Luk

bold.snak

Klubsnak | FC Nordsjælland - Velkommen Erik!

1 2 3 ... 327 328 329 ... 755 756 757 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
RasmusGunnar
bruger
16. jan. 2021 16:40
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland

Nogle aktionærer herinde som hører noget og/eller er med ved mødet tirsdag?
Slettet(581021212205)
bruger
16. jan. 2021 17:01
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland

FCN i medierne

Helsingør med et old-school lokalpatriotisk kampreferat af dagens kamp: https://helsingordagblad.dk/artikel/fc-helsing%C3%B8r-tabte-til-superligahold

EB slår fast at Tom Vernon ikke er ved at sælge FCN el. på vej ud af klubben, men at der snarere bliver tale om et partnerskab der sætter turbo på de nuværende planer: https://ekstrabladet.dk/sport/fodbold/dansk_fodbold/superligaen/fc_nordsjaelland/investorer-paa-vej-klubejer-bliver/8430925

EB skriver, at det pga. Brexit bliver sværere for spillere at skifte til Engelsk Fodbold og Jan Lauersen forventer, at det vil få indflydelse på fremtidige priser på spillere: https://ekstrabladet.dk/sport/fodbold/dansk_fodbold/superligaen/kan-ikke-undgaa-at-faa-en-negativ-indvirkning/8421497

Berlingske har en meget stor artikel om Farum og Brixtofte med bl.a. kommentarer fra Jan Lauersen. Bl.a. nævnes at kommunen ønsker at forhøje lejen af Farum Park med 159% men, at FCN har sagt nej tak til at fortsætte som lejer med en sådan lejeforhøjelse. Desværre bag betalingsmur, men der kan oprettes gratis prøveabonnement i en måned: https://www.berlingske.dk/samfund/kongen-er-doed-og-skandalen-naesten-glemt-men-mens-borgmesteren-kigger

sn.dk skriver at Yttergård har udsat forhandlinger om at forlænge kontrakten til efter sæsonen - hvor den er udløbet: https://sn.dk/Sport-Nordsjaelland/Forsvarer-udsaetter-kontrakt-snak/artikel/1401823
Flemming P er indbegrebet af "Arrogant Positivisme"

Trods mit brugernavn har jeg ingen tilknytning til FCN udover mit sæsonkort. Indlæg er således ikke udtryk for FCN´s holdninger men egne betragtninger som fan.
JulioSalinas
bruger
16. jan. 2021 18:01
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland

@FCN
Bl.a. nævnes at kommunen ønsker at forhøje lejen af Farum Park med 159% men, at FCN har sagt nej tak til at fortsætte som lejer med en sådan lejeforhøjelse.


Det er jo forholdsvis dramatisk for hvad vil der ske hvis man ikke bliver enige?

I forbindelse med alle rygterne omkring hvorledes man kunne tænke sig at FCN spillede superligakampe i Hillerød meldte Søren Kristensen ud:
- Der er kun to ting, der kan gøre, at vi ikke spiller her. Det er, hvis Farum Boldklub ikke gider os mere, eller hvis kommunen river stadion ned. - Søren Kristensen

Jeg kunne godt være nysgerrig på hvordan situationen er hvis FCN og Furesø kommune ikke finder en løsning.

Set i lyset af den for nyligt udmeldte "store investering" så kan man jo hurtig skabe en forbindelse mellem de to ting. Det bliver godt nok spændende at høre hvad der lige foregår og om der skulle være en forbindelse eller om der blot at tale om en tilfældig timing.
FCN - you might say I´m a dreamer...

Gør fodbolden tilgængelig! :)

Dette indlæg er blevet rettet 16. jan. 2021 18:15 af JulioSalinas
Slettet(581021212205)
bruger
16. jan. 2021 18:46
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland

@Julio

Det er en noget anspændt situation omkring stadion og i det hele taget samarbejdet mellem FCN og Furesø Kommune - og det har det været i lang tid.

Allerede under AKP var han så utilfreds med opbakningen at han truede med at flytte klubben til Hillerød (men opdagede at det ikke kunne lade sig gøre). Der var INGEN politikere der havde lyst til at blive set på Farum Park el. blive associeret med klubben oven på Brixtofte-skandalen. Det er desværre en tendens der fortsætter i dag, hvor FCN ikke har samme opbakning el. ligefrem i stedet har modstand fra kommunal side.

