Luk

bold.snak

Klubsnak | FC Nordsjælland - Velkommen Erik!

1 2 3 ... 45 46 47 ... 755 756 757 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
JulioSalinas
bruger
20. sep. 2019 20:13
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland

@FC Nordsjælland

Ja det sætter tingene lidt i perspektiv må man sige :)
FCN - you might say I´m a dreamer...

Gør fodbolden tilgængelig! :)
Super FCN
bruger
21. sep. 2019 14:01
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland

Så lige hvor lang AABs skadesliste er til næste kamp.
Det må om noget da i høj grad betyde at vi bør vinde den kamp.

Tror AAB vil stille op i en opstilling der lyder:
Rinne
Kristensen - Pedersen - Okore - Ahlmann
Christensen - Olsen - Fossum
Kusk - Kaufmann - Klitten

Det synes jeg absolut ikke er skræmmende ud, at de skal undvære Lukas Andersen og Tom Van Weert er jo en kæmpe gave til vores defensiv. Derudover har vi hjemmebanefordel og masser af muligheder da det vil næsten kun er Kudus som er ude med skade? Der skal bare 3 point hjem, det er også en utrolig vigtig kamp at vinde da vi bliver lidt hægtet af top 6 hvis vi taber.
lol, signatur
gamsta27
bruger
21. sep. 2019 15:02
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland

Er Kudus stadig skadet?
JulioSalinas
bruger
21. sep. 2019 15:07
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland

Absolut, Lucas Andersen betyder alt for dem. Det bør give 3 point.
FCN - you might say I´m a dreamer...

Gør fodbolden tilgængelig! :)
Slettet(581021212205)
bruger
22. sep. 2019 10:56
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland

Akademiet

FCN U-15, U-17 og U-19 spillede i går mod FCM. FCM går væsentlig mere op i kommunikation med deres fans end FCN og lagde derfor i fredags ud med 3 x optakt til de tre kampe, som kan se på: https://www.fcm.dk/nyheder/akademi/optakt-nordsjaelland-gaester-akademiet

Er man interesseret i FCN´s største aktiv - akademiet må man søge hos konkurrenterne og få deres version af kampene. Dog må man også gå ind på dbu.dk for at finde FCN´s startopstilling - måske man kunne skrive til modstanderklubberne og bede dem om at bringe dem en anden gang, når nu FCN ikke finder det relevant at omtale akademiet.

Jeg finder det ærlig talt skuffende at FCN er mere interesseret i at lave videoer med søde børn og spamme dem på Facebook med skoleprojekter om verdensmål - men måske sponsorer finder den slags interessant, hvis de nu ikke selv har børn der kan komme hjem og fortælle om deres skoleprojekter. Det kan da også være, at man ikke laver den slags projekter i udlandet - men i DK, er den slags jo hverdag i enhver folkeskole, og måske endda i gymnasiet. (Initiativerne om kvindelige forbilleder og Pride var dog gode).

FC Midtjylland U15 – FC Nordsjælland U15 1-3 (0-2)
0-1 23´ Besar Ameti

0-2 31’ Annas Alhardan

1-2 50’ Malte Melin

1-3 73’ Nikolaj Juul Jayaswal

Advarsler: FC Midtjylland: Jonas Scheufens Bøgedal - FC Nordsjælland: Andreas Rømer

FCM U15: Mikkel Korshøj – Oscar Meedom (49’ Jonas Scheufens Bøgedal), Adam Nygaard Andersen, Peter Kaiser, Mads Nybo Lauritsen (46’ Jacob Nørgaard Tange) – Simon Ryberg – Jeppe Andersen (58’ Dereje Nigussie Jensen), Gustav Fraulo – Jonathan Asp Jensen – Malte Melin, Valdemar Byskov Andreasen

FCN U-15: William Lykke 1 Lucas Høgsberg 2 Lauge Gülstorff 3 Magnus Døj 4 Patrick Chinazaekpere Dorgu 5 Frederik Marker 6 Annas Alhardan 7
Besar Ameti 8 Nikolaj Juul Jayaswal 9 Magnus Munck Bjørnholm 10 Mounir Jamal Secka 11

FC Midtjylland U15’s stime som ubesejrede sluttede lørdag middag, da holdet led et 1-3 nederlag til FC Nordsjælland.

De unge ulve var generelt godt med i kampen og kreerede okay med chancer. De kæmpede, sled og arbejde stenhårdt kampen igennem. Derfor var de også godt med langt inde i kampen og havde flere chancer til udligningen, men det lykkedes ikke at putte bolden i kassen.

