Luk

bold.snak

Klubsnak | Arsenal - The Red Wedding

1 2 3 ... 700 701 702 ... 714 715 716 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
dono the gunman
bruger
12. juni 19:34
svar
anmeld

Sv: Arsenal - The Red Wedding

Det skal ikke forstås som om at jeg gør Özil til mere end han er, og han er også afskrevet i min bog, min pointe er at det kan være lige meget med at hente 3 spillere der ikke gør noget for at rykke holdet, på bekostning af en mand der kan afgøre kampe på egen hånd. Det er selvfølgelig svært at påstå at han nogensinde har skulle kunne det, hvis man kun bedømmer hans seneste sæsoner, men man får jo ikke en kontrakt til 320.000 p/w på sit glatte ansigt. Jeg mener at vi skal passe på med ikke at finde os til rette på transferhylden under storholdene, ellers skal vi snart til at måle od med Bournemouth, Everton og Burnley istedet for de andre top 6 hold.
Jpp
bruger
12. juni 19:36
svar
anmeld

Sv: Arsenal - The Red Wedding

"Jeg kan ikke påstå at jeg har været imponeret over Burgess. "

Han er ellers både meget vellidt og velanset.
Det er tydeligt, at Raul er ved at sætte sig på magten. Det gør sådan set ikke så meget. Der er brug for mere styring.
Arsenal sommertransfers og -rygter:

http://bit.do/arsenal-rygter
Jpp
bruger
12. juni 19:40
svar
anmeld

Sv: Arsenal - The Red Wedding

"Fair nok, ved du hvor de får tallene fra?"

Det gør jeg ikke, og nu har jeg ledt i et kvarters tid. Det kan godt være, at Mkhi får mere i løn end Lacazette eller Aubameyang. Generelt set ser det dog ud til, at deres overslag er i overensstemmelse med samlede lønudgifter.

https://www.spotrac.com/epl/arsenal-f.c/payroll/
Arsenal sommertransfers og -rygter:

http://bit.do/arsenal-rygter
Jpp
bruger
12. juni 19:45
svar
anmeld

Sv: Arsenal - The Red Wedding

"min pointe er at det kan være lige meget med at hente 3 spillere der ikke gør noget for at rykke holdet, på bekostning af en mand der kan afgøre kampe på egen hånd."

Til Özils £350k om ugen kan vi få 4,5 Torreira, som immervæk har været mere vigtig for holdet i denne sæson end Özil. Du kan ikke vide, om de tre spillere, der hentes ind gør en forskel jo - det kræver grundig scouting, som med netop Torreira. Hvornår har Özil iøvrigt afgjort en kamp på egen hånd sidst?

"men man får jo ikke en kontrakt til 320.000 p/w på sit glatte ansigt."

Det ligner dog faktisk netop det, han har fået de £350k for - pga. navnet, for det var sandelig ikke præstationerne, der sikrede ham den kæmpe kontrakt.

"Jeg mener at vi skal passe på med ikke at finde os til rette på transferhylden under storholdene, ellers skal vi snart til at måle od med Bournemouth, Everton og Burnley istedet for de andre top 6 hold."

Men hvem skal vi hente, når der er et loft over, hvor mange penge vi må bruge på lønninger? Kom med et realistisk bud.
Bournemouth, Burnley og Everton? Hvad skulle de have til fælles, siden de er i samme kategori. De er knap nok i top 10 - det virker virkelighedsfjernt.
Arsenal sommertransfers og -rygter:

http://bit.do/arsenal-rygter

Dette indlæg er blevet rettet 12. juni 19:47 af Jpp
Geddar
bruger
12. juni 20:30
svar
anmeld

Sv: Arsenal - The Red Wedding

@dono

Det er noget af en præmis du lægger ned over debatten, når du påstår at tre spillere, der er på et niveau, der ville score dem lidt over 100k/ugen, ikke ville kunne rykke holdet. Jpp nævner fint Torreira, der er noget under. Hvis man ellers ser på hvad der løber rundt i ligaen, med en tilsvarende eller løn derunde kan man nævne bl.a.

Laporte
Stones
Robertson
Keita
Fabinho
Bernard
Martial
Richarlison
Digne
Doucouré
Gueye
Diop
Chilwell

Du sammenligner alt én spiller, som ikke er fast mand, og oftere har skuffet end løftet holdet, med muligheder for gode løsninger på tre pladser, og holder så simpelthen fast i at Özil stadig vil løfte mere end tre stærke spillere?

