Luk

bold.snak

Klubsnak | Arsenal - The Red Wedding

1 2 3 ... 42 43 44 ... 921 922 923 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Bosse1983
bruger
25. sep. 2018 08:44

Sv: Arsenal - Ny Æra, Ny Tråd

Jeg ser desuden meget frem til kampen mod Brentford, selvom jeg ikke ved hvad jeg skal forvente. Er Emery forhippet på at vinde noget, bliver holdet vel lidt som i EL. Jeg ser dog ingen grund til at folk som Batman, Lacazette og Özil nødvendigvis skal i spil. Ligeledes kunne Monreal bruge en pause.
Ollie Watkins og Maupay har været i forrygende form for Brentford denne sæson, men det er et ungt og naivt hold. Man tabte i weekenden og det bliver en af mange gange man må trykke på reset denne sæson. Det er bare sådan det er i Brentford. Mod Southend sparede man en masse folk og fokus bør være på top 6. Således kan det tænkes at det er et noget uprøvet hold vi møder. Er det den normale offensiv er der masser af fart og gode playmakere på midten.
Jeg tænker at Guendouzi og Lenny igen får chancen for at vise deres slapstick-rutine centralt. Jeg håber virkelig på Willock, som har været i fantastisk form for U23. Videre bør Nketiah være et tema.
Med skader og behov for rotation tror jeg også der er gode chancer for at se Pleguzuelo centralt eller på back.

Generelt er vores U-hold startet overraskende godt. Jeg var nervøs for materialet Ampadu fik, men han har fået tingene til at spille. Ljungberg virker desuden god til at give Ampadu råderet over enkelte profiler hvis nødvendigt. U23 havde en massiv åreladning, hvor sidste års bedste spiller i turneringen nu er i Hoffenheim, ny træner og en titel at forsvare. Ljungberg får ros af mandskabet, som kæmper med en helt anden iver og virker meget mere homogent. Unge som er rykket op og tilføjelser på U18 har slået til med det samme. Det var ellers en bizar omgang, hvor man vinder titlen og derefter hiver trænerne ud af bagdøren. At flere store profiler som Dasilva, McGuane, Dragomir, Joao Virginia, Mavididi og deslige forlader os på kort tid, indikerer nok at noget var problematisk. Det kombineret med folk som The Jeff, Akpom og tilsvarende, der ofte kunne bidrage i partier af sæsonen. Det er dog ganske imponerende som man har klaret at stive tingene af, til trods for at skaderne ikke har været få heller.
"I have mood poisoning. Must be something I hate."

kortlink.dk/knd4

10 af mine de bedste, mod Toffees´ 15 i Top 6

Dette indlæg er blevet rettet 25. sep. 2018 08:46 af Bosse1983
Defensive Tunger
bruger
25. sep. 2018 10:06

Sv: Arsenal - Ny Æra, Ny Tråd

Bosse:

Kan ikke finde ud af om du laver sjov eller du faktisk mener det du siger? :D
Fordi Arsenal ikke kan tromle de håbløse hold i bunden af PL så er bunden af høj kvalitet? City, Chelsea og Liverpool viser ellers noget andet. På trods af at bunden har flere penge end nogensinde virker det da mere og mere til at PL begynder at ligne LA liga fuldstændig.

Har Arsenal godt nok ligaen skarpeste angribere? Eller er dine øjne så farvede at du ikke kan se ud af dem? For nogle kampe siden kunne de ikke ramme målet selvom de stod 1 meter fra stregen. Laca og Auba har lavet 2 hver. Det er simpelthen for vildt sagt.
bruger 172248
Banned
25. sep. 2018 10:09

Sv: Arsenal - Ny Æra, Ny Tråd

sæt iwobi ind istedet for auba
Bosse1983
bruger
25. sep. 2018 10:18

Sv: Arsenal - Ny Æra, Ny Tråd

Jeg tror du hører til i politik-tråden, Defensive Tunger.
"I have mood poisoning. Must be something I hate."

kortlink.dk/knd4

10 af mine de bedste, mod Toffees´ 15 i Top 6
Geddar
bruger
25. sep. 2018 10:24

Sv: Arsenal - Ny Æra, Ny Tråd

@Defensive Tunger

"City, Chelsea og Liverpool viser ellers noget andet."

Hvor mange bundhold har Liverpool tromlet over? Chelsea har tromlet Cardiff over, men ellers kørte de ikke ligefrem Bournemouth og Newcastle over. City er vel det eneste hold, der har vist noget andet. Men de er så også de forsvarende rekordmestre. Mener du dét er det er en retvisende indikator?

