Luk

bold.snak

Klubsnak | FC Nordsjælland - Velkommen Erik!

1 2 3 ... 63 64 65 ... 752 753 754 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
ligepå
bruger
1. nov. 2019 10:42
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - Forsvar søges.

Jeg bliver nødt til at erklære mig en lille smule uenig med nogle af jer herinde med hensyn til Tochi.

Jeg så kampen og holdte primært øje med 3 spillere uanset hvor bolden var. Det var Mumin, Antwi og så Tochi.

Tochi - Modsat hvad I skriver, så synes jeg at han lod sig impornere lidt for meget - Især de første 45 min. hvor han legede gemmeleg på midtbanen og var svær at finde for vores midterforsvarer. Det bev bedre i 2. halvleg hvor han trådte nogle skridt frem i banen - Men ellers talte jeg det til to afleveringer han laver med risiko i, ellers var resten alibi afleveringer over fem meter, med begge fødder godt nok. Men okay, 16 år gammel mod de danske mestre i parken, jeg havde heller ikke regnet med at han ville dominere. Men helt uimponeret var han altså ikke - Glæder mig til at se mere fra ham :)

Antwi - Han har godt nok haft meget modvind på det sidste med flyveturen i Aarhus og det røde kort senest, derfor var jeg spændt på at se ham da jeg synes han er et lille powerhouse der kan ét eller andet. Men kampen var ikke noget særligt fra hans vedkommende. Gør hvad han skal, viser fin fart i nogle situationer - men er lige ved at forære Daramy en friløber på en tilbagelægning. Tja, ikke noget vildt - Men jeg har en stor fidus til ham på den lange bane. Håber at min fornemmelse holder stik.

Mumin - Den omdiskuterede hidsigprop. Han spiller altså en rigtig, rigtig fin kamp - Og det er på trods af at der går 4 mål ind mod dem. Distribuerede bolden fint rundt både på korte og lange bolde og holdte en dejlig ro. Defensivt pressede han Bendte rigtig godt i luftduellerne og vinder en del af dem og bakkede godt op defensivt omkring Kian og Mads. Okay de hvide laver en FCK special og bringer dem i en 1 mod 2 situation med Mumin og der er altså ikke meget han kan stille op hvor de scorer på Zecas oplæg. Jeg synes han spillede en super kamp.
FC Nordsjælland siden 2007

Sympatiserer med Vejle Boldklub.
JMM
bruger
1. nov. 2019 11:25
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - Forsvar søges.

@Plankeværket -> Lige over. Vi startede egentlig fint de første 20, men så tog i over. Når man er under 20 år, og lige pludelig er foran 1-0 i Parken mod de forsvarende mestre så stiger adrenalinen sikkert. Indskiftningen af Zeca og målet efter Damsgaards stopeskud tippede dog kampen. Og Bendtner. Selvfølgelig skulle han score.

Stadig svært at se Karlo og Victor i FCK trøjen. Håber i skyder dem af til en stor adresse så vi kan få nogle penge i Farum kassen.

@Ligepå

Jeg deler din skepsis for Tochi. Men fair nok, omstændighederne taget i betragtning er indsatsen godkendt. Følte ikke at vi savnede Den Vandrende Pind "Jaxe".

Mumin syntes jeg også spillede en god kamp, men man spiller altså til dommmeren har fløjtet, hvilket fører til udligningen. Det må ikke ske.
Dette indlæg er blevet rettet 1. nov. 2019 11:34 af JMM
Plankeværket
bruger
1. nov. 2019 11:33
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - Forsvar søges.

Karlo tvivler jeg på, men han var jo ret beset på vej ned før vi hentede ham. Nelsson skal i nok få flere penge ud af. Han var virkelig været god i forhold til de omstændigheder han er blevet budt.


Slettet(581021212205)
bruger
1. nov. 2019 13:53
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - Forsvar søges.

du har godt nok de positive briller på. Mine er måske for negative.
Pokalen var måske den chance vi havde for europæisk spil og en titel i denne sæson, så at kalde det en træningskamp bliver jeg lidt ked af.


Det BURDE ikke have været en træningskamp. FCN BURDE have været gået all-in på kampen. I stedet vælger man at spare spillere og eksperimentere. Det man får ud af kampen ender dermed at være en træningskamp. Jeg havde også forventet noget andet og er ked af kampen.

Derudover tror jeg at Damsgaard har fået sin gennembrud og shiner resten af sæsonen. Dermed skydes han også af sted til sommer med den nuværende kontrakt. Desværre et år for tidligt.