Özil fik sin kontrakt, fordi han fangede os i forbandet uheldig timing. Wenger (og måske Gazidis) var bange for at holdet ville smuldre, da Sanchez ikke ville forlænge, Ramsey trak forhandlingerne ud, Özil trak forhandlingerne ud, samtidig med at der var manglende midler til at købe en stærk erstatning i tilfældet af at Özil (der var fast mand dengang) smuttede på en fri. Og ingen ville købe ham.

Du finder meget få spillere, der er så langt fra at være deres løn værd, som Özil.
DenFalske9'er
bruger
12. juni 21:26
svar
anmeld

Sv: Arsenal - The Red Wedding

Geddar, jeg er fuldstændigt enig med dig. Der er nærmest ikke en eneste spiller på den liste, jeg ikke hellere ville smide £350k om ugen efter end Özil. Hvor ville flere af dem pynte.

Dog tror jeg dono´s pointe (ret mig hvis jeg tager fejl) er, at vi fortsat skal kunne gøre os til på den hylde, hvor man handler med spillere der er £350k om ugen værd. Uagtet om Özil er det eller ej. Der er jeg tilbøjelig til at være enig med dono, selvom spillere af den kaliber næppe vil finde et skifte til Arsenal attraktivt lige foreløbig.

Derfor forbliver det nok ved ønsketænkning hele vejen rundt. Både at Özil bliver £350k om ugen værd, at Özil daffer og giver os luft i lønbudgettet, samt at vi kan handle med om den type spillere i verdenseliten.

I øvrigt, fedt med den megen aktivitet og debat herinde disse dage. :)
Arsenal.
Lyngby.
Tranmere.

Selvfølgelig evig sympati med alle mine FM-historieklubber.
Bosse1983
bruger
12. juni 22:04
svar
anmeld

Sv: Arsenal - The Red Wedding

"Stjerner" pynter naturligvis på en trup og skaber noget tiltrækningskraft. Derfor skal bidraget dog stadig være der, og det er ikke tilfældet for Erdogans hand puppet. Han er en luksusvare som ikke tilnærmelsesvis giver det til holdet som lønnen tilsiger. Midt i et opgør med kulturen, er han egentlig hele symbolet på de sidste sæsoner af Wengers regime. Han skulle være første mand ude, hvis det var muligt.
"I have mood poisoning. Must be something I hate."

kortlink.dk/knd4

10 af mine de bedste, mod Toffees´ 15 i Top 6
Geddar
bruger
12. juni 22:26
svar
anmeld

Sv: Arsenal - The Red Wedding

@Falsk9´er

For det første: Er det dig med podcasten?

For det andet, så kan jeg godt følge hvad du skriver. Men jeg mener det er en tilgang der ikke giver mening før vi er nået gennem genopbygningen. Og en genopbygning kræver, som jeg ser det, først og fremmest man har nogle sultne spillere, hvis kompetencer passer ind, der kan udvikle sig sammen og hvor sidst men ikke mindst hvor økonomien hænger sammen. Det udelukker på den korte bane et køb af en stjerne. Kommer vi af med Özil vil vi til gengæld være mærkbart bedre økonomisk stillet, og får mulighed for at skrue lidt mere op på de andre positioner, eller alternativt at have en buffer, hvis der skal tilbydes forlængelser til spillere, der får deres gennembrud de første par år.

Den type køb der gerne skal løfte os er i højere grad Koscielnier, Torreiraer, Sagnaer og Cazorlaer. Vi har prøvet at satse på de store stjerner i form af Aubameyang, Özil og Sanchez. Kun én af de tre har været et egentligt hit. Til gengæld har satsningen medført andre komplikationer.
LaPioche
bruger
12. juni 22:40
svar
anmeld

Sv: Arsenal - The Red Wedding

Hvis man ellers ser på hvad der løber rundt i ligaen, med en tilsvarende eller løn derunde kan man nævne bl.a. Martial

Jeg nåede lige at tænke, at der i hvert fald ikke kunne være nogen United-spillere på den liste med det lønniveau, vi lægger for dagen, men så dukkede Martial alligevel op. Det er dog en fejl. Efter den førnævnte kontraktforlængelse i januar tjener Martial £200.000/ugen. Altså, vi betaler ham, som var han en af de mest scorende spillere i ligaen, hvis man lige skal oversætte det.

Det var i øvrigt ikke for at anfægte pointen, som jeg synes er ganske valid.
Dette indlæg er blevet rettet 12. juni 22:41 af LaPioche
Geddar
bruger
12. juni 22:44
svar
anmeld

Sv: Arsenal - The Red Wedding

Fair nok. Minor detail.

Klubsnak | Arsenal - The Red Wedding

1 2 3 ... 700 701 702 ... 714 715 716 Vis alle sider