Luk

Luk

bold.snak

Klubsnak | FC Nordsjælland

1 2 3 ... 156 157 158 ... 864 865 866 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Ninjaen
bruger
24. maj 2020 16:00
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - Kamal-DRØN

Er lidt nervøs for Silkeborg kampen. Den kamp skal bare vindes så drengene kan spille slutspil. Synes dog ikke drengene har set fantastiske ud i de to træningskampe men håber det hele bliver løftet Er niveau på fredag.

JulioSalinas
bruger
24. maj 2020 17:02
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - Kamal-DRØN

Lørdagens træningskamp mod HB Køge

Rent spillemæssigt kan man vel godt tillade sig at sige at vi endnu ikke er på 100%.
Det var vel næppe heller ikke forventningen eftersom det var første rigtige test efter "pausen" + vi har 4 spillere som er småskade + 2 spillere som trods alt først er blevet tilføjet til truppen i vinterpausen.

På denne ikke-optimale baggrund var det dog superspændede at se nogle af de spillere som endnu ikke har fået så meget spilletid.
Tochi røg pludseligt ind i startopstillingen da Kofod fik en skade i optakten til kampen. Han spillede i 90. mins og gjorde det efter omstændighederne ok.

Vi stillede også op men en uprøvet angrebskonstellation med KamalDeen som den venstre wing, Antman som den "falske 9er" og Kudus som en slags angribende playmaker med udgangspunkt i højre side. 3 supertalenter med skyhøje potentialer men det er klart at de langt fra er spillet sammen endnu og det bar kampen også præg af.

Derudover synes jeg at Diomande så godt ud. Spillede venstre wing/back og virker bare "sulten" og ivrig for at vise sig frem.
Apropos "sulten" så synes jeg også at Abu Francis så motiveret ud. Det virker til at formen er ved at vende tilbage og det er vigtigt når både Kofod og "Jaxe" er tvivlsomme til fredag. Abu fik også lige vist at han ved hvor målet står. Scorede en fin kasse fra udkanten af feltet efter at have taget et par gode træk.

Oliver Villadsen kom ind efter første halvleg og spillede den der super offensive wing/back som han er kendt for. Han fik lavet et par gode aktioner men helt naturligt skal han nok lige finde sig til rette i superliga truppen. Døhr har vist været lidt småskadet så det er ikke utænkeligt at Villadsen kommer til at spille en rolle på fredag. Det skal lige nævnes at det så ud til at Villadsen selv blev nødt til at gå ud med en skade til sidst så vi må vente at se hvor slemt det er.

Førstevalgene i det centrale forsvar virker til at være klar og skadesfri men det var alligevel spændende at følge Maxwell og Mesik med sigte på næste sæson.
De fik ca. 50 minutter hvor de klarede sig ganske udemærket. De spillede for det meste bolden fint og roligt rundt og jeg noterede mig at de ikke lavede nogle graverende fejl, så en indsats som er godkendt.

Man bliver vel også nødt til at nævne Frese som stadigvæk er skadesfri ;) Han kom ind efter 85 minutter og jeg mener at han nåede at spille 3 forskellige positioner. Vesntre wing, central midt og højre back. Efter et langt skadeshelved ser det endeligt ud til at han for alvor er på vej tilbage og hurra for det. Man kan altid bruge en mand som kan dække så mange positioner som ham.

Bredahl fik også lige vist flaget de sidste 45 minutter dog uden at gøre det store væsen af sig. Det er trods alt super fedt at man tester de unge af for lige at fornemme hvor de står i forhold til de etablerede drenge.

Nu ser vi frem til fredag hvor det går løs i Silkeborg. Normalt er det en modstander hvor vi er forholdsvis store favoritter men jeg synes at grundet omstændigheder med opstart og tilmed en del skader så kan jeg godt forestille mig at det bliver en svær kamp. Men som altid med FCN, får vi et tidligt mål så kan det ende med champagnebold så lad os da bare håbe på det :)
FCN - you might say I´m a dreamer...

