Luk

bold.snak

Klubsnak | FC Nordsjælland - Velkommen Erik!

1 2 3 ... 145 146 147 ... 757 758 759 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
JulioSalinas
bruger
23. marts 2020 10:20
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - Kamal-DRØN

Mediano Superliga - 7 nødder som er svære at knække, 19. marts

Der er ca. 15 minutters snak om FC Nordsjællands varierende positioner og hurtige offensivspillere.
Hvis man kun vil høre sektionen med FCN så skal man "spole" frem til 5:29 i udsendelsen.

Link til podcasten -> https://www.mediano.nu/oversigt/2020/3/19/mediano-superliga-7-ndder-der-er-svre-at-knkke


FCN - you might say I´m a dreamer...

Gør fodbolden tilgængelig! :)
RasmusGunnar
bruger
23. marts 2020 10:34
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - Kamal-DRØN

Tak for en fin gennemgang.
Min påstand vil dog være at den nuværende krise kan have en positiv effekt på FCN.

Ja vi kører med stort driftsunderskud og ja vi går glip af TV penge, tilskuerindtægt osv, men det gør alle andre også og ”to be honest” så er det ikke tilskuerindtægterne der vil vælte læsset i FCN. Dertil er der for få.

I en krisetid er fundamentet alfa omega og klubber som OB og AGF vil have en række år hvor de ikke kan hente spillere der kan forstærke holdet betydeligt. Vi derimod har en naturlig fødekæde der er markant bedre og måske bliver talenterne et år eller to mere i klubben, da det kan være svært at skyde dem af.
FCK og FCM bliver også gevaldig ramt af denne krise og må måske stoppe op i de kommende år. FCK’s største indtægtskilde Lalandia ligger øde hen i denne tid og de vil sandsynligvis komme ud med et stort underskud næste år.

Det kan være vores chance.
Kan vi bide os fast i top tre vil vi få europæiske kampe og måske igen flere penge for spillerne netop pga af det.

Et hold som Brøndby der kæmper med økonomien tør jeg slet ikke tænke på. De ligger i økonomisk ruin næste år.

Men altså alt i alt tænker jeg at det ikke udelukkende er skidt med krisen, set fra den vinkel.
JulioSalinas
bruger
23. marts 2020 11:33
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - Kamal-DRØN

@RasmusGunnar
Min påstand vil dog være at den nuværende krise kan have en positiv effekt på FCN.

Ja set i forhold til andre danske klubber så vil vi nok være bedre stillet da vores økonomiske stødpude hjælper os lidt men til gengæld så er det spørgsmålet omkring vores tilgodehavender ude i verdenen som kan komme til at presse os.
Vores største problem vil være hvis der udviklede sig en langvarig finanskrise som dumpede priserne på fodboldsspillere generelt. Der vil klubber med mange fans til gengæld være bedre stillet da det sikre dem en indtægt i et marked hvor sponsorere trækker sig og det ikke er muligt at sælge spillere. Men lad os nu se, selvom Europa pt. er hårdt ramt så vil jeg tro at EU er så robust at det med "hjælpepakker" osv. kan få landende på benene igen inden for en overskuelig fremtid. Det hele afhænger af hvor lang tid landende og fodbolden ligger stille.

Men altså alt i alt tænker jeg at det ikke udelukkende er skidt med krisen, set fra den vinkel.

Helt enig. Det er i krisetider at vi udvikler os mest. Før i tiden var det de store krige som boostede innovationen og nu da Europa er blevet mere fredelig så er det andre kriser som feks klimaet og sygdomme som får os til at afprøve og dermed opdage nye innovative veje. FCN er i forvejen en klub som tør gå sin egen vej så jeg formoder ikke en krise vil slå os ud. Det er vel bare endnu en anledning til at afprøve alternative ideer som potentielt kan udvikle klubben.

Redigeret: En egentlig finanskrise kunne også tænke sig at påvirke planerne i Hillerød. Her tænker jeg hvis "developer" trækker sig eller hvis Hillerød selv valgte at udskyde projektet.
FCN - you might say I´m a dreamer...

