Luk

bold.snak

Klubsnak | FC Nordsjælland - Velkommen Erik!

1 2 3 ... 687 688 689 ... 757 758 759 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
Soccerman
bruger
24. okt. 2021 12:03
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland

@Nande og Nordlynx

Er helt enig med Nordlynx, og vil lige tilføje at jeg aldrig, aldrig, vil glemme hvordan Villa totalt rundbarberede FCK forsvaret, og navnligt Boile på Right to Dreams Park (25. Spillerunde i forrige sæson, hvor Boile får rødt i den foregående kamp i Parken)
Nandeyanen
bruger
24. okt. 2021 12:33
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland

@Nordlynx

Tak for feedback, jeg tager det i mente. Fint du skriver det, så skal jeg nok være opmærksom på det.

Det var ikke ment ondt. I spiller med offensive backs og Villadsen gør det godt offensivt som wingback og kommer til mange indlæg. Det er mere det defensive jeg anser som et problem ved at gå til en 4 backs kæde.

Bartolec havde jo egentlig det samme problem i FCK. Hvis man er skolet som wingback i en formation der spiller i 3 mands forsvar, så bliver det en omvæltning at spille i 4 mands forsvar.

Derfor var det at jeg tænke da @JG-FCN kom med forslaget at det måske ikke helt er løsningen.
Jeg er dog fuldstændig enig i at Thycosen ikke skal spille i 3 mandsforsvaret.
Succes is temporary loyalty is forever
JG-FCN
bruger
24. okt. 2021 12:38
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland

Ingen tvivl om at Villadsen vel snarere er kant end han er HB. Det er også derfor han indgår som kant i min alternative opstilling, med Døhr tilbage på den plads som HWB hvor han rent faktisk spiller godt, frem for som CB :)

Det åbner selvsagt forsvaret en del, men det er også her at den defensive midt kommer i spil, og skal dæmme op for angrebene inden de når ind til feltet - for det gør de alligevel pt, og det er altødelæggende for FCN at angrebene ikke stoppes før de når ind i feltet.

Så om vi spiller med 3 eller 2 CB er i og for sig ligemeget, ift. bagerste led i forsvaret. For de 3 CBere dækker ingenting som det er for nuværende alligevel.

Jeg ser den defensive midt som en decideret nødvendighed og en nøgleposition at genindføre på holdet. Vi skal have en rigtig William Carvalho, der ikke kan en skid andet end at være et stort drog der oprydder og derefter afleverer til nærmeste mand. Tochi er jo heldigvis relativt stor, om end jeg ikke vil beskrive ham som et "stort drog" da han trods alt kan mere end William Carvalho - men i forstår pointen ;)

Hertil en opfordring til at holde øje med Portugals nr 14 (William) næste gang de spiller. Det er næsten komisk at se hvor lidt han rent faktisk laver og er blevet lidt en "running gag" herhjemme hos familien ;D

FC Nordsjælland
Málaga CF / Real Sociedad
Manchester United
Union Berlin

Dette indlæg er blevet rettet 24. okt. 2021 12:39 af JG-FCN
Slettet(051712211211)
bruger
25. okt. 2021 07:08
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland

@JG-FCN

Der er jo ingen fra den der 2003 årgang der skiller sig ud. Som i ingen overhovedet. Jeg sætter ikke min lid til rygter og hvad man eftersigende ser til træning. Har intet set fra den årgang endnu der skulle indikere at den bare er så meget bedre end Skov Olsen, Damsinho, Marcondes, Ingvartsen osv osv... Faktisk vil jeg vove at påstå det modsatte.


Har man fulgt med i FCN gennem nogle år, har det ellers været den årgang der har været talt mest om. Hjulmand har bl.a. fremhævet den som noget helt særligt - og det på begge akademier.

At du ikke har set noget særligt fra årgangen endnu skyldes formentlig, at det netop er årgang 2003 - altså at de ikke er særligt gamle endnu og faktisk stadig U-19 spillere. Hvis jeg lige må minde om, at Mathias Jensen ikke fik debut før han blev 20, at Marcondes som 18-årig var i startopstillingen, men blev flået ud i pausen og ikke spillede i et halvt år derefter. At Ingvartsen først for alvor begyndte at score mål da han var 20. Så er du nok lige lidt utålmodig fordi FCN har haft et par stykker der har slået til allerede som 18-årige - men som 18-årig bandede folk også over hvorfor fanden Damsgaard var i startopstillingen.