Tochi faldt OK ind. Af en 16-årig at være var det en vild kamp. Havde han nu været 24, havde det selvfølgelig ikke været det samme. Jeg finder iøvrigt at han stadig er lidt "hvalpet" i sin fysik. Det er primært i pasningsspillet han har sin force. Jeg forventer dog at fysikken kommer med alderen.

Enig i at det var en god kamp fra Mumins side. Glæder mig til at se ham mod AGF og håber, at han holder niveauet.
Flemming P er indbegrebet af "Arrogant Positivisme"

Trods mit brugernavn har jeg ingen tilknytning til FCN udover mit sæsonkort. Indlæg er således ikke udtryk for FCN´s holdninger men egne betragtninger som fan.

Dette indlæg er blevet rettet 1. nov. 2019 13:58 af Slettet(581021212205)
JulioSalinas
bruger
1. nov. 2019 20:13
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - Forsvar søges.

@FCNordsjælland

Man må ikke lave kontrakter for mere end tre år med spillere under 18, så man kan ikke forlænge med Tochi før han bliver 18. Med det talent bliver det desværre nok ikke aktuelt.


Nå ja. Jeg huske at vi har været inde på det tema før. Nu skal jeg lige forstå det helt rigtigt. Vi kan vel godt tillade os at forlænge med ham et yderligere år når vi når sommeren 2020. Der vil Tochi være 17 og hvis vi giver ham endnu en ny 3 årig kontrakt så vil vi kunne have ham til sommeren 2023....hvis han vel og mærket accepterer kontrakten.

Til gengæld kan det da kun gå for langsomt med at få forlænget med Damsgaard.

Enig. Han er allerede en vigtig spiller for os og i takt med at han udvikler sig fysisk kan jeg kun se ham blive bedre. Han er en af dem som kan gå hen og blive fantastisk og han vil være rigtig god at have som den "røde tråd" i holdet de næste 4-5 år.

Ser man på kampen i går med ja-hatten på, så havde forsvaret 10 min. nedsmeltning. Det er væsentlig mindre end i tidligere kampe og, resten af kampen så forsvaret bedre ud end det har gjort tidligere. Så med de positive briller er der faktisk noget fremgang at spore - trods et 4-1 nederlag.

Endnu engang enig. Jeg ved godt at det er nemt at blive forført at dem umiddelbare skuffelse af at have tabt en kamp 4-1. Man vil jo gerne vinde alle kampe og det stræber FCN selvfølgelig også efter. Når man så begynder kritikken efter en tabt kamp så er man dog nødt til at se på lidt større perspektiver. Hvad kan man med rimelighed kræve af en klub på FCNs størrelse. Tidligere på efteråret havde vi snakken omkring klubbernes økonomi og aktuelle budgetter og der er det tydeligt at der er et kæmpe spring mellem feks FCK og FCN. Økonomi er ikke alt (heldigvis) men det er en faktor som man bliver nødt til at forholde sig til når man begynder sin kritik. I det lys vil jeg også tage "ja-hatten" på i forhold til en modstander som FCK.
Jeg synes FCN præsterer bedre end man kunne forvente. På bolden er vi mindst lige så gode som FCK og vores faste veludviklede koncept giver os også visse fordele men vi må også erkende at vi har nogle elementer i vores måde at gøre tingene på som giver os nogle udfordringer og med rette gør at vi ikke kan forlange at vi på nuværende tidspunkt vinder over et hold som FCK.
Vores forsvar er nyt og det gør at det endnu ikke er stabilt. Vi har et meget teknisk hold men til gengæld må vi nok erkende at vi mangler lidt fysik.
Udvikling er det primære successkriterie for FCN og det synes jeg kan spore selvom det nogle gange kan virke somom at det går to skridt frem og et tilbag.
FCN - you might say I´m a dreamer...

Gør fodbolden tilgængelig! :)
Slettet(581021212205)
bruger
1. nov. 2019 20:57
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - Forsvar søges.

@Julio

Vi er ude i noget jura her. Som jeg har forstået det, kan man man ikke tilbyde Tochi en ny kontrakt før han bliver 18.
Flemming P er indbegrebet af "Arrogant Positivisme"

Trods mit brugernavn har jeg ingen tilknytning til FCN udover mit sæsonkort. Indlæg er således ikke udtryk for FCN´s holdninger men egne betragtninger som fan.
JulioSalinas
bruger
1. nov. 2019 22:01
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - Forsvar søges.