Dog mistede de tit en-mod-en dueller og blev fanget i returløbet, hvilket efterlod store rum til FC Nordsjælland, der som konsekvens heraf fik alt for nemme mål.

Alle tre FCN-mål lignede hinanden meget. Gæsterne spillede sig ud af ulvenes første pres, der hang lidt i returløbet. Det skabte overtal på siden og førte til tre indlæg, som alle blev scoret på. Det første mål blev sparket ind fra kanten af feltet, det andet kom fra bageste stolpe, mens det tredje mål kom efter en cutback.

FCM-målet kom efter en længere fase, hvor ulvene havde meget boldbesiddelse på Nordsjællands banehalvdel. Et indlæg bliver slået fra højre side af mod bagester stolpe. Her headede Jacob Tange på mål. Målmanden redder, men returbolden dumpede ned for fødderne af Malte Melin, der sikkert reducerede til 2-1.

- På trods af nederlaget, som vi selvfølgelig er træt i sådan en topkamp, så er vi tilfredse med spillet med og uden bolden. Det vidner om, at vi skal blive ved med at fortsætte vores spil, så skal vi nok komme langt. Kampen i dag var gode lærepenge i det, at fodbold er mere end bare spillet med fødderne, det er også et mentalt spil, og der har vi stadigvæk nogle procenter at hente endnu, udtaler holdets træner Martin Mark.

FCN har 12 point efter 4 kampe: http://dbu.dk/resultater/pulje/306164

FCM U-17 - FCN U-17 1-1

0-1 21´ Mikkel Prasz Lejbowicz
1-1 55´ Danijel Dejan Djuric

FCM U17: Sebastian Dalby Wille – Mads Sandsberg (69’ Zsombor Mark Puskas), Mikkel Fischer, Victor Bak - Viktor Lind, Oliver Jeppe, Oscar Fraulo, Jakob Leerhøj Larsen – Danijel Djuric (80’ Donavan Kafo bagou) - Mikkel Tønnesen (87’ Andreas Nibe), Gustav Christensen

FCN U-17: Samuel Andersen 1 Marcelo Randolf 2 Nicolai Munk 3 Victor Friis Enggaard 4 Kaare Brøckner Barslund 5 Josef Elsubaihi 6 Malte Karoli 7 Andreas Jimenez Garly Andersen 8 Youcef Mokdad 9 Zidan Sertdemir 10 Mikkel Prasz Lejbowicz 11

Advarsler: FC Midtjylland: Mikkel Tønnesen og Zsombor Mark Puskas FC Nordsjælland: Andreas Jimenez Garly Andersen

FC Midtjylland havde før lørdagens opgør mod FC Nordsjælland gjort rent bord i U17-ligaen. Sejrstimen endte dog mod FC Nordsjælland, da en meget lige kamp endte med 1-1.

Første halvleg var meget lige. Her bølgede kampen frem og tilbage. Gæsterne lurede på omstillinger og efter 21 minutters spil førte en opspilingsfejl af FCM til en omstilling til gæsterne, der brød bolden i ulvenes højre forsvarside. Mikkel Prasz Lejbowicz løb ned i en en-mod-en situation mod FCM-forsvaret fra kanten af feltet. Herfra tog han et træk ind i feltet og smækkede bolden flot op i det lange hjørne. Et rigtig flot mål af gæsterne.

Begge mandskaber havde resten af halvlegen tilløb til flere store scoringsmuligheder, men havde begge udfordringer med at få spillet chancerne store. Derfor var stillingen 0-0 ved pausen.

Ulvene kom stærkt ud efter pausen. De satte gæsterne under pres og kontrollede kampen ved at være gode og mest på bolden, der gjorde det svært for FCN at få fat i den.

Derfor var det en forløsning, da Danijel Djuric efter 55 minutter kunne heade Oscar Fraulos indlæg i mål fra bagerste stolpe.

Efter scoringen lukkede ulvene ned for gæsterne, der nærmest ikke havde nogen målchancer. Hjemmeholdet tilspillede ulvene sig flere store muligheder, der på en god dag skal give mål, men skarpheden manglede og derfor blev slutresultatet 1-1.

- Bedømt ud fra anden halvleg, så er det en kamp vi bør vinde. Men selvom vi selvfølgelig altid går efter at vinde hver gang, så vidner kampen om, at vi skal lægge endnu mere på for at blive endnu bedre, udtaler træner Claus Therkildsen efter kampen.