Endvidere skriver han om en udvikling. Tidligere kunne man i højere grad spare sig mod mindre hold, og man mødte oftere en parkeret bud. I dag er der flere hold der har råd til at kombinere en stærk defensiv med farlige offensive spillere. Købekraften blandt bundholdene er ganske betydelig.

Det hjælper i det hele taget at læse hvad manden faktisk skriver. Han skriver "to af" ligaens mest kliniske angribere. Det er ikke énsbetydende med at han mener de to er ligaens skarpeste angribere.


Krook
bruger
25. sep. 2018 11:03

Sv: Arsenal - Ny Æra, Ny Tråd

Statistik set, kunne man nu også godt sige at de var ligaens skarpeste. Ifølge Understat er vi det hold, der har fået flest mål ift. expected goals, hvilket er en stærk indikator for skarphed. Leicester overgår os dog, hvis man måler i procent.

Det empiriske grundlag er dog noget spinkelt.
Dette indlæg er blevet rettet 25. sep. 2018 11:04 af Krook
Pasha's442
bruger
25. sep. 2018 11:15

Sv: Arsenal - Ny Æra, Ny Tråd

@Bosse
Det lyder til at du følger U-holdene end del mere end mig, er nogen nye ansigter du kan anbefale, at man burde holde øje med?
Krook
bruger
25. sep. 2018 16:44

Sv: Arsenal - Ny Æra, Ny Tråd

I afdelingen for små men gode nyheder, går det knaldgodt med Maitland-Niles´ ben. Man sigter nu efter at han er tilbage i fuld træning start oktober - en solid måned tidligere end man oprindeligt havde troet.
Bosse1983
bruger
26. sep. 2018 08:06

Sv: Arsenal - Ny Æra, Ny Tråd

@Pasha´s442

Nogle af ansigterne er jo relativt velkendte. Nelson, Nketiah og Smith-Rowe dels fra denne og sidste sæson. Willock hører også til i den kataegori, selvom han i Emerys øjne nok er bag Guendouzi og Smith-Rowe. Jeg frygter lidt han ikke får muligheden, men jeg tror på han får en solid karriere. Han har meget af det som jeg følte også gjorde Maitland-Niles til en god kandidat, selv da Akpom, Crowley, Zelalem og andre huserede.

Af nyere folk kan Xavier Amaechi, som havde lidt af et gennembrud sidste sæson. Driblestærk spiller som gør sig godt på kanten og både har et øje for medspillere og målet. Videre er han hurtigt, som i latterlig hurtig. Vi snakker ung Theo, Henry eller Bellerin på fuldt.

Jeg tror også Osei-Tutu på backen er værd at holde øje med. Atletisk type, som har vist sig ganske stærk taktisk også.

Pleguzuelo er kommet tilbage fra skader og lån. Han virker enormt moden i det centrale forsvar. Han er den type CB vi ikke har omkring den startende 11´er. Plasserer sig godt, rolig på bolden og overvejet i indgreb. Jeg frygter dog at vi har for mange unge CB´s omkring førsteholdet til at han får muligheden for virkelig at træde ind. Holding, Chambers og Mavropanos er i et omfang alle foran og i en alder af 21 løber tiden ud.

Af de helt unge kan Greenwood nævnes. Han blev hentet fra Sunderland og ligner en klassisk britisk angriber af typen Kane og Shearer. Ikke voldsomt imponerende at se på, men han finder rummene og rammer målet.

Generelt synes jeg vi har en mere balanceret trup end tidligere. Ofte har vi haft 4-5 talenter som virkelig skiller sig ud, samt en bunke man ved nok ikke har hele pakken. De årgange vi ser nu er væsentlig bedre afstemte. Det er altid vanskelig at spå om de unge. Ofte falder de helt ud af sporet som JET, Akpom, Afobe og Crowley, og i stedet er det så folk som Iwobi som sniger sig under radaren. At vi har så højt bundniveau på de fleste pladser gør også at spillerne udvikler sig bedre. Flere spillere som Sheaf, Ballard, Jules, Gilmour og Medley Kan sagtens være den "Iwobi" som bygger gradvist på og gør sig aktuel.
"I have mood poisoning. Must be something I hate."

kortlink.dk/knd4

10 af mine de bedste, mod Toffees´ 15 i Top 6

Dette indlæg er blevet rettet 26. sep. 2018 08:08 af Bosse1983
iceman70
bruger
26. sep. 2018 09:49

Sv: Arsenal - Ny Æra, Ny Tråd

Wilson fra Derby er vist en der skal tjekkes ud.

Klubsnak | Arsenal - The Red Wedding

1 2 3 ... 42 43 44 ... 921 922 923 Vis alle sider