Luk

Luk

bold.snak

Klubsnak | FC Nordsjælland

1 2 3 ... 61 62 63 ... 879 880 881 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Plankeværket
bruger
29. okt. 2019 11:25
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - Forsvar søges.

Ift til pokalkampen stiller vi sandsynligvis med et ikke særlig harmonisk hold, men i for nok fornøjelsen af Bendtner.
Jeg tænker den kamp bliver ret lige, medmindre i også sparer løs.

JulioSalinas
bruger
30. okt. 2019 08:52
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - Forsvar søges.

@ligepå

Vi skal naturligvis ikke gå imod strategien og købe os ud af problemet - Men selvom der var en kalkuleret risiko i de nye spillere nede bagi, samt afgange af profiler, synes jeg at det til tider ser for ringe ud til at være okay.

Jeg synes det er uheldigt at vi solgte så mange spillere fra samme kæde på samme tid. At det så ovenikøbet gik ud over vores forsvarskæde som, alt andet lige, er den kæde som er mest følsom overfor udskiftninger er bare ekstra salt i såret.
Jeg er helt sikker på at det heller ikke er sket med ledelsens gode vilje men nok mere er et udtryk for at FCN stadigvæk ikke råder over den store økonomi samt at vores spillere individuelt har en forventning om at komme "videre".
I en fremtid hvor FCN står stærkere økonomisk ville det, i det omfang det er muligt, være oplagt at "betale" for at udskiftningerne i kæderne bliver mere gradvise.

Når det er sagt så er det sgu alligevel imponerende at vi trods alt ikke er faldet helt sammen hvilket jeg vil tilskrive det spilkoncept FCN benytter sig af.

Jeg håber at vinterpausen og den lange opstart kommer til at gøre os godt. Men der er stadigvæk 7 kampe indtil da.

Helt klart. Tiden arbejder for os og forventningen må være at forsvarets niveau højnes i takt med at de nye spillere bliver yderligere fortrolige med vores spilkoncept og iøvrigt hinanden. Derudover vil jeg da også håbe at de unge spillere som pt. er i udkanten af førsteholdstruppen byder sig til og evt. slår igennem.
FCN - you might say I´m a dreamer...

Gør fodbolden tilgængelig! :)
RasmusGunnar
bruger
30. okt. 2019 09:48
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - Forsvar søges.

@JulioSalinas Jeg er meget enig i det du siger. Havde efter åreladningen denne sommer forventet at vi ville rode rundt i bunden (Der er måske heller ikke så langt derned). Det er klart at vores forsvar endnu ikke er på 100%, men med de indkøb vi har gjort burde vi være bedre i mange situationer.
Det værste i øjeblikket er at vi ikke har skyggen af stabilitet. Her mener jeg ikke alene forsvaret, men hele holdet. Vi kan vinde og sprudle den ene uge og så få store klø ugen efter. Vi har endnu ikke formået at vinde to i streg i denne sæson og så kan man ikke forvente at ligge bedre end vi gør pt.
Så langt inde i sæsonen er det også bare udtryk for at vi ikke er bedre. Egentlig synes jeg ikke at vores bundniveau er særlig slemt, men de enkelte spilleres niveau/topniveau synes jeg halter efter tidligere sæsoners.

Interessant med pokalkampen mod FCK. Kan der ligge en overraskelse (Nu hvor de sikkert sætter med B-holdet)? Hvad betyder det for energien til næste kamp mod AGF? Det er to stærke hold og går vi ud af ugen med to nederlag her, så er det altså tre nederlag i streg og hvad betyder det for holdet? Indtil nu har vi ikke oplevet decideret krise, men tre nederlag kan godt sætte sig på selvforståelsen.

Beklager det sorte syn, men det er måske heller ikke voldsomt urealistisk.
Omvendt kunne en sejr mod FCK give et boost og vinder man så over et AGF, som også har tabt en del kampe i streg nu, så ser det hele anderledes lyst ud.
JulioSalinas
bruger
30. okt. 2019 10:35
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - Forsvar søges.

@Rasmusgunnar

Vi har lige FCK i pokalen og den taber vi ret sikkert, som holdet spiller i øjeblikket. Der er for stor kvalitetsforskel på de to hold.

FCK må klart være favoritter men det "sjove" ved et hold som FCN er at vi kan slå alle hold. Sidste gang vi var i Parken husker jeg at vi dominerede store perioder af kampen men det kræver selvfølgelig også at vi får omsat vores chancer til mål. Jeg håber godt nok at de sparer N´Doye ;)

En spiller som vi ikke taler voldsomt meget om er Emeka, som er ret så farlig for U19. Han er i hvert fald en type der ved hvor målet står. Hvor tæt på superligabold er han?

