Luk

bold.snak

Klubsnak | Arsenal - The Red Wedding

1 2 3 ... 600 601 602 ... 921 922 923 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
jsm
bruger
25. april 00:50

Sv: Arsenal - The Four Horsemen of the Fuckupalypse

puuh.. man er lidt tom efter sådan en indsats, alt for mange der spiller under niveau i dag, men det var ikke det, som kostede os i dag.
Jeg kan simpelthen ikke forstå vores formation i dag - alle som har set Wolves denne sæson ved hvordan de spiller.. Det er ikke tilfældigt at de har drillet så mange top-hold og samtidigt har tabt begge deres kampe mod Huddersfield.
Så hvorfor vi spiller med 2 bagved og ikke 3 er mig en gåde - også skifter vi gudhjælpemig til 3 i anden halveg. Man køber ikke en brandalarm til sit nedbrændte hus! -_-


Bosse1983
bruger
25. april 08:08

Sv: Arsenal - The Four Horsemen of the Fuckupalypse

Igen en horribel kamp, hvor ingen egentlig kan være indsatsen bekendt. Det meste starter dog hos Emery, som ofte virker taktisk tilbagestående. Vi kunne have tabt 5-6 kampe mere i sæsonen, hvor man så har haft held til at komme tilbage.

Opstillingen er egentlig fin, og noget nær stærkeste. Afstemningen af kæderne er dog helt horribel og folk fatter ikke de individuelle roller.

Vi starter egentlig fint, hvor vi presser godt, vinder og cirkulerer. Når vi vinder den er der for lidt bevægelse foran bolden og Miky kan tydeligvis ikke fatte at han skal holde bredden. Problemet opstår altid lidt inde i kampen, hvor nogen tager en puster, mens andre presser op. Pludselig har vi begge midtbaner og minimum én back langt oppe på deres banehalvdel, hvor angrebet stadig fizzer rundt, men presset ved boldtab er ukoordineret. Nogle presser, andre bakker. Især når Miky vimser rundt centralt, åbner det en motorvej på omstillinger. Midtbanen som rykker frem bidrager ikke rigtig med noget. Man ser ikke Xhaka eller Torreira komme over skulderen på Özil og ind i feltet, så der er ingen potentiel payoff for risiko. Modstanderen får bare 5 meter mere bag dem ved en omstilling.

Videre lader det til at hver eneste gang modstanderen kommer med bare lidt fart, er eneste forsvar et idiotfrispark, fordi vores spillere enten er isoleret eller overivrige. Emery træner ikke defensive dødbolde, så det er 50/50 om et indlæg resulterer i mål. Det er den samme forbandede fejl i offsiden hver gang, hvor nogen hænger og andre ikke aner hvem eller hvad de skal dække. Kombineret med en enorm mangel på intelligens bliver det helvedes dyrt, og det er imponerende at rutinerede spillere ikke forstår mere.

Emerys forsvar af Musti er meget sigende. Han snakker om at forsvarsspillerne skal have backup af en anden forsvarsspiller, fordi de fanges ude af position. Hvad med at undgå turene i ingenmandsland, stå lidt kompakt, forsvar indlæg i en blok og give midtbanen lidt ansvar i defensiven også? Når man tager en puster gør man det kollektivt. Man rykker kæderne lidt tilbage, tættere sammen og lukker rum i stedet for at nogle er på boldjagt. Man skaber ikke balance ved at bytte lidt rundt på spillere. Man gør det ved at coache kollektivt og individuelt i spillets forskellige faser, så alle forstår deres opgave og hvad naboen gør.

Wolves har stort set ikke bolden, men bøtter 3 mål ind. En kamp varer 90+ minutter, og et point havde været et resultat. Selv hvis man går efter at vinde, så er lidt tålmodighed mod kontrahold på sin plads. Wolves er desuden ikke kendt for deres intrigante kombinationer og boldbesiddende stil. Hvis midter- og bundhold kan holde dem stangen, burde vi også kunne. Når spillet så af naturlige årsager strækker sig, kan man være lidt mere aggressive.

Der skal en oprydning til, men Emery skal også få hovedet ud af røven og vise at han faktisk kan udrette noget taktisk.
"I have mood poisoning. Must be something I hate."

kortlink.dk/knd4

10 af mine de bedste, mod Toffees´ 15 i Top 6
Midtjylland<3
bruger
25. april 08:59

Sv: Arsenal - The Four Horsemen of the Fuckupalypse

@Wise1964

Men hvem for så pladsen hvis vi vinder EL og kommer på 4 plads?
Går den så over til den anden finalist?
Acheron 3
bruger
25. april 09:28

Sv: Arsenal - The Four Horsemen of the Fuckupalypse

Men hvem for så pladsen hvis vi vinder EL og kommer på 4 plads?
Går den så over til den anden finalist?