@FCNordsjælland
Vi er ude i noget jura her. Som jeg har forstået det, kan man man ikke tilbyde Tochi en ny kontrakt før han bliver 18

Ja, jeg mener også jeg er røget ind i den regel når jeg har spillet "Football Manager" ;)
Redigeret: Ved nærmere eftertanke mener jeg dog at det er muligt at lave "forhåndsaftaler" så man undgår kaos omkring et egenligt kontraktudløb. Jeg tror at spillerne skal være 17 for at kunne give tilsagn om en "voksenkontrakt" der i så fald træder i kraft når de fylder 18 år.
Man kan så håbe på at Tochi finder sig så godt til rette i FCN at han vælger at udskyde sit udlandseventyr og blive et par år i FCN. I sådan et tilfælde bliver det rart når vi engang i fremtiden har en stærkere økonomi og et omdømme som gør at vores helt unge kæmpetalenter vælger at blive lidt længere.
FCN - you might say I´m a dreamer...

Gør fodbolden tilgængelig! :)

Dette indlæg er blevet rettet 2. nov. 2019 05:01 af JulioSalinas
JulioSalinas
bruger
1. nov. 2019 22:37
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - Forsvar søges.

@Plankeværket

FCN er exceptionel veldrevet, tilliden til spillerne er enorm, der arbejdes langsigtet og struktureret og samtidig er de krav der stilles offentligt til resultater ret små, ift de penge der smides i setuppet og det råmateriale der render rundt.

Du kan have ret i at tingene bliver gjort en del anderledes end i andre klubber.
Når det kommer til stykket er FCN nok en af de mest ambitiøse klubber vi har herhjemme idet projektet handler om at forvandle en lille klub til en gigant. Det kræver en langsigtet plan og det er den vi følger.
Vi er i en fase hvor vi skridt for skridt opbygger klubben og dette har større prioritet end kortsigtede resultater. Tingene skal gøres i den rigtige rækkefølge og det kan måske være lidt svært at forstå når man ser tingene udefra.

Det må alt andet lige gøre det lidt nemmere for de rigtige typer at præstere i FCN, og det er ret anderledes end mange af de steder de kan ende i udlandet.

Ja. Rammerne i FCN er skabt til at udvikle spillere og det er ikke nogen hemmelighed at presset i en "lille" klub som FCN er beskedent i forhold til større klubber. For en spiller kan det derfor være en stor udfordring at skulle håndtere det pres som de oplever når de skifter til en større klub. Da FCNs nuværende ejer Tom Vernon købte FCN var en af de nye ting som han implementerede i FCN et "character development" program hvis sigte er at give spillerne et "mindset" som gør at de kan håndtere modgang på konstruktiv vis. Dette inkluderer også hvordan man forholder sig "ting" udenfor banen som kan have en indflydelse på spillerens præstationer på banen.

I den henseende er FCK under Ståle et ret godt mellemskridt - også selvom det ikke sker i tilfældene Damsgaard og Kudus. Der er krav, men spillerne kender de ydre rammer - og Ståle er god ved sine spillere.

Det kan du sådan set have ret i. For en ung spiller handler det meget om at få spilletid og i tilfældet Victor Nelson virker det objektiv set som et perfekt match som både FCN, FCK og Victor Nelson vinder ved. Nu ved jeg ikke hvorfor du helt afskriver at FCK skulle byde på Damsgaard eller Kudus men det er klart at priserne på FCNs spillere stiger år for år i takt med at vores økonomi vokser.

Nå, tak for kampen i går. Jeg undrer mig lidt over, at i ikke med startopstillingen gik hårdere efter det.

Selv tak. Nu har vi en del reservespillere som man godt kunne argumentere for burde være stamspillere så det er ikke fordi i mødte et FCN hold så er væsentligt ringere end det vi sædvanligvis roterer med.
Plankeværket, det var hyggeligt at du kiggede forbi vores lille hule og kom med saglige kommentarer. Det må du endeligt gøre en anden dag :)
FCN - you might say I´m a dreamer...

Gør fodbolden tilgængelig! :)

Dette indlæg er blevet rettet 1. nov. 2019 22:40 af JulioSalinas
Slettet(581021212205)
bruger
2. nov. 2019 18:48
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - Forsvar søges.

FCN har udtaget truppen til kampen mod AGF. Det er uden de karantæneramte Antwi og Thycosen: https://fcn.dk/2019/11/truppen-til-hjemmekampen-mod-agf/

Mit bud på en opstilling:

Larsen

Villadsen - Kian H - Yttergård/Mumin - Rasmussen

Jaxe - Kudus - Kofoed

Atanga - Rygaard - Damsgaard

Afløserne på backpladserne giver sig selv. Jeg ser frem til at se Villadsen på højre back. Mumin gjorde det så godt i Parken, at han måske kan afløse Yttergård, der ikke har spillet optimalt de seneste kampe. På midten kunne Tochi godt være i spil, men Jaxe har jo så afgjort ikke spillet sig af, så mon ikke han beholder pladsen. Sadiq og Francis havde ikke tur i den i Parken, så jeg gætter på, at Kudus og Rygaard er tilbage. Det er værd at bemærke at Godsway er med på bænken igen efter nogle ugers fravær.

