Luk
LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

bold.snak

Bold | The Championship

1 2 3 4 5 6 7 8 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
MKilgallon
bruger
3. aug. 2018 19:53
svar
anmeld

The Championship

Så ruller bolden igen i The Championship. Den meget uforudsigelige, intense og dramatiske liga, lige under Premier League.
Kl. 21 i aften sparker Reading og Derby sæsonen i gang når de mødes på Madejski Stadium.
Hvad kan vi forvente os af denne sæson?
Vi ved at det er svært for nedrykkerne at vende direkte tilbage. I de seneste 10 sæsoner er det kun sket for 9 af nedrykkerne, hvilket er lige under én pr. sæson.
Stoke og WBA vil dog begge formentlig være med i topfeltet. Swansea tror jeg vil få det ret svært og det ligner en plads i det store midterfelt til det walisiske mandskab.

Denne sommer har budt på store transfers og klubber der spenderer meget i håb om at kunne rykke op i det forjættede land.
Der er kommet et stort trænerikon, Marcelo Bielsa, til ligaen og derudover har Frank Lampard taget sin første managerrolle. Derudover er der stadig koryfæer som Pulis, Monk, Bruce etc.

Nottingham Forest har investeret godt og meget fint i truppen og de vil være en af favoritterne. De førnævnte Stoke og WBA tror jeg også kan få en fin sæson.
Derby har også gode muligheder, men jeg tror ikke de holder i længden. Det samme med både Leeds og Aston Villa. Middlesbrough tror jeg heller ikke er stabile nok til at nå de direkte oprykningspladser.
Birmingham har også spenderet rigtigt meget, men jeg tror simpelthen ikke på dem i denne sæson og de har tilmed fået et transferembergo, da de har brudt FFP.
Bristol City, der overraskede stort sidste år, tror jeg kommer til at hænge fast i den nederste halvdel og kan godt komme i problemer. De har mistet mange af de bærende fra sidste sæson.
Begge Sheffield-klubber og QPR kommer også til at ligge i det store midterfelt sammen med Millwall og Reading.
I bunden tror jeg vi vil se de tre nedrykkere Wigan, Blackburn og Rotherham samt muligvis Bolton, Hull og Norwich. Derudover tror jeg også Ipswich kan komme i store problemer i denne sæson.

Det giver mig denne slutstilling:

1.- 2. plads: Nottingham Forest, Stoke
3.- 6. plads: WBA, Leeds, Aston Villa, Middlesbrough
7.-10. plads: Derby, Preston, Swansea, Brentford
11.-17. plads: Bristol City, QPR, Birmingham, Reading, Sheffield Wed., Sheffield United, Millwall
18.-24. plads: Rotherham, Wigan, Blackburn, Hull, Bolton, Norwich, Ipswich

Vi skriver 3. august og det vil sige at der stadig er omkring 2 uger med et åbent transfervindue og meget vil derfor ske.
God sæson til alle.
MKilgallon
bruger
3. aug. 2018 22:56
svar
anmeld

Sv: The Championship

Ganske fin start på den nye sæson i Championship.
Selvfølgelig lidt rodet bold tiltider, men maser af tempo og lovende takter i en dramatisk og intens kamp. Reading sad tungt på 1. halvleg, men måtte vente til 2. halvleg før de kom i front. Derby kom bedre med efter deres heldige udligning, som faldt efter en times spil. I de døende sekunder tog favoritten, Derby, sejren efter et fantastisk hovedstød.