Træneren var dog også imponeret over gæsterne og niveauet i kampen generelt:

- Det var en U17 ligakamp på et rigtig højt niveau. Det et to gode hold, der begge gerne vil spille fodbold og udfordre hinanden taktisk. Derfor var det også en god fodboldkamp med mange gode individuelle præstationer, lyder analysen fra træneren.

Med det uafgjorte resultat fastholder ulvene ligaens førsteplads med 16 point. Lyngby er dog lige i hælene med samme pointantal.

FCN U-17 har 10 point efter 5 kampe: https://www.bold.dk/fodbold/danmark/u17-ligaen/

FC Midtjylland U19 – FC Nordsjælland U19 3-4 (1-2)
0-1 23´ Lucas Bøje-Jensen

0-2 26’ Chukwuemeka Paul Nnamani

1-2 43’ Jibrill Antala Abubakar

2-2 47’ Raphael Onyedika Nwadike

2-3 66’ Andreas Pedersen Bredahl

3-3 70’ Tobias Anker

3-4 90’ Chukwuemeka Paul Nnamani

Advarsler: FC Midtjylland: Antonis Martis, Raphael Onyedika Nwadike, Jibril Antala Abubakar, Tobias Anker, Kristoffer Lund Hansen.

FC Nordsjælland: Marcus Korang, Maxwell Woledzi

FCM U19: Valdemar Birksø – Hanus Sørensen (88’ Simon U Madsen), Kristoffer Lund, Tobias Anker, Tobias Damtoft – Oliver Sørensen, Antonis Martis, Aral Simsir, Mads Kristian Hansen - Jibril Antala Abubakar (85’ Pyry Hannola), Raphael Onyedika Nwadike (69’ Justice Chigozirim Ohajunwa)

FCN U-19: Andreas Gülstorff Pedersen 1 - Oliver Marc Rose-Villadsen 2 Maxwell Woledzi 3 Gideon Mensah 4 Lucas Bøje-Larsen 5 - Marcus Korang 6 Chukwuemeka Paul Nnamani 7 Boubacar Konte 8 - Oliver Antman 9 Oliver Tølbøll Rimmen 10 Andreas Pedersen Bredahl 11

Det var en lige kamp med en masse intensitet, da FC Midtjyllands U19-mandskab lørdag middag tog imod FC Nordsjælland hjemme på Ikast Stadion. Ulvene havde i kampens begyndelse to store mulighed for føringsmålet, men formåede ikke at passere FC Nordsjælland-keeperen. I stedet var det gæsterne der tog føring på et hjørnespark. Blot tre minutter efter fandt gæsterne igen vejen til netmaskerne efter et midtjysk boldtab i eget opspil.

Herefter satte ulvene sig dog på kampen. De vandt mange dueller, var i rigtig god kontrol. Derfor var det også ganske fortjent, da Jibrill kort inden pausen puttede bolden i kassen til en midtjysk reducering til 1-2, der også var stillingen ved pausen.

I anden halvleg fortsatte midtjyderne i samme spor som i første. De var fortsat i kontrol og kort efter andens halvlegs start kom belønningen. Raphael Onyedika Nwadike scorede til 2-2 og dermed var det helt lige igen. Et rigtig flot comeback af ulvene.

Gæsterne kom dog igen i front, da Andreas Pedersen Bredahl efter et indlæg gjorde det onde ved hjemmeholdet. En ærgerlig konsekvens af en ellers fin periode af ulvene.

Det stoppede dog ikke hjemmeholdet, der kløede på for endnu engang at udligne den nordsjællandske føring. Det lykkedes i det 70. minut, hvor Tobias Damtoft efter et hjørnespark fandt vejen til netmaskerne.

Det lignede derfor at en lige og intens kamp skulle ende uden vinder. Desværre for ulvene begik de straffespark i overtiden, og det udnyttede FC Nordsjælland til at tage sejren med hjem til Farum.

- Det var en meget lige kamp, hvor begge hold har deres perioder. Alligevel er vi skuffede over at tabe kampen. Vi er ærgerlige over at indkassere fire mål, da vi føler vi kunne have fået mere ud af det resultatmæssigt. Jeg er dog utroligt glad for vores evne til at komme tilbage i kampen. Vi fulgte gameplanen uanset udfaldet af kampen, samtidig var spillerne villige til at gå langt for hinanden, lyder reaktion fra Henrik Jensen.

