Luk

bold.snak

Klubsnak | AGF - Tråden: Lård...

1 2 3 ... 569 570 571 ... 579 580 581 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
SuppenGiverGlæde
bruger
5. april 20:13
svar
anmeld

Sv: AGF - Tråden: Med hvor det sner.

Helt enig omkring P. Olsen. Han spiller altid super energisk og sender ofte flotte lange afleveringer i dybden eller ved sideskift. Jeg er glad for at vi har fået ham, selvom at han nok ikke helt endnu har ramt samme niveau som dengang i AAB. At han så også har lidt sans for drama er en anden sag.

Gad vide om manglen af NP har noget at sige ift. dynamikken på midtbanen?

Det ville være vildt spændende at se Diks på midten igen. Jeg var tosset det han præsterede i dén kamp!
Når bolden ind i målet går,
glæde i suppen mange får.
Toon Toon!
bruger
6. april 09:40
svar
anmeld

Sv: AGF - Tråden: Med hvor det sner.

Rent taktisk forstår jeg ikke, hvorfor vores kanter skal holde så meget bredde, som de eks. gjorde mod FCN. Bolden blev tit spillet fra forsvaret og så ud til Jon, der stod helt ude ved sidelinjen. I vores opstilling bør Højer og Diks sørge for bredden, og Jon og Links skal så ind og være tættere på Mortensen, som bliver noget isoleret nogle gange, også fordi vores 8ere ikke lykkes. Jeg ser alt for lidt, at Jon, Blume og Links arbejder sammen som en farlig offensiv trio - de rammer ikke hinanden ordentligt og derfor får vi ikke spillet chancerne stor nok.

Jeg håber, at det manglende slutprodukt hos Jon og især Links skyldes alder og at det kommer med udviklingen i løbet af det næste års tid. Som slutproduktet er nu, er det ikke godt nok til at spille med helt i toppen. Mod FCN blæser Links den lige over mål på en stor chance, Albert losser den langt over på en god mulighed, og Jon formår ikke at sætte hovedet ordentligt på ved en fin hovedstødchance. Ikke skarpt nok. I
Black and White army

Dette indlæg er blevet rettet 6. april 09:41 af Toon Toon!
BoroDane
bruger
6. april 09:52
svar
anmeld

Sv: AGF - Tråden: Med hvor det sner.

Gad vide om manglen af NP har noget at sige ift. dynamikken på midtbanen?


Det har det helt sikkert. PO er ikke 6´er og bliver det aldrig. Så bliver han reduceret til en mand der bare skal lave lange afleveringer. Han skal frem på 8´er positionen hvor han bedre kan servicere de offensive kræfter og byde ind med skud fra kanten af feltet. Det bliver for idéløst når han ligger så langt tilbage.

Det er i mine øjne super vigtigt, at vi får en ny god 8´er til sommer. Så kan Duncan være reserve til NP. Grønbæk, PO og den nye mand kan rotere om de to 8´er pladser og Hvidt/Brandthof kan være 4. og 5. mand i truppen.

Og så skal vi satme også have en ny venstrefløj eller i det mindste regulær udfordring til Jon, hvis ikke han sælges.
Lee Tomlin on Twitter \"My washing machine was making loads of noise I opened it and kompany crawled out I must of left him in my pocket\"
Toon Toon!
bruger
6. april 09:54
svar
anmeld

Sv: AGF - Tråden: Med hvor det sner.

Vi skal have nogle offensive spillere, der kan lave mål. Det er jo kun P. Mortensen, der scorer.
Black and White army
Britz
Aka Nufc_fan
6. april 19:54
svar
anmeld

Sv: AGF - Tråden: Med hvor det sner.

