Luk

bold.snak

Klubsnak | FC Nordsjælland - Velkommen Erik!

1 2 3 ... 527 528 529 ... 757 758 759 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
riou123
bruger
18. maj 2021 21:09
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland -

Djourou tilbage!
Afløseren
bruger
18. maj 2021 21:17
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland -

Enig, JG.
Det er spot on ift. Tochi, men jeg er overbevist om at det nok skal komme. Jeg tror ikke, at vi skal forvente at alle vores talenter folder sig ud i en alder af 16/17 år. Det ville alligevel være for urealistisk, men jeg synes også at Tochi trænger til en god, stabil periode, hvor han kan vise højt niveau. Det har været lidt svingende i år, men det skal som sagt nok komme (håber jeg)
Det samme fristes man også til at sige om Bredahl.

Og tak i øvrigt til Julio for et godt indlæg om Zidan :-)
FCN
JulioSalinas
bruger
18. maj 2021 22:01
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland -

@Afløseren
Jeg tror ikke, at vi skal forvente at alle vores talenter folder sig ud i en alder af 16/17 år. Det ville alligevel være for urealistisk...


Vigtig pointe. Udvikling af talenter er bestemt ikke en præcis videnskab så vi skal glæde os over dem som tager springet til superligatruppen uden problemer men vi gør os selv en bjørnetjeneste hvis vi ægrer os over dem som har en mere moderat udviklingskurve. Det er trods alt de fleste talenter som har brug for en transitionsperiode og vi må også lige have for øje at vi følger en klub som presser de unge knægte i en ekstrem grad i forhold til hvad der er normalt i de fleste andre klubber.

Håber iøvrigt også vi får mere at se til Bredahl næste sæson.
Jeg lurer lidt på om det ikke ville være fornuftigt med en rettidig kontraktforlængelse med Tochi og Bredahl som begge nu er blevet 18 år og dermed kan binde sig i op til 5 år.

FCN - you might say I´m a dreamer...

Gør fodbolden tilgængelig! :)

Dette indlæg er blevet rettet 18. maj 2021 22:02 af JulioSalinas
JG-FCN
bruger
18. maj 2021 23:13
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland -

Bredahl må jeg indrømme at jeg har Rothmann niveau forventninger til. At han slet ikke har bare snust til førsteholdet andet end imod Græsrødderne (hvor han faldt totalt igennem) er bekymrende.

Ift. Tochi, ja, så kan det meget vel være held i uheld at han endnu ikke har bidt sig fast og præsteret. Det kan give os en noget billigere længerevarende kontrakt end hvad ellers ville være tilfældet. Jeg har som sagt heller ikke givet op ift. Tochi. Jeg er egentligt tilbøjelig til at sige at jeg ville foretrække ham i startopstillingen frem for Jaxe, i hvert fald i et par kampe så han kan få noget fast spilletid.

Jeg havde bare ikke forventet at jeg skulle stå med en følelse af middelmådighed efter nu ca. halvanden sæson med ham i truppen - med tanke på at han har været talt så meget op bl.a. her i tråden. Jeg håber inderligt at man ikke forsøger med ham som frontangriber fremadrettet i hvert fald, så bør han have bedre mulighed for at imponere. Jeg ser ham udvikle sig mere i retning af en Zeca type, eller en Dybdeliggende Playmaker, som det jo så fint hedder i FM.
FC Nordsjælland
Málaga CF / Real Sociedad
Manchester United
Union Berlin

Dette indlæg er blevet rettet 19. maj 2021 00:46 af JG-FCN
Afløseren
bruger
19. maj 2021 09:05
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland -

Jeg må indrømme, at jeg har store forventninger til Bredahl. Selvfølgelig ser det skidt ud at man ikke kan imponere mod et seriehold, men jeg synes også det er en tynd baggrund at fælde dom over ham på.

Bredahl er lige blevet 18 og har imponeret på u19. Jeg tror han bliver rykket permanent op i truppen i år og jeg håber, at han får nogle chancer og gør det godt. Alternativt kan man overveje at leje ham ud til en klub i 1. Division så han kan få noget spilletid og succes på banen såfremt han falder igennem på førsteholdet.

