Luk

bold.snak

Klubsnak | FC Nordsjælland - Velkommen Erik!

1 2 3 ... 625 626 627 ... 752 753 754 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
JulioSalinas
bruger
24. aug. 2021 10:49
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland -

Lidt tanker om kampen mod Vejle....

Nå, men det var da rart med de 3 point selvom det ærgrer mig lidt at vi svinger så meget. Vi får trods alt vist at vi sagtens kan spille fint tålmodigt fodbold i perioder og det er bestemt værd at tage med. Så er det "bare" at analysere på hvorfor det lykkedes så fint i starten og hvad der gør at vi semi-panikker og mister vores spil til et Vejle hold som ellers var godt nede i sækken.

Jeg synes især det var fedt at vi første halvleg spiller med en fin dynamik hvor jeg blandt andet noterede at både Dio og Schjelderup faldt ned i banen og dermed skabte nogle vinkler på vores opspil som Vejle blev tvunget til at forholde sig til. Jeg hørte FlemmingP i et interview hvor han fortalte at vurderingen i pausen var at dynamikken/kreativiteten var kammet over og blev et problem for os hvilket han så justerede hvilket desværre resulterede i at vi blev endnu dårligere.

Selv om vi panikker lidt til sidst og det ender med at vi overlader spillet til Vejle så er vores defensive fundament heldigvis på et nogenlunde niveau og det gør at vi snupper den fjerde sejr i træk.

Der var flere spillere som gjorde det godt. Naturligvis Schjelderup som scorer et par kasser og så ud til at være rigtig tilbage i hopla efter en lidt vanskelig start på sæsonen.

Abu Francis var også tilbage efter et par dages karantæne og jeg synes igen at han viser at han har hævet sit niveau. Han er mere intens i sine dueller og ser ud til at han er blevet mere diciplineret i sit spil hvilket gør at han fejler mindre. Håber virkeligt at han kan holde det niveau.

Villadsen. Hvad kan man sige? Det er jo en rigtig FCN-wing/back og det han viser nu indikerer at han spiller uden hæmninger og i den forstand kan man vel godt konkludere at han har klaret transitionen til superliganiveau. Bravo! Det glæder mig kæmpe meget at klubben har været så klarsynet at de har givet ham kontrakt til sommeren 24.

Jeg synes også Dio skal have en mention. Der er en del snak om at vi mangler en rigtig 9er men når jeg ser på Dios potentiale så er jeg ganske tilfreds med at vi giver ham rigtig meget spilletid. Han er endnu ikke helt tilbage på det niveau han havde før sin lange skadespause men det skal han nok komme og langsomt vokser han ind i den svære "falske 9er" rolle. Jeg tror det bliver rigtig godt når han får lidt flere kampe på bagen.

Vi bliver vel også nødt til lige at runde "Dudu". Debut for en "uprøvet" målmand på et nyt hold efter et uge. Det er ikke verdens nemmeste job men taget ovennævnte i betragtning så synes jeg han slipper fint fra det. Det kunne have været langt værre.

Nu ser vi frem til Aalborg ude på fredag. Det kan godt blive en spændende og seværdig kamp. :)
FCN - you might say I´m a dreamer...

Gør fodbolden tilgængelig! :)

Dette indlæg er blevet rettet 24. aug. 2021 10:50 af JulioSalinas
RasmusGunnar
bruger
24. aug. 2021 11:07
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland -

Jeg så kampen på stadion og var ganske underholdt de første 30 minutter. Dernæst faldt vi lidt i tempo. Anden halvleg var en fortsættelse og så scorer de. Så var der ren panik indtil vi får målet til sidst.

De fleste spillede rigtig solidt. Svensson der havde taget pladsen fra Frese var god.
Francis var også fin, men jeg synes nu jeg så noget andet i Walta da han kom ind. Ham er jeg vild med.
Døhr havde den dårligste kamp i trøjen synes jeg. Mange fejl og dårlig timing. Men alle har jo dårlige dage.
Dudu virkede nervøs/usikker, men havde også nogle gode aktioner. Gi ham lige et par kampe så bliver han god.

Ny angriber
Jeg har sjældent hørt FCN på den måde snakke om spillere udefra medmindre man er meget tæt på at lande en.
Spændende hvad det så er for en type.
Men alligevel svært at kræve ny angriber når man alligevel putter tre mål ind i går. Det var jo kun uheld at der ikke gik 2-3 mere ind.

Det jeg hæfter mig ved ar, at Flemming snakker om "En kreativ model" for at få en spiller. Et salg af Kofod til en klub med en angriber der kommer den anden vej? Eller hvordan skal man mon tolke på den?

De kommende kampe
De næste fire kampe bliver svære, men det er også her vi kan få testet os af. Aab og Randers kan vi få noget med fra. Midtjylland og FCK tror jeg ikke på.
Men 1-4 point i de næste fire kampe er realistisk og så ligger vi ok til stadigvæk.

Dette indlæg er blevet rettet 24. aug. 2021 11:14 af RasmusGunnar
Armand
bruger
24. aug. 2021 13:44
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland -

Jeg har svært ved at lure hvem af jer og aab der
Er favoritter.

Når bookmakerne har jer som under dogs må det
Næsten være pga udebanen.
http://worldsoccertalk.com/wp-content/uploads/2017/12/arsenal-spurs.jpg

-det bliver en sløj dag på østerbro før den bedste klub i dk dukker nakken ned til jer andre og solidarisk erkender middelmådigheden.
RasmusGunnar
bruger
24. aug. 2021 14:01
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland -

Nogle kan argumentere for at Aab har underpræseret i en lang periode, men nu ser ud til at have fundet sig selv lidt bedre. Når det kører for dem, så er de gode, men de har (Indtil nu) haft nogle gevaldige udsving.