Jeg synes det er helt rigtigt set, at vi spiller for bredt med vores wings. Både Thor og Links ligger jo klistret op af sidelinjen, men bør jo søge dybere ind i banen, især når vi vælger at have en venstrefodet spiller på højrekanten og visa-versa. Det ene gang Thor faktisk kommer ind i feltet, efter et flot træk, så bliver det for alvor farligt. Det var dog efter en aktion, hvor han selv måtte føre bolden derind. Det lykkedes den ene gang, men det er ikke noget man kan regne med, at han gør særlig mange gange.
Thor og Links skal tage de løb ind i banen og ned mellem deres backs og midtstoppere, mens Højer og Diks/Munksgaard skal strække forsvaret med deres tilstedeværelse højt på banen - så bør det give nogle muligheder. Men vigtigst af alt er, at der er bevægelse på - og gerne lidt uforudsigelighed også - byt gerne rundt og få nu strukket det forsvar fra hinanden. Vi kan ikke regne med, at det er nok bare at smide bolde ind til PM. Målene bliver nødt til at komme fra andre kanter (især kanterne!) også.
Toon Toon!
bruger
7. april 11:30
svar
anmeld

Sv: AGF - Tråden: Med hvor det sner.

Helt helt enig Britz. Og ja,der var nemlig den ene aktion med Jon, hvor han kom ind i det område hvor han kan gør ondt. Helt ude på kanten, og hvis han skal til at afdrible en forsvarer over et længere stykke - det tror jeg ikke kommer til at lykkes, han er ikke hurtig nok. Han kan derimod godt tage et lille træk og komme til en afslutning, eller indgå i småkombinationer.

Links derimod, han kan godt drible en halv bane. Men når han så kommer igennem, så skal der være nok spilmuligheder i boksen, og alt for ofte bliver det blot et indlæg mod Mortensen, hvilket er for nemt at dække op. Og Jon er jo ikke nogen stor trussel på indlæg. Links burde også have muligheden for at spille vores 8ere fladt, når han kommer igennem. Der er lidt at arbejde med for David, men vel også Morten Karlsen - dette er vel et af hans ansvarsområder.

Apropos ansvarsområder, er det så Mølby der står for vores dødbolde?

Black and White army
Jelleman666
bruger
7. april 21:27
svar
anmeld

Sv: AGF - Tråden: "Op med en Humle"

Jeg synes det helt klare problem ligger i måden vi gør det på. Vi bringer simpelthen for få spillere i feltet/farlige områder når vi angriber. Jeg var lige ved at skrive at man skulle kigge på hvordan Lyngby gør det, men de valgte så at levere en tarvelig omgang i aftes.
Blume er ikke så dynamisk som tidligere, så ofte har vi kun ca. 1,5 mand i feltet, Paddy + en fløj ca. hver anden gang, og det er ikke nok. Vores to 8´ere burde som minimum på skift kunne bringes derind, især fordi alle har et fint spark, lige meget hvem David vælger at bruge derinde.
"I can´t say anything," admitted Henry. "They are right." That old Ferguson team-talk - "Lads, it´s Tottenham" - now needs an update. Lads, it´s Arsenal. Keep putting pressure on and keep asking questions and eventually the capitulation will come"
Toon Toon!
bruger
8. april 09:58
svar
anmeld

Sv: AGF - Tråden: "Op med en Humle"

Det er jo præcis det, han ligger alt for alene fordi vores kanter står for bredt og fordi vores 8ere ikke lykkes med at komme ordentligt frem og dernæst at levere ordentlige afslutninger. Når vi så samtidig heller ikke er farlige på dødbolde længere, så ender det med at blive meget tamt.

Jeg ved godt at Randers-spillerne heller ikke ligefrem ligger øverst på topscorerlisten, men jeg synes alligevel, at de har mere at skyde med netop nu (Kamara, Egho som de mest oplagte men vel også Greve/Vito/Kehinde og ham australieren). Måske jeg har for meget respekt for Randers, men hvis ikke vi finder et helt andet niveau og træfsikkerhed frem i aften, så tror jeg vi taber.
Black and White army
Moller
bruger
8. april 10:16
svar
anmeld

Sv: AGF - Tråden: "Op med en Humle"

Jeg tror, at kanterne stod bredt mod FCN for lave gennembrud mod deres wingbacks eller mellem dem og deres midterforsvar. Generelt synes jeg dog ikke, at vi bragte for få folk med i felter - eller jo når vi brugte de tidlige indlæg fra backs manglede der flere, men i etableret spil var der mange der søgte mellemrummene i omkring feltet.