Der er hård kamp om pladserne oppe foran, og han står jo ret beset bagest i køen af spillere som kæmper om en af de tre forreste pladser. Ham og Emeka skal nok håbe på at gribe chancen hvis spillere som Adingra bliver skadet.
FCN
TommyOlsen
bruger
19. maj 2021 09:36
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland -

Bredahl har også haft en hårdt år på u19, ift. skader.
Han har været meget inde og ude af holdet og det gør selvfølgelig ikke noget godt.

Ud af den famøse 03 årgang venter vi stadig lidt på Tochi og Bredahl.

Tochi tror jeg vi ser en anden udgave af næste sæson, han har over tid rykket sig en del, og med Kofod ud så tror jeg han finder sin plads.

Bredahl tror jeg vi kommer til at vente lidt mere på. Næste sæson tror jeg kun bliver til en håndfuld startere og et par indskiftninger. Men lad os se, for nogen spillere går udviklingen pludselig stærkt.

Se bare Villadsen der er gået fra annonym indskifter til at være ligaens Dani Alves...
JG-FCN
bruger
19. maj 2021 10:10
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland -

Gud ja, Emeka.

Ham havde jeg glemt, også en spiller jeg har været skuffet over, som jeg ikke synes har grebet chancen. I det hele taget må vores danske talenter godt lige steppe op, der er vel ingen af dem der endnu for alvor har grebet chancen og slået til fra den/de nye årgange?

Synes vores nye generation ghanesiske talenter har shinet noget mere. Særligt Adingra, Nagalo (dog med lidt fejl her og der) og Woledzi har imponeret mig. Af danske talenter har jeg set mest lovende takter fra AJ, som dog kun har spillet en enkelt kamp.
FC Nordsjælland
Málaga CF / Real Sociedad
Manchester United
Union Berlin

Dette indlæg er blevet rettet 19. maj 2021 10:11 af JG-FCN
JulioSalinas
bruger
19. maj 2021 10:21
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland -

Med hensyn til Villadsen så illustrere det også den "tilfældighed" som er i spil. Han havde formentlig ikke fået chancen i så mange kampe i træk hvis det ikke var fordi vores centrale forsvar gik i stykker og man derfor blev nødt til at rykke Døhr væk fra højre wing/back.
Så at en spiller ikke får så meget spilletid er nødvendigvis ikke ens betydende med at han ikke er klar til superligafodbold men kan også bero på at de bliver holdt ude af start11 fordi træneren vurderer at der findes et bedre alternativ på den pågældende position.
FCN - you might say I´m a dreamer...

Gør fodbolden tilgængelig! :)
SNIFIS
bruger
19. maj 2021 10:38
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland -

Vi skal huske at give plads til ´late bloomers´. Tænk bare på Mathias Jensen.
Det må nogen gange være skræmmende for flere at vores talenter at se nogen af de andre unge der gør kometfremskridt på ganske kort tid og i en meget ung alder.
Jeg har stor tiltro til Tochi, Bredahl mfl.
Jeg synes også Antman tager gode skridt fremad i øjeblikket.
Vær tålmodige, ikke alle udvikler sig lige hurtigt.
Samtidig vil jeg spørge om det kræver mere at spille på midten i forhold til angreb, da midtbanen måske kræver større overblik, ro på bolden og en del fysik?
RasmusGunnar
bruger
19. maj 2021 15:43
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland -

Spændende hvad Baden Frederiksens succes kan indbringe FCN. Der er en del klausuler. Spørgsmålet er hvor mange af dem der er blevet indfriet og så er der vel også en på videresalg.

https://www.tipsbladet.dk/nyhed/superliga/avis-nikolai-baden-frederiksen-kan-blive-danmarks-dyreste-teenager

Klubsnak | FC Nordsjælland - Velkommen Erik!

1 2 3 ... 527 528 529 ... 757 758 759 Vis alle sider