Luk

bold.snak

Klubsnak | FC Nordsjælland - Velkommen Erik!

1 2 3 ... 144 145 146 ... 757 758 759 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Slettet(581021212205)
bruger
14. marts 2020 11:03
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - Kamal-DRØN

Det er jo et spørgsmål hvor meget der overhovedet kommer til at blive spillet af Superligaen.

Mit bud er en yderligere 14 dages forlængelse. Derefter genoptages Superligaen, i første omgang uden tilskuere. Kommer der styr over tingene kommer der tilskuere igen på et tidspunkt. Formentlig skal der spilles to kampe om ugen.

Jeg gætter også på, at EM udskydes til næste år så der gives en måneds tid (el. mere) til at få færdigspillet turneringerne. Dermed tror jeg at det bliver hele turneringen inkl. slutspil. Går det helt galt, vil man måske aflyse Pokalen og i stedet fordele 4 pladser til Europa.

For FCN ligner den eneste fordel, at banerne får lidt tid til at komme sig. FCN er rystet rigtig godt sammen, stort set skadesfri, har kontinuerligt benyttet den samme trup, er et hold i fremgang. En pause er kun skidt. Der trænes i mindre omfang og i mindre grupper, men kontinuiteten ryger.

Et hold som OB har besluttet at køre på for fuld skrald igen fra mandag og får en ny chance. Andre hold kommer over deres skader og får mulighed for at få forbedret diverse fejl og mangler.

Jeg anser det kun som skidt for FCN hvor progressionen og fordelen fra opstarten ryger.
Flemming P er indbegrebet af "Arrogant Positivisme"

Trods mit brugernavn har jeg ingen tilknytning til FCN udover mit sæsonkort. Indlæg er således ikke udtryk for FCN´s holdninger men egne betragtninger som fan.
JulioSalinas
bruger
14. marts 2020 11:08
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - Kamal-DRØN

@RasmusGunnar
Hvis man isoleret kigger på det fodboldmæssige så er det meget ærgeligt efter vores gode start. Nu kan de dårligt nok træne sammen så det kan næsten ikke være godt. Det kan ingen klubber have glæde af og man kunne godt være bekymret for at "pausen" slår vores momentum i stykker.
Nu ved vi jo ikke hvor lang tid "pausen" kommer til at tage men et scenarie er at man kommer til at spille de resterende kampe over kort tid og der vil jeg sige at vi står stærkt da vi muligvis er det hold med den bredeste trup kvalitetsmæssigt. Vores problem er måske i den henseende at mange af vores reserver kun har fået lidt spilletid så trods deres gode niveau vil der muligvis være en lille omstillingsperiode for dem.
Hvad er jeres bud på udviklingen og dermed afviklingen af denne superligasæson?

Godt spørgsmål og det må blive et gæt. Når man kigger på de tiltag som allerede er foretaget så er det vel utænkelig at man på kort sigt vender tilbage til en "normal" hverdag igen. Hvis jeg skal være lidt optimistisk så kunne det måske være at man efter 4-6 uger havde fået så meget styr på smitten at man igen tillod fodbold uden tilskuere men som sagt et gæt.
Der er selvfølgeligt også en mulighed for at "pausen" kommer til at vare så længe at divisionsforeningen helt sløjfer den oprindelige turneringsplan og opfinder en alternativ måde at afgøre turneringen på. Det virker umiddelbart som en meget svær opgave som næsten må komme til at gå ud over nogen.
FCN - you might say I´m a dreamer...

Gør fodbolden tilgængelig! :)

Dette indlæg er blevet rettet 14. marts 2020 11:28 af JulioSalinas
JulioSalinas
bruger
14. marts 2020 11:41
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - Kamal-DRØN

@FCN
Jeg gætter også på, at EM udskydes til næste år så der gives en måneds tid (el. mere) til at få færdigspillet turneringerne.

Ja det er ret sandsynligt. Det vil efterlade Danmark i en usædvanlig situation da DBU allerede har ansat Kasper Hjulmand fra sommeren 2020 og således kan det være at han kommer til at tage over før Aage Hareide har mulighed for at føre sit "projekt" til ende.
FCN - you might say I´m a dreamer...

Gør fodbolden tilgængelig! :)
JulioSalinas
bruger
14. marts 2020 14:56
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - Kamal-DRØN

Ok, sjovt når vi lige snakker om det så udtaler divisionsforeningens direktør Claus Thomsen følgende:
- Hvis vi nu bliver nødsaget til at udsætte kampene helt indtil maj, så er det stadig muligt at få afsluttet den igangværende turnering i år. Vi har en værktøjskasse, som vi kan tage i brug, og her er et af redskaberne, at vi kan spille med et meget komprimeret kampprogram, siger Claus Thomsen til DR.

