Luk

bold.snak

Klubsnak | FC Nordsjælland - Velkommen Erik!

1 2 3 ... 116 117 118 ... 757 758 759 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
JulioSalinas
bruger
5. feb. 2020 17:27
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland

@Tipzy
Hvornår starter kampen?


Den startede kl 17

link -> https://www.youtube.com/watch?v=XXVUkj5mO1Q
FCN - you might say I´m a dreamer...

Gør fodbolden tilgængelig! :)
Slettet(581021212205)
bruger
6. feb. 2020 07:54
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland

Det var et helt retvisende resultat som der ikke kan protesteres imod. Det var lidt mænd mod drenge i kampen - omend drengene gjorde det ret godt.

Ganske rigtigt havde FCN bolden rigtig meget i 1. halvleg og kørte den fint rundt i kombinationer og formåede at spille bolden så hurtigt rundt at CSKA ikke rigtig kunne få sat et pres ind, men det så ikke ud til at genere russerne der holdt FCN fra chancer og viste klassen i et par omstillinger. De var gode de der omstillinger og med mange spillere. I sidste angreb i 1. halvleg havde CSKA 7 mand på kanten af FCN´s straffesparksfelt efter en kontra.

I 2. halvleg overtog CSKA mere af spillet.

Jeg synes FCN ser noget udfordret ud på højre wing hvor Atanga ikke kunne bidrage med andet end sin fart. Man kunne også mærke savnet af Damsgaard på venstre wing hvor Antman i stedet spillede og ikke bidrog med det samme. Det efterlod Kudus meget alene. Kudus var til gengæld et monster på banen og det irriterede tydeligvis russerne at de ikke kunne få bolden fra ham og han kørte rundt mellem dem. Kudus var helt klart MOM for FCN og måske endda blandt alle spillere.

Resten af holdet gjorde det egentlig fint, men var bare oppe mod en klassemodstander (CSKA er nr. 32 på Uefa´s ranking). Diomande var også en ny spiller og blev prøvet på venstre wingback, men var ikke på det niveau som Mathias Rasmussen normalt viser. Den ene mål kom på en fejl af Mumin midt på banen. Han tager stadig risici på banen, men trænerstaben har nu tilsyneladende så meget tiltro til ham, at man placerer ham i midten af tre-mands forsvaret som den centrale spiller. Det ligner dog, at han nu kun tager risici, når der er opbakning bag ham - jeg har ikke på træningslejren set de her hjerneblødninger fra ham hvor han mister bolden alene med modtanderen. Det kunne altså godt ligne noget mere modenhed i hans spil, men det er nok for tidligt at konkludere noget. Begge mål kom iøvrigt efter samme opskrift ved hurtige angreb hvor forsvaret faldt tilbage for at forsvare målet hvorefter der blev spillet en cutback på kanten af feltet, hvor ingen dækkede op.

Der var lidt spændende eksperimenter i opstillingen, hvor Mumin ved boldbesiddelse lå som sweeper, mens de to øvrige midtstoppere nærmest fungerede som backs med Rygaard i midten. Det lignede desuden at man spillede med 6´er og 8´er på midtbanen hvor Kofoed en gang imellem var endda meget offensiv. Til tider spillede man med to 6´ere - altså god variation i spilmønsteret.

Derudover synes jeg at FCN - set over hele træningslejren - har fået noget mere aggressivitet i det første genpres efter boldtab, hvilket flere gange har ført til bolderobringer (dog var CSKA for tough en modstander) og nye chancer. Klædeligt at det ikke altid er så pæne drenge. Det ligner lidt at mantraet er boldtab = angreb, det skal nok fange nogle hold i ubalance.

Det ser godt ud frem mod foråret hvor FCN bør være rimelig sikre på top-6 slutspil - dog med lidt bekymring på højre wing. På den anden side så møder Atanga nok ikke samme modstand i Superligaen og vil formentlig præstere bedre og der er ikke nogle superligahold der har omstillinger af CSKA´s kvalitet. Mit bud er at FCN skal konkurrere med AGF og BIF, og en målsætning om top-4 finder jeg både realistisk og ambitiøs. Jeg ville være skuffet hvis det skulle blive en 5. el. 6. plads, omend en 5. plads godt kan forekomme hvis man skulle være uheldig og tingene ikke flasker sig.

FCN´s start-11´er:

Larsen

Kian H - Mumin - Yttergaard

Thycosen - Yttergaard - Kofoed - Diomande

Atanga - Kudus - Antman
Flemming P er indbegrebet af "Arrogant Positivisme"

Trods mit brugernavn har jeg ingen tilknytning til FCN udover mit sæsonkort. Indlæg er således ikke udtryk for FCN´s holdninger men egne betragtninger som fan.

