Luk

bold.snak

Klubsnak | SERIE A

1 2 3 ... 918 919 920 ... 1513 1514 1515 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Interforlivet
bruger
6. aug. 2020 22:15
svar
anmeld

Sv: SERIE A

@Z4E: Laver du sjov? Hvor er det at jeg "spiller smart" henne?

Jeg kan forstå på resten af dit indlæg at det nye nordiske køkken lige udelades i karakteristikken af det danske køkken som noget der smager af "ingenting". Det virker meget belejligt.

PS: Din kommentar omkring karry fik mig til at grine højlydt.
Dette indlæg er blevet rettet 6. aug. 2020 22:18 af Interforlivet
Flying Dutchman
bruger
6. aug. 2020 22:18
svar
anmeld

Sv: SERIE A

@ I4L

Men jeg bliver provokeret når man i stedet for at skrive "jeg bryder mig ikke om det danske køkken" skriver at det smager af "ingenting".

Men det gør det jo ikke - efter min mening. At du har en anden holdning, er fair - det er dog lidt sjovt, at du, der kan "tåle at folk er uenige med dig", dog ikke kan tåle, at folk har en anden holdning end dig.

Jeg generaliserer ikke - jeg skriver min holdning, qua mine mange oplevelse med det danske køkken, efter 20+ år i landet. At du synes, det smager af fucking enhjørninger og regnbuer, er helt fair.

Og det er ærlig talt lige så tåbeligt at begynde at påstå at der generelt krydres for lidt i det danske køkken.

Det er ikke en tåbelig påstand - det er min erfaring. Det må du lære at leve med.

Desuden tager du det alt, alt, alt for personligt. Jeg har ikke angrebet dig eller dine kundskaber i køkkenet - du laver sikkert verdens bedste hakkebøf. Jeg deler blot min holdning om det danske køkken, som jeg oplever det fra diverse restauranter og kroer rundt omkring i landet.

Og det er "dansk kontemporær mad" de laver.

Nu er vi ved at komme langt ude. Jeg er da fløjtende ligeglad med, at der findes restauranter derude, der kan putte en let ristet aubergineskive på et stykke surdej og kalder det noget virkelig sejt. Det har jo intet med den danske køkken at gøre - det er hele den der ny nordiske bølge, med friske råvarer, inspiration af køkkenhjælpens samiske bedstemor og jeg skal komme efter dig. Og ja, det meste af det er temmelig godt - omend enormt prætentiøst.

Men det er jo tydeligvis - som i, tydeligvis - ikke det jeg mener med det danske køkken. Det fremgår fra alt jeg skriver. Det tror jeg også, du er klar over. Jeg skriver selvfølgelig om hakkebøffer, frikadeller, pølser i alle afstøbninger (der dog alle smager ens) og ikke mindst smørrebrød. Du ved? Det danske køkken.

Så fald du bare ned og spis din quinoa-skorpede havtaske med letdampede asparges - husk salt og peber. Jeg er ikke efter dig og dine yndlingsrestauranter.

Fedt er som bekendt alfa og omega i mad. Hvis du ikke har fedt, kan smagen ikke bevares i munden i særlig lang tid.

Fedt er en væsentlig faktor, ja. Man kan dog i højeste grad overdrive det - hvilket tydeligvis er det, jeg skriver - og det synes at være standard i den danske køkken.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza

Triplete Solo Noi

Dette indlæg er blevet rettet 6. aug. 2020 22:21 af Flying Dutchman
ilsemprelaziale
bruger
6. aug. 2020 22:20
svar
anmeld

Sv: SERIE A

Vi har nogen retter i Danmark som jeg er stor fan af, de gængse svine retter f.eks, men sådan generelt set så er vores madkultur jo håbløs. Ikke helt lige så håbløs om UK eller Irland, men det er fandme tæt på.

Man ved vores mad er tam når det er standard Dansk kultur at hælde en halv liter brun sovs udover sit måltid. Føj for helvede...



Dette indlæg er blevet rettet 6. aug. 2020 22:23 af ilsemprelaziale
Interforlivet
bruger
6. aug. 2020 22:24
svar
anmeld

Sv: SERIE A

@FD:
Så fald du bare ned og spis din quinoa-skorpede havtaske med letdampede asparges - husk salt og peber.
Så bliver det vist ikke mere bøvet.

Du taler om at "det danske køkken" smager af "ingenting" men taler så i virkeligheden kun om dele af "det danske køkken" (ligesom Z4E). Javel ja.

Men så er vi jo egentlig enige. Den dårlige del af det danske køkken kan jeg personligt heller ikke lide, og jeg kan heller ikke lide dårlige restauranter. Det mad de laver, smager dårligt.