Gør fodbolden tilgængelig! :)

Dette indlæg er blevet rettet 23. marts 2020 14:38 af JulioSalinas
JulioSalinas
bruger
27. marts 2020 11:31
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - Kamal-DRØN

Hillerød starter akademi efter sommerferien 2020

Bold.dk bragte torsdag nyheden om at Hillerød starter eget akademi.
I december 2019 meddelte FCN og Hillerød at de indgik et udvidet samarbejde med sigte på at kvalificere Hillerøds talentsafdeling til en DBU licens og set i dette lys er det helt forventet at Hillerød nu starter et akademi.

Samarbejdet med FCN stiller Hillerød i en særdeles gunstig position da de vil kunne trække viden fra FCNs trænere og muligvis også ledelse og således vil man formentlig kunne lave et effektivt setup som vil styrke Hillerød fremover.

link til artiklen -> https://beta.bold.dk/fodbold/nyheder/hilleroed-starter-et-akademi-til-sommer

FCN - you might say I´m a dreamer...

Gør fodbolden tilgængelig! :)
Slettet(581021212205)
bruger
27. marts 2020 23:41
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - Kamal-DRØN

FCN i medierne

Tipsbladet stiller spørgsmåltegn ved om Damsgaard-handlen går igennem: https://www.tipsbladet.dk/nyhed/superliga/fcn-forventer-stadig-damsgaard-skifte-effektueret

Frederiksborg Amts Avis skriver at Foreningen Danske Arkitektvirksomheder kritiserer udbuddet af Favrholm Stadionkvarter for »urimelige vilkår« men, at udvikler afviser kritikken.

Tipsbladet har en artikel hvor A/S Olsen afslører at Marcondes var hans forbillede: https://www.tipsbladet.dk/nyhed/serie/andreas-skov-olsen-afsloerer-marcondes-var-et-forbillede


Flemming P er indbegrebet af "Arrogant Positivisme"

Trods mit brugernavn har jeg ingen tilknytning til FCN udover mit sæsonkort. Indlæg er således ikke udtryk for FCN´s holdninger men egne betragtninger som fan.

Dette indlæg er blevet rettet 27. marts 2020 23:42 af Slettet(581021212205)
Slettet(331926202903)
bruger
29. marts 2020 19:18
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - Kamal-DRØN

Stort interview med Andreas Skov Olsen i Dossier, hvor han bl.a. fortæller om skiftet til FCN:

"Som 11-årig skiftede jeg til FC Nordsjælland. Jeg havde været vant til at træne to gange om ugen, og nu stod den på fem ugentlige træninger og kamp hver weekend.Jeg var aldrig træt, så jeg syntes bare, at det var fedt at få lov at træne hele tiden. I Nordsjælland havde de også specifik træning, hvor jeg trænede med en teknisk træner med fokus på de områder, som jeg skulle forbedre. Bagefter gik man over til resten af truppen og trænede. Det var meget anderledes, end hvad jeg havde været vant til. Og virkelig fedt. I de første år havde vi René Klok som træner, og han har lært mig utrolig meget af det, som jeg kan i dag. Jeg har alt at takke ham for. Det betød meget for ham, at det skulle lykkes for os. René var den første træner, som også kunne være streng og skælde os spillere ud, når vi ikke havde gjort det godt. Det lærte vi meget af. Han fik gang i os på en helt vanvittig måde, hvor vi altid var klar til at spille. Sammenholdet på vores hold betød meget for mig. Vi lavede en masse ting sammen ved siden af træningen som for eksempel at se Superliga holdet spille".
RasmusGunnar
bruger
1. april 2020 14:42
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - Kamal-DRØN

Hvor gad jeg godt vide hvad der står bag denne betalingsartikel:https://sn.dk/Furesoe/FCN-og-Furesoe-i-enighed-om-nye-tiltag-ved-stadion/artikel/929600

Er den pengene værd? Og hvad står der?
JulioSalinas
bruger
1. april 2020 15:40
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - Kamal-DRØN

Enig...lyder somom FCN og Furesø nærmer sig hinanden igen. Bliver de artikler nogensinde gratis? Jeg synes jeg har læst flere af dem uden at det har været bag ved en betalingsmur.
FCN - you might say I´m a dreamer...