Derfor virker det noget tyndt, når du efter tre kampe bedømmer at Bredahl intet kan og at hele årgangen ikke er til noget som helst. Spillerne du fremhæver ovenstående var heller ikke fantastiske og slået igennem da de var 18. ASO var desuden også 1. års senior da han begyndte at score mål - der er et år til at årgang 2003 når hertil.

Desværre er den bedste spiller fra årgangen - Christian Rasmussen forsvundet til Ajax, hvor han i øvrigt præsterer ret godt.

Tochi som du vil have som 6´er er i øvrigt ikke den type spiller du efterspørger. Hans forcer ligger primært i hans evner til at spille hurtigt, hans overblik og hans pasningsfod og ikke som plæneklipper der stopper alt.
Dette indlæg er blevet rettet 25. okt. 2021 07:10 af Slettet(051712211211)
JG-FCN
bruger
25. okt. 2021 08:36
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland

Når der bliver talt så meget om den årgang må man jo også forvente at den kan noget ud over det, de andre årgange kan - det lader fortsat vente på sig. Heraf kommer de høje forventninger. Nogle gange kan det være farligt at opreklamere et produkt, særligt hvis det ikke er som ventet. Fair nok at det tager tid, men pt. er vi på vej mod nedrykning medmindre SE fortsætter med at sejle lige så meget som vi gør. Derudover hjælper det selvsagt ikke at man sælger de bedste fra årgangen inden de får debut, som du nævner.

Det er rigtigt at Damsinho og Marcondes lignede håbløse eksperimenter til en start, men dengang havde vi også bare ældre spillere at sætte vores lid til når tingene ikke fungerede. Nu hviler meget på den her årgang, og derfor skal de også slå til hurtigere. Det er jo også det man i FCN har som målsætning, at de skal blive bedre og slå igennem hurtigere.

Jeg har i øvrigt været ganske positiv omkring årgangen og købt ind på FCNs salgstale omkring den. Men når man så ser spillet på banen og at Tochi m.v. degraderes til reserveholdet uden overhovedet at sidde på bænken, så falmer optimismen. I det hele taget var jeg rigtigt positivt indstillet ved sæsonstarten, men det holder noget hårdt pt.

Jeg har også omtalt Tochi som en dybdeliggende playmaker, ikke som decideret ankermand, men hans fysik kan dog bruges til at agere stoppeklods for modstandernes angreb. Vi taber altid bolden omkring den defensive midts placering hvilket giver et utal af farlige angreb, heraf ønsket om at få en spiller ind i det tomrum og lukke for blødningen.
FC Nordsjælland
Málaga CF / Real Sociedad
Manchester United
Union Berlin

Dette indlæg er blevet rettet 25. okt. 2021 08:41 af JG-FCN
Slettet(051712211211)
bruger
25. okt. 2021 09:32
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland

Når der bliver talt så meget om den årgang må man jo også forvente at den kan noget ud over det, de andre årgange kan - det lader fortsat vente på sig.


Nu er de jo heller ikke lige så gamle som de tidligere talenter var da de slog igennem. Og alligevel sviner du dem og fortæller at de intet har vist. Er det bare mig, eller er det at være fan af FCN ikke også noget med at støtte op omkring de unge talenter og give dem tid, fremfor at svine dem efter tre kampe og sige, at de intet kan?

Derudover hjælper det selvsagt ikke at man sælger de bedste fra årgangen inden de får debut, som du nævner.


Nu kan man jo kun tegne kontrakt max. 3 år ud i fremtiden og hvis spillerne ser bedre muligheder andre steder, så er det jo altså en svær øvelse. Lad os i stede glæde os over dem det lykkes at holde på.

Det er jo også det man i FCN har som målsætning, at de skal blive bedre og slå igennem hurtigere.


Ja, men det er ikke alle der vil gøre det. Og jeg finder ærlig talt at du er for hurtig ude og sviner dem til hvis de ikke er funklende stjerner fra dag 1. Villadsen ville du i sin tid sende til Roskilde fordi han intet kunne. Vindahl var fucking elendig. Freese har du også været efter som en der bare ikke havde niveauet. Jaxe som du nu vil have på, er jo en spiller der ikke kan andet end agere nødbremse. Tochi har du tidligere beskyldt for ikke at kunne lægge en aflevering etc.

