Luk

bold.snak

Klubsnak | FC Nordsjælland - Velkommen Erik!

1 2 3 ... 195 196 197 ... 755 756 757 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
JulioSalinas
bruger
24. juli 2020 03:05
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - Farvel Kudus!

@Nandyanen

Det er mere klubvalg der kritiseres og at der bliver spildt vigtige udviklingsår, ihvertfald på jeres Danske talenter.


Igen... Jeg ser ikke nogen form for belæg for at sige at de unge spillere som bliver solgt fra FCN er bedre/værre til at vælge klub end gennemsnittet af sammenlignelige unge spillere solgt fra andre klubber. Hvis man skal påstulere det så kræver det at man kan bakke det op af en eller anden form for statistisk materiale hvor man kigger på hvordan det forholder sig generelt og derefter sammenligner det med spillere solgt fra FCN.
Jeg køber simpelthen ikke kritikken sålænge den udelukkende hviler på "mavefornemmelser".
FCN - you might say I´m a dreamer...

Gør fodbolden tilgængelig! :)
JulioSalinas
bruger
24. juli 2020 07:42
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - Farvel Kudus!

Artikel på FCN.dk: INVESTORER KØBT UD AF FC NORDSJÆLLAND

Jeg skal ærligt indrømme at mit kendskab til de økonomiske strukturer i FCN er på et minimum og jeg vil derfor afholde mig fra at vurdere hvilke betydning (hvis nogen overhovedet) at denne nyhed har.

Det korte af det lange er at Tom Vernon (Right To Dream) lånte penge af "Pathway Group/Right to Dream Limited" da han købte FCN.
Oprindeligt var beløbet på 90 mio. kr. som man løbende har betalt af på og senest var det på ca. 55 mio. kr. hvilket man nu har betalt færdigt via et "bedre" lån i Danske Bank.
-Vi har valgt ikke at betale lånet tilbage med f.eks. transferindtægter fra spillersalg eller andre af klubbens indtægter, da vi ikke vil påvirke klubbens og vores to akademiers drift og have indflydelse på vores elevers og spilleres hverdag i både Ghana og i Danmark. Derfor har vi lånt pengene i Danske Bank til det, vi opfatter som meget konkurrencedygtige vilkår, siger Tom Vernon.


Link til artiklen på fcn.dk -> https://fcn.dk/2020/07/investorer-koebt-ud-af-fc-nordsjaelland/
FCN - you might say I´m a dreamer...

Gør fodbolden tilgængelig! :)

Dette indlæg er blevet rettet 24. juli 2020 08:14 af JulioSalinas
JMM
bruger
24. juli 2020 07:47
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - Farvel Kudus!

Det bliver spændende at se hvor mange minutter Mikkel Damsgaard får i Serie A. Min personlige holdning er at det er et forkert valg.
Jeg er ikke prædikat af at de bare skal tage til FCK, men der er mange andre klubber i en hylde som FCK i en mellemstor liga hvor de er købt som start 11´er


At slå igennem i Italiensk fodbold er helvedes svært, så det er klart at Damsgaards valg skaber lidt undren. At tage direkte dertil syntes for det meste at være en dødssejler. Skov Olsen, Anders AC Christiansen, Nørgaard eksempler. Der er sikkert flere. Chancerne for at slå igennem i støvlelandet virker meget små når man kommer direkte fra Suppen. Men angiveligt har Damsgaard og Sampdoria set hinanden meget an, og lagt en plan der også inkluderer en "udviklingsperiode" hvor han skal finde sig til rette. Videre har Sampdoria gode erfaringer med de nordiske spillere (Joachim Andersen) og har allerede to nordmænd i truppen (Ekdal og Thorsby)

Man kan så spekulere i om Joachim Andersen kender Damsgaard fra U21 og de har talt sammen om klubben. Det er i øvrigt altid sympatiske Claudio Ranieri der er træner i Sampdoria, og hvis han ringede, hvem ville så sige nej?

...Plus en månedsløn i niveauet tDKK 500.000-700.000 plus bonusser. Så kan man altså få et ret stort hus i Jyllinge, hvor Dams er vokset op...

Dette indlæg er blevet rettet 24. juli 2020 08:43 af JMM
Nandeyanen
bruger
24. juli 2020 11:11
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - Farvel Kudus!

@Julio

Fint jeg kan sagtens underbygge mit udsagn ved at sammenligne med andre Danske spillere og ikke bare bruge min mave fornemmelse.

