Luk

bold.snak

Klubsnak | AGF - Tråden

1 2 3 ... 604 605 606 ... 709 710 711 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Moller
bruger
21. maj 09:16
svar
anmeld

Sv: AGF - Tråden: Transferstart, sæt i gang.

I forhold til næste sæson er det selvfølgeligt godt for transferplanerne, at Jon viser sig frem og jeg har hidtil ikke været så pessimistisk med hensyn til at genopbygningen af holdet, der venter i sommerpausen.

Kampen i går giver mig dog lidt ondt i maven, da vores klart bedste offensive kort var spillet i venstreside med Casper Højer, Jon og Blume (som løber meget over i den side). Alle tre spillere er sandsynligvis væk i næste sæson - og ligeså med Kevin Diks i den anden side.

Der er stadig en stor del af kernen tilbage, men det er nogle store sko Bjørnebye skal forsøge at fylde.

Bror Blume er i øvrigt ved at lave en MiniAnker. Dvs. markant forbedrede præstationer tæt på kontraktudløb. Jeg vil ikke blive ked af en kortere forlængelse, men omvendt skal der ske et eller andet med den centrale midtbane. Presspillet fungerer glimrende og kanterne er måske et større problem, men der skal være flere afslutninger og mål i vores centrale midtbane i vores koncept.

Der skal ske et eller andet med de typer eller den rollefordeling på midtbanen.

Dette indlæg er blevet rettet 21. maj 09:17 af Moller
Moller
bruger
21. maj 09:21
svar
anmeld

Sv: AGF - Tråden: Transferstart, sæt i gang.

Jeg er i øvrigt enig i, at vi samlet set spiller en rimeligt fin kamp, men især de første 20 min af anden halvleg trækker ned.

Vi får først sat gang i kedlerne fra første halvleg en håndfuld minutter før Uhres afgørende scoring. Perioden hvor BIF var presset i bund blev for kort.

Som Mikael er inde på, var det en flot undertalspræstation af BIF, der fik trukket tempoet ud af kampen, men i forhold til det momentum vi havde i første halvleg, var vi for lette at få ned i gear.

Dette indlæg er blevet rettet 21. maj 09:23 af Moller
Eskapisten
bruger
21. maj 09:29
svar
anmeld

Sv: AGF - Tråden: Transferstart, sæt i gang.

Ift. Bror Blume syntes jeg klart, man skal gå efter at forlænge. Efter en svær periode er han ved at komme i gang igen, og vi står overfor større rotation. Vi har næppe råd til en endnu bedre central midtbanespiller end Blume, hvis vi først skal sikre målmand, hb, vb, kantspillere og eventuel angriber. Hvis Blume vil, og man kan blive enige, så syntes jeg, det er en no brainer. Medmindre man selvfølgelig er helt overbeviste om, at Branhoff skal have den plads.
BoroDane
bruger
21. maj 09:54
svar
anmeld

Sv: AGF - Tråden: Transferstart, sæt i gang.

Jeg vil helt klart hellere have en ny spiller end forlænge med Blume. Ud over en masse kilometer så er det begrænset hvad han tilbyder i sin position. Han hverken scorer eller assisterer og så er han alt for langsom. Det kan selvfølgelig gå hen og blive historien om at én fugl i hånden er bedre end 10 på taget, men der skal ske noget på midtbanen. Der skal simpelthen en mere målfarlig spiller ind centralt.
Lee Tomlin on Twitter \"My washing machine was making loads of noise I opened it and kompany crawled out I must of left him in my pocket\"
Medina
bruger
21. maj 12:31
svar
anmeld

Sv: AGF - Tråden: Transferstart, sæt i gang.

Efter et par gode år med sjælden set optimisme og livsglæde i AGF-tilhørsforholdet, er jeg en lille smule bekymret for den videre færd.

Generelt har de seneste par sæsoner været rent Mekka i sammenligning med næsten 25 års ørkenvandring og tilbagevendende opvisning i uduelighed og fejlcasts. Men bliver det ved?

På positivsiden er der kommet styr på den samlede biks, og man må vel sige at Jakob Nielsen gør et godt stykke arbejde, selvom man får kvalme af at se og høre på ham. Og så er der unge talenter på eller omkring holdet, hvilket jeg tidligere har efterspurgt mere af. Grønbæk er spændende, synes jeg.

