Luk

bold.snak

Klubsnak | FC Nordsjælland - El Plastico!

1 2 3 ... 22 23 24 ... 26 27 28 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Afløseren
bruger
12. aug. 08:22
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - El Plastico!

Arg hvor er jeg ærgerlig over, at vi ikke kunne tromle Silkeborg på egen bane. Jeg synes ellers deres forsvar så dejlig tungt ud, og jeg havde virkelig forventet at FCN ville køre dem rundt. Når det er sagt: hvor var det flot af de unge drenge, at komme tilbage fra 0-2 efter en horribel første halvleg. Jeg tror næsten det er den værste FCN-halvleg jeg længe har set, så kæmpe cadeau til holdet for at kæmpe sig tilbage i kampen!
FCN
RasmusGunnar
bruger
12. aug. 13:37
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - El Plastico!

Desværre synes jeg (Som det egentlig har været længe) at spillet halter. Der er momentvise glimt hvor man kan se tegningerne til noget stort, men der er stadig for mange udfald.
Usikkerheden i forhold til hvordan man knækker et forsvar ned, gør at der bliver spillet for langsomt og med for lidt bevægelse. Silkeborg burde være et hold der kunne trues markant mere. Første halvleg var en skændsel og forsvarsmæssigt var det danmarksserie.
Man kan være nok så meget efter Kian, men når man bliver solgt af sin højreside gang på gang, så er det klart at man bliver usikker. Håber det ændrer sig markant ved tilgangen af Thycosen.

Kudus og Francis ser rigtig stærke ud og Attanga skal nok blive vild også. Hans alt for upræcise afleveringer skal der dog arbejdes på.

Nu venter to svære kampe mod OB og FCK. Her kan man sagtens ende med at stå med 0 point og så ligger man pludselig igen i den nederste halvdel.

Amon skulle være tilbage på træningsbanen i løbet af et par uger, så det bliver også rart at få ham som joker.

Dette indlæg er blevet rettet 12. aug. 13:38 af RasmusGunnar
RasmusGunnar
bruger
12. aug. 15:28
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - El Plastico!

https://sn.dk/Sport-Frederiksborg-Amts-Avis/Se-FCNs-nye-mand-i-gang/artikel/861541
FC Nordsjælland
bruger
12. aug. 19:24
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - El Plastico!

Medierne om FCN-SIF.

Hvor de fleste FCN-tilhængere nok stod skuffede tilbage over ikke at få en sejr, er det anderledes tilfredshed i SIF.

Midtjyllands Avis mener, at SIF burde have vundet opgøret, men at det alligevel var et tilfreds SIF-hold efter kampen.

Kent Nielsen udtaler til SIF.dk.
Jeg kan sagtens få øje på det positive på trods af det brændte straffespark i overtiden. Vi spiller klogt og gør det godt. Jeg ser en klar tegning til noget, hvor vi vil kunne gøre det svært for vores modstandere

Herudover siger Kent Nielsen at glasset er halvt fuldt fremfor halvt tomt, efter kampen.

Ekstrabladet skriver:
Mohammed Kudus blev af hjemmepublikummet valgt som kampens spiller, og den ghanesiske 10´ er er da også ganske seværdig. Men kampens spiller var han ikke. Træner Flemming Pedersen skiftede målscoreren ud, og den talentfulde midtbanespiller har stadig meget at lære - især noget omkring at spille mere for holdet og lidt mindre for sig selv. Der var flere kostbare boldtab efter pausen, og selv om udskiftningen af ham muligvis vakte forundring hos nogle, gav den faktisk god mening.
Kudus´ talent er uomtvisteligt, men det var fornuftigt, at han forlængede med FC Nordsjælland. Der er meget, der skal læres, før han er flyvefærdig.

EB giver FCN et karaktergennemsnit på 2,6 på en 6-skala mod 3,1 til SIF.

Tipsbladet er mere begejstrede for Kudus og kalder ham "kampens bedste" for FCN, med flg. begrundelse:
Når det skal blive rigtig farligt for FC Nordsjsælland, så spiller de den ofte op på Mohammed Kodus. For sikke en teknik og fart, den mand har. Vender og drejer på meget små områder, og en evig offensiv trussel mod modstanderen. Scorede et vigtigt mål kort inde i anden halvleg, der fik FC Nordsjælland tilbage i kampen, og i det hele taget dufter det af rigtig store ting for Kudus. Får titlen tæt foran Abu Francis, der gjorde et fremragende indhop.

Om "kampens værste" skriver Tipsbladet:
Mads Aaquist spillede en rigtig skidt kamp senest i Randers, og han slap heller ikke alt for heldigt fra det mod Silkeborg. I det hele taget virkede både Aaquist og Kian Hansen igen meget usikre. Potentialet er til meget fra Aaquist, men i dag var det igen en hurtig tur på bænken i anden halvleg

Jyllandsposten skriver:
FCN er både frustrerende og herligt uforudsigelige, for alt andet lige er det langt mere underholdende at se en flok knægte med gåpåmod end et gråt kollektiv baseret på sikkerhed først ... Efter pausen havde FCN´erne stort set eneret til bolden og formåede omsider at komme omkring ude på kanterne som optakt til kaos i Silkeborg-feltet og til to scoringer til udligning. Derfra havde hjemmeholdet flere chancer for at hive sejren.