Overordnet manglede vi dog kvalitet på førsteberøringerne og i pasningerne. Både i mellemrummet foran feltet og i back-kant relationerne.

I forhold til chanceskabelsen og mål fra andre end Paddy, så har vi på papiret en del målfarlige spillere i Jon, Grønbæk, Blume og til dels Patrick Olsen, men det har ikke været prangende i lang tid på målfronten. Gift Links er begyndt at score mål, men jeg ser ham ikke som en særligt målfarlig spiller. Han giver dog noget andet værdifuldt til holdet som vi fx så på Brøndby Stadion.

Jeg tror dog at konstellationen og dynamikken på den centrale midtbane er noget, som man overvejer meget. Tilgangen af en mere klassisk målfarlig felt-til-felt spiller i Frederik Brandhof indikerer det også (så må vi se om han har niveauet). Generelt har vi heller ikke mange, som løber helt ind i det lille felt. Grønbæk og Blume er (når de ellers rammer formen) snarere farlige på halvdistancen på kanten af feltet. Det samme kan også siges om Patrick Olsen.

Endeligt skyldes vores manglede mål fra andet geled selvfølgeligt også mangel på konkurrence på kanterne. Jon og Links er selvskrevne - næsten uanset deres formkurve.

Dette indlæg er blevet rettet 8. april 10:20 af Moller
Moller
bruger
8. april 11:01
svar
anmeld

Sv: AGF - Tråden: "Op med en Humle"

I forhold til aftenens kamp er jeg meget spændt på at se, hvad vej pilen peger. Jeg synes, at kritikken af holdet har været for voldsom i medierne og blandt fans efter den dårlige kamp i Farum, men omvendt jeg er enig i, at der er nogle negative tendenser, som muligvis begynder at slå igennem. Fx de mange skader og den manglende bredde.

Jeg er dog stadig ikke sikker på om AGF´s kurve er knækket eller kampen i Farum var en off-day. Vi spillede flere fine kampe lige op til landsholdspausen.

Pokalturneringen skal selvsagt prioriteres højt og vinder vi den bliver resten af slutspillet æstetik. Endeligt er der garanteret europæisk gruppespil med en pokalsejr. Pokalturneringen er dog i den grad også et usikkert kort. Det kan blive de små marginaler/tilfældigheder, der afgør det. Derfor kan vi ikke entydigt satse på den turnering. Der er masser at spille for i ligaen også.

I forhold til semifinalerne mod Randers ser jeg ligesom Erik Marxen det som 50/50 om AGF eller Randers kommer i finalen. Vi har været lidt bedre end Randers i sæsonen, men omvendt har de haft en overhånd indbyrdes og har spillemæssigt været fine i lang tid.

Det bliver sandsynligvis en grim og chancefattig affære, hvor 1-0, 0-1, 0-0 eller 1-1 ligner meget plausibel resultater. For vores vedkommende vil det naturligvis være meget gavnligt at holde nullet.

Vores startopstilling giver næsten sig selv. Kevin Diks er desværre ikke blevet klar, mens Hausner er i truppen. Det efterlader umiddelbart to spørgsmål om startopstillingen. Albert Grønbæk eller Benjamin Hvidt på den éne 8´er? Og Babacarr Sanneh eller Jesper Juelsgård ved siden af Hausner?Jeg er lidt i tvivl om, hvad der er klogest.

Det må meget gerne blive til en sejr - ikke pga. Randerskomplekset, men pga. usikkerheden om holdets tilstand og pokalturneringens betydning.

Dette indlæg er blevet rettet 8. april 11:01 af Moller

Klubsnak | AGF - Tråden: Lård...

1 2 3 ... 569 570 571 ... 579 580 581 Vis alle sider