Luk

bold.snak

Klubsnak | FC Nordsjælland - Velkommen Erik!

1 2 3 ... 249 250 251 ... 757 758 759 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
FCN&LFC_FOREVER
bruger
14. okt. 2020 19:25
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - Velkommen til Djourou!

Gideon mensah har åbenbart skrevet under på en 3 årig aftale med svenske varberg Bois som han var udlejet til.
JMM
bruger
14. okt. 2020 20:59
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - Velkommen til Djourou!

Ja, efter to måneder veksler de låneaftalen til en fast. Fint salg og skifte for ham. Kendes prisen?
Slettet(581021212205)
bruger
15. okt. 2020 11:21
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - Velkommen til Djourou!

FCN i medierne De historier fcn.dk el. bold.dk ikke bringer

Det er ikke fordi jeg ikke har scannet medier igennem i det sidste stykke tid - der har bare ikke været nogle nyheder om FCN - udover smånotitser o.l. - udover hvad man har kunne finde på bold.dk el. fcn.dk. Så kan man jo i stedet kigge på de interessante nyheder der er kommet fra fcn.dk:

Jan Lauersen om transfervinduet: https://www.youtube.com/watch?v=nVaakMjPaq8&feature=youtu.be

Essien om hvorfor han valgte FCN: https://www.youtube.com/watch?v=UBm9fZOeBao

Podcast om kvindefodbold med Tom Vernon (allerede linket til af andre): https://www.youtube.com/watch?v=r585zf0HHPs

FCN´s nye E-sports hold: https://fcn.dk/2020/10/e-sport-moed-vores-nye-fifa-hold/

Derudover har Tipsbladet en optakt til FCN-RFC på mandag: https://www.tipsbladet.dk/nyhed/superliga/optakt-fc-nordsjaelland-randers-fc-7

Tipsbladet har desuden en oversigt over hvilke spillere der har kontraktudløb det næste år. FCN har ingen til vinter og til sommer har flg. spillere kontraktudløb:
Martin Vantruba - målmand (lejeaftale), Ulrik Yttergård Jenssen - forsvar, Clinton Antwi - forsvar, Mikkel Rygaard - midtbane, Martin Frese - midtbane

Flemming P er indbegrebet af "Arrogant Positivisme"

Trods mit brugernavn har jeg ingen tilknytning til FCN udover mit sæsonkort. Indlæg er således ikke udtryk for FCN´s holdninger men egne betragtninger som fan.
Krook
bruger
15. okt. 2020 11:37
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - Velkommen til Djourou!

Sært med Clinton Antwi. For en sæson eller to siden troede jeg han ville blive en et pænt salg. Nu ligner det han måske kan ende med at gå på en fri, uden helt at have slået igennem. Det er selvfølgelig spillets regler, når man vil udvikle en masse talenter. Langt fra alle udvikler sig som håbet.
JulioSalinas
bruger
16. okt. 2020 07:09
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - Velkommen til Djourou!

@Krook

Det er selvfølgelig spillets regler, når man vil udvikle en masse talenter. Langt fra alle udvikler sig som håbet.

Ja det er ikke helt til at forudsige. Vi lever af profilsalgene og i den anden ende så har vi tilbud på rigtig mange fornuftige spillere som ryger til udsalgspris da vi hele tiden skal skabe plads til nye spillere nedefra.
Jeg lurer lidt på om der ikke på et tidspunkt er en klub som øjner en forretningsmodel i slipstrømmen af alle de mange fornuftige spillere som FCN sælger billigt.
Jeg har ikke hørt noget officielt endnu men det virker til at svenske Varberg Bois har en eller anden form for samarbejde med RTD/FCN.
FCN - you might say I´m a dreamer...

Gør fodbolden tilgængelig! :)

Dette indlæg er blevet rettet 16. okt. 2020 07:11 af JulioSalinas
RasmusGunnar
bruger
16. okt. 2020 09:01
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - Velkommen til Djourou!

Han har spillet to kampe for Esbjerg indtil videre. Han skal sætte sig tungt på en plads og være en bærende spiller, hvis man skal forlænge med ham, tænker jeg.
Det gode er at han får lidt kampe i benene nu. Han er bestemt en fornuftig spiller, men tiden må vise hvordan han udvikler sig. Konkurrencen i FCN blir ikke mindre.

Ud over dem vi har i truppen nu, så byder Oteng sig nok snart til. Og hvad med Lasso Coulibaly? Ikke meget man kan finde på ham. Han skulle også være et talent og synes også at have set ham som venstre back? Tager jeg helt fejl? Nu er de positioner nok ikke majslet i sten. Dertil er FCN meget organisk i brugen af spillere.

Coulibaly er fra 2002 og er dermed 18 år? Kan dog ikke se han er kommet til DK endnu?
Slettet(581021212205)
bruger
16. okt. 2020 10:08
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - Velkommen til Djourou!

