Luk

Luk

bold.snak

Klubsnak | FC Nordsjælland

1 2 3 ... 74 75 76 ... 867 868 869 Vis alle sider  

Forfatter Indlæg
RasmusGunnar
bruger
22. nov. 2019 09:17
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - Forsvar søges.

Jeg er helt med på at se Rasmussen på banen. Synes han gør det rigtig godt i de kampe han får.
Atanga har sin hurtighed, men bortset fra de første kampe, hvor han scorede en del, så har han ikke fået det udnyttet. Om det skyldes modstandernes fokus på ham eller om han er gået ned i kadance ved jeg ikke. Jeg kan dog undre mig over at han ikke får lavet flere løb i dybden end han gør.
Amon er i øvrigt ude resten af året, så ham ser vi ikke på banen. Hvem der ellers skulle erstatte Atanga har jeg svært ved at se på den position. Må håbe at den stadig meget unge gut fra Ghana får lidt tur i den igen.
Kudus som 9’er? Jo, men som falsk måske. Som decideret spydspids ser jeg ham ikke, men hans kreativitet hvor han kan falde lidt tilbage og deltage i spillet kan jeg godt se. Og så synes jeg Rygaard skal spille. Han gør det bedre og bedre synes jeg.
Mumin er jeg også blevet gladere for om end han får revet nogle straffespark til sig.

Kampen mod Randers bliver hård og jeg har svært ved at se hvor vi står inden. Hvordan er selvtilliden, gejsten og den trodsreaktion på den seneste tids dårlige resultater? Kommer vi godt ud, så er der ingen tvivl om at vi har en god chance for sejr. Kommer vi svagt ud bliver det en kamp hvor Randers i den grad vil få sine chancer med deres fysiske overlegenhed.

Tipsbladet spår en sejr til FCN, men jeg er altså ikke overbevist.
Rambo92
bruger
22. nov. 2019 20:43
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - Forsvar søges.

Nu kan man kende holdet igen! Fremragende indsats. Lad os nu fortsætte denne formation med 3 mand i bagkæden. Igen, Mumin spiller en solid kamp!
FCN siden 2006
JMM
bruger
22. nov. 2019 21:23
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - Mokai effekten

De unge knægte var tydeligvis blevet lovet Mokai ved en sejr. Kæmpe præstation idag. Rigtig flot hele vejen rundt. Det kan undre selv med fraværet af Den Vandrende Pind og Rasmussen. Hvorfor spiller vi dog ikke sådan hver uge?
JMM
bruger
22. nov. 2019 21:26
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - Mokai effekten

Og så klubben gerne melde ud hvem der vandt navlepiercingen og shox´ne! :-)
JulioSalinas
bruger
23. nov. 2019 00:08
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - Mokai effekten

Wow.....sikke en forløsning!!!
kanon kamp af gutterne...og kanon god ide at stille med 3 centerbacker eller måske skulle jeg kalde det en centerback flankeret af to "falske" centerbacker.
jeg troede ellers ikke at Flemming var så meget for at spille sådan men jeg skal da lige love for at han har fået noget at tænke over for vi har ikke set så stærke ud defensivt i laaaang tid.
Mumin var totalt suveræn defensivt og når han gør det så godt så kan jeg sagtens tilgive et par vilde clearinger og svage pasninger.
Yttergård er vel også nærmest skabt til den venstre centerback hvor hans pasningsspil kommer til sin ret. jeg synes også Kian spillede fornuftigt på den højre centerback men jeg kan ikke lade være med at tænke på om Gudman på sigt ville fungere helt fint på den plads. han har en fornuftig teknik og ville kunne være med til at opbygge spillet. spændende perspektiver i 3-4-3 formationen men vil den også kunne fungere på udebane når modstanderne kommer længere frem?

vi kan vel heller ikke komme udenom Kudus. jeg tror vi har fundet vores falske 9er!!!
det er en fornøjelse at se ham på den position hvor han har lidt ekstra frihed til at udfolde sig uden at det går alt for meget ud over vores positionering på midten.
Dams er også bare en vigtig og unik spiller på vores venstre kant. det klæder virkeligt vores spillestil med sådan en fantastisk kombinationsspiller/dribler på den plads og han bliver svær at erstatte når den tid kommer. jeg tænker at man måske kunne bruge Rygaard der og dermed også frigøre en plads centralt så vi kan bringe "jaxe", Francis eller Tochi i spil sammen med Kofod.
Rygaard er begyndt at ligne den spiller vi altid vidste han var og jeg synes virkeligt at vi er i et dilemma omkring et evt. salg/kontraktforlængelse.
nå men det vigtigeste iaften var trods alt at vi fik de 3 pts i hus og så var det en ganske rar bonus at vi tilmed kunne holde nullet.
Next stop: Lyngby ude fredag...det blir´ vildt :)
FCN - you might say I´m a dreamer...

