.

Og... Nessun uomo è un´isola.
ACF Fiorentina & Leeds United FC

Dette indlæg er blevet rettet 24. marts 2020 23:02 af Magnifico
Slettet(071156212702)
bruger
24. marts 2020 23:30
svar
anmeld

Sv: SERIE A

Klasse, Mag.

Fra DR.dk forleden:

"Er det ikke fuldstændig vanvittigt at man er parat til at sende hele verden i dyb krise og recession mange år fremover for at redde nogle få mennesker?"

Poul Fritz Kjær, professor i globalisering og politisk økonomi på Copenhagen Business School
"Hej Mette, det er jo et interessant etisk spørgsmål. Hvad koster et menneskeliv? Jeg er ikke læge men vurderingen har nok været at vi potentielt vil have rigtig mange mennesker der bliver ramt. De britiske sundhedsmyndigheder har for eksempel vurderet at i værste fald vil op til en halv million briter dø af det her såfremt der ikke skrides ind og så kan man jo gange op og se hvad det vil betyde på verdensplan." (https://www.dr.dk/engagement/taet-paa/stil-spoergsmaal-hvad-kommer-corona-krisen-til-at-betyde-for-oekonomien)

Ved ikke, om det bare var mig, men da jeg læste det markerede, kunne jeg ikke lade være med at tænke: lige lovlig kynisk type.

EDIT: Det samme kan sikkert siges om hende, der stiller spørgsmålet, men hun fremstår lidt ignorant, hvilket er nemmere at tilgive (hvis du spørger mig).
Dette indlæg er blevet rettet 24. marts 2020 23:32 af Slettet(071156212702)
Flying Dutchman
bruger
25. marts 2020 00:09
svar
anmeld

Sv: SERIE A

Jeg læser ordene "Jeg er ikke læge, men..." og så står jeg med det samme af. Den sniger sig med hastige skridt op til "Jeg er ikke racist, men..." og "Jeg har intet imod kønsligestilling, men...".

Du er ikke læge.

Ti stille.

Det er efter min mening et simpelt regnestykke. En økonomisk krise (hvis den overhovedet kommer) koster ingen liv. Det gør Corona-virus. Regnestykke slut.

EDIT: "Du"´erne i dette indlæg er ikke rettet mod dig, Lele. Bare mod Kloge Ă…ger og økonomiske dommedagsprofeter.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza

Triplete Solo Noi

Dette indlæg er blevet rettet 25. marts 2020 00:13 af Flying Dutchman
Slettet(071156212702)
bruger
25. marts 2020 00:16
svar
anmeld

Sv: SERIE A

Good point - fangede den godt første gang hehe.
Rossoneri
bruger
25. marts 2020 06:57
svar
anmeld

Sv: SERIE A

Jeg stikker selvfølgelig hånden i en hvepserede her. Der er mange følelser involveret i dette og det er uden tvivl ganske forfærdeligt det vi ser udspille sig i Italien, Spanien og efterhånden Frankrig.

Jeg synes dog der er nogle relevante spørgsmål og betragtninger der trænger sig på.

For det første er Italien (som med rette fremhæves som den største katastrofe), et "specielt" land når det kommer til epidemier som denne, influenza osv.

For det første er Italiens befolkning en af de ældste i verden. Dernæst er kulturen omkring hvordan man bor, meget væsentlig.
Forskere på bl.a. WHO og fra Israel, Japan og Singapore, har udtalt, at det vigtigste ikke er antallet af smittede, men at man isolerer de ældre, svage og udsatte.
Det faktum, at det er meget naturligt at bo flere generationer under samme tag i Italien, har desværre gjort dem ekstra udsatte.
Pointen her er, at man ikke nødvendigvis kan overføre scenariet til danske forhold og derfor skal spørgsmålet om nedlukning ses i et nationalt/regionalt perspektiv.

Dernæst vil jeg gerne anholde argumentet at prisen for et menneskeliv aldrig kan blive for høj. Jeg skal på ingen måde bestemme eller dømme hvad folk tænker, jeg mener dog der mangler en konsekvensregning.

De penge det danske samfund har mistet som konsekvens af nedlukningen vil koste menneskeliv. Og det vil koste livskvalitet.

