Luk

Luk

bold.snak

Klubsnak | FC Nordsjælland

1 2 3 ... 207 208 209 ... 864 865 866 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
JulioSalinas
bruger
20. aug. 2020 17:24
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland

@Ninjaen

Det er jo det sjove og skræmmende med en klub som FCN. Det er et hold som i højere grad forandrer sig i forhold til de andre superligahold. Udfordringen er det konstante krav om at en del af de "uprøvede" spillere skal steppe op. Der er ingen garantier og derfor kan man måske godt frygte det værste men sådan er det også for andre hold som vi så i den forgangne sæson med Esbjerg.
Når jeg kigger på den nuværende trup så er jeg forholdsvis fortrøstningsfuld over niveaet men jeg kan godt bekymre mig over hvis vi eventuelt kommer skidt fra start og bliver bange for at spille vores eget spil.

FCN - you might say I´m a dreamer...

Gør fodbolden tilgængelig! :)
Slettet(581021212205)
bruger
20. aug. 2020 18:19
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland

men jeg kan godt bekymre mig over hvis vi eventuelt kommer skidt fra start og bliver bange for at spille vores eget spil.


Det kommer aldrig til at ske, at FCN "bliver bange for at spille sit eget spil".

Jeg er ikke så bange for målene, men tror de bliver fordelt ud på mange i år. Kamaldeen, Atange, Sadiq, Rygaard. Derudover er der en bobler som Francis. Rothmann har jeg heller ikke afskrevet endnu. Efter sigende er han den bedste afslutter i truppen - men det kræver jo at medspillerne spiller til ham i nogle positioner hvor han kan afslutte.

Derudover kan man håbe på Amon kommer tilbage, at Breddahl kommer op etc.

FCN var det næstemest scorende hold i Superligaen sidste år, og fordi to spillere forsvinder holder holdet ikke op med at score.


Flemming P er indbegrebet af "Arrogant Positivisme"

Trods mit brugernavn har jeg ingen tilknytning til FCN udover mit sæsonkort. Indlæg er således ikke udtryk for FCN´s holdninger men egne betragtninger som fan.
JMM
bruger
20. aug. 2020 21:26
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland

FCN var det næstemest scorende hold i Superligaen sidste år, og fordi to spillere forsvinder holder holdet ikke op med at score.


Næ, men tæller vi slutspillet med var FCN så også blandt de hold der havde lukket flest mål ind i superligaen. Med Kudus og Dams solgt er det 22 mål der ud af vores 59 der skal erstattes. Det er 37%, trods alt et tal af betydning.

Jeg er dog fortrøstningsfuld - vi skal nok se en større spredning i målscorere, men scorer Atanga bare på halvdelen af de direktører han har brændt i sæsonen, så er de mål hurtigt i hus.

Jeg er måske mere interesseret i vores forsvar, for med Mumin der er skiftet på en fri, er Ulrik Jenssen virkelig det bedste bud? rykkes Mesik så ind centralt ? Hvem er så løsningen på venstre back? Svensson som er hentet ind, eller går vi fuldt efter 3-5-2 ?
Dette indlæg er blevet rettet 20. aug. 2020 21:40 af JMM
JulioSalinas
bruger
20. aug. 2020 22:08
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland

@JMM
Jeg er måske mere interesseret i vores forsvar, for med Mumin der er skiftet på en fri, er Ulrik Jenssen virkelig det bedste bud? rykkes Mesik så ind centralt ? Hvem er så løsningen på venstre back? Svensson som er hentet ind, eller går vi fuldt efter 3-5-2 ?

3-5-2? Hvor har du det fra? Er der noget jeg har misset?
Jeg formoder at vi nogenlunde kører den 3-4-3 som vi sluttede med i foråret.
Jeg tænker at vi i start 11eren ser en en 3 bagkæde med Mesik - Yttergård - Kian hvor Maxwell og Gudman står klar som reserver. Der er dog stadigvæk spørgsmål omkring hvorvidt Yttergård fortsætter i FCN. Han har pt. et år tilbage af sin kontrakt.

Jeg tror at Daniel Svensson i første omgang skal "oplæres" på U19 og som det ser ud nu så ligner det lidt at Diomande fortsætter som vores venstre wing/back. Jeg er lidt spændt på at se hvor langt Frese er nået i sin udvikling. Han kunne måske godt bestride den venstre wing/back.
FCN - you might say I´m a dreamer...

Gør fodbolden tilgængelig! :)
RasmusGunnar
bruger
21. aug. 2020 12:29
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland

Spændende artikel bag betalingsmur: https://sn.dk/Sport-Nordsjaelland/FCN-boss-Der-sker-noget-hele-tiden/artikel/1347924
Slettet(581021212205)
bruger
21. aug. 2020 12:57
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland

FCN i medierne

Flemming P fortæller til Tipsbladet at han håber på at Essien fortsætter i klubben i en funktion der kan minde om den Søren Krogh havde: https://www.tipsbladet.dk/nyhed/superliga/fc-nordsjaelland-traener-vil-meget-gerne-beholde-michael-essien

Det ville eddermaneme være lidt af et kup hvis vi kunne beholde en sådan kapacitet, sådan som Flemming P ønsker at han skal indgå.