Men hvor er projekt David Nielsen på vej hen, og hvad er der at leje med i næste sæson? Sidste år mistede vi Bundu og Ankersen. Jeg er ikke kæmpe fan af hverken Jon eller Link. Så enig med Boro i, at kanterne trænger til eftersyn.

Bærende profiler på holdet er vel Grabara, Tingager, Højer, efterhånden Diks og Patrick Mortensen. Tre af dem er formentlig væk, en er skadet (igen) og Mortensen bliver ikke yngre.

Midtbanekonstellationen overbeviser mig ikke. Patrick Olsen er ikke forløst. Måske kan en ændret sammensætning og nyt blod ved siden af ham ruske lidt op i det, men er ikke overbevist.

Der er brug for at hive et par kaniner op af hatten på transfer- eller talentfronten, synes jeg.
Moller
bruger
21. maj 13:27
svar
anmeld

Sv: AGF - Tråden: Transferstart, sæt i gang.

Fin allegori.

Jeg er helt enig. Logisk set vil AGF komme længere væk fra toppen af dansk fodbold i næste sæson efter to rigtigt gode sæsoner.

Vi skal ud og vandre i ørkenen, inden vi kan finde Mekka igen.

Jeg ved dog ikke, hvor trist/bekymrende den rejse er. Det er vilkårene i forhold til AGF´s strategiske position.
SuppenGiverGlæde
bruger
22. maj 09:48
svar
anmeld

Sv: AGF - Tråden: Transferstart, sæt i gang.

Lad os nu sige, at Grønbæk bygger på og viser os samme niveau som i starte af sæsonen.

P. Olsen bliver rykket frem i banen, så han kan skyde på mål oftere.

PM bliver ikke bedre, men forsætter sin høje kvalitet. Dette forstærkes især af, at de 2 ovenstående faktisk gør sig farlige inde foran kassen, så PM ikke er den eneste spiller modstanderne skal forholde sig til.

Kanterne er en blanding af nyt og gammelt blod, som skal kunne sætte gang i omstillinger eller fodre offensiven med indlæg eller spil ind foran feltet, så vi kan få nogle flere afslutninger.

For mig er det vigtigt, at vi netop får flere farlige spillere foran mål, som mange af jer andre også har påpeget. Jeg har stor tiltro til, at PM kan levere, hvis blot nogle af vores andre spillere kan fjerne fokus fra ham.
Når bolden ind i målet går,
glæde i suppen mange får.
LukeDanDuke
bruger
22. maj 10:04
svar
anmeld

Sv: AGF - Tråden: Transferstart, sæt i gang.

Jeg tror ikke på Ammitzbøl.

Hvis vi holde os i toppen i næste sæson, så skal vi have en bedre angriber som back up.

Jeg savner også noget fra højrekanten. Hvis vi kunne hente Bundu hjem burde det virkelig overvejes. Men det virker urealistisk.

Thorsteinsson gør det generelt fornuftigt. Han skal dog stadig mere med ind i feltet efter min smag. Han scorer ikke nok mål. Men jeg var meget efter ham i starten, men han har efter min mening været vores bedste spiller i foråret. Kan også godt lide hans udstråling. Og han har stadig fremtiden foran sig.

Antager vi at næste sæson er uden Diks, så ser vores højre side meget svag ud.

Vores bredde er bare ikke imponerende generelt set. Med mindre Grønbæk eller Links virkelig bryder igennem, så bliver det svært. Zach Duncan virker som et tabt projekt, og Jevtovic virker bare som en stor fejl.

Man kan sige meget positiv om PC´s tid i AGF. Men jeg mener han efterlod klubben med en hullet trup i sommers ved at lade både Bundu og Ankersen gå. Om det er hans skyld er svært at sige. Senere mister vi Helenius, som er en etableret superligaspiller, og erstatter ham med en spiller af tvivlsom kvalitet. Målmandsposten er stadig uden stabilitet og det kan gå meget i øst og vest. Eneste undskyldning er måske skaderne i forsvaret, hvor jeg syntes Juelsgaard virkelig har været en god back up. Han har i hvert fald været bedste defensive spiller efter min bog.

Generelt, så er truppen ikke særligt imponerende, og at vi ender som 4. plads er mere end godkendt. Jeg vil ikke mene at truppen er til meget mere end til det. Og vi er jo faktisk rimelig komfortabel ift. andre konkurrenter. Men nu har RFC jo også være ikke-eksisterende i slutspillet, og FCN er altid et coin-flip. Særligt på udebane.

Ja, beklager de negative vibes, men jeg er sku ikke imponeret. DN er efter min mening holdets største profil.