Gør fodbolden tilgængelig! :)
Slettet(581021212205)
bruger
1. april 2020 17:21
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - Kamal-DRØN

Hvis man gerne vil vide det kan man jo købe Frederiksborg Amts Avis - den sælges over hele Nordsjælland.

Der er udarbejdet et lokalplanforslag der giver mulighed for at etablere mere kunstgræs på bane 4 og 1. Klubben vil også få mulighed for at bruge hotellet til kollegie samt indrette undervisningslokaler, opføre stadepladser og mindre bygninger i området. Endelig gives der forsigtigt mulighed for en optimering af parkeringsforholdene vest for stadion. DBUs krav om at superligaklubber skal have en overdækket dome, må til gengæld vente. Først skal et kommuneplantillæg vedtages og derefter kan endnu en lokalplan give mulighed for at etablere en dome. FCNs direktør Søren Kristensen accepterer, at klubben kommer til at betale for etableringen af kunstgræsbanen.

For os kommer det til at have stor betydning, at vi f.eks. nu får bedre mulighed for at have flere af vores unge spillere boende på konferencecenteret ved stadion, fordi det nu vil kunne benyttes som et kollegie. Det er ingen hemmelighed, at det er meget svært at få faciliteterne omkring Right to Dream Park til at dække behovet for både Farum Boldklub og FC Nordsjælland, at det har været sådan længe siger Søren Kristensen. Søren Kristensen roser den gode dialog der har været.

Blandt øvrige nyheder er at flere medier bl.a. Jyllandsposten og Finans har historier om at flere superligaklubber oplever at sponsorer henvender sig for at trappe ned el. trække sig ud af deres sponsorater

Flemming P er indbegrebet af "Arrogant Positivisme"

Trods mit brugernavn har jeg ingen tilknytning til FCN udover mit sæsonkort. Indlæg er således ikke udtryk for FCN´s holdninger men egne betragtninger som fan.

Dette indlæg er blevet rettet 1. april 2020 17:24 af Slettet(581021212205)
Slettet(581021212205)
bruger
3. april 2020 23:42
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - Kamal-DRØN

Interview med Flemming P i Tipsbladet:

D et er et klassisk spørgsmål at åbne et interview med, og specielt da i disse tider, men selv om FC Nordsjælland-træner Flemming Pedersen som altid har et smil i stemmen indledningsvis, så varer det ikke længe, før den helt personlige alvor i coronavirussens plage er meget tydelig.

Hvordan går det, Flemming?

" Jamen, det går fint. Jeg tilpasser mig hurtigt nye situationer og er meget pragmatisk, så jeg kan sige " okay, nu er situationen sådan, og så må vi få det bedste ud af det på den her måde"." " Men jeg bor jo på hotellet heroppe i Farum på grund af private omstændigheder, fordi min bonusdatter stort set ikke har noget immunforsvar og også har en svær lungesygdom.

Hun er vant til at have et besværligt liv, men nu er hun hjemme hos sin mor, altså min kone, så de har isoleret sig, mens jeg er flyttet på hotellet og sørger for indkøb og så videre til dem, som jeg stiller ude foran lejligheden." " Det sætter selvfølgelig det hele i perspektiv.

Jeg har en kæmpe passion for fodbolden og for fodboldspillet, men når man sætter livet i perspektiv, er fodbolden jo ingen ting.

Så kan vi jo ikke græde over, at vi har tabt. At man bliver ramt af et skide nederlag, eller at man har spillet en dårlig kamp. Hold nu op.