Han ser ok ud men umiddelbart mener jeg ikke at han står på spring til superliga-holdet. Emeka spiller venstre wing og der er vi altså bare godt besat.
Jeg tror "køen" ser således ud: Dams, Sadiq, Amon, (Donyoh), (Frese), Bredahl, Emeka....
Bredahl er muligvis en af vores allerstørste talenter i akademiet og han spiller også ventre wing så det kan være at Emeka skulle prøve højre wing. Siden "Transfermarkt" har faktisk registreret Emekas primære position som værende "højre wing". Der vil han dog også komme i kø efter Atanga, Sadiq og Villadsen.

Rasmussen kunne rykkes frem igen, men han har været prøvet mange gange uden den store succes. Nu er han back og har gjort det godt dér.

Ja, Rasmussen er en af dem som har vist god form og jeg er imponeret af hvor meget han har udviklet sig som wingback. Det er klart at han endnu har meget at lære defensivt men jeg synes det ville være fornuftigt at holde ham på back pladsen fordi vi kun har ham og Antwi på den position.

Antman har været fremhævet som upcoming igennem lang tid efterhånden. Hvor langt er han fra superligabold? Vi er jo godt besat på mange af positionerne.

Han har i hver tilfælde evnerne til at spille med. Som du selv siger så er der mange om pladserne men set i lyset af at vi var ved at sælge Rygaard i sommers og at Kudus har en forholdsvis kort kontrakt så kan vi godt få brug for ham indenfor en overskuelig fremtid. Derudover står Abu Francis og Tochi også venter på en plads på midten. Iøvrigt var denne forholdsvis lange midtbanekø også en af grundene til at jeg foreslog at afprøve Tochi i centerforsvaret hvor vi ikke i samme grad har de åbenlyse talenter.

Jeg ser klart denne sæson som en udvikligssæson men savner også lidt at klubben melder det ud. Lige pt. er der lang tid til europæisk fodbold i Farum igen, som jo er en målsætning.

Jeg synes egenligt at klubben har gjort det rimeligt klart at FCN er i en opbyggende fase hvor det handler om at udvikle spillere til vidersalg og derved langsomt opbygge klubben. Sådan vil det formentlig være en del år endnu. Vi er begyndt at have styr på vores kontrakter og således vil vi kunne holde på vores spillere i længere tid hvilket alt andet lige vil hæve vores samlede niveau stille og roligt. I FCN er udvikling succeskriteriet og visionen er at spille med et hold udelukkende udviklet af os selv, dvs fra akademierne i Ghana og Farum.
Der er mig bekendt ikke sat en målsætning omhandlende en slutposition i tabellen eller en deadline på hvornår vi senest skal have vundet et trofæ. Det er simpelthen ikke den måde ledelsen i FCN tænker på.
Jeg tror logikken er den at hvis vi blot sørger for at fortsætte udviklingen så vil resultater gradvis blive bedre og bedre indtil vi før eller siden begynder at være med der hvor det er rigtigt sjovt :)

RasmusGunnar, du har sikkert allerede hørt den men ellers er her en Mediano podcast hvor ejeren Tom Vernon fortæller lidt mere om den langsigtet strategi man arbjeder med for at udvikle klubben, link -> http://www.mediano.nu/oversigt/2016/9/23/podcast-eksklusivt-interview-med-manden-bag-fc-nordsjlland-her-er-planen-med-right-to-dream?rq=tom%20vernon
FCN - you might say I´m a dreamer...

Gør fodbolden tilgængelig! :)

Dette indlæg er blevet rettet 30. okt. 2019 10:42 af JulioSalinas
RasmusGunnar
bruger
30. okt. 2019 12:47
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - Forsvar søges.

Jeg er helt med på at vi er en udviklende klub, men man kunne jo argumentere for at det er Ajax også. Desuden vil vi gerne være med om europæisk, det er målet. At vi altså byder top tre op til dans.
Det er sådan set en fin målsætning, men savner lidt en status på hvordan det går og hvad tidshorisonten til dette er. Der bliver jo investeret heftigt i FCK, FCM, Brøndby og de trækker fra os andre kunne man frygte.
Jeg savner lidt ambitionerne rent placeringsmæssigt i FCN. Ikke mindst fordi vi så blot bliver set som et springbræt.
Ingen tvivl om at vi følger gameplan, men man mangler at melde ud. Os der sidder her har rimelig godt styr på det, men hvis man ønsker flere fans (Også på stadion) så må man melde lidt tydeligere ud.
Lige nu er vi blot en mellemvare i superligaen for de fleste mennesker – tror jeg.

Ellers er det dejlige og saglige indspark du kommer med på de øvrige ting.