Når Freriksborg Amts Avis/sn.dk skriver noget spændende om FCN (Som Rasmus Gunnar linker til) og lægger det bag en betalingsmur, kan man stort set altid være sikker på at Tipsbladet.dk har et kort opkog af det 5 min. efter: https://www.tipsbladet.dk/nyhed/superliga/fcn-har-styr-paa-truppen-og-paa-transfers-ikke-saa-sexet-i-medieverdenen

Artiklen i Frederiksborg Amts Avis er dog langt mere dybdegående og interessant og fortæller bl.a. at FCN frygter lidt for talentudviklingen idet Baltic Sea Cup muligvis bliver aflyst, det bliver sværere at arrangere træningskampe og, at mange turneringer for ungdoms-/akademihold er aflyst. Artiklen oplyser desuden, at det ikke ser ud til at der er noget i stil med Kian H og Thycosen på vej ind. Ligeledes minder Jan Lauersen om, at en ekspert som Stig Tøfting sidste år vurderede FCN til nedrykning, men fortæller at FCN også i år har kvaliteten til top-6. Jan Lauersen udtaler:

Så hvis der kommer noget ind, så er det, fordi der er en rigtig god årsag. Vi føler ikke noget pres. Og der er ikke noget sted i truppen, vi synes, det er presserende lige nu.


Med Kudus og Dams solgt er det 22 mål der ud af vores 59 der skal erstattes. Det er 37%, trods alt et tal af betydning


Forrige år var det 32 mål der forsvandt med Skov Olsen og Godsway. Året før var det 45 mål der forsvandt med Marcondes, Mathias Jensen og Asante. Året før var det 23 mål ved Ingvartsen. Der forsvinder altid mange mål hver eneste sommer. Men jeg forstår din bekymring. I år har jeg dog ret stor tillid til, at der er gode afløsere på vej i Atanga, Sadiq, Kamaldeen og måske Francis, Rothmann (hvis han bliver spillet fri til skud). Rygaard er jo også god for nogle kasser. Såfremt Kofoed bliver vil han formentlig også score lidt mål. Så er Amon måske på vej tilbage i efteråret og endelig er der Bredahl der rykkes op. Der er masser af mål i dem.

I øvrigt er det en interessant artikel fra Zangenberg på FCN.dk fra i går hvor han fortæller at det bliver den hårdeste preseason spillerne nogensinde har oplevet og, at der skal bygges på i intensitet: https://fcn.dk/2020/08/zangenberg-vi-skal-arbejde-mere-intenst/
Flemming P er indbegrebet af "Arrogant Positivisme"

Trods mit brugernavn har jeg ingen tilknytning til FCN udover mit sæsonkort. Indlæg er således ikke udtryk for FCN´s holdninger men egne betragtninger som fan.

Dette indlæg er blevet rettet 21. aug. 2020 17:02 af Slettet(581021212205)
Afløseren
bruger
21. aug. 2020 13:11
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland

^Det er sandt, at FCN altid har sagt farvel til mange mål på en sommer. Tidligere har det været spillere som Bernburg, Nicklas P, Mads Junker, Nordstrand osv.
Jeg har altid en følelse af at "nu må heldet/talentet være sluppet op og FCN rykker ned" agtig følelse hver sæson. Og hver sæson bliver jeg positivt overrasket. Jeg tænker det lidt som en omvendt "Next Year" som Liverpools fans tit blev hånet for.
Ikke desto mindre glæder jeg mig til at se hvilket udtryk holdet får i den kommende sæson når nu Kudus og Dams er væk. Det er ikke fordi FCN ikke kan klare sig uden, men med al respekt er det nogle andre spillere, som skal fylde deres sko og det bliver derfor interessant at se, om ikke der bliver justeret en smule på det offensive oplæg i kampene.
Derudover glæder jeg mig altid til at se hvilke kaniner, der kommer op af hatten fra U19. I disse corona-tider er det jo yderst fornuftigt at være selvforsynende med spillere som fodboldklub.
FCN
JulioSalinas
bruger
21. aug. 2020 20:39
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland

U19 og U17 tager lørdag imod FCK på RTD Park

kl. 13:00 U19: FCN - FCK (livestreames også på youtube)
kl. 15:30 U17: FCN - FCK

Der er dækket op til to spændende kampe med max. modstand når både U19 og U17 holdet lørdag tager imod FCK på RTD Park.
På U17 bliver det spændende at se hvilke talenter som er kommet op nedefra og på U19 bliver det selvfølgeligt meget interessant at se om nogle af vores nye RTD spillere kommer i aktion og tilmed om vores nye svenske indkøb Daniel Svensson får debut.
Vi har også indkøbt 16 årig Andreas Schjelderup i Norge så det kunne godt tænkes at vi fik ham at se sammen med vores øvrige talenter. Især Zidan Serdemir som er hentet op fra U17 glæder jeg mig til at se.

