Luk

Luk

bold.snak

Klubsnak | SERIE A

1 2 3 ... 818 819 820 ... 1627 1628 1629 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Magnifico
bruger
22. april 2020 23:31
svar
anmeld

Sv: SERIE A

Det er imø godt, at klubberne nu er blevet enige om at have et samlet standpunkt: at sæsonen bør færdigspilles. Var de blevet enige om, at den ikke skulle færdigspilles, så havde regeringen blot accepteret dette og så kunne en række af klubberne dreje nøglen om.

Det er nemlig ikke helt uvæsentligt, hvem der tager beslutningen om at afslutte sæsonen nu. F.eks. kan tv-selskaberne ikke så let tilbageholde tv-penge, hvis det er regeringen, der har stoppet sæsonen. Det er helt omvendt, hvis det er klubberne, der tager beslutningen, for så er det misligeholdelse af tv-kontrakten og lig med ingen penge.

Hvordan de er kommet frem til enigheden, er ikke helt til at vide. Men jeg kunne godt forestille mig, at der er blevet fremlagt et økonomisk scenarie, der påviste et sandt blodbad, såfremt Serie A i en fortsat lang periode ingen indtægt havde samtidigt med at klubberne skulle tilbagebetale tv- og sponsorpenge (- hvis klubberne selv terminerede sæsonen).

Og der har måske været nogle storklubber, der har luftet tanker om retssager mod andre (mindre) klubber, hvis de aktivt obstruerede en afslutning af sæsonen.

Situationen er jo også, at selvom alle klubberne er lige stillet - ingen har indtægter, alle har fortsat udgifter - så kan storklubberne være i størst fare: jo større klub, jo større indtægtstab og jo større udgifter.

I sidste ende er det dog regeringen, der afgør, om sæsonen må færdigspilles. Og det bliver det sundhedsmæssige aspekt, der bliver afgørende. Det økonomiske aspekt vil være sekundært - men dog ikke helt uvæsentligt, idet calcio-verdenen samlet bidrager med ca. 40 mia DKK i Italien - for regeringen.
ACF Fiorentina & Leeds United FC

Dette indlæg er blevet rettet 22. april 2020 23:46 af Magnifico
Interforlivet
bruger
23. april 2020 14:21
svar
anmeld

Sv: SERIE A

Ifølge bold.dks rygtemølle fører Barcelona kapløbet om Tonali.

Lad os håbe at det forbliver et rygte. Han skal blive i Serie A!
Nickdkinter
bruger
23. april 2020 14:35
svar
anmeld

Sv: SERIE A

Han bliver i Italien. Dog kommer det an på hvor hårdt krisen kommer til at mærke de italienske hold.
Rossoneri
bruger
23. april 2020 15:11
svar
anmeld

Sv: SERIE A

Ifølge bold.dks rygtemølle fører Barcelona kapløbet om Tonali.

Det er at sidestille med den halvfulde tosse der står foran Netto.

Skal man tro Romano, er der tre klubber med i kapløbet; Inter, Juve og Milan. Spilleren selv ønsker Milan, men det er tvivlsomt om vi kan finde pengene. Derudover tror jeg også i højere grad, at Szoboszlai bliver hentet til den plads.

Inter og Juve kan derimod sagtens klare det fee der, med forbehold for corona-korrektioner, ligger i lejet €35-45m.

Spørgsmålet er dog hvad Inter vil med Tonali. I mit univers udfylder han samme rolle som Barella. Førstnævnte er dog mere teknisk velfunderet.

Et andet bud er, at han skal spille foran forsvaret. Men køber man virkelig en reserve til den slags penge? Brozovic må jo anses som klar starter. Seneste melding går da også på, at Inter har tilbudt kroaten en ny kontrakt til €4,5m årligt.
Og vil Tonali selv acceptere en plads på bænken? Ikke mindst i lyset af, at Sensi også kan spille 6er.

I Juve giver han bedre mening. Han ville, efter alt at dømme, kunne få relativt meget spilletid, på en midtbane der ikke er imponerende (relativt ift resten af holdet).

Her ser jeg igen Tonali som 8er. Faktisk ville han som type, passe virkelig godt ind i Sarris tanker.

Personligt håber jeg også, at han bliver i Italien og skal man tro hans egne, hans agents og Cellinos udtalelser, er det da også planen. Sidtnævnte håber i øvrigt at se Tonali fortsætte karrieren i enten Napoli eller Roma, så de to skal naturligvis heller ikke udelukkes.
Martinovic
bruger
23. april 2020 15:28
svar
anmeld

Sv: SERIE A

Har han ikke mest spillet 6´er i Brescia? Jeg ser ham mere som en arbejdshest end som et teknisk vidunder.