Så det er umiddelbart en positiv ting i en krisetid. Det betyder formentligt at vi vil få brug for en del af vores reserver hvilket er ret spændende og samtidigt vil være ret fornuftigt hvis vi ser frem imod næsten sæson.

link til artiklen citatet er taget fra -> https://beta.bold.dk/fodbold/nyheder/div-foreningen-sl-kan-leve-med-start-i-maj



FCN - you might say I´m a dreamer...

Gør fodbolden tilgængelig! :)

Dette indlæg er blevet rettet 14. marts 2020 14:59 af JulioSalinas
JulioSalinas
bruger
16. marts 2020 14:11
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - Kamal-DRØN

Podcast: Mediano superliga

I denne podcast er der et 10 minutters segment med emnet:
"Kan FC Nordsjælland nogensinde ‘toppe’ et hold, så det spiller med om guldet?"

Snakken om FCN starter efter 55 minutter

Link til podcasten -> https://www.mediano.nu/oversigt/2020/3/15/mediano-superliga-p-en-lidt-anden-mde-fcm-og-europa-obs-sande-niveau-lucas-andersens-skifte-og-meget-mere
FCN - you might say I´m a dreamer...

Gør fodbolden tilgængelig! :)
RasmusGunnar
bruger
18. marts 2020 09:27
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - Kamal-DRØN

Ja, det var et godt Mediano afsnit. Spændende vinkler på FCN. Dejligt at se udviklingen i journalisternes syn på projektet gennem de seneste år. For nogle år siden var der kun latter til overs for måden vi gør det på (Groft sagt). Vi blev kaldt ungdomshold osv. men nu begynder folk at respektere det vi har gang i og nu snakker de også om at det kan være muligt i de gode år at spille med om medaljerne/mesterskabet.

JulioSalinas
bruger
18. marts 2020 11:58
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - Kamal-DRØN

@RasmusGunnar
Dejligt at se udviklingen i journalisternes syn på projektet gennem de seneste år. For nogle år siden var der kun latter til overs for måden vi gør det på (Groft sagt).

Ja det var rimeligt nuanceret. De fleste folk som gør en indsats for at forstå den model som FCN efterstræber kan godt se potentialet men der er bare rigtig mange som afskriver os fordi de ikke forstår hvordan klubben udvikler sig. Men jo, i takt med at vi bliver ved med at leverer på banen så bliver det åbenlyst for selv den hårdeste skeptikker at det er et projekt som også sportsligt er kompetitivt.
Det fede ved FCN er også at udviklingen går kontinuerligt fremad modsat andre klubber som er afhængige af at lave de rigtige transfers hvilket er en langt mere risikabel model. FCN er jo kun lige startet sin rejse efter at Tom Vernon købte klubben og allerede på dette tidlige stadie synes det klart at FCN kommer til at være en magtfaktor i superligaen.
FCN - you might say I´m a dreamer...

Gør fodbolden tilgængelig! :)
Ninjaen
bruger
19. marts 2020 10:31
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - Kamal-DRØN

FCN lukker ned for en periode.
De skriver som en af begrundelserne at langt de fleste af de penge de har solgt spillere for er tilgodehavener i lande der er hårdt ramt af Coronavirusen og derfor er betalinger usikre.
Det må vel primært være Italien der tænkes på og de salg der tænkes på må være Skov-Olsen, Lobotka (videresalgsklausulen, vistnok 30-40 mio) og det kommende Damsgaard skifte.
Det virker som klubben handler med rettidig omhu.

Dette indlæg er blevet rettet 19. marts 2020 10:31 af Ninjaen
Slettet(581021212205)
bruger
21. marts 2020 19:09
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - Kamal-DRØN

FCN og økonomien

FCN´s indtægter består af:

TV penge
Sæsonkort
Matchdayindtægter
Sponsorindtægter
Transfersalg
Præmiepenge

TV-penge udbetales ikke eftersom der ikke spilles kampe.
Sæsonkortholdere skal formentlig have tilbagebetalt en del af prisen
Matchdayindtægter er forsvundet
Sponsorindtægter er pt. noget usikket. Hvorvidt der ligefrem skal betales penge tilbage tvivler jeg på. Men det bliver sværere at opnå sponsorindtægter fremadrettet.
Transfersalg - her er en del penge ude at svømme. Hvorvidt FCN kan få penge fra videresalgsklausul for Lobotka, og hvorvidt Sampdoria er i stand til at betale det aftalte beløb for Damsgaard vil afhænge af hvordan de kommer igennem krisen og om handlen i det hele tage kan gennemføres. For en del af de allerede solgte spillere falder betalingen i rater og er afhængige af klausuler der pt. ikke kan opfyldes. Der vil være usikkerhed om hvorvidt klubberne i det hele taget kan leve op til aftalerne og dermed en del fremtidige indtægter.