Lad os tage spillere fra sidste u21 EM der tog et klubskifte til et højere niveau og ikke til en top 5 liga.

Alle fik desuden +1000 minutter i deres første sæson modsat de nævnte FCN spillere.

Joachim Mæhle til Genk
Robert Skov til FC København
Rasmus Kristensen til Ajax
Kasper Dolberg til Ajax

Det er også lidt sjovt at se hvor mange af dem der er tæt på A-landsholdet.

Vi kan da lave et lille væddemål.

Hvem får først debut på A-landsholdet af Nelsson, Skov Olsen og Damsgaard? Mit bud er Nelsson, han havde også mulighederne til en større liga og langt større løn end FCK. Men han valgte at tage mellemskridtet til FCK.



Succes is temporary loyalty is forever

Dette indlæg er blevet rettet 24. juli 2020 11:15 af Nandeyanen
Slettet(581021212205)
bruger
24. juli 2020 11:21
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - Farvel Kudus!

Tipsbladet har i dag ikke mindre end 4 siders artikel om transferstrategier i Superligaen. Her fylder FCN ca. ½ af artiklen. Det er en rigtig indsigtsrig artikel som dybdegående giver indsigt i de valg som FCN har truffet og hvilken strategi det er man følger, med god sammenligning til de øvrige klubber. Der er bl.a. betragtninger om hvordan man valgte at bruge CHL mio., transferovervejelser vs. akademi etc.

Jeg kan derfor anbefale iføre sig solbriller, smøge kraven op og smutte ned i en bladkiosk i nabokvarteret og købe Ekstrabladet som har Tipsbladet liggende indeni. Det er interessant og indsigtsfuld læsning. Har man en flink bladmand kan man få lov til at få Tipsbladet fra fredagens udgave hvis man køber EB lørdag el. søndag.

Er man interesseret i FCN er det en tæt på "must-read" artikel.

Tipsbladet har i øvrigt kåret "Forårets hold" i Superligaen. Det foregår ved at trænerne i Superligaen har stemt på hvilke spillere de mener bør indgå. FCN har Kudus og Damsgaard med med flg. begrundelser:

Kudus har kun spillet 10 kampe, og han har ikke ramt topniveauet hele vejen igennem, men et par af trænerne var særdeles begejstrede for ham. Både Jacob Friis og Brian Priske havde ham som forårets næstbedste spiller, og man må ikke tage fejl af den kommende Ajax-spiller, der er andet og mere end accelerationer og mål. I den nylige hjemmekamp mod FC Midtjylland var han således banens bedste fra en dybtliggende position, hvor han med sin fysik og teknik tog brodden ud af mestrenes ellers så effektive presspil.

Det føles som en evighed siden, men præstationerne i forårets første runder er lige så relevante som dem i afslutningen, og da halvsæsonen begyndte, var Mikkel Damsgaard flyvende og ligaens bedste, mest scorende og mest assisterende spiller, inden coronapausen kom. I mesterskabsspillet har FC Nordsjælland - som så mange gange før - haft svært ved at gøre sig gældende, men Damsgaard har trods færre scoringer stadig vist sig frem som en fremragende spiller, Superligaen vil savne, når han rejser til Sampdoria.



Flemming P er indbegrebet af "Arrogant Positivisme"

Trods mit brugernavn har jeg ingen tilknytning til FCN udover mit sæsonkort. Indlæg er således ikke udtryk for FCN´s holdninger men egne betragtninger som fan.

Dette indlæg er blevet rettet 24. juli 2020 11:33 af Slettet(581021212205)
Slettet(581021212205)
bruger
24. juli 2020 12:17
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - Farvel Kudus!

Refinansiering af FCN

Som det fremgår af pressemeddelelsen på¨fcn.dk er FCN blevet refinansieret således, at investorerne i FCN nu er blevet betalt ud og FCN for 96,5% vedkommende ejes af Pathway Group/Right to Dream Ltd. med Tom Vernon i spidsen. Refinansieringsaftalen skulle være indgået allerede ved Pathway Group/Right to Dream Ltd. overtagesen af FCN. Jeg har forsøgt at rode lidt i økonomien og ejerforholdene for at forstå hvad der er sket og hvilke konsekvenser det kan få for FCN.