Har vi ikke mere at se til i livet, end at vi skal gå ned på det eller lade os følelsesmæssigt påvirke af det?" Så på en måde er en stor del af din hverdag, hvor den plejer at være, men samtidig er den slet ikke som normalt. Hvad får du tiden til at gå med? " Der er flere ting. Jeg får for eksempel taget mig nogle gåture. Jeg kører ud i en skov, og så går jeg en tur med en kollega eller en ven med tid til en lidt dybere samtale, som man ellers aldrig når at få i det daglige." " Så er der nogle forskellige opgaver, som jeg hjælper folk med. AGF´s analytiker Lasse Winther går på et online-universitet i England og er i gang med en opgave omkring noget analyse, så det har han interviewet mig om." " Jeg skal også deltage i en video-konference med en lille gruppe, som Lars Knudsen, DBU´s U/ 18-og U/ 20-landstræner, har inviteret. Han går på et filosofi-studie, og så skal vi snakke fodbold på et lidt mere filosofisk niveau. Det er der sat tre timer af til." " I dag har jeg så siddet og analyseret nogle af spillernes individuelle aktioner via Wyscout.

Jeg sidder også og laver statistik og sammenligner en masse ting. På Superliga.dk regner man i åbne chancer, og så kigger jeg på koalitionen mellem åbne chancer både for og imod. Hvordan har det været i de 24 kampe, vi har spillet indtil nu i forhold til point og mål?" " Det sidder jeg og leger med på kryds og tværs - om der lige pludselig kommer et eller andet frem, som jeg ikke havde tænkt på." Er der så det, når man pludselig har fået tid til at tage et skridt tilbage, som man jo ellers aldrig har? " Lige præcis, det er også det, som den her tid skal bruges til, og jo... Det eneste indtil videre har været, at vi har scoret betydelig flere mål i den seneste periode. Jeg har delt vores kampe op i tre grupper med otte kampe i hver, og i de sidste otte har vi både det højeste pointgennemsnit og har klart scoret flest mål, men samtidig har vi også haft færre hjørnespark, marginalt færre afslutninger og færre åbne chancer. Det havde jeg ikke lige regnet med." " Så der er nogle offensive ting, hvor vi faktisk statistisk er blevet dårligere, men hvor vi har fået et bedre resultatmæssigt udbytte. Vi er blevet skarpere til at afslutte, for vi har ikke flere skud på mål heller, men præcisionen i selve afslutningen er bedre." Har du nogen kontakt med spillere og stab? " Nej. Vi har jo været i to faser, og i den første fase var spillerne sendt hjem, men vi havde kontakt til dem og havde lavet et struktureret ugeprogram til dem, som vi fulgte op på hver morgen." " Spillerne var inddelt i fire grupper, og så var vi fire forskellige folk, der arbejdede med dem. Hver person havde ansvaret for seks-syv spillere, og så havde vi så en video-konferencen hver morgen klokken ni, så vi lige kunne sørge for, at alle var oppe og kom i gang med dagen." " Spillerne havde så forskellige opgaver. Der var noget løb, der var noget styrketræning, der var en psykologi-samtale med vores sportspsykolog Carsten Hvid, og så var der en analyse-session, hvor spillerne skulle lave nogle videoklip og kommentere de klip ud fra det område, som de havde valgt. Det kunne for eksempel handle om opbygningsspillet, hvor de kommenterede på mulighederne i de klip, de havde fundet, og så kunne jeg kommentere tilbage til dem." " Men nu er vi så i anden fase, hvor der stort set er lukket ned [ FC Nordsjælland fritog spillerne for arbejde den 24. marts]. Vores sportspsykolog hører spillerne om, hvordan de lige har det, og så kan spillerne også kontakte vores head of medical, Jacob Penalver, hvis de træner for hårdt derhjemme, eller hvad det nu kan være. Så kan de få noget råd og vejledning.