Dette indlæg er blevet rettet 22. maj 10:07 af LukeDanDuke
Simply Red
bruger
22. maj 14:04
svar
anmeld

Sv: AGF - Tråden: Transferstart, sæt i gang.

Hold da kæft, hvor der whines i FCK-tråden. AGF og Hausner er åbenbart skyld i FCK’s dårlige sæson, og man ønsker en AGF-ydmygelse i play-off. Før BIF kampen håbede jeg på at FCK ville overhale indenom, nu er det da helt lækkert at de ikke bliver mestre. De burde ændre deres klubtråds navn fra Defekt til Salty.
YNWA/KSDH
Britz
Aka Nufc_fan
22. maj 21:51
svar
anmeld

Sv: AGF - Tråden: Transferstart, sæt i gang.

Det var et meget dystert indlæg LukeDanDuke :) Men jeg forstår din pessimisme og er ikke vildt uenig faktisk, udover lige det du skriver med Zach Duncan. Han er blevet sparet tydeligvis, men et tabt projekt ser jeg ikke nogen tegn på. Lad ham lige komme tilbage igen.

I forhold til sommertransfervinduet, så får SIB dælme travlt, med tanke på de mange spillere, der er på vej væk og især eftersom mange af dem der bliver, ikke er klar, eller ikke har niveauet, til at træde til - i nogle tilfælde er de ikke engang klar til at tage rollen som backup-spillere.

Målmænd:
Eskelinen (virker ikke til at have DNs tillid)
Gadegaard (for ung/uprøvet til at være fast starter)
Grabara (leje udløber, bliver formentlig ikke forlænget)

Forsvar:
Tingager
Juelsgård
Hausner
Munksgaard
Højer (solgt)
Gersbach (for skadet til at være bærende spiller)
Backman (for skadet til at være bærende spiller)
Anbo (for ung/uprøvet til at være fast starter)
Kasper T. (for ung/uprøvet til at være fast starter)
Sanneh (leje udløber, bliver formentlig ikke forlænget)
Diks (leje udløber, bliver formentlig ikke forlænget)

Midtbane:
Nicolai Poulsen
Patrick Olsen
Duncan
Hvidt
Blume (kontrakt udløber)
Brandhof (uklart, hvorvidt niveauet er til en startplads)

Wings:
Links
Thorsteinsson
Grønbæk
Jevtovic (har ikke grebet chancen)
Arzani (leje udløber, bliver formentlig ikke forlænget)


Angreb:
Mortensen
Tengstedt
Ammitzbøll (vil have godt af et lejemål)
Mathias Jørgensen (leje udløber, bliver formentlig ikke forlænget)




Målmandsposten:
Det virker usandsynligt, at vi kommer til at beholde Grabara. Han virker glad for at være her, men vi kan ikke tilbyde ham særlig meget, hverken sportsligt eller økonomisk. Vi kan allerhøjest håbe på, at vi får forlænget lejeaftalen, men så er jeg nærmest mere tændt på at finde en mere permanent løsning og få Gadegaard ind som fast andenviolin. Projekt-Eskelinen tror jeg ikke på bliver genoplivet.


Forsvaret:
Tingager kommer forhåbentlig tilbage og sammen med Hausner kan de udgøre en solid midterakse med Nicolai Poulsen/Hvidt foran sig. Som backup har Juelsgård bevist sit værd og har været virkelig vigtig for os. Juelsgård kan endda også bruges på venstreback og det bliver meget aktuelt her i efteråret, når vi skal have kørt en ny venstreback ind i stedet for Højer, som jo nok smutter. Gersbach står til at tage over for ham, men han er alt for skadet til at være en vi kan satse på, selv som backup. Med Juelsgårds mulighed for at spille venstreback bør det dog ikke være nødvendigt at købe to til pladsen. Men hvis Juelsgård også skal agere backup på bakcen, så skal vi ud og have fat i en midterforsvarer mere. Backman og Kasper T. er alternativerne ellers og Backmans skadeshistorik viser, at vi ikke kan satse på ham. Det ville være lidt meget press at lægge på Kasper T allerede, at smide ham ind som starter i tilfælde af skader til Tinager/Hausner.

