Luk

Luk

bold.snak

Klubsnak | FC Nordsjælland

1 2 3 ... 169 170 171 ... 879 880 881 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
SNIFIS
bruger
17. juni 2020 20:24
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - Lukket ned

Vores startopstilling mangler bare fart, og det gør det let for AGF at lukke os ned. Rygaard så ud til at lide i varmen. Tochi skal forbedre det tekniske niveau især på 1. Berøring. Mesik ser lovende ud.
Anders31
bruger
17. juni 2020 20:39
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - Lukket ned

.
.

Dette indlæg er blevet rettet 16. jan. 2021 16:37 af Anders31
JulioSalinas
bruger
17. juni 2020 20:56
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - Lukket ned

En høj 9er? Det lyder godt. Vi kan godt bruge lidt flere strenge at spille på.
...og så er der jo også Speedy Gadaffi som vi vel får tilgang af på et tidspunkt.
FCN - you might say I´m a dreamer...

Gør fodbolden tilgængelig! :)
JMM
bruger
17. juni 2020 21:06
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - Lukket ned

Spændende, håber han er god. Vi får jo mange op, men det er jo vigtigt at de også skibes af.
JulioSalinas
bruger
18. juni 2020 09:23
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - Lukket ned

Lidt tanker dagen derpå...

Sådan umiddelbart en stor skuffelse lidt i lighed med FCM kampen. Vi blev simpelthen lukket ude fra kampen og vores udtryk på banen så sørgeligt- og frustreret ud.
Igen tænker jeg, "er det virkeligt det samme hold som i søndags udspillede FCK?"
Det virkede somom stort set hele holdet underpræsterede med et par enkelte undtagelser.

Vindahl blev valgt blandt de startende 11 og han gjorde et fornuftigt indtryk og redede os adskillige gange for den helt store resultatmæssige ydmygelse.
Ibrahim Sadiq, som ikke har fået meget spilletid på det seneste, kom ind i anden halvleg og bragte en lille smule optimisme til vores angreb med et par gode aktioner og så fik han selvfølgelig også scoret vores eneste mål.
I FCN har man som bekendt en del fokus på udvikling af den personlige karakter og en del handler om hvordan man reagerer når man møder modstand. Jeg kunne godt savne nogle spillere som med deres kropssprog og attitude signalerede at man på trods af hård modstand stadigvæk tror på det. Både en negativ- og en positiv attitude har en smittende effekt på resten af holdet.

Som et plaster på såret så var Flemming P. med i et kort nedtaktsinterview hvor han ærligt afmystificerede vores "udefra set" meget svingende præstationer.
Jeg kan desværre ikke finde klippet på TV3 Sport men ud fra min hukommelse handler det kort sagt om at når vi møder hold med et vis niveau som sidder tæt på os i markeringerne og ikke giver os tid så kommer vi i problemer. Vores niveau i forhold til tempo og fatning er simpelthen for lavt i de kampe og derfor bliver vi udstillet.
Med den spillestil vi har er den type modstand vores "kryptonit". Man kan så spørge sig selv hvorfor vi så har den højt anlagte spillestil og dertil er svaret at det er vi simpelthen nødt til at have for at kunne udvikle spillere til det internationale markedet.

Så man kan sige at de problemer vi har mod de tophold som defensivt sidder rigtig tæt på os er en indikation på at vi rammer vores spillemæssige "loft". Heldigvis er det et "loft" som igennem vores udvikling vil løfte sig og det er vel heller ikke utænkeligt at Flemming og gutterne finder et taktisk modtræk så vi kan smadre "kryptonitten". :)

Denne korte perspektivering fra Flemming er guld værd og personligt gjorde det skuffelsen lidt lettere at håndtere. På trods af at det kører rigtigt godt for FCN med store salg i vente, konstant tilgang af spillere med kæmpe potentialer, akademiudvikling, fodboldbyer etc. etc. etc. så er vi i en kontinuerlig process som tager tid. Vi udvikler os fint men der er stadigvæk et stykke til toppen.

Processen fortsætter heldigvis allerede på lørdag hvor det går løs ude mod Aab. Spørgsmålet er så om de ligger inde med noget FCN-kryptonit? ;)

redigeret: Jeg havde lige overset at FCN på deres hjemmeside har en lille nedtaktsartikel hvor Flemming P. forklarer lidt af det samme som han sagde i det nedtaktsinterview som jeg ikke kan finde på TV3 Sport.