Skal han spille i Milan, vil jeg mene, at han skal spille 6´er og skubbe Bennacer op som venstre mezzala.

Jeg ser ham ikke i Inter af samme årsager som dig.

Han vil passe bedst i Juve, men det må blive på bekostning af Pjanic.
Mojn do!
Rossoneri
bruger
23. april 2020 15:46
svar
anmeld

Sv: SERIE A

Har han ikke mest spillet 6´er i Brescia? Jeg ser ham mere som en arbejdshest end som et teknisk vidunder.

Jo, han spiller primært 6er i en diamant. Man kan så diskutere om det er hans optimale position. Selv sammenligner han sig jo med Gattuso (som type). Her vil jeg mene at hans optimale rolle er som to-vejsspiller. Det handler først og fremmest om roller og både Inter og Juve spiller med en pivot i den rolle, og her ser jeg lidt Tonalis kvaliteter spildt - i hvert fald på et større hold.

Skal han spille i Milan, vil jeg mene, at han skal spille 6´er og skubbe Bennacer op som venstre mezzala.

Altså, pt spiller vi jo med to centralt på midtbanen, så det vil givetvis være i en tandem med Bennacer.

Spørgsmålet er naturligvis hvilket system Rangnick bringer med sig. Det kan være alt fra 3-5-2, 3-4-3, 4-4-2 og 4-3-1-2. Ja, han kan egentlig også vælge at fortsætte med den 4-2-3-1 vi pt benytter.

Han vil passe bedst i Juve, men det må blive på bekostning af Pjanic.

Det har jeg svært ved at se. Ryger Pjanic, tror jeg de sætter alle sejl ind på at hende Jorginho. Desuden har Bentancur vist virkelig gode takter på den plads, så det ville undre, hvis Juve bruger en masse penge på en plads hvor de har en kommende stjerne i forvejen.
ilpolpopogba
bruger
23. april 2020 19:18
svar
anmeld

Sv: SERIE A

Rossoneri:

Har du læst noget om jorginho (link?) eller bare en fornemmelse?

Jeg kan slet ikke se at jorginho skulle være manden der købes ind til juves midt. Der er tale om pogba, SMS eller Tonali. Godt nok en flad fornemmelse, hvis man sku ende ud med jorginho
la vecchia signora
Rossoneri
bruger
23. april 2020 19:36
svar
anmeld

Sv: SERIE A

@ilpol
Nej, ingen håndfaste rygter. Men det lugter af en skilsmisse med Pjanic og så ville det være oplagt med Sarris favoritspiller.

Tænker dog, at SMS og Pogba ikke har noget at gøre med Jorginho. Tænker at de to er alternativer til Tonali.
ilpolpopogba
bruger
23. april 2020 20:48
svar
anmeld

Sv: SERIE A

Rosso:

Hvis Pjanic ryger, måske. Men synes det er en nedgradering og håber din mavefornemmelse er helt off :)

Med tanke på at Juve ejer 6-7 midtbanespillere, tænker jeg at både en SMS/Tonali/pogba og jorginho virker som et overkill. Men hvis det er i forbindelse med Pjanic skulle forlade juve, tja måske. Håber det sgu ikke
la vecchia signora
Rossoneri
bruger
23. april 2020 23:10
svar
anmeld

Sv: SERIE A

@ilpol
Tja, hvis vi taler en midtbane med fire pladser, er det vel næppe overvældende rent numerisk.

Dertil kommer, at Matuidi er 33 år, mens juryen vel stadig er ude omkring Ramsey og Rabiot.

I mine øjne, mangler Juve helt klart en to-vejsspiller med kvalitet. Tonali er ikke der endnu og det siger sig selv, at Pogba og SMS er et niveau over. Men de bliver satme også dyre og har Juve pengene i den størrelsesorden.
Lønomkostningerne er jo eksploderet de seneste år og både SMS og Pogba vil givetvis kræve lønninger der kun overgås af Cristiano. Pogba ville endda nok kræve en løn i et leje der ligner portugiserens.
Raiola skal jo også have til salt til et æg.

Jeg undrer mig faktisk også over, at du ikke er begejstret for Jorginho. Det er jo en spiller der kender Sarris filosofi ud i detaljerne og som ville kunne gå direkte ind som starter.

Klubsnak | SERIE A

1 2 3 ... 818 819 820 ... 1627 1628 1629 Vis alle sider