På højreback har jeg det faktisk fint med at satse på Munksgaard og Anbo, som må forventes at være tilbage fra leje. Det er i hvert fald ikke den position, som jeg anser som mest kritisk. Munksgaard gør et fint defensivt arbejde og hvis man henter en offensiv højre wing med kvalitet, så kan Munksgaard fint tage pladsen på højreback fast. Han laver trods alt sjældent fejl og løber altid de meter han skal. I øjeblikket er vi svækkede offensivt med ham fra start, men det er lige så meget fordi vores wings, Links og Grønbæk, ikke har samme kvalitet som Bundu havde da han var hos os.


Midtbanen:
Som SuppenGiverGlæde skriver, så ser jeg også muligheder i Patrick Olsen som den offensive midtbanemand, alene pga. skudtruslen. Grønbæk kunne også være en mulighed naturligvis og Grønbæk har oveni det også instinktet til at søge i feltet, som Patrick Olsen mangler. På de defensive pladser er vi fint dækket med Nicolai Poulsen og Hvidt, samtidig med, at vi har Duncan tilbage, som både kan spille den defensive, men nok mere naturligt er en boks-til-boks spiller. Jeg har lidt et håb om, at han kan være en ny Stage, som søger i feltet, hvilket vi virkelig mangler. Den trussel Stage udgjorde for os var uvurderlig. Jeg har ikke selv set Brandhof spille til at vide om han er den 8´er vi står og mangler, men fra hvad jeg læser mig til, så lyder han lidt som en Patrick Olsen type. Numerisk er vi fint dækket på den centrale midtbane, men typemæssigt mangler vi måske noget kreativt og den slags spiller som kan løbe i ryggen på modstanderens forsvar.


Wings:
Som nævnt utallige gange i denne sæson, så er det her vores helt store akilleshæl er. Thorsteinsson har hævet niveauet en smule her i foråret, kulminerende med en rigtig flot indsats mod Brøndby, men der er for langt mellem snapsene og ideelt set, så er han ikke fast starter, men nærmere førstereserve, som han var da Ankersen og Bundu tog kanterne foran ham.
Links kæmper med at være kampafgørende og jeg er enig i kritikken af ham. Han virkede til at være en oplagt arvtager efter Bundu, men har ikke levet op til forventningerne - endnu. Jeg bider i øvrigt mærke til, at en af de styrker der blev fremhævet, da vi købte ham, nemlig hans spark udefra, slet ikke er kommet til udtryk. Hele ideen med at have ham på højrekanten virker tåbelig, når han stort set aldrig trækker ind og afslutter. I stedet bliver det til forudsigelige indlæg, som sjældent bliver farlige. Jeg kunne faktisk godt tænke mig at se ham på en mere traditionel venstrekant, men hvis ikke det blev forsøgt tidligere på året, da Thorsteinsson havde en down-periode, så bliver det nok næppe nu, hvor islændingen er begyndt at røre på sig.
Grønbæk er for anonym generelt, men faktisk min favorit på kanten. Han bidrager med flair og kommer tilmed i feltet, som nævnt før. Jeg ser ham dog ikke som fast starter på kanten, primært af den grund, at jeg også gerne ser ham indtage pladsen centralt af og til.
Jevtovic har ikke vist nok og hvis vi kan begrænse tabet bare en lille smule, så skal han fyres afsted. Arzani bliver nok for dyr at beholde og har også kæmpet med skader, hvilket vi ikke har brug for på så vigtig en position.
Numerisk er vi handikappede på kanterne offensivt og vi bør gå efter to spillere, en til startopstillingen og en der kan kan banke på til at blive en del af den. Det er helt klart her vi bør smide de fleste af pengene. En Warming fra Lyngby havde været dejlig, men han har desværre fortsat sit høje niveau og er interessant for større klubber end os nu.


Angreb:
Pt. har vi kun én kvalitetsangriber. Han er så også en af ligaens bedste på sin position, men rammer også disse tørkeperioder, som her i foråret. Han har tilmed også ytret ønske om udlandseventyr og så skal det til at være nu. Som backup har vi slet ikke kvalitet nok. Jeg kan se gode ting i Ammitzbøll, han er forholdsvis høj/stærk af en så hurtig spiller og han har en evnerne med bolden. Men det ville være sindssygt at satse på ham allerede. Han forsvinder let ud af kampene og ligner en der ville have godt af et lejeophold i 1. div eller på et oprykkerhold for at få lidt mere stabilitet i sit spil.
Tengstedt har nogle kvaliteter, som vi også kan bruge, men har ikke vist sig nok frem og er måske også mere kant end ren angriber.

Klubsnak | AGF - Tråden

1 2 3 ... 604 605 606 ... 709 710 711 Vis alle sider