Tom Vernon oprettede selskabet Pathway Group/Right to Dream Ltd. med det formål at købe FCN. Der blev tilført penge til selskabet af investorer samt optaget et lån til at virksomheden kunne opkøbe FCN. Det oplyses i pressemeddelelsen, at dette udgjorde ca. 90 mio. I AKP´s regnskaber kan man dog se, at han har fået et sted mellem 111,5 og 112 mio. ud af FCN. Hvis man forestiller sig at den engelske virksomhed har købt FCN for ca. 80 mio og lægger det ekstraordinære udbytte som AKP udbetalte lige inden salget sammen med købsprisen (fratrukket mindretalsaktionærernes andel) ender dette på ca. 112 mio. Derudover har den engelske virksomhed indskudt ca. 10 mio til FCN´s drift det første ½ år og dermed kommer vi op på beløbet på 90 mio. som var Pathway Group/Right to Dream Ltd. oprindelige lån fra investorer.

I løbet af de seneste år har Pathway Group/Right to Dream Ltd. afdraget ca. 35 mio. DKK på lånet. Pengene kommer imidlertid ikke fra FCN hvor man af regnskabet kan se, at der ikke er trukket penge ud af selskabet el. overført penge til England. Der er dog et lille men. For 2 år siden fremgik en post i regnskabet der hed "ændring i finansiering" på 5 mio. DKK som kan være penge der er brugt til at betale af på lånet. De resterende 30/35 mio. der er afdraget på gælden fremgår det ikke hvor stammer fra. Det kan dog med sikkerhed siges, at de IKKE er trukket ud af FCN hvilket ville kunne udledes af regnskaberne.

Pengene til at betale det resterende lån ud stammer så fra et nyt lån der er optaget af FCN i Danske Bank. Dermed er de oprindelige investorer betalt ud og Pathway Group/Right to Dream Ltd. med Tom Vernon i spidsen ejer nu 96,5% af FCN. Lånet skulle være optaget på særdeles fordelagtige vilkår - man kunne forestille sig en rente på f.eks. 1-2% og en lang afdragstid.

Lånet er garanteret af Mansourgruppen. Det er en vanvittigt stort multinational milliardvirksomhed baseret i Egypten. Mansourgruppen står bl.a. bag Caterpillar i Afrika. Caterpillar var den virksomhed som omkostnignsfrit opførte RTD-akademiet. Dermed strækker samarbejdet mellem RTD og Mansourgruppen sig langt tilbage.

Tom Vernon har tidligere oplyst for et par år siden, at man havde en venteliste af organisationer og regeringer som ville betale RTD for at åbne akademier forskellige steder i verden. Tom Vernon fortalte dog, at man pt. var så ophængt af integrationen af FCN/RTD at man ikke havde ressourcer til at påbegynde dette. Det er dog nok ikke et usandsynlig gæt, at vi i nærmeste fremtid vil se et RTD-akademi i Egypten.

Mansurgruppen har for at stille garantien fået en garanti om at kunne modtage aktier for et tilsvarende beløb i FCN såfremt FCN ikke kan betale lånet og Mansourgruppen må indfri det. Mit bud er dog at såfremt det værst tænkelige skulle ske og FCN ikke kan afbetale på lånet, så vil Mansourgruppen stadig være mindretalsaktionær, idet FCN´s værdifastsættelse i dag vil være væsentlig større end de 80-90 mio. som klubben blev købt for.

At Pathway Group/Right to Dream Ltd. nu overtager 96,5% af ejerskabet i FCN må anses som positivt idet man kunne forestille sig at nogle af de øvrige investorer ville kunne finde på at kræve indflydelse el. ønske at trække penge ud som følge af Coronakrisen.

Den negative del af aftalen er, at FCN nu har en gæld på 55 mio. DKK som skal afdrages og disse penge skal tages fra FCN´s overskud over de kommende år.

Jeg har søgt samtlige trykte medier i DK igennem, og der er endnu ikke nogle der har vinklet historien negativt. Dog har Politiken endnu ikke omtalt det.
Flemming P er indbegrebet af "Arrogant Positivisme"

Trods mit brugernavn har jeg ingen tilknytning til FCN udover mit sæsonkort. Indlæg er således ikke udtryk for FCN´s holdninger men egne betragtninger som fan.

Dette indlæg er blevet rettet 24. juli 2020 12:30 af Slettet(581021212205)
RasmusGunnar
bruger
24. juli 2020 13:42
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - Farvel Kudus!