Mht. FCK kampen så kunne man måske frygte at netop N’Doye skal have lidt mere kamp i benene for at komme i omdrejninger. Bendtner ville også være noget af en mundfuld for forsvaret. Han ville stort set have 1. sal for sig selv inde i boksen.
Mit stille håb er en B-kæde og lidt manglende motivation.
JulioSalinas
bruger
30. okt. 2019 23:13
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - Forsvar søges.

@RasmusGunnar

Jeg er helt med på at vi er en udviklende klub, men man kunne jo argumentere for at det er Ajax også.

Jovist, FCN og Ajax følger begge en model som tager udgangspunkt i at udvikle spillere selv men vi er bare i vidt forskellige stadier i modellen.
Ajax er storebror med mange års forspring og har taget deres "model" til en ultimativ fase hvor FCN nærmest lige er begyndt rejsen.

Desuden vil vi gerne være med om europæisk, det er målet. At vi altså byder top tre op til dans.

Jeg har ikke hørt om dette mål? Hvor har du det fra Rasmus?

Jeg savner lidt ambitionerne rent placeringsmæssigt i FCN. Ikke mindst fordi vi så blot bliver set som et springbræt.

Jeg tror bare ikke at FCN vil sætte sig selv under pres. Det primære mål i den nuværende fase er at udvikle spillere og sælge dem videre således at klubben fortsætter sin udvikling imod en stærkere økonomi. Jo bedre vores økonomi er jo mere kan vi investere i fremtiden og det bliver således en positiv spiral.
Lige nu er vi stadigvæk en "lille" klub og det behøver vi ikke at skamme os over. I denne fase er vi et springbræt. Det er faktisk en positiv ting i vores model. Vi er kendt for at udvikle spillere og sende dem videre og det gør at vi står stærkt når vi skal rekruttere unge. De ved at FCN giver de unge chancen og de ved at vi har mulighed for at sende dem videre og det er noget som gør os attraktive hvis man er en purung spiller som skal vælge klub.

Ingen tvivl om at vi følger gameplan, men man mangler at melde ud. Os der sidder her har rimelig godt styr på det, men hvis man ønsker flere fans (Også på stadion) så må man melde lidt tydeligere ud.

Det kan du sådan set have ret i. At kommunikere mål, visioner etc. er vigtigt og en evig udfordring og især hvis man som FCN gør tingene lidt anderledes.
Går man ind på FCNs hjemmeside kunne man godt forvente at der var sat nogle ord på klubbens målsætning og den model man arbejder efter. Jeg er en af de "fans" som ingen tilknytning har til FCN men udelukkende følger dem netop pga den måde de gør tingene på men jeg må indrømme at jeg for det meste har fået mine informationer omkring klubben via podcasts, tv, artikler etc. og ikke direkte fra klubben selv. Det er super ærgeligt for det er et kæmpe ambitiøst- og sindsygt spændende projekt FCN har gang i hvis lige man ikke oplever i andre danske klubber. Det skal vi da fortælle omverdenen! På det kommunikative område har FCN bestemt udviklingspotentiale :)

Ellers er det dejlige og saglige indspark du kommer med på de øvrige ting.

Tak og i lige måde. Jeg synes tiden imellem kampene kan være utrolig lang og så er det jo genialt at bruge den til at snakke lidt bold med folk som også har set lyset ;)

FCN - you might say I´m a dreamer...

Gør fodbolden tilgængelig! :)

Dette indlæg er blevet rettet 31. okt. 2019 06:26 af JulioSalinas
RasmusGunnar
bruger
31. okt. 2019 08:34
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - Forsvar søges.

Det har da været nævnt at ambitionen er at vi skal spille med om mesterskabet på sigt og dermed europæisk. Måske har man trukket lidt i ambitionerne netop med henblik på de investeringer der har været i nogle af de andre topklubber.

Kilden til det her er min hukommelse, som den husker det :)
Slettet(581021212205)
bruger
31. okt. 2019 09:07
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - Forsvar søges.

Ambitionerne blev præsenteret ved overtagelsen. De er senere blevet udtalt af både Hjulmand og Tom Vernon.

FCN skal spille med om medaljer hvert år (omend udsving i enkelte år vil forekomme). FCN skal spille europæisk så ofte som det kan lade sig gøre. FCN´s ultimative mål er at vinde mesterskabet med et 100% egenudviklet hold.

Det er dog ikke blevet nævnt fra hvornår, FCN skal spille med om medaljer hvert år.

Målsætningen er ikke blevet opdateret siden overtagelsen. Som jeg erindrer det havde DK dengang et hold mere i europæisk kvalifikation. Derudover har FCM mere end fordoblet de sportlige budgetter, FCK er i gang med det samme og BIF har også skruet op. Det bør formentlig føre til en justering af målsætningerne.