Dette indlæg er blevet rettet 6. feb. 2020 08:17 af Slettet(581021212205)
LaChrissen
bruger
6. feb. 2020 10:03
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland

Det der mystiske billede FCN lagde op på Facebook, Instagram, mv. - kom der nogensinde en forklaring på det? Jeg troede, det var en offentliggørelse af at Mumin havde forlænget kontrakten men synes da ikke der kom nogen opfølgning?
FCN - Arsenal - Vejle - Hillerød
JMM
bruger
6. feb. 2020 11:30
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland

Farvel til Damsgaard - tak for nu.

En OK halvsæson og så er det ud af vagten. Nogen der kender prisen?
Afløseren
bruger
6. feb. 2020 11:38
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland

Skifter han ikke først til sommer? Jeg mener da at vi har glæde af ham i foråret også. Jeg har tidligere læst, at FCN har forlangt 5 mio euro for ham, så min ikke prisen er i det leje + videresalgsklausuler.
FCN
JulioSalinas
bruger
6. feb. 2020 11:43
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland

@LaChrissen
Det der mystiske billede FCN lagde op på Facebook, Instagram, mv. - kom der nogensinde en forklaring på det? Jeg troede, det var en offentliggørelse af at Mumin havde forlænget kontrakten men synes da ikke der kom nogen opfølgning?


Jeg regnede også at det var en kontraktforlængelse med Mumin da det angiveligt var ham på billedet. Da der ikke kom en opfølgning konkluderer jeg at det nok var en tilfælde at det var ham på billedet og at opslaget ikke havde et egentlig sigte. Lidt uheldigt og endnu mere uheldigt at man ikke klargøre hvordan det skulle forstås istedet for at ignorere det.
FCN - you might say I´m a dreamer...

Gør fodbolden tilgængelig! :)
JMM
bruger
6. feb. 2020 11:47
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland

Skiftet bliver først realiseret til sommer. FCN har angiveligt forsøgt at holde på ham, men eventyrlysten var for stor.
Krook
bruger
6. feb. 2020 11:48
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland

Damsgaard slår mig ikke helt som en spiller der er klar til en topliga endnu, men han er selvfølgelig også kun 20 år til sommer, så han behøver ikke nødvendigvis at slå igennem fra Dag 1.

Min første reaktion er let skepsis. Det slår mig ikke som en liga der umiddelbart passer til ham og skiftet er enten en tand for tidligt eller til et lidt for højt niveau. Rykker Sampdoria ned, er det selvfølgelig en lidt anden snak.

Må håbe at jeg tager fejl, og at han brager igennem.
RasmusGunnar
bruger
6. feb. 2020 12:29
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland

Transfermarkt har ham listet som 5 mio Euro i værdi, men de er altid lidt efter. Jeg tænker at han er skudt afsted for 30-35 mio og noget videresalgsklausul.
En pris alle kan være tilfredse med.

Min umiddelbare vurdering er lidt lig det samme. Damsgaard er en god spiller i superligaen, når han rammer topniveau, men er for klejn i det og får ikke altid nok ud af det.
Springet i niveau er højt og det bliver spændende at følge. Med unge spillere kan de jo udvikle sig eksplosivt når de bliver udfordret på nyt niveau, men i det her tilfælde har han spillet fast i superligaen i et par år uden at have en eksplosiv udvikling.

Håber jeg tager fejl.
JulioSalinas
bruger
6. feb. 2020 12:46
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland

Først og fremmest et stort tillykke til FCN og Damsgaard med at lande en ny klub. Det kommer ikke som nogle overraskelse at han ikke ønskede at forlænge da Jan Laursen før jul udmeldte at Damsgaard var til salg for ca. 40 mill. Man kan så diskutere om det ikke havde været fornuftigt i forhold til Damsgaards udvikling at han havde taget et eller to år mere i superligaen men ok sådan skulle det ikke være.
Jeg vil derfor også gætte på at prisen ligger på omkring de 40 mill + videresalgsklausul som nok er omkring 25-30% af profitten ved næste salg.

Jeg forstår dog ikke at man vælger en løsning hvor Damsgaard skal være i FCN til sommer velvidende at han har sin fremtid i Italien. Hvis Sampdoria har været så grundige i deres scouting på Damsgaard hvorfor har de så ikke handlet indenfor transfervinduet?
Det er helt naturligt at FCN nu begynder at tænke i at få kørt Damsgaards afløser ind på holdet og alt andet lige betyder det en nedprioritering af Damsgaard. Det skaber en underlig dynamik som ikke er helt optimal i min verden.
Men ok det er en mindre ting i det store hele. Endnu engang Tillykke Dams! :)

FCN - you might say I´m a dreamer...

Gør fodbolden tilgængelig! :)

Klubsnak | FC Nordsjælland - Velkommen Erik!

1 2 3 ... 116 117 118 ... 757 758 759 Vis alle sider