Godt rygstød til Derby på den nye sæson at vinde en svær udekamp på en dag hvor det ikke kører optimalt.
Acheron 3
bruger
4. aug. 2018 01:01
svar
anmeld

Sv: The Championship

Norwich slutter ikke blandt de seks nederste. De ender i den øverste halvdel af tabellen. QPR, Reading og Birmingham City bør tælles blandt kandidaterne til nedrykning.

hjst
bruger
4. aug. 2018 07:42
svar
anmeld

Sv: The Championship

Afholder mig fra nogen tips om hvem der ender øverst eller i bunden. Vil i stedet glæde mig over de pæne ord og forudsigelse om Nottingham Forest og håbe at skribenten får bare nogenlunde ret på dette punkt :)

//hjst
"Engang Danmarks fodboldby nummer 1"

MKilgallon
bruger
4. aug. 2018 09:45
svar
anmeld

Sv: The Championship

Måske Acheron, men Norwich imponerer mig ikke denne sommer.
Mht. Reading, så kan de ryge i fedtefadet, men jeg tror de er stærke nok til at ende i behørlig afstand fra nedrykningen. De spillede også en fin kamp i aftes, men fik ikke points med. Det er måske bekymrende.

Haha hjst, er man en Forest-fan inderst inde? :)

Håber vi kan få lidt gang i denne tråd. Der er jo masser af fans af klubberne i Championship derude i landet.
hjst
bruger
4. aug. 2018 10:27
svar
anmeld

Sv: The Championship

Haha hjst, er man en Forest-fan inderst inde? :)


Ja det kan man godt sige. Lige siden jeg så min første FA-cup finale på TV i 1959 mod Luton har jeg fulgt dem. Både i gode og mindre gode tider som der desværre har været mange af de seneste 25 år.

Og næsten alt der bevæger sig i rødt/hvidt, først og fremmest VB, fulgt af Forest,Arsenal og B1909.

Jeg er dog ikke i stand til på stående fod at ryste en startopstilling til kampen i Bristol i dag ud af ærmet, så værre er det heller ikke.

Havde i 60´erne endvidere en penneveninde i Nottingham hvilket ikke gjorde min interesse for klubben mindre.

//hjst
"Engang Danmarks fodboldby nummer 1"


Dette indlæg er blevet rettet 4. aug. 2018 10:28 af hjst
Acheron 3
bruger
4. aug. 2018 13:20
svar
anmeld

Sv: The Championship

@Hjst

Fedt nok. Jeg håber egentlig også at Forest kommer op igen. Det er alt for længe siden. Hvis du ikke allerede har den, kan jeg anbefale sig at investere i den DVD der hedder "I believe in miracles", som handler om Forests´ efterhånden legendariske eventyr i Europa Cuppen fra 1978 til 1980. Jeg kan også anbefale Gary Imlachs bog "My father and other working-class football heroes", der kort beskæftiger sig med netop FA Cup finalen i 1959, da Stewart Imlach jo var en del af Forests´ hold den gang.

Jeg har i øvrigt været så heldig at snakke ganske kort med Brian Clough. Det var i 2002 på Eton Park, Burton Albions gamle stadion. Han så desværre ganske hærget ud, og holdt også kun to år mere. :-(

hjst
bruger
4. aug. 2018 20:19
svar
anmeld

Sv: The Championship

@Acheron

Tak for tipsene - står faktisk og mangler noget at ønske mig til førstkommende fødselsdag, så det var måske noget ..

Uafgjort i Bristol var vel en hæderlig start for Forest.

//hjst
"Engang Danmarks fodboldby nummer 1"

MKilgallon
bruger
5. aug. 2018 08:34
svar
anmeld

Sv: The Championship

Masser af drama igen i lørdagskampene med mange sene mål.

I dag står den på rundens helt store brag når Elland Road med omkring 35000 tilskuere står klar til at byde nedrykkerne fra Stoke velkommen til Championship. Kampen sendes i øvrigt på TV3 Max kl. 17:30 hvor det bliver spændende at se Bielsas pressspil og hvordan forsvaret står, specielt uden Jansson og formentlig med omskolede Phillips og elendige Cooper. Stoke har, som nævnt i det korte preview, investeret fint og er blandt mine favoritter til at rykke op.
Acheron 3
bruger
5. aug. 2018 10:53
svar
anmeld

Sv: The Championship

Fin idé med en Championship tråd, men kan vi ikke så den lagt over i klubtråden, hvor der i forvejen også er andre ligatråde?


Bold | The Championship

1 2 3 4 5 6 7 8 Vis alle sider