FCN U-19 har 6 point efter 3 kampe. https://www.bold.dk/fodbold/danmark/u19-ligaen/
Flemming P er indbegrebet af "Arrogant Positivisme"

Trods mit brugernavn har jeg ingen tilknytning til FCN udover mit sæsonkort. Indlæg er således ikke udtryk for FCN´s holdninger men egne betragtninger som fan.

Dette indlæg er blevet rettet 25. sep. 2019 20:14 af Slettet(581021212205)
Kampånden
bruger
22. sep. 2019 16:33
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland

Ok. Det er så sidste gang vi skal fejre en pauseføring med rygeheroin i omklædningsrummet!

En smuk første halvleg hvor alt dag i skabet og hvor AaB kun var statister. Klip til 2. Halvleg og vi skal være mere en glad for uafgjort. AaB synes jeg ikke spillede væsentligt bedre, men vi væltede rundt og skabte den ene farlige chance imod efter den anden.

3 point er fint, men spillet i 2. Halvleg var godt nok under lavmålet og overskygger helt hvor flot det var i 1. Øv
JulioSalinas
bruger
22. sep. 2019 17:19
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland

@FC Nordsjælland

tak for info. det er værdsat

det er jo nogle vildt flotte resultater vores akademi leverer og bestemt ikke overraskende.

Jeg finder det ærlig talt skuffende at FCN er mere interesseret i at lave videoer med søde børn og spamme dem på Facebook med skoleprojekter om verdensmål - men måske sponsorer finder den slags interessant, hvis de nu ikke selv har børn der kan komme hjem og fortælle om deres skoleprojekter. Det kan da også være, at man ikke laver den slags projekter i udlandet - men i DK, er den slags jo hverdag i enhver folkeskole, og måske endda i gymnasiet. (Initiativerne om kvindelige forbilleder og Pride var dog gode).


Jeg kan sagtens følge dig i din undren og ærgelse. Jeg synes egenligt det er fint nok at man også har sigte på de gode formål/kampagner som RTD resonerer med men der bør være en klar prioritering hvor det primære fokus er på fodbolden samt mandskaberne fra FCN. Lige nu er der stort set ingen fokus på akademierne og det er meget skuffende. Jeg ved godt at FCNs ledelse satser stort på at lande gigantiske sponsorater men man må følge dette mål på en anden måde. Jeg synes også det virker lidt påtaget og en anelse utroværdigt med de spam-agtige delinger som er meget fjerne fra FCN. Måske skulle man overveje at lave feks. en "FCN global" hvor man på de sociale medier har fokus på alle disse sekundære verdensomspændende mål og så lave en "FCN fodbold" hvor man har fokus på alt omkring fodbold. Det ville jeg personligt foretrække.
FCN - you might say I´m a dreamer...

Gør fodbolden tilgængelig! :)
JulioSalinas
bruger
22. sep. 2019 18:12
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland

@Kampånden

Hvad er der nu galt med rygeheroin? Flemming P. er meget progressiv og ingenting går hans næse forbi. hahahaha

Nå men de 3 point kom i hus og vi fik sågar Tochi ind i 10 mins :)
Jeg synes også at Kudus fik et godt indhop og satte lidt gang i vores offensive spil da det var hårdt tiltrængt.
Aab var mere skuffende end jeg havde regnet med og der skulle et mål til at vække dem til live. Til gengøld gjorde vi det også meget nemt for dem ved at gå helt i panik da det skete. Det der med at holde fast i en føring uden at overlade spillet til modstanderen er noget vi fortsat bliver nødt til at arbejde med. Det er i høj grad en mental udfordring der handler om ikke at fokuserer på at man har noget at miste.


FCN - you might say I´m a dreamer...

Gør fodbolden tilgængelig! :)
Slettet(581021212205)
bruger
22. sep. 2019 21:46
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland

Det var en ret fin 1. halvleg, men også på en billig baggrund. FCN var dog bedst set over hele kampen, omend AaB havde 30 gode min. fra 55 og fremefter. Derudover så var der stadig lidt "de brændte chancers kamp" over FCN´s spil. 20 skud - heraf 8 på mål og kun 2 mål er ikke en imponerende statistik.