Gør fodbolden tilgængelig! :)
Slettet(581021212205)
bruger
23. nov. 2019 00:30
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - Mokai effekten

Sæsonens beste kamp - så god at Flemming P var lige ved at sige, at han var tilfreds.

Dog, vi har spillet noget der lignede før - bare aldrig i 90 min, og det var jo nok det der gjorde den store forskel. Men vi fik set holdets top niveau i 90 min. Det kunne da være dejligt hvis det kunne ske i hver kanp, men jeg tvivler. Lige nu er det dog svært at få armene ned.

Jeg ved ikke rigtig hvad præcis der gjorde at det blev så stor en succes. Måske at man stillede op i en 3-4-3 formation? Måske at man satte bolden lidt mindre på spil gennem satsede lange afleveringer? Måske at man formåede at spille så hurtigt at RFC ikke formåede at sætte deres fysik ind? Måske at RFC var lidt rigelig forsigtige i deres pres?

Under alle omstændigheder så var det en af den slags man lever for som fan. En sand nydelse at opleve. Det var godt nok flot fodbold på højt niveau. Tænk sig hvis man kunne beholde det her hold 1 1/2 år endnu...
Flemming P er indbegrebet af "Arrogant Positivisme"

Trods mit brugernavn har jeg ingen tilknytning til FCN udover mit sæsonkort. Indlæg er således ikke udtryk for FCN´s holdninger men egne betragtninger som fan.
sacds
bruger
23. nov. 2019 02:31
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - Mokai effekten

Lidt interessant statistik (synes jeg) hentet fra Superliga.dk

FCN – Randers FC
Boldbesiddelse: 63,1 kontra 36,9 %
Duel succesrate: 55,3 kontra 44,7 %
Luftdueller vundet: 57,7 kontra 42,3 %

Det første (boldbesiddelse) er nok ikke overraskende, men at FCN ’tryner’ Randers med hensyn til både duelstyrke og ikke mindst vundet luftdueller, er vel meget overraskende, fordi det jo netop begge er Randers FC styrker (de har i øvrigt et rigtigt godt og normalt velspillende hold i år - alt respekt).

FCN-forsvaret var det bedste set i sæsonen. Kian spillede i mine øjne sin bedste kamp i FCN-regi, og Murmin var virkelig stærk – også fremadrettet, og lavede vel ikke én eneste fejl. Han havde et par spark ´ud af kommunen, men det er jo bedre end at sætte noget på spil i det nogle gange nervepirrende opspil i forbindelse med målspark.
Dette indlæg er blevet rettet 23. nov. 2019 03:05 af sacds
JulioSalinas
bruger
23. nov. 2019 06:52
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - Mokai effekten

@FCN
Jeg ved ikke rigtig hvad præcis der gjorde at det blev så stor en succes. Måske at man stillede op i en 3-4-3 formation? Måske at man satte bolden lidt mindre på spil gennem satsede lange afleveringer? Måske at man formåede at spille så hurtigt at RFC ikke formåede at sætte deres fysik ind? Måske at RFC var lidt rigelig forsigtige i deres pres?

For mig så det ud somom Randers prøvede at kopiere AGFs måde at spille på da de havde succes på RTD Park.
Randers er bare ikke så stærke som AGF defensivt og vores 3-4-3 var nok også et målrettet forsøg på at håndtere et hold som "parkerer bussen" og som iøvrigt ikke har den store trussel på kanterne.
Vi så også forholdsvis gode ude på modstandernes dødbolde og det var måske et udslag af at vi stillede op med 3 centerbacker. Mumin i særdeleshed var forrygende i hans luftdueller. Er der iøvrigt nogen som ved hvor lang tid vi har kontrakt med ham?
Den sidste faktor må også være den måde vi forvaltede spillet på. Det lykkedes os i store perioder at rykke spillet langt op på Randers halvdel og det gjorde at vi fik manifesterede en følelse af kontrol. Vi var forholdsvis tålmodige på bolden og fandt de åbninger der skulle til for at skabe chancerne.
Jeg må også lige tilføje med al respekt for Randers så var deres spil også utroligt ideforladt i de perioder de havde bolden. De kørte bolden lidt fra side til side og endte i mange tilfælde med en håbløst bold frem imod Riis som havde svære betingelser imod vores 3 centerbacker.
Jeg er stadigvæk "lidt" oppe at køre over den sejr. Det blir´ sgu en god weekend :)
FCN - you might say I´m a dreamer...