Ser man på stadionleje f.eks. så er realiteten at FCN har landets største husleje. Tallene her er:

AaB: 2,9 mio.
FCN: 2.543 mio. kr. som Furesø Kommune ønsker hævet til 6.585 mio for 70% udnyttelse. Oven i dette betaler FCN el, vand og varme på 1,8 mio.
AGF: 2,5 mio. inkl. et idrætsanlæg udover selve stadion.
RFC: 2 mio.
SJE: 1,8 mio fratrukket kommunal sponsorstøtte. De 1,7 mio. er et beløb der går til opførelse af nye tribuner.
Lyngby: 1,3 mio.
VB: 1,1 mio.
OB: 1 mio fratrukket sponsorstøtte fra kommunen.
Horsens: 735.000 fratrukket et sponsorat på 250.000 fra Kommunen.

Det har ikke været muligt at få priser for FCM´s stadion. BIF og FCK ejer selv deres stadion og indgår derfor ikke i opgørelsen.

AaB har ganske vist en på papiret højere husleje men dykker man ned i lejekontrakten fremgår det at 1 mio. af huslejen kan bruges på forbedringer som AaB måtte ønske. Udover dette har næsten alle klubber kommunale træningsanlæg med i prisen. Man skal så tage i betragtning at FCN kun har 70% rådighed over stadionbanen men betaler 100% vedligehold og 100% el, vand og varme som for næsten alle superligaklubber indgår i lejen. Herudover har FCN kun én træningsbane uden for stadion (men betaler til tider derudover for en ekstra bane).

Man kan så anføre at FCN har et hotel med i prisen. Det er dog en underskudsgivende forretning og FCN har lukket såvel hotel som restaurant fordi det hiver penge ud af klubben. Dog kan man stadig leje hotellet til konferencer. FCN har dog omdannet ganske mange værelser til kollegie så der er kun ca. 25 ud af 48 værelser til rådighed for overnattende konferencer. Stadig er det en underskudsforretning, som FCN formentlig helst ville være foruden.

At eje et stadion er ALTID en underskudsgivende forretning – medmindre det er Parken hvor der også er indtægter fra kontortårne, koncerter, landskampe etc. Brixtofte var jo fuldstændig ligeglad med om stadion gav overskud el. ej og valgte at placere det midt i et villakvarter. Det betyder, at der ikke e parkeringspladser. At der er begrænsninger på hvor mange timer man må have lysmasterne oppe, at man ikke kan holde koncerter, at man ikke må have udstillinger/messer o.l. Altså er der ingen muligheder for ekstraindtægter. Jo, hotellet – men det kan jo ikke løbe rundt.

De fleste kommuner støtter så de lokale klubber så meget det overhovedet er dem muligt inden for lovens rammer – dog ikke i Farum. Udvalgte eksempler er at Haderslev Kommune sponsorerer SJE med 800.000 årligt og lader 1,7 mio. kr. af stadionlejen gå til tribuneopførsler så huslejen reelt kun er på 100.000 årligt. AaB får 375.000 i sponsorat og 1 mio. af huslejen bruge til forbedriger efter AaB’s ønske. Herning Kommune offentliggør ikke hvor meget de betaler, men udover den normale sponsorstøtte har man i år tegnet et særligt Covic-19 sponsorat på 1. mio. for at hjælpe klubben gennem Corona-krisen. Odense Kommune støtter OB med 700.000 årligt. Horsens betaler 115.000 årligt i støttet og har netop indgået et to-årigt Covid-19 sponsorat på 250.000 årligt.

Furesø Kommune er med i sponsornetværket hos FCN og betaler 43.000 årligt for dette. Man stiller ikke træningsanlæg til rådighed og lader herudover FCN betale for forbrug. Herudover betaler FCN for vedligehold af banen, udskiftning af banen etc – selvom kommunen har 30¤ råderet over banen. Alle andre steder er det kommunen der står for dette.

Retfærdigvis skal det siges, at Furesø Kommune betaler for drift og vedligeholdelse af stadion – ligesom alle andre kommuner. FCN har dog i forhandlinger med Furesø Kommune fremlagt en rapport der viser manglende vedligehold for 15 mio. Bl.a. er der fugt og svamp i kældrene, betonfundamentet smuldrer etc.

Furesø Kommune vil gerne af med stadion og fik sidste år udarbejdet en rapport der viser at FCN skulle betale 70 mio. for stadion (det er ikke officielt offentliggjort men har man adgang til de databaser jeg har, fremgår tallet flere steder). FCN ønsker dog ikke at overtage stadion fordi det er en underskudsforretning med manglende vedligehold og det er placeret i et villaområde uden parkering og infrastruktur med så mange restriktioner på brugen af stadion, at man aldrig vil kunne tjene penge på det. Et problem der falder tilbage på den hedengangne Farum Kommune der har placeret stadion et åndssvagt sted.