U19 kampen skulle blive livestreamet på youtube så det er rent luksus men hvis man har lyst til at se kampene på stadion så er der åben for tilskuere, gratis entre.
Man kunne eventuelt kombinere besøget på RTD Park med et visit til fanshoppen som lørdag holder åben fra kl. 10-14. Her kan man eksklusivt købe den relanceret "pride trøje" som kun sælges ugen ud.

I forbindelse med ungdomsholdenes opstart har FCN lavet en lille artikel som kan læses på FCNs hjemmeside.
Link til artikel -> https://fcn.dk/2020/08/ugens-u-nyt-fck-crowne-plaza/


FCN - you might say I´m a dreamer...

Gør fodbolden tilgængelig! :)

Dette indlæg er blevet rettet 21. aug. 2020 20:45 af JulioSalinas
Slettet(581021212205)
bruger
23. aug. 2020 10:43
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland

FCN i medierne De historier bold.dk el. FCN ikke bringer

Tipsbladet skriver at vores nyeoprykkede målmand Gülstorf minder om Ederson fra Manchester City: https://www.tipsbladet.dk/nyhed/superliga/hylder-ung-nordsjaelland-maalmand-minder-om-ederson-fra-city

sn.dk fortæller at Frederik Munck der de to sidste år har været i U-19 truppen som venstre wing prøvetræner i HB Køge.

For et par dage siden nævnte sn.dk desuden at den tidligere Red Zone favorit Ramon prøvetrænede i Helsingør men, at træneren var temmelig kritisk efter kampen.

sn.dk har et længere interview med Flemming P om hvilke spillere han forventer stepper op i denne sæson: https://sn.dk/Sport-Nordsjaelland/Cheftraener-trods-salg-af-profiler-Staar-et-bedre-sted/artikel/1348439 Desværre bag betalingsmur, men som sædvanligt har Tipsbladet et kort opkog af artiklen: https://www.tipsbladet.dk/nyhed/superliga/fcn-traener-efter-stjernesalg-forventer-mere-af-disse-spillere Lidt glædelig nævner han Kofoed og Rygaard, som man på den baggrund måske kan forvente ikke skifter i dette vindue? Overordnet set mener Flemming P at man står langt bedre end ved indgangen til sidste sæson. Konkret nævner Flemming P nogle af de ting der skal arbejdes med:

-Vi skal have noget mere intensitet i spillet, og vi skal finde en endnu bedre balance mellem, hvornår vi presser højt eller står længere tilbage på banen. Vores lave defensiv -den sidste tredjedel af banen -skal være endnu mere intens, siger han, -Og så vil vi gerne være bedre til omstillinger lige efter, vi har erobret bolden. Mange gange holder vi i bolden i stedet. Og så skal vi kunne spille os ud af det, når modstanderne lægger et højt pres.


Flemming P nævner desuden at holdet har mere kontinuitet, hvor man sidste år skulle integrere 14 spillere, er det færre i år, og at det har medført, at man kender hinanden bedre og bedre kan kritisere hinanden.
Flemming P er indbegrebet af "Arrogant Positivisme"

Trods mit brugernavn har jeg ingen tilknytning til FCN udover mit sæsonkort. Indlæg er således ikke udtryk for FCN´s holdninger men egne betragtninger som fan.

Dette indlæg er blevet rettet 23. aug. 2020 10:53 af Slettet(581021212205)
Slettet(581021212205)
bruger
24. aug. 2020 13:18
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland

FCN i medierne De historier bold.dk el. FCN ikke bringer

Akademiet har i weekenden deltaget i Crowne Plaze Elite Cup der er en invitational ungdosmturnering for de bedste danske hold samt nogle få udenlandske.

FCN U-13 blev nr. 1 med sejre over bl.a. Malmø, FCM, Brøndby.
FCN U-14 blev nr. 3 efter sejre over bl.a. SJE, FCM.
FCN U-15 blev nr. 1 efter sejre over bl.a. AGF, Landskrona, Brommapojkarne.


Flemming P er indbegrebet af "Arrogant Positivisme"

Trods mit brugernavn har jeg ingen tilknytning til FCN udover mit sæsonkort. Indlæg er således ikke udtryk for FCN´s holdninger men egne betragtninger som fan.

Klubsnak | FC Nordsjælland

1 2 3 ... 207 208 209 ... 864 865 866 Vis alle sider