Gør fodbolden tilgængelig! :)
Slettet(581021212205)
bruger
23. nov. 2019 21:48
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - Mokai effekten

FCN i Medierne

Århus Stiftstidende skriver:

Randers FC fik aldrig et ben til jorden i nederlaget på 3-0 til FC Nordsjælland. De sjællandske værter var bare bedre hele kampen igennem.


Randers Amts Avis skriver:

Randers FC var uden chance, da de på udebane tabte 3-0 til FC Nordsjælland, som med imponerende boldomgang sørgede for at tappe kronjyderne for kræfter, inden de stak kniven ind på et afgørende kvarter efter pausen. Den så højt besungne kronjyske fysik kom aldrig i spil. Dertil var hjemmeholdet simpelthen for gode i boldomgangen. Der var ingen overraskelser i taktikken. Bare klasseforskel og en kindhest, der var til at tage og føle på.
Det første kvarter bestilte Randers FC-spillerne ikke andet end at løbe efter bolden. Rundt og rundt i trekanter. Det var spil til et mål. Powerplay, om man vil. Randrusianerne kom lidt bedre med, som halvlegen skred frem, men midtbanen formåede alt for sjældent at få sat mere end 3-4 afleveringer sammen.
Den sidste del af kampen handlede for Randers FC´s vedkommende mere om at minimere skaden end at udligne, selvom det blev til et par halve chancer. Og FC Nordsjælland? De fortsatte bare med at spille bolden rundt med den største selvfølgelighed.


EB skriver:

FC Nordsjælland var alene om at levere underholdning i 3-0 sejren. De skulle bruge første halvleg til at få gang i stængerne igen efter en landskamppause, hvor de har haft mange spillere på tur med landsholdet. Hjemmeholdet vil kunne være rigtigt tilfredse, hvis de kan holde Mohammed Kudus og Mikkel Damsgaard i Farum længere end til og med næste sæson. Det bør skabe bekymring for Randers FC, at FC Nordsjælland så nemt satte dem til vægs i anden halvleg.
Der er lang tid til, at pladserne i top seks for alvor bliver fordelt, men kronjyderne har fået noget at tænke over.


Til sn.dk udtaler Flemming P:

Det er den bedste præstation i denne sæson, og det er en af de mest overlegne kampe, jeg har overværet i min tid i FC Nordsjælland. Jeg var bevæget efter kampen på drengenes vegne. De gik ud og udtrykte sig selv, spillede med en enorm frihed og viste sig fra deres bedste side


Tipsbladet kalder Kudus for kampens bedste med flg. begrundelse:

Mohammed Kudus spillede med et fantastisk overskud i dag. Han viste sin fysiske styrke, som voldte det ellers fysisk stærke Randers-forsvar store problemer. Derudover viste han også tekniske lækkerier og satte flere chancer op. Og så scorede han selvfølgelig.


Highlights og statistiknørderi kan se her: http://www.superliga.dk/kamp/2019-2020/november/fc-nordsjaelland-randers-fc

Derudover er det værd at bemærke FCN´s nyhed om, man nu åbner en HF-uddannelse i samarbejde med Marie Kruse Gymnasium. Desværre kun på HF-niveau som kun er begrænset adgangsgivende til videregående studier: https://fcn.dk/2019/11/fc-nordsjaelland-aabner-hf-uddannelse-med-kruses-gymnasium-stx-hf/

Og skulle nogle have misset den, så er der da et område hvor FCN slår alle de andre i kommunikationen - Good Hosting: https://www.youtube.com/watch?v=X7eyvILoNqU

Den nye app - den ser også god ud...
Flemming P er indbegrebet af "Arrogant Positivisme"

Trods mit brugernavn har jeg ingen tilknytning til FCN udover mit sæsonkort. Indlæg er således ikke udtryk for FCN´s holdninger men egne betragtninger som fan.

Dette indlæg er blevet rettet 23. nov. 2019 21:56 af Slettet(581021212205)
JulioSalinas
bruger
24. nov. 2019 11:06
svar
anmeld

Sv: FC Nordsjælland - Mokai effekten

Findes der en side hvor man kan se "gamle" superligakampe?
En af ulemperne ved at se FCN kampene "live" er at man går glip af TV-perspektivet samt de informationer som præsenteres af kommentatorerne og værterne.
Jeg har prøvet at finde en side hvor man kan se "gamle" superligakampe men uden held. Hvis der er nogen som skulle have kendskab til sådan en side så må i meget gerne give besked herom.
FCN - you might say I´m a dreamer...

Gør fodbolden tilgængelig! :)

Klubsnak | FC Nordsjælland

1 2 3 ... 74 75 76 ... 867 868 869 Vis alle sider