Lige nu ligner det at Furesø Kommune forsøger at gøre samarbejdet så besværligt at FCN køber stadion fordi det er for besværligt andet. Eksempelvis vil kommunen ikke imødekomme FCN’s krav om manglende vedligeholdelse. Kommunen ønsker ikke at sponsorere FCN. Kommunen vil ikke medvirke til at opføre en dome ud fra FCN’s krav. Kommunen vil ikke etablere parkeringspladser. Sidste problem er, at kommunen tilsyneladende gør hvad den kan for at trække etableringen af nye kunstgræsbaner i langdrag.

Pga. manglende banetider for såvel Farum Boldklub og FCN henvendte FCN sig for 1½ år siden til Furesø kommune. FCN tilbød at betale 70% af etableringen af nye kunstgræsbaner, svarende til hvor meget FCN vil benytte banerne. Da Farum Boldklub også vil benytte banerne har de tilbudt at betale for opførelsen af lys (Farum Boldklub har da også for nylig modtaget lidt over 1 mio. kr. fra FCN som uddannelseskompensation for solgte de spillere som har spillet på FBK licens i ungdomsårene). FCN har tilbudt at klubben kvit og frit vil overdrage anlægget til FBK når klubben rykker administration til Hillerød.

Kommunens svar var i første omgang nej, med argumentationen om, at det var en parkeringsplads (de gamle grusbaner). Imidlertid fremgår det af lokalplanen at det er fodboldbaner. Det gik der ca. et halvt år med. Sidan da har Furesø Kommune forklaret at de skal lave miljøundersøgelser. Derudover skal grunden (som Furesø Kommune jo ejer) klargøres til at der kan lægges kunstgræs. Dvs. at der bl.a. skal lægges dræn. Det ligner at Furesø Kommune gerne vil slippe for denne udgift. I hvert fald har formanden for Fritidsudvalget over for mig forklaret at man gerne ser FCN gøre dette og, at det vil tage meget lang tid såfremt Furesø Kommune skal sende opgaven i offentlig udbud, men at FCN jo bare selv kunne vælge at betale for dette. Rent faktisk gik FCN på et tidspunkt med til dette, men så krævede kommunen lige pludselig at der også skulle laves en støjvold som FCN også skulle betale (der er ingen andre fodboldbaner i kommunen der har støjvolde). Så vidt jeg er orienteret valgte FCN på den baggrund at trække tilsagnet om at betale for klargøringen.

Furesø Kommune har nu behandlet sagen i over 1½ år og har altså ikke truffet en afgørelse endnu hvorfor kvindefodbold er sendt ud af kommunen. Mit bud er, at man ønsker at FCN skal klargøre og betale den grund som kommunen ejer og som vil blive overdraget til FBK når FCN rykker træning til Hillerød.

Samtidig spiller kommunen ud med en forhøjelse af stadionlejen – der i forvejen reelt er Danmarks højeste stadionleje – med 159% (hvilket sportsøkonomen Troels Troelsen kalder ”bestilt arbejde”) og vil ikke vedligeholde stadion tilstrækkeligt samtidig med, at man gør hvad man kan for at forhindre at FCN kan få ordentlige træningsforhold og undlader at støtte klubben på samme vis som normalen er i andre kommuner.

Man kan så diskutere om det er en kommunes opgave at støtte en privat superligaklub, hvilket jeg da også er kritisk overfor. Faktum er blot at alle andre kommuner gør det, hvorfor det stille FCN dårligere at kommunen ikke vil gøre det. Furesø Kommune vil meget gerne af med stadion, hvilket man ikke kan fortænke kommunen i – men at FCN ikke ønsker at købe et dårligt vedligeholdt stadion til overpris, som blot vil belaste klubben yderligere kan man vel også forstå. Derudover skal man tage i betragtning, at FCN i forvejen reelt betaler DK’s højeste husleje.