@Midtjylland<3

Så sker der ingenting da i via fjerdepladsen vil være kvalificerede til CL alligevel. Skal England have fem klubber med i CL vil det i så fald kræve, at Spurs vinder CL i denne sæson men slutter på en 5. eller 6. plads, hvilket hverken på den ene eller anden måde virker sandsynligt.

Midtjylland<3
bruger
25. april 09:32

Sv: Arsenal - The Four Horsemen of the Fuckupalypse

@Acheron 3


Forvirrende, der skal jo stadigvæk være et hvis antal hold med i CHL?

Så er der bare 1-2 hold mere som kvalificere sig gennem play off?
Geddar
bruger
25. april 09:45

Sv: Arsenal - The Four Horsemen of the Fuckupalypse

@Bosse

Ja, der var egentlig masser af gode takter i starten af kampen, og der lod til at være en god balance på holdet, idét Xhaka og Torreira tydeligt var instrueret i at holde sig tilbage. Ved 0-0 var der meget der gav mening. Deres mål til 1-0 lader dog til at få holdet til at stresse og miste modet, og der bliver skabt forsvindende lidt offensivt. Og så hjalp det bestemt ikke at enkelte spillere (bl.a. Henrik!) havde hjernedøde boldtab.

Defensivt var det dog helt skidt. Som du skriver mangler der helt tydeligt planer mod omstillingerne. Det lader til at være 100% tilfældigt hvordan man forsvarer, så når fx. Sokratis forsøger en satset tackling er der en motorvej bagved. De tre mål er også alle med store peronlige fejl. Ved det første mål er der tale om en håbløst boldtab og en mur der består af kyllinger. Ved det andet mål smadrer Sokratis offsiden og Leno mistimer på håbløs vis sit indgreb. Ved det tredje mål er der igen et hjernedødt boldtab og et hovedløst tilbageløb, kombineret med at Sokratis forsøger et idiotisk indgreb og Leno ligner en Serie 3-keeper.

Det bestemt ikke nogen katastrofe at smide points mod Wolves ude, men det er virkeligt frustrerende at der igen laves så store personlige fejl, og at Emery ikke har modtræk, da vi kommer bagud.

"Hvis midter- og bundhold kan holde dem stangen, burde vi også kunne. "

Lige ved Wolves er det dog en anden snak. De har været virkeligt solide mod top 6, men stilen lader til at komme til kort, når de møder defensive og kompakte hold. Jeg mener de har været bedre end både Spurs, united, Chelsea og os mod top 6.


Dette indlæg er blevet rettet 25. april 09:48 af Geddar
Krook
bruger
25. april 10:08

Sv: Arsenal - The Four Horsemen of the Fuckupalypse

Forvirrende, der skal jo stadigvæk være et hvis antal hold med i CHL?

Så er der bare 1-2 hold mere som kvalificere sig gennem play off?


Ja, i de sæsoner hvor en EL/CL vinder ikke kvalificerer sig til CL gennem ligaen, er der et hold i 13.-bedste liga (tror jeg det er), der skal i kval i stedet for direkte i CL.

Ift. kampen i går kunne man jo til nødt have spillet defensivt og satses på 0-0 eller 0-1. Det er ikke vores stil, men det lader til at have en langt højere succesrate mod Wolves, end den offensive tilgang vi og de andre tophold har.
Dette indlæg er blevet rettet 25. april 10:18 af Krook
Geddar
bruger
25. april 10:22

Sv: Arsenal - The Four Horsemen of the Fuckupalypse

Men det er jo så netop hold, der er skolet over længere tid til at spille på den måde. Og ville det være tilfredsstillende hvis vi stilede efter 0-0 efter nederlaget mod Palace?
Krook
bruger
25. april 10:26

Sv: Arsenal - The Four Horsemen of the Fuckupalypse

Tilfredsstillende ved jeg ikke, men hvis det har større chance for at få os i CL, er jeg nu glad nok. Wolves på udebane som tophold, har i denne sæson været at måle med Liverpool og City i sværhedsgrad.
Geddar
bruger
25. april 11:03

Sv: Arsenal - The Four Horsemen of the Fuckupalypse

Yes, men flere her har jo netop kritiseret ham for at være for forsigtig på udebane. Og indtil det første mål lod det jo til at vi var i kontrol. Og det var vel snarere manglende omtanke ift. boldtabet og returløbet end den grundlæggende tilgang der kostede. Wolves var primært farlige pga egen fejl, og så i fasen hvor vi skulle jage. Jeg har svært ved at se det skulle have oplagt nemmere ved at få noget med, ved at spille en form for fodbold der ligger et godt stykke fra vores natur.

Dette indlæg er blevet rettet 25. april 11:15 af Geddar

Klubsnak | Arsenal - The Red Wedding

1 2 3 ... 600 601 602 ... 921 922 923 Vis alle sider