Gør fodbolden tilgængelig! :)

Dette indlæg er blevet rettet 24. maj 2020 17:10 af JulioSalinas
Afløseren
bruger
25. maj 2020 09:44
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - Kamal-DRØN

Vi skal også huske, at El Plastico trofæet er på højkant! Anyway...jeg kan se her på bold, at Flemming P kalder målmandssituationen for 50-50 mellem Vindahl og Larsen. Det overrasker mig faktisk lidt, da Larsen har stået en rigtig fin og stabil sæson indtil videre. Vindahl har jo nærmest ikke spillet hvilket vel siger noget om at Larsen har været bedst af de to.
Jeg har ikke noget dårligt at sige om Vindahl, men jeg synes det er mærkeligt hvis man sætter vores målmand og anfører på bænken, når ligaen starter op igen medmindre selvfølgelig at Larsen har været så pivringe i opstarten at han ikke er i form.
Jeg synes desværre udmeldingerne fra klubben tyder på, at Larsen ikke får forlænget sin kontrakt, men jeg håber inderligt, at jeg tager fejl. Hvad tænker i andre om målmandssituationen?
FCN
RasmusGunnar
bruger
25. maj 2020 12:31
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - Kamal-DRØN

Klassisk preseason retorik. Det er jo en gratis udmelding. Han siger til Vindahl at han er tættere på end nogensinde og det giver ham sandsynligvis ekstra blod på tanden. Hvis Flemming nu sagde at han var langt fra ville selvtillid og intensiteten sikkert falde.
Omvendt holder han Larsen til ilden med den melding, så han også gir sig et nyk mere. Det er jo win-win for alle.

Når det er sagt, så lugter det gevaldigt af en plads til Vindahl fra sommeren af. Om Larsen så bliver og kan tage til takke med en reservetjans er nok usikkert og derfor bliver det nok et farvel og tak til ham, selv om han har været en god og loyal gut i målet.

For Vindahl skal spille regelmæssigt nu. Han har en alder hvor han skal spille. Hvis ikke han presser sig på nu er han ikke så stort et talent til målmandsposten som man umiddelbart skulle tro. Hvis han skal udvikle sig og være et salgsobjekt om 2-3 år, så er det nu.
JulioSalinas
bruger
25. maj 2020 19:15
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - Kamal-DRØN

@Afløseren

FC Nordsjælland lever af at udvikle spillere som har videresalgspotentiale og det er kun i særlige tilfælde at man afviger fra det koncept.
Nu hvor målmandssituationen er således at vi har to målmænd med omtrent det samme niveau men hvor den ene er ældre og løntung og hvor den anden er ung og har et større udviklingspotentiale og videresalgspotentiale så synes jeg det er meget naturligt at FCN vælger at slippe Larsen. Man kunne måske argumentere for at Larsen har nogle lederskabsevner og en rutine som truppen har brug men i denne situation har klubben truffet et kalkuleret valg som jeg godt synes man kan forsvare.
I enhver transformation vil der være en risiko men det er "the name of the game" og FCN har efterhånden vist at deres evne til at vurdere lignende situationer er rimelig solid.
Til næste sæson kommer FCN til at stå overfor et lignende valg med Rygaard og Kian som har kontraktudløb 21 og til dels Yttergaard som efterhånden er ved at være oppe i årene.


FCN - you might say I´m a dreamer...

Gør fodbolden tilgængelig! :)
Slettet(581021212205)
bruger
25. maj 2020 21:54
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - Kamal-DRØN

Det er 3. gang at jeg ser Flemming P udtale at situationen er helt lige - alligevel får Vindahl aldrig chancen. Det lyder som om det er meget lige - lidt umuligt at spå om hvad der sker. Forlænges med Larsen - som han har nævnt at han jo gerne vil - lyder det dog til at der vil ske noget rotation. Optimalt set kvalificerer FCN sig til noget europæisk og Larsen tager sig af Europæiske og pokal kampe, mens Vindahl kommer til at stå i Superligaen. From på U-19 har jeg ikke hørt så meget til - til gengæld er der vist en målmand fra RTD som kunne tænkes at indgå som 3. målmand. Forlader Larsen klubben ligner det at der skal en erstatning ind på kort sigt.