Findes der ikke en løsning på problemet må FCN enten lukke, spille på en anden klubs licens, el. Farum Boldklub og Furesø Kommune gå med til at ophæve tinglysningen om at FCN SKAL spille på Farum Park og FCN må finde et andet sted at spille. Jeg tror, at det dog er helt sikkert, at forhandlingerne kommer til at tage laaaang tid før man blive enige og indtil da forbliver den nuværende højeste husleje i superligaen formentlig uændret.
Flemming P er indbegrebet af "Arrogant Positivisme"

Trods mit brugernavn har jeg ingen tilknytning til FCN udover mit sæsonkort. Indlæg er således ikke udtryk for FCN´s holdninger men egne betragtninger som fan.

Dette indlæg er blevet rettet 16. jan. 2021 18:55 af Slettet(581021212205)
JulioSalinas
bruger
16. jan. 2021 19:01
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland

@FCN

Jeg tror, at det dog er helt sikkert, at forhandlingerne kommer til at tage laaaang tid før man blive enige og indtil da forbliver den nuværende højeste husleje i superligaen formentlig uændret.


Men er der ikke en deadline? Kan det ikke tænkes at Furesø på et tidspunkt siger, "nu river vi stadion ned da vi ikke har råd til at have det til den leje som FCN betaler"?

Hvad siger du til Søren Kristensens udmelding omkring der faktisk er mulighed for at spille i Hillerød hvis stadion i Farum vitterligt bliver revet ned. Jeg tænker at det må være noget som er indskrevet i "moderklubsaftalen" for hvorfor skulle han ellers nævne det?
FCN - you might say I´m a dreamer...

Gør fodbolden tilgængelig! :)
Slettet(581021212205)
bruger
16. jan. 2021 21:09
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland

Men er der ikke en deadline? Kan det ikke tænkes at Furesø på et tidspunkt siger, "nu river vi stadion ned da vi ikke har råd til at have det til den leje som FCN betaler"?


Selvom man forhøjer huslejen er det stadig en underskudsforretning. Derudover er det lidt af et nederlag og en skandale og rive et stadion til i alt 430 mio. ned. De 70 mio. som man mener FCN skulle betale for det, kan man ikke få andre steder. Hvis man omdanner det til boliger el. lign. er det stadig en megaunderskudsforretning. Furesø må tage en enorm afskrivning såfremt man river det ned el. omdanner det til noget andet. Jeg har svært ved at se at Furesø ikke skulle beholde stadion og måtte sluge det årlige underskud det giver (som jeg ikke ved hvor meget er).

Furesø har ganske vist en stor gæld og en pæn høj skatteprocent, men man høvler af på gælden og har et pænt højt serviceniveau, så der er ikke noget der tvinger Furesø til lige pludselig at gøre noget drastisk. En drastisk løsning vil desuden på kort sigt medføre væsentligt forhøjede udgifter.

Den uopsigelige lejekontrakt på 20 år udløber snart, men løber indtil den bliver ændret. Hvis nu Furesø kommer med en ny lejekontrakt med en væsentlig forhøjet husleje vil FCN formentlig hive dem i retten med krav om at det ikke er en markedsbestemt husleje og den er for høj, og den sag vil Furesø Kommune formentlig tabe. Alternativt skal Furesø opsige kontrakten med står så med et ubrugeligt stadion, som ingen andre vil leje til den pris.

Hvad siger du til Søren Kristensens udmelding omkring der faktisk er mulighed for at spille i Hillerød hvis stadion i Farum vitterligt bliver revet ned. Jeg tænker at det må være noget som er indskrevet i "moderklubsaftalen" for hvorfor skulle han ellers nævne det?


Jeg ser ikke i det du skriver, el. andre steder, at Søren Kristensen har givet udtryk for at FCN kan spille i Hillerød. Jeg ser at Søren Kristensen har udtalt at det er et fuldstændig utænkeligt scenarie, at FCN skulle spille andre steder - såsom at Farum Boldklub trækker licensen (hvad de vist juridisk ikke kan), el. at Furesø Kommune river stadion ned - hvilket er forekommer fuldstændig utænkeligt. Vi skal altså ud i den slags utænkeligheder, jordskælv, atomkrig el. lign. før at noget sådant sker.

Man kan så begynde at gætte og gisne helt vildt om, at den nye investor vil lægge op mod 70 mio. og dermed købe Farum Park samt lægge de penge som det koster i årligt underskud samt finansiere de 15 mio. kr. vedligholdelsesefterslæb der er etc. Men det er vilde gætterier, som jeg egentlig vil opfordre til at vi holder igen med, indtil vi ved mere forhåbentlig på tirsdag. Den slags gætterier kan man godt komme til at bide sig selv i halen med.
Flemming P er indbegrebet af "Arrogant Positivisme"

Trods mit brugernavn har jeg ingen tilknytning til FCN udover mit sæsonkort. Indlæg er således ikke udtryk for FCN´s holdninger men egne betragtninger som fan.