I Danmark dør folk hver dag som konsekvens af mangel på penge i staten. Masser af patienter tilbydes ikke den optimale behandling, den bedste og nyeste medicin osv.
Med kræft ved man, at den bedste "medicin" er hurtig udredning. Tænk sig hvor mange kræftscreeninger man kunne foretage for "bare" 10 mia. om året. Det er en brøkdel af hvad denne krise koster os.

For samme penge kunne vi købe den bedste og nyeste medicin og teknologi til at behandle og forebygge tilbagefald indenfor en lang række sygdomme.
Hørte fx (pre corona) et interview med en kvinde der var midlertidigt kureret for brystkræft. Der findes en behandling der, teoretisk, nedbringer risikoen for tilbagefald med op mod 70%. Prisen var 225.000, men medicinrådet vurderede at behandlingen ikke skulle tilbydes, fordi prisen var for høj.

For at sætte det i perspektiv, får hver tredje dansker kræft og næsten 300.000 får diagnosen hvert år.

Tager man de lidt mere "bløde" værdier, mener jeg også det er meget væsentligt at vurdere hvad prisen er. For nylig har vi haft en kæmpe offentlig debat om normeringer i børneinstitutioner. Hvis jeg ikke tager helt fejl, er prisen ca. 1 mia for at sikre én voksen pr. tre og seks børn i hhv vuggestuer og børnehaver.

Vi har ældre der kommer i bad mindre end én gang om ugen af økonomiske årsager.

Så jeg mener ikke man kan forsimple det til at sige, at ingen pris er for høj for at "løse" coronakrisen. Prisen ved at bruge de penge er enormt høj.

Jeg kan og skal ikke gøre mig til dommer over hvad der er vigtigst. Jeg har selvfølgelig min egen holdning, men den er ikke så relevant.

Det relevante er forståelsen af, at nogle dør mens man redder andre.
Det er desværre den barske realitet.
Stankovic
bruger
25. marts 2020 08:02
svar
anmeld

Sv: SERIE A

Det hele bunder dybest set i at WHO og alt for mange lande tog den kinesiske kommunistiske regerings rapporteringer i starten af ĂĄret for gode varer.

Imens kunne man på Twitter i starten af januar finde flere gruopvækkende videoer og beretninger fra Kina, som viste og forklarede om hvad der i virkeligheden skete.

Men om eksempelvis WHO tog dette alvorligt? Nej, for kineserne rapporterede jo kun om 7 døde på samme tidspunkt som, at man kunne se en video med 5 bodybags i en skummel varevogn foran et landsbyshospital udenfor Wuhan. Skyklapper havde WHO. Inklusiv vores egen sundhedsstyrelse herhjemme som nærmest direkte opfordrede folk til at valfarte ud i verden imens, at vi stadig lod fly ankomme fra Kina.

Hvad jeg håber er, at Italien og resten af verden gør det, at når det her har lagt sig, så gør man sit yderste for at stille Kina ansvarlig for det her. Som land må man stå til ansvar for at man rapporterer de korrekte tal når en sygdom som denne forekommer.

Der er intet at sige til, at Kina nu gør sit bedste med at stille med læger tilrådighed for andre lande og at forære forskellige beskyttelsesmidler. Det er jo ren damage control.
Rossoneri
bruger
25. marts 2020 10:31
svar
anmeld

Sv: SERIE A

@stankovic
Ikke helt sikker pĂĄ hvad du mener her.

Hvis du svarer på min henvisning til udtalelser fra diverse læger, er præmissen dog ikke korrekt.

WHO-lægen Bruce Aylward er ekspert i virologi og bygger sine iagttagelser på Singapore og Sydkorea, foruden Kina. Derudover selvfølgelig hans generelle erfaring og speciale indenfor netop denne slags epidemier.

De nævnte lande har udtalt sig baseret på egne erfaringer ud fra deres respektive strategier.

Man kan dog konstatere, at de alle peger i samme retning som Bruce Aylward - isolér først og fremmest de svageste og find derefter de syge.

Men der kan også være en fordel i at så mange "stærke" som muligt bliver smittet hurtigt, da man udvikler immunitet efter sygdomsforløb.

Klubsnak | SERIE A

1 2 3 ... 788 789 790 ... 1627 1628 1629 Vis alle sider