Jeg var i øvrigt meget efter klubben og marketing i et par af de forrige indlæg. Det er siden kommet til min opmærksomhed, at marketingafdelingen først møder ind i dag - hvilket så forklarer den noget larmende tavshed fra klubben og det er jo derfor nok ikke mod marketingafdelingen at kritikken skal rettes.

Jeg har dog lidt svært ved at forstå prioriteringen når man tænker på FCN´s lave og vigende fanopbakning. Det kan evt. være et økonomisk spørgsmål. Flemming P var i Q&A inde på at klubben kan blive tvunget til at sælge flere spillere end normalt på grund af coronakrisen. Hvis klubben økonomisk er på spanden kan det jo være tvunget af nødvendighederne at man lader marketing blive hjemme indtil nu. Stadig er det dog et mærkeligt sted at spare, da det jo gerne er her indtægterne skal komme fra. Der er generalforsamling 09.06. hvor regnskaber udgives sammen med beretning og klubbens fremadrettede prioriteringer så der bliver vi formentlig klogere.

FCN i medierne

Dagbladet Køge har en længere artikel om FCN - HB Køge som HB Køge var rigtig godt tilfreds med - lige bortset fra FCN´s mål - omend man anerkender at FCN var bedst. HB Køges træner Auri Skarbalius udtaler:

Jeg synes, at vi forsvarsmæssigt viste, at vi kan følge med i tempoet. Og vi havde også vores chancer, men resultatet var fair nok, for de havde også deres og havde det meste af spillet


Frederiksborg Amts Avis har en artikel under overskriften "De unge trænger sig på" og her siger Flemming P:

Det ville undre mig meget, hvis ikke både Tochi og Bredahl får spilletid i denne sæson. Andreas Bredahl har nogle aktioner med og uden bold, der ser modne ud og er kloge, og så har han en voldsom fysik, når man tænker på, at han kun er 17 år. Han er også hurtig og har evnen til at score mål,


Flemming P har i samme artikel også ros til Abu om hvem han siger:

Abu skulle have været inde alligevel efter 75 minutter, så det passede egentlig meget fint. Han kunne have lavet et par mål mere. Det er den type, han er, og han har haft en god opstart. Når han er på banen, så er han en dygtig afslutter og er en af de bedste med hensyn til afgørende afleveringer. Men han har et større spild end for eksempel Mikkel Damsgaard og Mikkel Rygaard, og det er det spild i pasningerne, han skal arbejde med.

-Jeg har rost ham tidligere, og det er en spiller med et voldsomt potentiale, som vi lige skal have finpudset


Frederiksbog Amts Avis har endnu en artikel om FCN under overskriften: "Nordsjælland så klar som muligt". Her udtaler Flemming P:

Jeg så et hold. Vi spillede som et hold, hvilket godt kan være svært i de her opstartskampe. Men det skulle vi selvfølgelig også kunne, fordi vi spiller i Superligaen om under en uge. Vores spil var forholdsvist fast -både med og uden bold, siger Flemming Pedersen. -Men det var tydeligt at se, at vi mangler det, man kan kalde fodboldfitness. Det tekniske niveau, som vi sluttede på inden corona-pausen, er der ikke endnu, og det samme gælder nogle relationer mellem spillerne. Det er på grund af det lavere tekniske niveau og manglende timing, og det kan vi heller ikke forvente, at det er endnu. Det vil heller ikke være der mod Silkeborg på fredag