AGF har været gode på det sidste selvom de sidste par resultater ikke har været med dem. De fik dog - modsat FCN - en succesoplevelse i Pokalen med sejr over OB.

Tipsbladet har en udmærket optakt (lavet inden pokalkampene): https://www.tipsbladet.dk/nyhed/superliga/optakt-fc-nordsjaelland-agf-7

Odds på kampen hedder: 2,20 - 3,80 - 3,00. Der er odds 1,42 på at begge hold scorer. FCN er ligaens 3. mest scorende hold og har scoret de seneste 17 kampe i træk. Med det forsvar og begge de faste backs ude ligner det, at AGF også får scoret - det burde være penge i banken. Personligt ville jeg mene, at AGF er favorit. Ved det sidste møde i Århus 29.09. vandt AGF 3-1 og det ligner, at de er blevet bedre siden.




Flemming P er indbegrebet af "Arrogant Positivisme"

Trods mit brugernavn har jeg ingen tilknytning til FCN udover mit sæsonkort. Indlæg er således ikke udtryk for FCN´s holdninger men egne betragtninger som fan.
JulioSalinas
bruger
2. nov. 2019 22:07
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - Forsvar søges.

Lørdag 2. november, U19 Ligaen: Lyngby - FCN 0-3


Kampen
Kampen blev spillet på en af Lyngbys kunstgræsbaner på en grå grå dag med heldagsregn. Jeg indrømmer at rammerne ikke ligefrem var inspirerende og det var vist også kun nogle få af de allermest ambitiøse forældre der var mødt op for at støtte deres knægte.

Spillet på banen var dog noget som kunne skabe glæde for dem af os som holdt med FCN. FCN sad nemlig meget tungt på kampen. Lyngby stod langt tilbage på deres egen banehalvdel, muligvis fordi de ville undgå vores dybe stikninger i rummet bag deres forsvar og det betød at kampen nærmest blev et langt FCN-powerplay. Jeg vil skyde på at vi havde bolden i over 70% af tiden.
Vores genpres var også godt koordineret så når Lyngby en sjældent gang fik bolden så var vi over dem med det samme. Det betød at de ofte nødtvunget lavede lange afleveringer som vores forsvar havde nemt ved at håndtere.
På trods af Lyngbys dybe forsvar kom vi dog til en del chancer i første halvleg som vi dog ikke udnyttede og pausestillingen var derfor 0-0.
2. Halvleg forløb på samme måde som første med FCN som det altdominerende hold. Vores effektivitet blev dog væsentligt forbedret og således scorede Jesper Dickman det første mål allerede efter 3. minutter. Det ændrede dog ikke kampbilledet som stadigvæk var et FCN-hold som ledte efter huller i Lyngbys dybe forsvar. Vi skabte fortsat en del chancer uden at kunne omsætte dem til mål. I det 75. minut ændrede kampens dynamik sig en smule da FCNs Boubacar Konte fik det røde kort efter en batalje med en Lyngby spiller. Dommeren mente angiveligt at Konte havde nikket en modstander en skalle men det var ikke tilfældet...heldigvis. Efter et fald rejser en Lyngby-spiller sig og går i retning af Konte som egenligt bare bliver stående indtil Lyngbyspillerens hoved er så tæt på at de rører hinanden. Lyngbyspilleren kaster sig derefter usportsligt til jorden somom Konte har nikket ham en skalle. Dommeren hopper på denne overdramatisering og Konte må gå den tunge gang fra banen.
FCN slutter derfor kampen med 10 mand. Lyngby øjner derefter chancen for at vende kampen og går efter at score det udlignende mål men imponerende nok så ser FCN stadigvæk solide ud i deres defensiv. Lyngbys bestræbelser efter at få scoret et mål til sidst skaber gode betingelser for vores omstillingsspil og vi får således en del gode chancer på den baggrund. Det udnytter vi hele to gange i dommerens tillægstid. Først da Oliver Tølbøll Rimmen scorer på et kontraangreb hvor han lidt selvisk scorer efter et frækt træk ind i banen.
Det bliver til yderlige et FCN-mål da indskiftet Bredahl i sidste minut bryder igennem fra højre kant og klinisk sparken bolden ind lavt i det lange hjørne.
Kampen ender således med en 0-3 sejr til FCN.