FCN i medierne De historier fcn.dk el. bold.dk ikke bringer

Tipsbladet har FCN nr. 8 på sit powerrankingbarometer: https://www.tipsbladet.dk/nyhed/superliga/superliga-powerranking-fc-koebenhavn-stiger-efter-traenerfyring

Frederiksborg Amts Avis har i dag en længere artikel om tilskuersituationen under Covid-19. Her fremgår det, at man i FC Nordsjælland håber at få lov til at lukke op mod 3500 tilskuere ind - og er klar til det.

Adm. Direktør Søren Kristensen udtaler til Frederiksborg Amts Avis:

...hvis vi kunne have 3500 tilskuere, ville det kunne betyde noget -både for spillerne og for oplevelsen, siger Søren Kristensen.

-Superligaklubberne har tv-penge, transfers, matchday og sponsorer som indtægter. De sidste to er vi presset på for tiden. Det er svært at leve op til de ting, der står i en sponsoraftale i forhold til forplejning og aktivering af sponsoratet via oplevelsen af at være på stadion. Og så er der kampdagen, hvor folk kommer og ser kampene -enten via billetter eller et sæsonkort -og lægger nogle penge for mad og drikke.

-Men vi efterlever altså en protokol på over 100 sider til hver kamp, og vi tager alle de forbehold, vi skal, før under og efter kampen, så folk ikke bliver blandet sammen.

Så vi føler, at vi kan afvikle de kampe, uden at der er nogen fare ved det. Så det er ærgerligt, at man fra politisk side ikke rigtig kan finde ud af, hvorfor man har valgt at gøre, som man har gjort


Når FCN ender på lige præcis 3.500 så skyldes det at man kan have 7 separate indgange til 7 afsnit der kan lukkes af fra hinanden med bl.a. egne toiletforhold.

Det er jo egentlig indlysende, men det er første gang, at FCN udtrykker at klubben er presset på sponsorsituationen. Ser man på partneroversigten på fcn.dk ligner det da også at der er tyndet en del ud i de store sponsorater. Der er fortsat to toppartnere hos DHL (som jeg altid vælger når jeg skal have pakker) og Arbejdernes Landsbank (som man måske burde overveje at skifte til). Herudover partnere som Bettingpartner, tøjpartner, tribunepartner som alle har individuelt forhandlede størrelser på deres sponsorater. Herunder kommer de sponsorater som tidligere virkelig bidrog til FCN´s økonomi - Officiel partner +500.000 og Superpartner 300.000 - som der nu kun er 9 tilbage af. Det tal var tidligere langt større og sætter dermed FCN´s økonomi væsentlig under pres. Uden tilskuere må man formode at flere af disse formentlig også forsvinder, hvilket igen sætter FCN´s økonomi under pres.

Så vidt jeg kan se er alle de øvrige sponsorattyper - bortset fra "ligestillingspartner" som jeg ikke aner hvad betaler - også mere end halveret. Et meget løseligt slag på tasken ligner, at FCN har mistet over halvdelen af sponsorindtægter. Lægger man hertil mistede billetindtægter er min vurdering, at det løber op i et to-cifret mio. beløb på årsbasis.

Fortsætter denne udvikling ligner det efterhånden, at FCN skal sælge spillere for op imod kr. 80 mio. om året, blot for at få butikken til at løbe rundt.

Jeg skal understrege at ovenstående estimater er behæftet med meget stor usikkerhed.

EDIT:
En anelse ud over "FCN i medierne" er denne interessante podcast om sammenhængen mellem økonomi og fodbold, prisen for et point etc. Den mest objektive kilde om sammenhængen mellem økonomi og resultater - Idrættens Analyseinstitut: https://www.idan.dk/nyhedsoversigt/podcasts/2020/0013_hvem-faar-mest-for-pengene-i-dansk-fodbold/?fbclid=IwAR2dyiW6k0TJNPTftcAizdLpGo8C4ktnBNARnzqGAKYGmbGcej0BcdiOuBs

En lign. artikel om samme findes her: https://www.idan.dk/nyhedsoversigt/nyheder/2020/b346_hvem-faar-mest-for-pengene-i-dansk-fodbold/

Flemming P er indbegrebet af "Arrogant Positivisme"

Trods mit brugernavn har jeg ingen tilknytning til FCN udover mit sæsonkort. Indlæg er således ikke udtryk for FCN´s holdninger men egne betragtninger som fan.

Dette indlæg er blevet rettet 16. okt. 2020 13:48 af Slettet(581021212205)
JulioSalinas
bruger
16. okt. 2020 11:10
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - Velkommen til Djourou!

@RasmusGunnar
Han har spillet to kampe for Esbjerg indtil videre. Han skal sætte sig tungt på en plads og være en bærende spiller, hvis man skal forlænge med ham, tænker jeg.