En lidt forkortet udgave af de to artikler kan ses på sn.dk: https://sn.dk/Sport-Nordsjaelland/Spillerkabalen-laegges-i-FCN/artikel/945367
Flemming P er indbegrebet af "Arrogant Positivisme"

Trods mit brugernavn har jeg ingen tilknytning til FCN udover mit sæsonkort. Indlæg er således ikke udtryk for FCN´s holdninger men egne betragtninger som fan.
Slettet(581021212205)
bruger
26. maj 2020 16:35
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - Kamal-DRØN

Marketingafdelingen startede på arbejde igen i går efter at have været hjemsendt, og allerede i dag er den første artikel på fcn.dk. Jeg kan godt lide den artikelstil som man begyndte at køre, inden FCN lukkede ned, og nu ser ud til at fortsætte. Før i tiden havde artiklerne en tendens til at være lidt glatte og overfladiske. Nu virker de mere dybdegående, med længere svar og der kommer mere frem: www.fcn.dk


Flemming P er indbegrebet af "Arrogant Positivisme"

Trods mit brugernavn har jeg ingen tilknytning til FCN udover mit sæsonkort. Indlæg er således ikke udtryk for FCN´s holdninger men egne betragtninger som fan.
Slettet(581021212205)
bruger
27. maj 2020 22:18
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - Kamal-DRØN

FCN i medierne

Nordjyske fortæller, at klubberne i kvindeligaen ikke selv skal betale for coronatests. Det betales i stedet af "eksterne samarbejdspartnere".

B93 har udsendt en pressemeddelelse om at den tidligere assistentræner for FCN´s kvindehold Lauritz Smed er blevet medejer af B93Q og direktør i B93. Målsætningen er at blive den førende kvindeklub i København.

B. 93 fortæller, at de vil vi skele til FN´s verdensmål om uddannelse og ligestilling, særligt bæredygtig livsstil; ligestilling mellem kønnene; fremme af en fredelig og ikke-voldelig kultur og at alle former for diskrimination af alle kvinder og piger skal stoppes overalt


For en måneds tid siden fortalte B93 at de havde ansat Frank Pedersen der har været med til at starte kvindefodbold op i FCN.

Tipsbladet har flere artikler om FCN - Flemming P fortæller at han er fan af 5 udskiftninger: https://www.tipsbladet.dk/nyhed/superliga/fc-nordsjaelland-traener-forklarer-derfor-er-fem-udskiftninger-en-god-ide
En optakt til kampen mod SIF: https://www.tipsbladet.dk/nyhed/superliga/optakt-silkeborg-if-fc-nordsjaelland-5
Flemming P om skader på spillere: https://www.tipsbladet.dk/nyhed/superliga/uheld-forfoelger-nordsjaelland-profil-opereret-og-faerdig-saesonen
En gennemgang af de største salgsobjekter i Superligaen - herunder FCN: https://www.tipsbladet.dk/nyhed/superliga/44-superliga-sommersalg-kaempe-profiler-paa-affyringsrampen

Furesø Avis har en større artikel om den kunstgræsbane som FCN vil placere øst for stadion (hvor der nu er en græsplæne der primært bruges til opvarmning af FCK og BIF). En borgergruppe mener at der vil brede sig mikroplast og der kan forsvinde helt op til 3,5 tons gummigranlat fra banen om året. Dette kan brede sig til vuggestuen ved siden af hvor det kan være farligt for børnene. En el. anden burde overveje af fortælle Furesø Avis at FCN ikke bruger infill/granulat i sine kunsgræsbaner...

Footy citerer flere medier for at mene at Paris St. Germain skulle være ude efter Kudus, samt at Tottenham også skulle have vist interesse. I Ghana er de ved at gå amok over interessen for Kudus. Tager man en søgning på de største fodboldmedie i landet vælter det frem med historier, rygter, klubber: https://ghanasoccernet.com/search?q=kudus&search-button=

DR.dk har interviewet alle superligaanfører om hvad de har savnet ved at spille fodbold. Nicolai Larsen fortæller:

- Jeg savner alt. Selv de helt små ting. Noget så banalt som at sparke et målspark, glæder jeg mig til at gøre. Eller når bolden sendes ind i feltet på et hjørnespark, hvor jeg arbejder mig frem i mængden og bokser den ud af kommunen. Jeg er træt af at se gamle kampe i tv. Nu vil jeg gerne bare spille.