Jeg synes, at det skinnede igennem at det ikke var et sammenspillet hold FCN sendte på banen. I 1. halvleg var der stort set intet der fungerede. I 2. halvleg blev offensiven god. Forsvaret ligner at der skal bruges tid på at blive sammenspillet. Med Kian H´s røde kort, ser det dog svært ud. Ærgerlig pointtab, men fair nok bedømt på kampen.

Jeg glæder mig til Kian H-effekten og et bedre forsvar - og så kan man ikke spille med så høj en back-kæde når der ikke er nogen fart i kæden. Aaquist har nu 4 kampe i træk vist et for lavt niveau, jeg håber på Thycosen til næste kamp. Antwi var også fuldstændig væk fra sine defensive forpligtigelser. Jeg håber på Rasmussen i næste kamp. Jeg synes efterhånden vi har ventet rigtig, rigtig længe på gennembruddet fra Damsgaard - der mangler et slutprodukt. Han må gøre det fantastisk til træning. Jeg kunne håbe på at Kudus tager pladsen næste gang og Francis så kommer ind som 10´er. Larsen, Kofoed, Jaxe, Kudus var de få lyspunkter. Derudover nogle gode indskiftninger.

Det ærgrer mig, at der ikke længere er kampreferater på fcn.dk Jeg kunne godt bruge lidt reflektioner og kommentarer fra Flemming P. Reaktioner fra spillerne. Kommentarer om hvad FCN ville fokusere på i den kommende uge. De her små intetsigende opdateringer på Facebook giver altså ikke det sammen.
Hvis vi gik ud og handlede otte-ni nye spillere for de millioner, vi tjener, så gad jeg ikke være cheftræner - Flemming P

Dette indlæg er blevet rettet 12. aug. 19:35 af FC Nordsjælland
Ninjaen
bruger
12. aug. 19:53
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - El Plastico!

Mon ikke vi ser Thycosen på højre back i næste runde i stedet for Aaquist som på ingen måde har imponeret. Thycosen spillede kamp for reserveholdet i dag mod Lyngby så han er helt sikker i spil til næste runde.
Hvem der så skal afløse Kian Hansen er jeg spændt på. Mumin har ikke været imponerende men det er vel ham der står som næste i køen med mindre en af de unge overhaler ham.


jcrap
bruger
13. aug. 09:18
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - El Plastico!

Tænker FCN appelerer karantænen til Kian. Rødt og straffe er jo dobbelt straf
RasmusGunnar
bruger
13. aug. 09:30
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - El Plastico!

Selv med farvede briller synes jeg det røde kort er i orden. Kan ikke se hvordan den skulle blive omstødt. Han vælter ham bagfra i feltet. Så kan man undskylde sig med intentioner om andet, men den kan fint forsvares. Desværre, må man sige.
gerre
bruger
13. aug. 12:24
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - El Plastico!

En appel vil de intet få ud af.

Reglerne er meget klare. F.eks. skubbe- og holdeforseelser er ikke fritaget for dobbelstraffen. Og der dømmes for at han skubber modspilleren i ryggen. Derved kan han heller ikke undgå det røde kort.

Det interessante er så at han kunne lave et meget voldsommere straffespark ved at takle manden istedet hvor der var et tydeligere forsøg på at spille bolden og slippe ved det gule, men det er så en anden diskussion.
FC Nordsjælland
bruger
13. aug. 12:55
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - El Plastico!

Flot LGBT+ initiativ af FCN i anledning af PrideWeek. Et initiativ der ligger fint i forlængelse af at FCN spillede med kvindelige rollemodeller som trøjenavne:

https://fcn.dk/2019/08/fcn-helt-i-hvidt-for-foerste-gang-nogensinde/

Gad vide hvordan OB´s homofobiske tilskuere tager imod den :-)

Man burde lade Pan´s fodboldhold, løbe æresrunde inden kampen i stedet for de sædvanlige samarbejdsklubber. Jeg ser frem til hvad FCN har planlagt til kampen.

Skulle vi ikke have LGBT+ Pride ind i trådnavnet? "Right to Pride - Just do it"

Andre nyheder:
FCN U-17/RTD blev nr. 2 i en international turnering i Holland i weekenden. Gustav Ulitz fra FCN blev kåret som turneringens bedste målmand. RTD har vundet turneringen de to foregående år.
Tipsbladet har Abu Francis på rundens hold. På superligaens oficielle "rundens hold" optræder Kudus.
Hvis vi gik ud og handlede otte-ni nye spillere for de millioner, vi tjener, så gad jeg ikke være cheftræner - Flemming P

Dette indlæg er blevet rettet 13. aug. 13:34 af FC Nordsjælland
Boogie Preben
bruger
13. aug. 13:59
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - El Plastico!

Andre nyheder som ovenstående bør der tilføjes:

Superliga reserveholdskamp i går i Lyngby. 2-1 til Lyngby.
FCN stillede med 1 spiller født i 2002 fra start og 4 spillere født i 2003 der kom ind i 2.H!

Dette indlæg er blevet rettet 13. aug. 14:00 af Boogie Preben

Klubsnak | FC Nordsjælland - El Plastico!

1 2 3 ... 22 23 24 ... 26 27 28 Vis alle sider