Hvor det går galt, som jeg ser det, er da man sætter Jaxe ned i forsvaret. Han var ærligt talt ikke specielt god der. Kian H har nok at gøre med at finde ud af et nyt hold og en ny spillestil til at han også skal til at styre en spiller der aldrig har spillet i forsvaret før og også rette op på hans fejl. Jaxe var til gengæld god på midtbanen - som man fjernede ham fra. Det brugte AaB meget passende til at erobre midtbanen og derfra gik det galt - Meiner Meinung Nach. Altså en underlig taktisk disposition.

Til gengæld fungerede indskiftningerne godt.

Jeg overvejer iøvrigt en t-shirt med teksten "Jeg var der da FCN scorede på hovedstød efter et hjørnespark".

Derudover så er det da en sand succeshistorie med tilskuertallet. 1.982 i 1. hjemmekamp, 2.030 i næste, 2.107 i næste, 2.529 i næste og nu svimlende 3.031. Det er jo kontinuerlig vild fremgang over hele sæsonen - endda på over 50% i forhold til 1. kamp! Jeg håber vi kommer længere op, stemningen er altså noget flad når man er under de ca. 4.500.

I optakten til dagens kamp så de på hvorfor der var så dårlig tilskueropbakning. Svaret var generelt noget med kedelig stemning, et område med lav fodboldopbakning, at spillerne forsvandt så tidligt at man ikke lærte dem at kende etc. CEO Søren Christensen var også på og fortalte at man fra ledelsens side også undrede sig og analyserede på div. data. Det undrede bl.a. pga. at det jo var attraktiv fodbold der blev præsenteret. Man havde fundet ud af at i selve Farum var der pæn opbakning, men at i byerne udenom var opbakningen i højere grad til til BIF og FCK. Man fokuserede på at man skulle få fortalt folk at der blev spillet god fodbold og også hvornår man spillede. Jeg kan så hilse og sige, at det er temmelig svært når man starter manøvren ved at nedlægge sin kommunikationsafdeling og holde op med at kommunikere...

Kommentatorerne kom også ind på at rent strukturelt var det stort set umuligt at komme til Farum, hvis man boede nord for Farum pga. dårlige offentlige forbindelser. Ser man på BIF og FCK så er stemeningsskaberne typisk folk der kommer med det offentlige. Kommentatorerne pegede også på, at det sværeste var at få de første 50-100 ind på stemningstribunen - men at når de først var der, så var det nemmere at tiltrække de næste. Søren Christen pegede på at FCN´s produkt skulle være skarpere og der skulle endnu mere stemning på stadion.

Det kom ikke frem i optakten, men jeg ved at FCN er i gang med en app som spillerne i samarbejdsklubberne kan bruge - og måske også alle andre. Det skulle gøre billetbestillingen væsentlig nemmere og forhåbentlig tiltrække en del flere. Kombinerer man det med gratisbusser fra f.eks. Frederikssund, Allerød, Hillerød kunne det måske godt give noget.




Flemming P er indbegrebet af "Arrogant Positivisme"

Trods mit brugernavn har jeg ingen tilknytning til FCN udover mit sæsonkort. Indlæg er således ikke udtryk for FCN´s holdninger men egne betragtninger som fan.
JulioSalinas
bruger
22. sep. 2019 22:40
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland

Hvis der bare skal 50-100 tilskuere til at det vokser så er det da bare med at ansætte et heppekor ;)
En ting som jeg hører igen og igen er at folk ikke fatter FCNs forretningsmodel. De tror at Tom Vernon scorer kassen og at FCN er blevet til en slags udsigtsløs fabrik.

Jeg tænker at man kan gøre mere ved at fortælle historien om hvorfor det giver så god mening at satse på et akademi når man nu er en lille klub der hverken har en milliardær i baghånden eller har den store fanbase. Jeg ved ikke om det vil kunne lade sig gøre at få folk med sådan eller om man skal have spillet "Football Manager" for at få en fornemmelse af at FCNs projekt giver så god mening.
Beliggenhed er afgjort en udfordring men folk skal nok komme når vi begynder at vinde trofæer. Det man så kan gøre fra FCNs side er at sørge for at de nytilkomne fans føler sig velkomne og være helt klar på at holde dem fast ved at give dem adgang til infomation om visionerne, hverdagens informationstrøm og selvfølgelig også den historiske udvikling i FCN. Giv folk en anledning til at forelske sig i en fantastisk klub som gør tingene på en forholdsvis unik måde.
FCN - you might say I´m a dreamer...

Gør fodbolden tilgængelig! :)

Klubsnak | FC Nordsjælland - Velkommen Erik!

1 2 3 ... 45 46 47 ... 755 756 757 Vis alle sider