Dette indlæg er blevet rettet 16. jan. 2021 21:12 af Slettet(581021212205)
JulioSalinas
bruger
16. jan. 2021 23:02
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland

Jeg ser at Søren Kristensen har udtalt at det er et fuldstændig utænkeligt scenarie, at FCN skulle spille andre steder...


Ja ok. Det er nok bare mig som bliver forvirret over at han gentager disse scenarier både i artikler og sågar i Dreaming podcasten uden at bruge ord som "utopisk" eller "utænkeligt".

Den slags gætterier kan man godt komme til at bide sig selv i halen med.

Spekulationerne giver helt klart sved på panden da vi fans/følgere står i en uvis situation hvor vi reelt ikke kan gøre andet end at vente passivt eller give os i kast med at forsøge at danne os et overblik over situationen. Vel og mærket en situation som ingen reelt ved noget om ud over de lidt kryptiske meldinger vi får fra journalister som "erfarer" forskellige ting.

På den anden side så kan man se det fra den positive side. Spekulationerne er jo et udtryk for at vi bekymrer os for "vores" klub hvilket for så vidt er en positiv ting. Det havde været lidt sørgeligt hvis vi var ligeglade.

Nu ser vi frem til tirsdag hvor vi forhåbenligt bliver lidt klogere og så kan vi måske i mellemtiden trøste os med at Tom Vernon har udtalt at han bliver :)
FCN - you might say I´m a dreamer...

Gør fodbolden tilgængelig! :)

Dette indlæg er blevet rettet 16. jan. 2021 23:07 af JulioSalinas
Nordland1337
bruger
17. jan. 2021 10:54
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland

Jeg har ikke sat mig synderligt ind i hele Hillerød/Farum og FCN debatten, men det lyder da som direkte diskrimination hvis tallene og det i skriver passer.

Jeg ville da gå direkte til erhvervsministeriet hvis jeg var ledelsen i FCN. Det er absolut statens job at støtte erhvervslivet - det er dem der finansierer staten.
Slettet(581021212205)
bruger
17. jan. 2021 12:50
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland

@Nordland1337

Tallene omkring stadionleje er gode nok. De er indsamlet og bearbejdet af Ekstra Bladet. Jeg har derudover holdt dem op mod en rapport fra Idrættens Analysinstitur som har et par år mere på bagen, og de hænger tydeligvis sammen.

Hvad angår støtte - el. rettere manglende støtte fra kommunen - så er det jo en politisk beslutning. I Furesø er man hamrende bange for på nogen som helt måde at kunne blive beskyldt for at støtte FCN. Dette med baggrund i Brixtofte-sagen. Derfor er det slet, slet ikke en opbakning omkring Superligaklubben som man ser i andre kommuner.

Hvad angår den fremtidige husleje så er det tale om hvad Furesø Kommune mener at FCN i fremtiden skal betale. Offcielt er det på baggrund af en analyse (som kommunen har betalt dyrt for), men som den ansete sportsøkonom Troels Troelsen kalder for "bestilt arbejde" med henblik på at opnå den højst mulige husleje.

Parterne skal blive enige om en ny lejekontrakt. Furesø Kommune har nu sagt hvordan de synes den skal se ud. FCN har sagt pænt nej tak. Parterne vil gerne blive enige, men pt. er der vist ikke nogen kontakt mellem dem.
Flemming P er indbegrebet af "Arrogant Positivisme"

Trods mit brugernavn har jeg ingen tilknytning til FCN udover mit sæsonkort. Indlæg er således ikke udtryk for FCN´s holdninger men egne betragtninger som fan.
Nordland1337
bruger
17. jan. 2021 13:03
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland

Tak for uddybelsen. Ja, det sker jo desværre at man hel gardere sig ved at få en ekstern konsulent til at aflægge en rapport der støtter ens grundlag. Det virker dog lidt mærkværdigt.

Jeg er helt med på at man ønsker at distancere sig fra fortiden. Men sport er jo der hvor Furesø kommune har kæmpe potentiale, der er gode faciliteter og tradition indenfor Tennis, Fodbold, Håndbold, Badminton, Basket osv. men det ønsker man tilsyneladende ikke.

Klubsnak | FC Nordsjælland - Velkommen Erik!

1 2 3 ... 327 328 329 ... 755 756 757 Vis alle sider