Ja, han skal nok virkelig præstere exceptionelt hvis FCN skal overveje en kontraktforlængelse. Udlånet indikerer for mig at han er kommet i "overskud" og konkurrencen bliver større næste sæson hvor Oteng og Svensson formentlig bliver rykket op i superligatruppen.
Og hvad med Lasso Coulibaly? Ikke meget man kan finde på ham. Han skulle også være et talent og synes også at have set ham som venstre back? Tager jeg helt fejl?

Jeg mener også jeg så en kamp hvor han var venstre back men når jeg snakker med min ghanesiske fb-ven som følger RTD så fortæller han mig at han hovedsageligt er defensiv midt og højre back. Han skulle også være højrebenet.
Man kan håbe på at det betyder at han er fleksibel :)
FCN - you might say I´m a dreamer...

Gør fodbolden tilgængelig! :)

Dette indlæg er blevet rettet 16. okt. 2020 11:13 af JulioSalinas
JulioSalinas
bruger
16. okt. 2020 13:16
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - Velkommen til Djourou!

Reflektioner ovenpå "Transfervinduet med Jan Laursen".

Det er en video jeg vil betegne som et "must watch" hvis man følger FCN. Ikke fordi det er revolutionerende ting som kommer frem men måske mere fordi videoen giver et godt billed af hvordan man tænker på ledelsesplan.

Jeg synes især det er fedt at se hvordan Jan L. kommer hele vejen rundt omkring de spillere som har forladt os. Det er ikke nogle hemmelighed at tingene ikke altid går som planlagt men det skal ikke betyde at man bærer nag eller går hen og bliver bitter og personlig.
Det mest tydelige eksempel er sidste sæsons kontraktforhandlinger med Mumin. Udefra set er det ikke helt til at sige hvad der gik galt men det der står tilbage er at vi ender med at miste et betydeligt aktiv som klubben har investeret mange resourcer i over mange år. Det er hvad det er og i en klub som har en høj omsætning af spillere så vil der komme sager som denne.
Det skal da ikke forhindre os i af at glæde os over at vi trods alt lykkedes med at uddanne en virkelig god forsvarsspiller som formentlig går en god karriere imøde.

Ligeledes er der også mange andre spillere som rykker videre fordi der simpelthen ikke er plads til dem i FCN. De får også nogle respektfulde ord med på vejen af Jan og det manglede da bare. Der er ikke noget at skamme sig over, tværtimod. FCN lever af at have en benhård konkurrence og bagsiden af medaljen er at der vil være spillere som er nødt til at drage videre mere eller mindre uforløste. Sådan er vilkårene, det er benhårdt men det er noget som alle spillerne har accepteret i og med at de har valgt at forfølge drømmen som prof. fodboldspiller.

Jeg kan virkeligt godt lide at Jan L. kommer hele vejen rundt omkring de spillere hvor tingene måske ikke gik helt som planlagt. Der er ingen grund til at "feje noget ind under gulvtæppet" og det er vigtigt at forstå at de folk som forlader os uforløst i høj grad har været med til at forme klubben og skabe den konkurrence som er nødvendig når en klub som FCN skal klare sig under de givne forudsætninger. Man kan nærmest sige at vi burde hylde dem og sådan ser jeg det også når Jan tager sig tid til at sige nogle ord omkring dem alle. Det er meget respektfuldt med den åbenhed og jeg vil betegne det som værende eksemplarisk ledelse. :)

Link til "Transfervinduet med Jan Laursen" på youtube -> https://fcn.dk/2020/10/transfervinduet-med-jan-laursen/
FCN - you might say I´m a dreamer...

Gør fodbolden tilgængelig! :)

Dette indlæg er blevet rettet 16. okt. 2020 13:18 af JulioSalinas
JulioSalinas
bruger
16. okt. 2020 22:00
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - Velkommen til Djourou!

Omhandlende Kamaldeens transferværdi

I den ugentlige podcast "Transfervinduet" fra den 14. oktober hørte jeg lige en detalje omkring Kamaldeens position i markedet. Da Kamaldeen har spillet 2 landskampe er det nu muligt for ham at få arbejdstilladelse i England hvilket kan have en markant indflydelse på hans prissætning. Derudover har hans status som landsholdsspiller naturligvis også en vis positiv virkning på prisen så alt ialt ser det rigtig fornuftigt ud i forhold til en fremtidig transferindtægt.

Link til BTs "Transfervinduet" ->https://www.bt.dk/transfervinduet
FCN - you might say I´m a dreamer...

Gør fodbolden tilgængelig! :)

Klubsnak | FC Nordsjælland - Velkommen Erik!

1 2 3 ... 249 250 251 ... 757 758 759 Vis alle sider