Link til nedtaktsartiklen -> https://fcn.dk/2020/06/flemming-p-agf-sad-virkelig-taet-paa-os/
FCN - you might say I´m a dreamer...

Gør fodbolden tilgængelig! :)

Dette indlæg er blevet rettet 18. juni 2020 09:50 af JulioSalinas
ligepå
bruger
18. juni 2020 10:21
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - Lukket ned

Det var en jammerlig indsats der blev leveret i går - Hvor er det virkeligt frustrerende at det er så meget op og ned.

Savnede også en anfører der tog holdet i nakken og fik råbt lidt gejst ind i gutterne.
Flemming P er jo så langt fra en klassisk indpisker (Læs; Bo Henriksen) som man kan være - Så derfor er der en anden på holdet der kan løfte den opgave at piske folk igang så man lige kan hoppe lidt højere og løbe lidt hurtigere.

Det var der ingenting af i går.
FC Nordsjælland siden 2007

Sympatiserer med Vejle Boldklub.
JMM
bruger
18. juni 2020 10:34
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - Lukket ned

Rigtig god input, Ligepå. Jeg er helt enig at vindermentaliteten på holdet er lav, og der generelt mangler en tydelig leder. Jeg havde håbet på at vi fik bragt lidt ind med Kian, men han er slet ikke den type.
Slettet(581021212205)
bruger
18. juni 2020 12:54
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - Lukket ned

Århus Stiftidende har en ret tydelig beskrivelsen af forskellen på AGF og FCN:

Flemming Pedersen er cheftræner i FC Nordsjælland og få mennesker har mere forstand på fodbold end ham. Men han er ikke som Superligatrænere er flest. Efter kampen, som hans hold havde tabt forholdsvist klart 1-2 og dermed led et stort knæk i bronzejagten, var han et stort smil da han mødte pressen.

Han fortalte glædeligt om, at udviklingen sådan set ikke kom bag på ham, fordi kampen var en kopi af de seneste mellem de to hold som AGF også havde vundet. Men i stedet for at ændre taktikken insisterede han på, at FC Nordsjællands unge spillere skal blive endnu bedre til at spille på den måde, de gør - med hurtige, korte afleveringer - i stedet for at forfalde til for eksempel at sparke lange bolde.

Ja, han var faktisk kun glad for modstanden, fordi som de siger i FC Nordsjælland, så er deres modstander deres hjælper til at blive bedre.

Det var svært at spore en bitterhed over nederlaget hos Pedersen. Ikke at det skal misforstås med, at han ikke ønsker at vinde. Fordi det gør han. Han ser det bare i et større perspektiv end de fleste. Og så viser han det på en anden måde end de gør i AGF.

I Aarhus-klubben er ledelsen i disse coronatribune-tider efterhånden blevet kendt for sin måde at kommunikere på under kampene, der let kan høres.

Sportschef Peter "PC" Christiansen og direktør Jacob Nielsen holder ikke igen med gode råd og deciderede opfordringer fra tribunen. De skråler af fuld hals og skåner ingen. Er du god nok, er du gammel nok - også til at få en skideballe når du ikke gør det godt nok.

Og var det AGF, der havde tabt på den måde, FC Nordsjælland gjorde onsdag, så var der med garanti ingen i den århusianske lejr, der så meget som havde trukket på smilebåndet. Alle havde nok snarere dukket sig for den tordensky, der trækker op over både ledelse, medier og egne fans når holdet taber.


Lets face it. FCN bliver jo ikke bedre af at have en Bo Henriksen type på sidelinien der skriger spillerne rundt på banen som marionetter på et skakbrædt. Spillerne skal selv kunne træffe de rigtige beslutninger. Spillet bliver heller ikke bedre af en Stig Tøfting type der skriger svinere til sine holdkamerater for at "fremme vindermentaliteten". Spillerne bliver ikke bedre af at blive svinet til af træneren dagen efter en kamp.

Ville folk herinde selv præstere bedre af sådan en behandling?