Som jeg ser det pt. ligner det med de tre store holds opjusteringer og 4 hold i europæisk kvalifikation (= medaljepladserne og pokalvinderen), at FCN pt. burde have en målsætning der hedder top-6 og alt derover blot er guf på kransekagen.

Kan man holde det lidt længere på talenterne og bringe endnu større talenter frem, anser jeg den oprindelige målsætning for realistisk i løbet af et par år, men samtidig også ambitiøs. Et mesterskab vil dog være et tilfælde af omstændigheder der skal træffe ind på samme tid. Et mesterskab vil formentlig kræve noget der ligner en fordobling af nuværende sportslige budgetter og 5-årige kontrakter når spillerne oprykkes, samtidig med at der er flere heldige faktorer der skal indtræffe på samme tid.

Derudover kan det være, at årgang 2003 kan gøre et el. andet ekstraordinært.

Da RTD var ved at overtage RFC arbejdede man med en 10-årig horisont før man kunne leve målsætningerne ud. Pt. er FCN knap 4 år inde i projektet.
Flemming P er indbegrebet af "Arrogant Positivisme"

Trods mit brugernavn har jeg ingen tilknytning til FCN udover mit sæsonkort. Indlæg er således ikke udtryk for FCN´s holdninger men egne betragtninger som fan.
Slettet(581021212205)
bruger
31. okt. 2019 09:32
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - Forsvar søges.

Pokalkamp mod FCK

Odds på kampen har svinget meget i ugens løb. Før weekenden gav en FCN sejr 5,70 og handicap 1 på FCK (altså at man forærer FCK et mål på forhånd) odds 11,70.

Efter Ståles skingre udfald mod programplanlægningen og beklagelser over hvor hård tilværelsen var mod FCK og det umulige i at skulle spille 3 turneringer på en gang faldt odds på FCN til 3,70 - formentlig i forventning om at FCK ville stille med et halvt U-19 hold - og er nu igen steget til 4,20 efter at FCK har udtaget sin kamptrup, med kun 2 u-19 spillere.

Rasmus Falk har karantæne, og på skadelisten er Nicolai Boilesen, Jonas Wind, Robert Mudražija, Carlo Holse, Andreas Bjelland og Guillermo Varela. Dvs. at resten af truppen er udtaget + 2 U-19 spillere. Samtidig er det meldt ud, at N´Doye spares og Nikolaj Thomsen samt Bendtner spiller.

FCN stiller til gengæld op i stærkeste opstilling, dog med Yttergård skadet og Godsway samt Amon ude af truppen.

Det forekommer mig at FCK har en taktik når de spiller mod FCN der går ud på, at de udser sig én spiller el. én position hvor de anser FCN som svage og så kører på, på denne. Eksampelvis har Freese (der var skadet i to år efter), Damgaard, Mini, Marcondes tidligere fået kærligheden at føle i et forsøg på at ødelægge FCN´s spil. Mit bud er, at FCK i aften vil forsøge at tirre og provokere Mumin og samtidig gå efter at spille igennem hans position - måske i kombination med vores venstre back, hvor defensiven heller ikke er så stærk.

Der er derudover nogle enkelte spillere fra FCK der vil forsøge at gribe chancen, men formentlig også en del der blot vil forsøge at at komme igennem uden skader el. for store fysiske anstrengelser.

Kan Mumin holde hovedet koldt tiltror jeg derfor FCN større chancer end normalt, omend en Bendtner nok skal volde FCN tilstrækkeligt med udfordringer.

Spiller man den frække (som jeg har gjort) giver en sejr med mindst to overskydende mål pt. odds 8,70.

Et bud på FCN´s start-11´er i aften:

Larsen

Thycosen - Kian H - Mumin - Antwi

Jaxe - Kudus - Kofoed/Tochi

Atanga - Damsgaard - Sadiq

Jeg synes stadig at Damsgaard er bedst centralt og Sadiq burde også få plads. Tochi anser jeg som bedre og hurtigere i kombinationsspil end Kofoed og jeg tror at det er essentielt at kunne spille hurtigt rundt under pres i aften. Det er dog muligt at Flemming P eksperimenterer lidt. Så det kan sagtens være, at jeg har skudt helt ved siden af.


Flemming P er indbegrebet af "Arrogant Positivisme"

Trods mit brugernavn har jeg ingen tilknytning til FCN udover mit sæsonkort. Indlæg er således ikke udtryk for FCN´s holdninger men egne betragtninger som fan.

Dette indlæg er blevet rettet 31. okt. 2019 12:24 af Slettet(581021212205)
Kampånden
bruger
31. okt. 2019 17:51
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - Forsvar søges.

Findes der en radiokanal der transmittere? Kan ikke se 3+ og live score gør det bare ikke helt for mig

Klubsnak | FC Nordsjælland

1 2 3 ... 61 62 63 ... 879 880 881 Vis alle sider