Flemming P er indbegrebet af "Arrogant Positivisme"

Trods mit brugernavn har jeg ingen tilknytning til FCN udover mit sæsonkort. Indlæg er således ikke udtryk for FCN´s holdninger men egne betragtninger som fan.

Dette indlæg er blevet rettet 27. maj 2020 22:50 af Slettet(581021212205)
Slettet(581021212205)
bruger
28. maj 2020 10:56
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - Kamal-DRØN

FCN i medierne

Midtjyllands Avis fortæller at SIF og FCN overnatter på samme hotel op til kampen i Silkeborg og, at Brumado er klar for SIF, hvilket de har store forventninger til: https://www.midtjyllandsavis.dk/artikel/ee07f18e-08f5-4507-a353-b3aa0eda7dca/

Jyske Vestkysten tipper 1-2 i kampen SIF-FCN med flg. begrundelse:

"El Plastico" kalder de det mellem de to hold, der spiller deres hjemmekampe på kunstgræs. Hjemmebanefordelen er taget ud af spil her, og FC Nordsjælland virker bare den tand bedre og dygtigere, og det gør gæsterne til ganske svag favorit.


EB har FCN nr. 2 på sin powerranking og skriver:

Masser af kvalitet

Nordsjællænderne var flyvende i starten af foråret med ti point i de første fire kampe. De lavede masser af mål, og særligt Mikkel Damsgaard viste, at han havde lagt på et i forvejen imponerende repertoire. Coronapausen kom meget ubelejligt, og der kan godt gå nogle uger, før FC Nordsjælland finder tilbage til samme gear. Man har spillet en intern træningskamp, og 1. divisionsklubben HB Køge blev besejret 1-0 i sidste test, men relationerne sad ikke helt i skabet. Det hører med til historien, at Flemming Pedersens mandskab manglede Mikkel Damsgaard, Magnus Kofoed og Issac Atanga. De er tvivlsomme til genstarten i Silkeborg, men mon ikke de to førstnævnte bliver klar. FC Nordsjælland bør så rigeligt have kvalitet til slutspillet, og i et tæt program kan den bredde trup vise sig at komme til sin ret.


Odds på SIF - FCN hedder i skrivende stund: 5,20 - 4,20 - 1,62. SIF sluttede dog rigtig godt af inden Corona-pausen og har ikke været hjemsendt - min personlige vurdering er, at det er et temmelig lavt odds på FCN og, at kampen er mere lige. Det er dog en kampe der SKAL vindes hvis FCN vil med i mesterskabsslutspil.
Flemming P er indbegrebet af "Arrogant Positivisme"

Trods mit brugernavn har jeg ingen tilknytning til FCN udover mit sæsonkort. Indlæg er således ikke udtryk for FCN´s holdninger men egne betragtninger som fan.
Ninjaen
bruger
28. maj 2020 11:30
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - Kamal-DRØN

@FCN tak for opdateringerne fra diverse medier. Altid en fornøjelse at læse dine indlæg.

Enig i at odds´et er lavt og måske man skulle sætte noget mønt på et 1-tal, så kan det være en trøst hvis FCN taber kampen. Bryder mig dog sjældent om at spille på nederlag til FCN.

Nogen der ved om Damsgaard og Kofoed er klar til fredag? De kan blive svære at undvære da deres afløsere ikke umiddelbart har imponeret synderligt i optakten.

Klubsnak | FC Nordsjælland

1 2 3 ... 156 157 158 ... 864 865 866 Vis alle sider