Vi taber altid bolden omkring den defensive midts placering hvilket giver et utal af farlige angreb, heraf ønsket om at få en spiller ind i det tomrum og lukke for blødningen.


Jeg tror ikke nødvendigvis, at der skal bruges en stor stærk fysisk spiller til dette. Ser du på flg. link er det jo noget der arbejdes på - også selvom det ikke spiller 100% hele tiden og fra dag 1: https://fcn.dk/2021/10/thors-taktikmoede-staerkt-omstillingsspil-baade-defensivt-og-offensivt/

Jeg kan selvfølgelig kun være enig i, at det mildest talt ikke er for kønt hvad der pt. foregår på banen. Men din udskammen af enkeltspillere og råben op om at INTET fungerer og klubben er gennemført elendig på alle paramtre fatter jeg ikke.

Derudover så har det aldrig været en adgangsbillet til 1. holdet at en spiller kommer på U-19 landsholdet. Men jeg håber da at se Tochi oppe i gear igen snart. Det er en spiller som jeg personligt har forventet mig rigtig meget af. Kontinuerlig spilletid på U-19 og reserveholdet efter en skadesplaget optakt hvor han ikke var klar til at spille, lyder i mine ører dog ikke som den værste medicin. Forhåbentlig det kan bringe ham op igen. En spiller som Marcondes røg også af i ½ år som 18-årig og blev et par år senere kåret som årets spiller i Superligaen.
JG-FCN
bruger
25. okt. 2021 10:00
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland

Jeg mindes nu ikke nogensinde at have været særligt meget efter Tochi. Ham har jeg alle dage, og er stadig, meget positiv omkring. Det kan da godt være han har haft nogle rædderlige kampe men han skal nok komme igen.

Det samme gælder i øvrigt resten, heriblandt Bredahl. De skal da nok udvikle sig. Det er bare rigtigt dyre lærepenge pt. Jeg giver -ikke- bare op på dem. Det kan i øvrigt være at Bredahl er mere en Wind-type der spiller med ryggen mod målet, det skal jeg ikke kunne sige. Det forklarer selvfølgelig den manglende farlighed foran kassen.

Jeg vil også gerne vende den om og spørge direkte. Hvad har du/I set, som gør at han skiller sig ud eller fortjener startpladsen foran Antman? Det vil jeg gerne høre - måske har jeg misset det (hvilket noget jo kan tyde på at jeg har). Igen behøver det ikke være Messi takter, men bare et eller andet glimt.

Jeg medgiver da også, at han har haft svære betingelser, hvilket jeg også har nævnt. Han og andre fra årgangen skal som sagt på ingen måder afskrives. Jeg synes også det er forkert at påstå at jeg "sviner" ham til. Det gør jeg altså ikke, men jeg ønsker og forventer da mere end det ordinære af så stort et talent.

Og du må da også ærligt indrømme, at med al den hype omkring årgangen, havde du ventet mere end en degraderet spiller og en spiller der ikke umiddelbart viser sit bedste frem på seniorniveau. Hvem har vi ellers fra den årgang pt? Sidste spørgsmål er ikke en hån men jeg aner det faktisk ikke - har ikke helt styr på hvem der ellers indgår i årgang 03. Ville tro der er flere end 2 (3 med ham der er solgt) i årgang 03 af interesse.

Dermed sagt har jeg selvfølgelig været efter spillere tidligere, men jeg er også åben for at de, med deres performance, ikke med PR, kan overtale mig - det har Villadsen gjort. Vindahl, Tochi og Frese kan jeg simpelthen ikke huske at have været særligt meget efter.

I øvrigt mener jeg ikke at ingenting fungerer - men angrebet scorer ikke effektivt nok på de mange kæmpechancer og forsvaret lukker alt ind, inklusive halve chancer.

Jeg er fortsat meget positiv omkring Diomande, Adingra, Ogura, Lasso, Walta, Villadsen, Frese, Nagalo, Woledzi, Schjelderup. Ja selv Kian har været sublim i sæsonen og Francis er jeg nok enemand om at være positiv omkring. Derudover har jeg et godt øje til Sadiq, som desværre altid er skadet.

Min pointe har også hele tiden været at det er de danske talenter der ikke helt er hvor de skal være. De afrikanske, særligt de ivorianske, er jeg meget glad for. Hertil har jeg også rost at setuppet jo virker i den forstand. Det ene akademi kan have en dårlig periode, som det andet så opvejer, hvilket er tilfældet her.