Det må vi gerne ifølge reglerne." Hvad med dig, er du sendt hjem på den ordning? " Nej, vi er 10-12 stykker, der stadig arbejder i klubben. Blandt andet Jan Laursen [ sportschef], Gareth Henderby [ head of academy], Søren Kristensen [ adm. direktør] og Tom Vernon [ klubejer] er her. Der er jo stadig nogle møder." " I mandags var der for eksempel et møde i Divisionsforeningen, som jeg var med til via video, og der foregår stadig lidt på transfermarkedet.

Vi har jo stadig attraktive spillere, så der er klubber, der fortsat retter henvendelser.

Det er jo ikke dødt." Nej, det kan jo være, der er klubber, der tænker, at de kan gøre en god handel nu? " Præcis. Så vi får hele tiden nogle ting, vi skal tage stilling til, så vi har løbende møder i klubben i løbet af ugen." Som du selv sagde, så har de sidste otte kampe været rigtig gode, I er været ubesejrede i foråret, og I ligger godt til som nummer fem i en tæt tabel. Har det været svært at give slip på kanten af en skæbnestund? Er der en utålmodighed i kroppen og baghovedet over alle de forskellige scenarier, der venter, og en tanke om at hvis Randers bare havde nået at spille mod AGF, så vidste I meget mere om, hvor I stod? " Nej, overhovedet ikke. Der er jeg godt tilfreds med mig selv, for der er intet. Måske også på grund af det familiære har jeg rigtig meget fokus på viruskrisen, og det bruger jeg en del tid på. Jeg bruger nok to-tre timer om dagen på at læse alle mulige artikler, som kommer i de forskellige aviser, så jeg følger godt med." " På grund af de familiære omstændigheder var jeg også lidt foran, inden der lige pludselig skete noget. Den uge, hvor det kom frem, at Thomas Kahlenberg var smittet, der var jeg allerede begyndt på ikke at give hånd." " Så snart den første smittede blev offentliggjort, ham fra TV2 den 27. februar, vidste min kone og jeg godt, at nu ville det her gå løs.

Med vores erfaringer vidste vi godt, hvor det her ville bære hen. Sådan var det bare, og der begyndte jeg også allerede at snakke i klubben om, hvorvidt vi ikke skulle gøre det ene og det andet. Men man var jo generelt i samfundet lidt afventende og ville vente på myndighederne, mens min holdning var, at vi ikke skulle vente på nogen som helst. Vi skulle informere spillerne og tage vores forholdsregler." " Selvfølgelig glæder jeg mig til, at vi kan komme i gang igen, men alting er så usikkert.

Så det der med at stille forventninger op..

Man kan have nogle planer, og det kan sagtens være realistisk, at vi er i gang igen i slutningen af maj måned, og måske endda også tidligere, hvis alt går godt, men vi har jo set i Asien, at når man har åbnet lidt, så stiger smittefaren betydeligt og drastisk igen, for eksempel i Japan. Så der håber jeg da, at vi i Danmark lærer af de lande, der er foran os, og det sagde Mette Frederiksen og kompagni jo også mandag aften." Hvor bekymret er du helt overordnet for fodboldens ve og vel og også mere specifikt for din egen klub? Det er nogle store summer, der bliver flyttet rundt i fodbolden, men der er ikke meget i plus-kolonnen i disse dage? " Nej, men jeg har meget tillid til mine overordnede her i klubben, til ledelsen og bestyrelsen, og vi er forholdsvis solide her, så der skal meget til, før jeg bliver bekymret. Og jeg er bestemt ikke bekymret nu her, og jeg er heller ikke bekymret på fodboldspillets vegne eller noget. Der vil måske være nogle klubber, der går konkurs, ligesom der er virksomheder, der går konkurs, men sådan er det jo desværre i disse tider." +.
Flemming P er indbegrebet af "Arrogant Positivisme"

Trods mit brugernavn har jeg ingen tilknytning til FCN udover mit sæsonkort. Indlæg er således ikke udtryk for FCN´s holdninger men egne betragtninger som fan.

Klubsnak | FC Nordsjælland - Velkommen Erik!

1 2 3 ... 145 146 147 ... 757 758 759 Vis alle sider