Luk
LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

bold.snak

Klubsnak | Arsenal - Hold my beer ...

1 2 3 ... 658 659 660 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Bosse1983
bruger
12. aug. 2018 09:02
svar
anmeld

Arsenal - Hold my beer ...

I dag går det løs. Emerys udvalgte træder på grønsværen i en betydende kamp for første gang og det kunne næppe være en større ilddåb. Vi tager imod City i denne weekend og gæster Chelsea i næste, så al optimisme opbygget i preseason kan hurtigt blive fejet af bordet. Det er en modbydelig læringskurve for både spillere og træner, hvor velkomsten til Premier League er som at blive skubbet ud i den dybe ende af bassinet fra 5-meteren, uden armvinger og korkbælte.

Hvem der starter er stadig et spørgsmålstegn. Jeg tror vi kører med Bellerin, Musti, Papa og Niles i bag. Målmanden vil jeg ikke gætte på. På midten er Xhaka vel eneste sikre kort. Ramsey lader til at have trænet med de sidste dage også. Guendozi havde en solid preseason og Torreira er jeg usikker på om man mener er klar. Det bliver vel 50/50 mellem de to, hvis det er. Personlig håber jeg at se 3 på midten i dag og Özil som kantplaymaker eller i en fri rolle i front. City har enormt meget kvalitet i midten af parken og over kanterne, så vi skal helst gøre banen lille. En dårligt afstemt dobbelt pivot med Özil foran ville være sevmord. I front håber jeg at se både Laca og Batman, da vi gerne skal have City til at tænke sig om før de skubber frem. Hvor forsvaret faktisk står ved ingen, så jeg tror hurtigt vi kan blive afhængige af at score en del mål.

Vi sidder her og gætter, så Guardiola gør helt sikkert det samme. Under Wenger var det lidt som 90-års-fødselsdagen. Modstanderen kunne se på seneste kamp mod os, se over skadeslisten og så var den taktiske forberedelse mere eller mindre færdig. Jeg håber på at Emery kan gøre lidt mere på taktikbrættet. Videre håber jeg at det øgede fokus på videoanalyse også kaster noget af sig. Der blev snakket om at Wenger ikke kunne sætte sit hold op, men lige så ofte virkede man decideret rådvilde, som om man skulle spille 10-15 minutter for at finde ud af hvad det faktisk var for en kamp. Her mistænker jeg at Wenger havd elidt for ensidigt fokus på vores eget spil, uden at forberede holdet taktisk på modstanderen. Det var den organiske tilgang, som hurtigt bliver til 90 minutter med evolution i udfoldelse, hvor Davis Attenborough passende kunne have stået for kommenteringen.

Guardiolas tropper er hjemme i systemet, men jeg har et spinkelt håb om at vi er i bedre form. Det virker til at Emery har arbejdet ganske intenst med det fysiske, så modsat andre sæsoner er der ikke meget hvalpefedt at spore. Kan vi stå godt og udnytte det sidst i kampen, har vi et lille vindue hvor vi kan gøre ondt. City er en maskine, men de giver typisk også et par muligheder væk. Dem skal Laca og Auba meget gerne omsætte.

Jeg er svagt optimistisk, så jeg satser på en halvgrim 2-2 kamp i debuten. Disse premierekampe lever dog typisk deres eget liv, hvor preseason bare giver små indikationer, så det kan virkelig blive både en dreng og en pige. Vi har i den grad behov for lidt positivitet omkring holdet, så Emery kan fortsætte arbejdet uden kun at forholde sig til resultater. At klaske beduinerne i første kamp havde virkelig kickstartet projektet.
"I have mood poisoning. Must be something I hate."

kortlink.dk/knd4

10 af mine de bedste, mod Toffees´ 15 i Top 6

Dette indlæg er blevet rettet 5. maj 19:44 af Bosse1983
Bosse1983
bruger
12. aug. 2018 09:41
svar
anmeld

Sv: Arsenal - Ny Æra, Ny Tråd

“After Laurent, our other captains are Petr Cech, Aaron Ramsey, Mesut Ozil and Granit Xhaka.

“I want leaders in the team, every player at every time to have the capacity to show leadership, but these are the five players who have a possibility to be the captain.”


Jeg er egentlig ikke meget for "alle er kaptajn" tilgangen. Nu ved jeg ikke hvodan Emery udvælger den slags, men det lader til at være en blanding af erfaring, plads i hierarkiet og indstilling. Desværre udviser de fleste spillere kun 2 af de 3 kvaliteter, så bliver en broget flok. Ramsey på ny kontrakt kunne godt være kaptajn, men ellers er han ikke en spiller der tager en kamp i nakken og fører den hjem. Der er der et stykke op til Lampard og Gerrard. Özil er lidt samme historie. Xhaka vil jeg gerne se under Emery. Jeg tror han kan tage mere ansvar i et afstemt system og han er definitivt en type der kan skralde igennem. Cech tror jeg generelt er ganske vellidt og så har han jo erfaring i spandevis. Umiddelbart havde han været en OK nr. 2 efter Kos.
Jeg tænkte i et omfang på at Musti har det meste af pakken, var det ikke fordi han ofte er i centrum af kaos, når der sker noget. Han tonser igennem, kommunikerer en del, men indholdet er natuligvis ukendt. På de sociale medier og når der pjattes til træning fremstår han lettere bøvet. Denne illustrerer det meget godt:

https://twitter.com/Arsenal/status/1026047913653350400
"I have mood poisoning. Must be something I hate."

kortlink.dk/knd4

10 af mine de bedste, mod Toffees´ 15 i Top 6
Lapatata
bruger
12. aug. 2018 10:48
svar
anmeld

Sv: Arsenal - Ny Æra, Ny Tråd

Godt med en ny tråd.