Tilbage til Bredahl - Så vil jeg ellers gå med til at undlade at kommentere yderligere på ham indtil han som minimum har rundet 10 kampe. Jeg medgiver at 4 kampe ikke er det store grundlag at vurdere ud fra :) Spiller han elendigt i kampene op til det, så lover jeg ikke at nævne det indtil kamp 10. Spiller han godt skal jeg dog nok love at kommentere på det ;)
FC Nordsjælland
Málaga CF / Real Sociedad
Manchester United
Union Berlin

Dette indlæg er blevet rettet 25. okt. 2021 10:47 af JG-FCN
JulioSalinas
bruger
25. okt. 2021 11:22
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland

Svær tid når resultaterne går imod os. Så bliver det hurtigt til en øvelse om at finde 5 fejl og hurtige kvik-fixes.

Forstår ikke helt snakken omkring at vores talenter skulle være helt til rotterne. Jeg er generelt meget begejstret for vores trup og selvom resultaterne iøjeblikket udebliver så synes jeg vi har nogle af de mest spændende spillere i superligaen.
Vi kender efterhånden transitionsprocessen når de unge spillere går fra akademiet til superligaen. Det er undtagelsen at man går direkte ind og slår igennem på dag 1 så det er klart at man forventer en transitionsperiode og så må jeg for en god ordens skyld lige tilføje at det ikke vil være i alle tilfælde at det lykkedes.

Sådan er præmissen i FCN når nu vi kører den nuværende model. Iøvrigt en model som jeg betragter som værende en kæmpe succes og uden den ville FCN nok have svære betingelser i dansk fodbold.

Man skal dog hele tiden kigge på hvor ultimativt man skal køre "modellen" og der synes jeg det er klart at man feks. på målmandsposten betaler nogle dyre lærepenge iøjeblikket. Så der er bestemt plads til forbedringer.

Jeg bemærkede at blandt andet @Nande snakkede om Hillerød. Er der kommet nogle nyheder? Synes det er lang tid siden vi har hørt noget omkring det. Kunne være rart med en opdatering fra Søren Christensen som er tovholder på projektet. Om ikke andet så for at holde rygtedannelserne nede.
FCN - you might say I´m a dreamer...

Gør fodbolden tilgængelig! :)

Dette indlæg er blevet rettet 25. okt. 2021 11:25 af JulioSalinas
JG-FCN
bruger
25. okt. 2021 12:27
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland

"Forstår ikke helt snakken omkring at vores talenter skulle være helt til rotterne. Jeg er generelt meget begejstret for vores trup og selvom resultaterne iøjeblikket udebliver så synes jeg vi har nogle af de mest spændende spillere i superligaen."

Har aldrig sagt at de er helt til rotterne ;) Tværtimod. Jeg er meget enig i, at vi har nogle af de mest spændende spillere i ligaen. Du ved også jeg var meget positiv omkring dem ved sæsonstart, og stadig er det. Særligt omkring navnene ovenfor.

Mener Jenner sagde Hillerødprojektet lå til høring i kommunen nu?


FC Nordsjælland
Málaga CF / Real Sociedad
Manchester United
Union Berlin
RasmusGunnar
bruger
25. okt. 2021 12:38
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland

Det er en meget svær tid at være FCN fan i, det giver jeg jer ret i.
Meget bliver nævnt og der kan nok findes en sandhed i meget af det.

Jeg er egentlig også fint tilfreds med talenterne, men som det påpeges her, så slår ikke alle igennem fra dag et. Heri ligger svagheden i vores model og når man har solgt så kraftigt ud igennem årene, at man fra uge til uge stiller med svingende talenter, så sker der altså bare noget i holddynamikken.
I min verden er det lidt af en bjørnetjeneste overfor talenterne, der nu slås med at skulle slå igennem på et ikke sammenhængende hold. Jeg så gerne at man havde en solid og god rutineret spiller i hver kæde, der kunne binde holdet bedre sammen og være den der tog ansvaret på deres skulder.
Der har vel været ca. 20 mand omkring holdet på kryds og tværs i denne sæson, der mangler noget kontinuitet, så de spillere der er på banen kan få sikkerheden i, at når de spiller bolden i et specifikt rum, så ved de hvem som kommer løbende og modtager den.

Klubsnak | FC Nordsjælland - Velkommen Erik!

1 2 3 ... 687 688 689 ... 757 758 759 Vis alle sider