Ålborg er ikke et nemt sted at spille for nogen, så selvom vi har vundet 4 i streg, så ser jeg nu også Aab som favorit. Svage dog.

I sidste sæson var FCN tæt på elendige på udebane, hvor man har vundet begge udekampe indtil videre.

Aab har spillet en del uafgjort, hvorfor et uafgjort resultat heller ikke virker usandsynligt på fredag. 1-1 kunne være et bud, især med den lille krølle, at de to hold har spillet uafgjort de seneste 3 gange de er tørnet sammen.


Dette indlæg er blevet rettet 24. aug. 2021 14:17 af RasmusGunnar
Soccerman
bruger
24. aug. 2021 14:22
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland -

Villadsen udtaget til U21 Landsholdet.
JMM
bruger
24. aug. 2021 15:14
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland -

Vores Dani Alves. Fuldt fortjent.

Re. AAB bliver Lucas Andersen klar?
Dette indlæg er blevet rettet 24. aug. 2021 15:15 af JMM
Armand
bruger
24. aug. 2021 16:37
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland -

Tænker stadigvæk han er ude. Hvis ikke er han i hvert fald ude af kampform.
http://worldsoccertalk.com/wp-content/uploads/2017/12/arsenal-spurs.jpg

-det bliver en sløj dag på østerbro før den bedste klub i dk dukker nakken ned til jer andre og solidarisk erkender middelmådigheden.
Berlelund
bruger
24. aug. 2021 17:52
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland -

Jeg var på stadion i går, på ikke-udebane afsnit for første gang i mange år. Jeg er efterhånden gået hen og fået et soft spot for FCN. Derfor ønskede jeg længe at se de mange spændende spillere i aktion på hjemmebane i virkeligheden. Her er mine umiddelbare tanker dagen efter:

Spilmæssigt var det en fornøjelse med flot fodbold i første 30 min fra FCN og især i de sidste 15 min blev kampen rigtig spændende.
En stor grund til, at jeg ville se kampen i virkeligheden var, at jeg ønskede at kunne følge Schjelderup, Dio m.fl. tæt på.
Schjelderup må man bare sige er en fornøjelse på banen. Ingen tvivl om at han pt. Er FCNs største salgsobjekt. Han spillede en rigtig flot kamp, og det overraskende mig en smule, hvor meget han har taget på, siden han ankom til klubben.
Dio har jeg haft et godt øje til lige siden før han blev skadet. Så har længe glædet mig til at se ham live. Ikke hans bedste kamp nogensinde, dog kommer hans færdigheder dejligt frem i nogen situationer. En utrolig spændende spiller som jeg glæder mig til at følge.
Derudover imponerede Villadsen mig gevaldigt med hans fremragende raids op af banen, hvor han kunne løbe gennem 4 Vejle spillere.
Derudover skuffer antman med hans indhop indtil hans vidunderlige afslutning. Han satte stortset ikke en fod rigtigt inden den afslutning.

Stemningsmæssigt må man desværre sige, at fordømme er korrekte. Nu er jeg selvfølgelig også biased, da jeg kom fra parken dagen før med 17+ tusinde tilskuere, men var det ikke for red zones tromme, kunne man klart bedst høre Vejles fans. Der skal dog lyde en stor respekt herfra, til dem som gider at skabe lidt stemning med det meget beskedne, de har at arbejde med.

Til sidst ville jeg lige påpege for rat det er at se, at det er Flemming som tager initiativ til at gå rundt og takke fansne efter kampen. Og ikke nok med det, men han er faktisk også den som går forrest på vej rundt. Yderst sympatisk fætter ham Flemming;)
FCK
Barça
JulioSalinas
bruger
24. aug. 2021 20:26
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland -

@Berlelund

Fedt at du følger din begejstring og tager og ind for at se FCN.

Ikke lige fordi det er FCN men generelt synes jeg at der er alt for meget dogme over fans som har en eller anden romantisk ide om at fordi man har fulgt et hold siden ruder konges tid så må man ikke have sympatier for andre hold. Så respekt for det @Berlelund.
Håber ellers at du havde en god oplevelse :)
FCN - you might say I´m a dreamer...

Gør fodbolden tilgængelig! :)

Dette indlæg er blevet rettet 24. aug. 2021 20:28 af JulioSalinas
Nordland1337
bruger
24. aug. 2021 21:44
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland -

Jeg håber egentlig ikke vi henter flere.

Jeg hæfter mig ved, at Flemming P nævnte at truppen er utroligt godt sammensat personlighedsmæssigt, der er harmoni, energi og folk har det rigtig godt.

En ny spiller vil selfølgelig ikke nødvendigvis ændre det. Men med en blæsende start, en god trup samt holdharmoni, så lad os drive det så langt det kan.

Mht. Diomande har jeg lagt mærke til, at modspillerne er helt oppe på ham hver gang han har bolden. Jeg tror ganske enkelt hans start har været hæmmet af, at modspillerne kender ham nu. Så er det jo spændene om at han rammer kudus/kamaldeen niveauet hvor de bare skøjtede af på den tætte markering.

Villadsen er fantastisk. Han var i sin første lange tid meget nervøs - men man kunne se potentialet. Nu virker det som om medvinden og humøret har gjort at nervøsiteten har lagt sig og han viser sit fulde niveau.

Jeg tror potentielt vi har en fremtidig landsholdsback her.

Klubsnak | FC Nordsjælland - Velkommen Erik!

1 2 3 ... 625 626 627 ... 752 753 754 Vis alle sider