Jeg forstår ikke diskussionen @Nandeyanen

Hvad er det du kritiserer? Det er jo ikke FCN der vælger hvilken klub de vil sende en spiller videre til. Det er jo spilleren selv. FCN godtager blot det bedste bud og ja, Nelsson klarer sig godt i superligaen, hvor han også tidligere klarede sig godt. Skov Olsen er i en svær liga, men har stadig talentet, deraf prisens størrelse. En pris som FCK nok ikke ville/kunne matche.
Har han i øvrigt gjort det skidt eller har han blot stået i skyggen af et andet italiensk stortalent, der har spillet pladsen?
Men igen, så er det jo forkert at kritisere FCN for Skov Olsens valg.
Jeg er da sikker på at FCN gerne ville holde længere på talenterne inden de røg afsted, således at man kunne være med i top 3.

Noget der kan vise sig at være et godt valg er Kudus til Ajax. Det ligner et godt match om end jeg gerne så ham en sæson mere i fcn. Men Ajax kan så stadigvæk lægge en stor sum penge.
Nandeyanen
bruger
24. juli 2020 16:53
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - Farvel Kudus!

@RasmusGunnar

jeg kritiserer den plan der bliver lagt for spillerne. Hvad er målet ved at spille i FCN? Vi er enige om at det er udvikling og udvikle talentet. I fremtiden er det måske Europæisk og medaljer men lige pt. er Nordsjælland en god klub for udvikling da de kan give godt med spilletid.

Så når hele brandingen af FCN består i at udvikle spillere, så beholder man dem enten længere eller anbefaler spillerne til en klub på en højere hylde hvor de kan fortsætte med deres udvikling når de bliver for gode til FCN.

For mit vedkommende er det sgu da lidt mærkeligt når jeres sportschef Jan Laursen siger at de faktisk ikke havde lyst til sælge til FCK og siger lige ud at de ikke anbefaler FCK til Nelsson men at de gik på kompromis med Nelsson og hans familie.

Men der er ingen problemer i at sælge til klubber der ikke giver dem spilletid?? Jeg forstår det ikke.
Succes is temporary loyalty is forever
Afløseren
bruger
24. juli 2020 17:16
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - Farvel Kudus!

^ At man ikke ville sælge til FCK skyldtes nok i højere grad, at man ikke ville bidrage til at forstærke en direkte konkurrent i ligaen. Det var hvertfald udmeldingen i sin tid. Mon ikke FCN accepterer de højeste bud på en spiller og så er det op til den enkelte spiller og dennes repræsentanter at forhandle kontrakt m.m. ? AS Olsen udtalte jo i sin tid, at han ikke ville til FCK så længe Robert Skov var i klubben - underforstået at hvis Robert Skov var blevet solgt noget før, så er det endog meget sandsynligt at AS Olsen var taget til FCK.

Jeg tror selvfølgelig også, at FCN til et vist punkt er med til at rådgive spilleren i forhold til et kommende skifte, og hvad klubben mener vil være bedst for den enkelte. Vi ved jo reelt ikke, om FCN eksempelvis skulle have modtaget lavere bud fra mindre prominte klubber - og accepteret dem - ud fra devisen om, at et skifte til en mellemliga i Europa ville være bedre end La Liga, Bundesligaen mv.
FCN
FCN-KBH
bruger
24. juli 2020 19:27
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - Farvel Kudus!

Kalder alle FCN fans og supportere i hovedstaden.

Efter at have været københavnsk FCN-fan i et årti har jeg besluttet at undersøge muligheden og behovet for en uofficiel FCN-fangruppering i KBH.

Jeg har en en tese om, at vi er et ikke ubetydeligt antal FCN fans og sympatisører i København, som mangler nogle at følges med til kamp og dele vores FCN-passion med i det daglige. ´

Til at starte med har jeg oprettet en facebook-gruppe og inviteret de få FCN supportere og sympatisører, jeg kender.

Dette skal ikke opfattes som en officiel fangruppering - jeg er medlem af Wild Tigers og anbefaler alle at blive det samme.

Ansøg hjertens gerne om medlemsskab af gruppen: https://www.facebook.com/groups/369289697373233/
Stolt Københavnsk FCN-fan


Dette indlæg er blevet rettet 24. juli 2020 19:39 af FCN-KBH

Klubsnak | FC Nordsjælland - Velkommen Erik!

1 2 3 ... 195 196 197 ... 755 756 757 Vis alle sider