Hvad angår fremtidige salg vil priser på spillere, såfremt krisen sætter sig i fodbolden, formentlig falde væsentligt og der vil ikke kunne opnås de samme priser for de nuværende spillere i fremtiden.

FCN har pt. et årligt driftsunderskud på 60 mio. som må forventes at stige i år eftersom der pt. ikke er nogen indtægter overhovedet.

FCN har også valgt at reducere udgifter ved at sende ansatte hjem. Gennemsnitløn pr. medarbejder i FCN udgør kr. 58.000 og lønreduktionen udgør kun 23.000, så der er stadig store lønudgifter og hele superligatruppen får ikke lønkompensation.

FCN er dog rimelig godt polstret til at stå imod de økonomiske chok. I perioden 2016-2018 har man haft overskud på i alt 38 mio. og et overskud for 2019 i nogenlunde samme størrelsesorden som de tre foregående er på vej. Man har desuden en egenkapital på ca. 55 mio.

Omsætningen i FCN udgør ca. 130 mio. Hvis man forestiller sig et scenario hvor 50% af omsætningen forsvinder vil FCN altså have opbrugt alle sine likvide midler og ikke længere have kapital til fortsat drift. Det er derfor ikke helt hen i skoven når adm. direktør Søren Kristensen taler om "rettidig omhu" og "virksomhedens fremtidige eksistens".

FCN står dog væsentlig bedre rustet end de fleste superligaklubber, men er meget afhængig af fremtidige transfers.

Forestiller man sig et scenarie hvor fodbold først genoptages efter sommerferien, vil FCN klare sig igennem med skindet på næsen, men må formentlig fremadrettet skære noget ned på aktiviteterne hvor eksempelvis kvindefodbold, E-sport og lign. formentlig står først i køen. Derudover kan lønnedgang komme på tale, ligesom der formentlig vil blive skåret ned på indgående tranfers.
Flemming P er indbegrebet af "Arrogant Positivisme"

Trods mit brugernavn har jeg ingen tilknytning til FCN udover mit sæsonkort. Indlæg er således ikke udtryk for FCN´s holdninger men egne betragtninger som fan.
JulioSalinas
bruger
22. marts 2020 13:58
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - Kamal-DRØN

@FCN
Hvad angår fremtidige salg vil priser på spillere, såfremt krisen sætter sig i fodbolden, formentlig falde væsentligt og der vil ikke kunne opnås de samme priser for de nuværende spillere i fremtiden.

Ja det er bekymrende og sandsynligvis et markant tilbageskridt for klubben. Hvis man skal se lidt positivt på det så vil det formentlig betyde mindre vækst end forventet i en række år men ikke noget som går ud over klubbens langsigtede strategi.
Det er også en situation som denne som pointerer vigtigheden i at en klub som FCN ikke forcerer udviklingen i jagten på den sportslige succes. Driver man en klub for lånte penge så vil man være utrolig sårbar i sådan en situation og vi fans bør være taknemmelige for at ledelsen i FCN har udvist en økonomisk ansvarlighed som gør at vi har opbygget en fornuftig stødpude så vi ikke lander alt for hårdt.

Hvorvidt FCN kan få penge fra videresalgsklausul for Lobotka, og hvorvidt Sampdoria er i stand til at betale det aftalte beløb for Damsgaard vil afhænge af hvordan de kommer igennem krisen og om handlen i det hele tage kan gennemføres. For en del af de allerede solgte spillere falder betalingen i rater og er afhængige af klausuler der pt. ikke kan opfyldes. Der vil være usikkerhed om hvorvidt klubberne i det hele taget kan leve op til aftalerne og dermed en del fremtidige indtægter.

Man kunne godt forestille sig at der vil være en hel del klubber globalt som nu kommer i store økonomiske vanskelligheder og det kan skabe en dominoeffekt som kan ændre mange ting. Vi vil nok se at nogle klubber nationalt modtager såkaldte "hjælpepakker" og mon ikke også at UEFA og FIFA vil lempe lidt på deres krav til klubbernes regnskaber i en periode.
Helt konkret bliver det spændende at se hvordan Sampdoria forholder sig til den indgåede aftale med FCN og Damsgaard og selvfølgelig bliver det også meget interessant at følge sommerens transfervindue i forhold til Kudus som har kontraktudløb vinteren 21.

Men hold kæft hvor jeg dog savner fodbold... det er virkeligt blevet til et forsømt forår og som med de fleste ting her i livet så er det først når man mister det at det for alvor går op for en hvor meget det betyder.
Jeg er dog ikke i tvivl om at vi nok skal komme tilbage stærkere og klogere så stay safe derude og hold humøret oppe. Vamos! :)
FCN - you might say I´m a dreamer...

Gør fodbolden tilgængelig! :)

Klubsnak | FC Nordsjælland - Velkommen Erik!

1 2 3 ... 144 145 146 ... 757 758 759 Vis alle sider