Fremtrædende spillere
Kollektivet overstrålede idag enkeltmandspræstationerne men jeg vil alligevel godt fremhæve nogle spillere som ser lovende ud.

I det centrale forsvar, Woledzi og Miettienen.
De så rigtig solide ud sammen. Deres fysik er på U19 niveau ret "outstanding" og det betyder at de sjældent taber dueller. Deres positionering var også god og de gjorde det således rigtig svært for Lyngby som ofte blev nødt til at prøve lange bolde nede fra deres eget forsvar. Ydermere var de sikre i deres opspil og så vidt jeg husker laver de ingen åbenlyse fejl. Jeg bemærkede også at Woledzi talte en del på banen. Han kom med opmuntrende tilråb og dirigerende spillerne omkring ham. Som vi før har snakket om så ville det være rigtigt godt at have en "general" i det centrale forsvar og derfor lurer jeg lidt på om Woledzi potentielt kunne være sådan en type :)

Den dybtliggende playmaker, Konte
Den omskolede fløjspiller Konte ser ud til at trives i sin nye rolle som den dybtliggende midtbanespiller. Han deltager naturligt i spillet og han har også et godt blik for den lange aflevering til kanterne. Derudover placerer han sig også ganske fornuftigt på banen i det centrale rum foran centerforsvaret. Nu ved jeg selvfølgelig ikke om han har en fortid på den centrale midtbane men ellers er det ganske imponerende hvor godt han har omstillet sig.
Der var en enkelt gang hvor jeg så ham udfolde sig i en sprint og det er tydeligt at se hvorfor man før har brugt ham på fløjen.
Med hensyn til udvisningen så synes jeg ikke at man kan laste Konte som ikke gør noget forkert. Han håndterede også situationen derefter nogenlunde koldblodigt selvom der var en del tumult hvor Noah Crone fik det gule kort. Jeg antager at det var for at brokke sig til dommeren.

Venstre fløj, "Emeka"
Spillede en god kamp hvor han hele tiden ligger på lur for at komme af sted på fløjen. Med sin gode fysik er han et interessant valg på fløjen for det giver os et ekstra våben når vi angriber fra den modsatte kant hvor "Emeka" har mulighed for at søge ind i "boksen" og tage duellerne.
Jeg vil også tro at han kunne være en kandidat som en komplet "target man" i det centrale angreb og tilmed som venstre wingback.

Højre fløj, Bredahl
Jeg kan vel ikke skjule at jeg er en lille smule begejstret for Bredahl som idag viste at han også kan spille i højre side. Hvorfor han ikke startede inde ved jeg ikke men han spillede heller ikke i sidste uge så han har måske døjet med en lille skade. Han fik 15. minutter idag og scorede en enkelt kasse så det var vel bare endnu en dag på kontoret for den kun 16. årige Bredahl. Sammen med Tochi er han nok det mest åbenlyse talent jeg har set i akademiet...hvad siger i?

Højre fløj, Jesper Dickman
Jesper spillede også en fornuftig kamp på højre kanten. Han har ikke den store fart men en god teknik og indgår godt i kombinationsspillet. Når han spiller på fløjen så tror jeg at han er tiltænkt rollen som den spillende wing som Damsgaard har på superliga-holdet. FCN hentede 18 årige Dickman i Malmø og set i lyset af at han kun har været her i et par måneder så gør han det godt.

Status
FCN U19 er inde i en god stime. De har vundet de seneste 3 kampe hvori de har en målscore på 14-2. Overall ligger de nr. 4 i U19 Ligaen men de har altså også en del kampe til gode så potentielt kan de ligge på anden pladsen.
Iøvrigt er det værd at bemærke at OB U19 er nr. 1 og har spillet 10 kampe hvoraf de har vundet alle 10 kampe og har en fænomenal målscore på...og hold nu fast....26-3!!!!! WHAT!!! De slog også os på RTD Park med 0-4. Noget kan tyde på at de har ramt en gylden åregang i OB og det bliver spændende at se hvor mange af de talenter de får implementeret i deres superliga-hold.

Link til stillingen i U19 Ligaen -> https://www.dbu.dk/resultater/pulje/304846/stilling

Link til DBU kampfakta U19 Lyngby - U19 FCN - > https://www.dbu.dk/resultater/kamp/909775_304846/kampfakta
FCN - you might say I´m a dreamer...

Gør fodbolden tilgængelig! :)

Dette indlæg er blevet rettet 2. nov. 2019 22:11 af JulioSalinas

Klubsnak | FC Nordsjælland - Velkommen Erik!

1 2 3 ... 63 64 65 ... 752 753 754 Vis alle sider