Jeg er ret overbevist om, at spillerne i dag meget grundigt får gennemgået hvad der gik galt og hvad der skal til for at forbedre holdet. Jeg er også ret overbevist om at det bl.a. foregår ved at spillerne selv deltager i analysen. Man kan spørge sig selv om man lærer det bedst, forstår det bedre og ændrer sig mere af at blive svinet til, hegler igennem og have folk på banen der "indpisker". Eller om man bliver bedre ved at forstå sine fejl og mangler, ønske at arbejde med at forbedre dem og tage dennee med ud på træningsbanen med en forståelse for hvorfor man skal lave denne her øvelse - el. måske endda selv finde på øvelser der kan forbedre spillet og foreslå disse til træneren.

Flemming siger jo tydeligt hvad der er galt. Man kan ikke spille godt nok mod et højt, hårdt, fysisk pres fordi man ikke formår at spille godt nok.

Så er spørgsmålet om han ikke er en bedre motivator ved at få spillerne til selv at indse dette og finde metoder til at forbedre det, end han ville være ved at lave nogle Bo Henriksen hop og spjæt ude på sidelinien.

Jeg er ret overbevist om, at man lærer ikke så lidt bedre ved at kunne sige: "Aha, nu forstår jeg det" og så gå ud på træningsbanen for at forbedre det end ved at få at vide at man er en idiot. Jeg er ret overbevist om, at holdet spiller ikke så lidt bedre hvis alle har denne indstilling og også formår at omsætte det i kamp end ved en indpisker der går rundt og skriger af holdkammeraterne.

Kan spillerne ikke leve op til dette, ja så skal de jo ikke spille for FCN.

Derudover er jeg pisseskuffet over at tabe til en gang primitiv fodbold som den AGF praktiserede i går. Det var grim og primitiv bold og det er lettere pinligt ikke at kunne overvinde det. Jeg håber hurtigst muligt at holdet kan omsætte lussingen til læring og komme op med nogle modtræk - gerne allerede her i slutspillet. Jeg er ret overbevist om, at FCN har nogle ret så reflekterede spillere der kan omsætte lussingen til læring og forhåbentlig hurtigt kan komme med modtræk. Vel og mærke modtræk gennem en fælles forståelse og enighed. Jeg tror ikke rigtig på de her hanbavianmetoder med skrigende indpiskere.
Flemming P er indbegrebet af "Arrogant Positivisme"

Trods mit brugernavn har jeg ingen tilknytning til FCN udover mit sæsonkort. Indlæg er således ikke udtryk for FCN´s holdninger men egne betragtninger som fan.

Dette indlæg er blevet rettet 18. juni 2020 13:01 af Slettet(581021212205)
JulioSalinas
bruger
18. juni 2020 14:09
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - Lukket ned

@FCN
Jeg tror ikke rigtig på de her hanbavianmetoder med skrigende indpiskere.

Jeg er meget enig i det du skriver. Flemming og FCN er ved at bryde et gammelt dogme og det kommer til at tage tid og success før omverdenen ser lyset i den type lederskab som praktiseres i FCN. Hver gang vi præsterer "dårligt" vil vi derimod blive påmindet om at vi gør tingene anderledes og at det er forkert, i deres øjne.

Vi er klubben med de yngste spillere og ironisk nok er det der hvor man behandler spillerne som voksne selvstændige individer som i udpræget grad selv skal tage ansvar for egen læring.
Jeg har ikke noget imod at andre klubber vælger en mere traditionel tilgang til lederskab for det er trods alt det nemmeste men jeg er meget glad for at FCN er en klub som eksperimentere på alle fronter. Det er der hvor man kan hente et forspring i forhold til konkurrenterne og det er også der hvor man udvikler selve sporten.
At vi så skal lægge ører til Tøffe og andre såkaldte "eksperter" dogmatiske ævl det tager jeg gladeligt med. Der er lidt ekstra motivation i at trodse de herskende normer synes jeg ;)
FCN - you might say I´m a dreamer...

Gør fodbolden tilgængelig! :)
JMM
bruger
18. juni 2020 14:58
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - Lukket ned

Jeg mener der skal skelnes mellem læring og lederskab. Det sidste kan ikke læres via en powerpointpræsentation eller et fag i character development. Meget kommer med alderen, hvilket vi jo desværre ikke rigtig kan drage fordel af.

Klubsnak | FC Nordsjælland

1 2 3 ... 169 170 171 ... 879 880 881 Vis alle sider