Har du i øvrigt aldrig været på en ordentlig restaurant i København? Hvis du kun har haft dårlige restaurantoplevelser og samtidig går meget op i mad, synes jeg ærlig talt det virker utrolig fjollet ikke at have besøgt eksempelvis en af de restauranter jeg nævnte i mit tidligere indlæg.
Dette indlæg er blevet rettet 6. aug. 2020 22:27 af Interforlivet
Slettet(042125212608)
bruger
6. aug. 2020 22:24
svar
anmeld

Sv: SERIE A

Man skal være yderst påstående hvis man definere det nye nordiske som dansk. Det bygger på sæsonens lokale ingredienser men henter også jvf. deres manifest også inspiration fra verdenen, historiske glemte traditioner og kulinariske strømninger. At kalde det dansk når det hedder Nordisk er mildest talt søgt. Det hedder jo ikke det nye danske køkken og er altså lavet af en yderst diverse gruppe af mennesker der er bosat i norden.

Du skrev krydderier som karry! Karry er ikke et krydderi, hvis man tror karry er et krydderi har man simpelthen mangel på fundamental viden. At nogen så har lavet en kryderriblanding med ordet karry gør det stadig ikke til et krydderi.



Flying Dutchman
bruger
6. aug. 2020 22:30
svar
anmeld

Sv: SERIE A

@ I4L

Skulle jeg være bøvet?

Skal vi ikke lige lynhurtigt blive enige om, at det er dig der pludselig tilføjer en hel anden stil til begrebet det danske køkken? At det er dig der vælger at udvande samtalen, når Z4E og jeg hele tiden har skrevet om hakkebøffer og deslige, og ikke den ny nordiske køkken? At du så af uransagelige årsager vælger at putte to vidt forskellige stilarter under én og samme kokkehue, skal vel næppe lægges os til last. Det svarer lidt til, at jeg tager det indonesiske køkken og traditionelt hollandsk mad og putter det hele i samme kategori, selvom det intet med hinanden har at gøre. Der er omtrent lige så langt fra det danske køkken til ny nordisk, som der er fra italiensk til finsk mad.

Den må du altså langt længere ud på landet med.

Har du i øvrigt aldrig været på en ordentlig restaurant i København?

Jeg har været på mange gode restauranter i København, ja. Dog ikke på nogle af dem, du nævner. Når jeg kigger på menukortene, er det også næppe noget, der kommer til at ske foreløbigt.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza

Triplete Solo Noi

Dette indlæg er blevet rettet 6. aug. 2020 22:33 af Flying Dutchman
Interforlivet
bruger
6. aug. 2020 22:30
svar
anmeld

Sv: SERIE A

@Z4E:
Man skal være yderst påstående hvis man definere det nye nordiske som dansk.
Skal vi lige starte med at karrykneppe din sætning, så hedder det altså "påståelig" og ikke "påstående". Eller måske skal vi hellere bestræbe os på at forstå hinanden? Jeg stemmer for det sidste. Det andet er nemlig latterligt.

Det nye nordiske køkken er i høj grad associeret med køkkenerne i mange nye danske restauranter. Så selvfølgelig er det ikke søgt at koble det køkken til det danske. Taler man om kontemporær dansk mad, kommer man ikke meget nærmere end det nye nordiske køkken.
Interforlivet
bruger
6. aug. 2020 22:31
svar
anmeld

Sv: SERIE A

@FD:
Skulle jeg være bøvet?
Nej. Det du skrev var bøvet. Endda meget bøvet.
ilpolpopogba
bruger
6. aug. 2020 22:32
svar
anmeld

Sv: SERIE A

Jeg skal lige høre, er det dansk mad på danske restauranter I synes er smagsløst eller er det AL dansk mad, også det mad man selv kreerer? Hvis sidstnævnte, så er det jo himmelråbende dumt skrevet!

Og FD, prøv for Guds skyld at bestille noget andet end Hakkebøf med grønne bønner, næste gang du er ude. Hvis danskerne skulle sælge det danske køkken til omverdenen ville det nok ikke være den triste mandagsret man diskede op med.
Prøv eksempelvis noget smørrebrød, hvor et stykke koster mere end en 50’er, og gerne over 100 pr. stk.

- og iøvrigt helt enig med vedkommende (tror det var interforlivet) ift. at tilsyneladende ved samtlige brugere herinde, alt der er værd at vide om det italienske køkken fordi de følger en italiensk klub.

la vecchia signora
Geddar
Moderator
6. aug. 2020 22:33
svar
anmeld

Sv: SERIE A

Kun i Serie A-tråden.....

Jeg er da i øvrigt enig med at det danske køkken man definerede for 10-15-20 år siden var smagløst, men der er sgu også sket meget siden. Også med inspiration fra det forhold man har til de mere rene smage i Italien. Måske der er et par stykker, der skal komme nogle mere interessante steder i DK.

Hvad angår Gorms synes jeg også det er for hyped. Men det er stadig bedre end end langt de fleste pizzaer. Det er dog glædelig, der stadig kommer større fokus på kvaliteten af pizzaer. Selvfølgelig med Bæst som forbilledet.

Klubsnak | SERIE A

1 2 3 ... 918 919 920 ... 1513 1514 1515 Vis alle sider