For første gang i rigtig lang tid glæder jeg mig sådan for alvor til at se holdet spille.
Der er så mange ubekendte faktorer at det kan gå alle veje. Jeg håber at Emerys nogenlunde konstante forberedelse i træningskampene giver pote, samt at det kan ses at mange af Citys spillere har haft en længere ferie.

God kamp!!
YoungGuns
bruger
12. aug. 2018 12:35
svar
anmeld

Sv: Arsenal - Ny Æra, Ny Tråd

Jeg er spændt, men kun på den gode måde. Jeg føler lidt, at vi har alt at vinde og intet at tabe. Ikke bare i dag, men hele sæsonen.

Som Bosse lidt er inde på, forventer jeg intet revolutionerende rent taktisk, men jeg håber at ændringer ift det mentale og det fysiske. Jeg forestiller mig, at spillestillen er lidt a la tidligere; vi har et grundkoncept, som er fint ift vores spillermateriale.
"And it´s Tony Adams put through by Steve Bould, would you believe it? That sums it all up!
http://www.youtube.com/watch?v=JyNaE2H_w-4


Bosse1983
bruger
12. aug. 2018 12:59
svar
anmeld

Sv: Arsenal - Ny Æra, Ny Tråd

Jeg håber at Emery kan banke nogle mekanismer ind og at man går væk fra den udpræget organiske tilgang til spillet. Der skal være faste aftaler omkring indlæg og dødbolde generelt. Videre skal der gerne være en form holdet falder tilbage i med det samme man har et boldtab. Det er forudsætning for et effektivt pres på boldholder, hvilket også skal være mere afstemt. Under Wenger så man alt for ofte folk flakke rundt ude af position, ignorere sin tilbageløb og generelt orientere sig dårligt når noget sker i øjenkrogen. Det gælder i et omfang også offensivt, hvor bevægelse uden bold og særlig foran boldholder skal være et tema. Videre håber jeg vi fremstår mere fleksible, så spillet på banen i højere grad afspejler modstanderens tilgang. Her var Wenger alt for arrogant.
"I have mood poisoning. Must be something I hate."

kortlink.dk/knd4

10 af mine de bedste, mod Toffees´ 15 i Top 6

Dette indlæg er blevet rettet 12. aug. 2018 13:00 af Bosse1983
Bosse1983
bruger
12. aug. 2018 14:34
svar
anmeld

Sv: Arsenal - Ny Æra, Ny Tråd

Jeg er mest nervøs for Armener-Henriks forcerede spil og idiotiske boldtab. Muligvis han skaber lidt mere, men det er kun Batman vi har i boksen, med Ramsey og Özil på visit. Jeg havde alle dage foretrukket Lacazette i en kamp som denne, især med 3 på midten.
Armener-Henrik kan passende vise hvorfor han er valgt, for hvis nogen på banen skylder det er det ham.
"I have mood poisoning. Must be something I hate."

kortlink.dk/knd4

10 af mine de bedste, mod Toffees´ 15 i Top 6
Foggy
bruger
12. aug. 2018 14:47
svar
anmeld

Sv: Arsenal - Ny Æra, Ny Tråd

Modigt af Emery at starte med Guendouzi. Er han et særligt talent?
bold.dk addicted
Bosse1983
bruger
12. aug. 2018 14:48
svar
anmeld

Sv: Arsenal - Ny Æra, Ny Tråd

Cech foran Leno er ikke noget jeg tror man skal tænke for meget over. Emery har tidligere roteret en del på keeper-pladsen. Cech gjorde en god figur i preseason, mens Leno måske skal bruge lidt tid til at falde ind på holdet. City må forventes at komme en god del i feltet, så mener man at Cech har bedre kommunikation med forsvaret er det fornuftigt. Er det Cech fra sidste sæson spiller han ret hurtigt Leno på uanset.
"I have mood poisoning. Must be something I hate."

kortlink.dk/knd4

10 af mine de bedste, mod Toffees´ 15 i Top 6
Bosse1983
bruger
12. aug. 2018 14:51
svar
anmeld

Sv: Arsenal - Ny Æra, Ny Tråd

@Foggy

Guendouzi har lignet en ung Vieira i preseason. Der er grundlag for nogle hjerneblødninger hvis han bliver fanget, men hvis Torreira ikke helt klar og man skal have en chance for at vinde slaget på midten er det fornuftigt. Elneny har ofte vist sig for tyndbenet i den henseende og den unge franskmand har et ret imponerende repertoire når det gælder pasninger.
"I have mood poisoning. Must be something I hate."

kortlink.dk/knd4

10 af mine de bedste, mod Toffees´ 15 i Top 6
Aupairmann
bruger
12. aug. 2018 15:03
svar
anmeld

Sv: Arsenal - Ny Æra, Ny Tråd

Stærkt med ny tråd. Så starter vi forefra.

Jeg er også i tvivl om keeper-posten, men synes alligevel flere ting peger i retning af Cech:
Han er lige blevet udnævnt til viceanføre efter Kos.
Han har fået trøje nr 1.
Og derudover er det en voldsom ilddåb uanset, hvilket format man har. Tror Leno bliver kørt ind i løbet af sæsonen. Hastigheden kommer til at afhænge af Cechs niveau. Han har trods alt set fin ud i løbet af pre-season.

Klubsnak | Arsenal - Hold my beer ...

1 2 3 ... 658 659 660 Vis alle sider